Kærlighed kan gå mange veje.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2013
  • Opdateret: 25 mar. 2013
  • Status: Igang
Dette er et stykke, som jeg har skrevet. Det ligger nok på grænsen af et kærlighedsstykke, men der er stadig meget fantasy i det. Hovedpersonerne er James, og Rue. Jeg vil starte med at beskrive James. Han er et venligt væsen. Grunden til at jeg ikke siger menneske, er fordi han ikke er et menneske. Han er formskifter, så han kan skifte til mange forskellige dyr. Nu kommer der faktisk lidt komedie ind i det, fordi han kan forvandle sig til nogle ret harmløse dyr. Han kan forvandle sig til en regnorm, en slange (Som er harmløs,) en flue, og det sidste og det eneste ikke-harmløse dyr, er en drage. En drage, som ikke kan flyve. Ulempen ved dette er, at han ikke selv bestemmer hvad han forvandler sig til. Han må selv bestemme hvornår, men ikke hvem han forvandler sig til. Nu videre til Rue. Hun er et koldt stykke menneske, som kun de færreste kan nå ind til. Hun er arrogant, selvoptaget og irriterende, men alligevel er James smaskhamrende forelsket i hende. Læs dette skuespil, vis du vil.

5Likes
5Kommentarer
799Visninger

1. Akt 1.

Kulissen er et stort bredt bjerg. Det er frodigt, og der vokser træer på det. Der er mørkt, - det er nat. En lyskegle falder på en lille klippehule, hvor James sidder inden i. 

James: (Klaprer med tænderne, og ryster af kulde. Hans ansigt er stift.)

Rue dukker op, klatrende op af klippevægen og ind i hulen. Hun har ikke lagt mærke til James.

James: (Lægger en hånd på hendes skuldre, og mærker at hun stivner.)
Rue: Argh! (Kaster sig væk, og trækker sin kniv fra bæltet.)

James: Wow slap af. Hvem er du? (Et overasket udtryk glider over hans ansigt.)

Rue: Jeg kunne spørge dig om det samme. Skrid! (Hun ser sur ud, og truer med kniven i sin hånd.)

James: Jeg var her først. Vis der er nogle der skal gå, er det dig! (Han betragter hende kort, og hæver øjenbrynene kort.)

Lyskeglen vokser, og oplyser hulen.

Rue: (Bliver iriteret på hans hæven med øjenbrynene, og læner sig op mod klippevægen.) Jeg bliver her. (Hun får et beslutsomt udtryk i ansigtet.)
James: (Sukker, og ruller med øjnene.) Hvem er du endelig? (Han kigger undersøgende på hende. Han genkender hende ikke.)

Rue: Det vedkommer ikke dig. (Hun lægger sig ned, og vender ryggen til ham. Hun sover tydeligvis, - eller prøver på det.)
James: (Sukker, og lægger sig ned, med blikket ind i hendes ryg.)

 

Lyskeglen slukker, og scenen er slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...