Womanizer {1D}

{Se traileren :)} Malina Hale er meget normal. Ikke verdens højeste person, er blond, køn og blå øjet. Normal. Men hun er skuespiller. Hun kan spille alt. Hun bliver et med sin rolle. Da hun får et tilbud om at komme med i et TV program siger hun ja uden at blinke. Det går ud på at hun skal bevise Harry Styles er en player. Hun skal spille 5 personer. Alle skal sørge for at Harry forelsker sig i dem. På TV. Men hvis hun forelsker sig i Harry så taber hun det hele og skal fortælle Harry sandheden. Men vinder hun. Kan hun erklære at Harry er en player. Sige det til hele verden. Men hvem kan klare Harrys charme? Kan Malina? Og kan Malina overhovedet klare at gøre det så længe? I 6 hele måneder. Og hvad vil der ske hvis at hun taber? Hvordan vil Harry reagere? Og hvad sker der hvis at hun vinder? Kan hun gøre det imod Harry?

17Likes
7Kommentarer
1090Visninger
AA

2. Play, Play, Play!

 

Jeg smiler skævt til mit spejlbillede som endelig ser perfekt ud. Derinde i spejlet står jeg og smiler. Men det er helt igennem mig hvilket sikkert snart bliver noget unormalt. Jeg lader min hånd glide igennem mit hår og vender mig så væk fra den kønne blondine i spejlet. Det lyder egoistisk men denne her mig er også egoistisk. Den ene af mine sider som reklamen for programmet siger.

Jeg tager min taske der er fyldt med papirer. Perfekt klar til at falde ud. Jeg tager mine sorte stilletter på og begiver mig så udenfor. Jeg bliver lige nu filmet hele tiden når jeg gør mig klar til at skulle i gang og sådan noget. De skal jo have noget at vise. Jeg smiler til en kameramand som står i min opgang og filmer. Jeg giver ham hurtigt thumps up og går så ned af trapperne og uden for. Jeg kigger ned på min mobil hvor at der står hvor at jeg skal tage hen for at møde Harry. En af mine veninder som har været sammen med ham engang skaffede mig hans kalender så jeg ved hvor han er næsten hele tiden.

Okay og nu vil i sikkert gerne have lidt info her. Jeg er med i et program som er navngivet Womanizer hvor at jeg skal bevise på TV at Harry Styles er en player. Og derfor skal jeg nu ud for at møde ham første gang. Lige nu er jeg Malina Hale en 18 årig blondine, med brune øjne som arbejder som assistentmaneger på et blad. I morgen er jeg måske en helt anden som er så langt fra Malina som det kan komme. Men jeg er en ufatteligt god skuespiller så det er ikke så svært. Bare jeg ikke forelsker mig i Harry i de 6 måneder vi skal være sammen så er det fint nok.

Jeg går så hurtigt jeg kan hen imod den bygning hvor at Harry er. Jeg stopper kort op men går så stille videre. Mit blik falder på en attraktiv ung mand med brune krøller, et skævt smil og smilehuller. Jeg tager den enorme stak papirer op og kigger med et stresset blik ned i dem. Jeg bladrer hurtigt igennem dem som om at jeg desperat leder efter noget.

Til mit held står Harry et stykke ude på gaden og snakker i telefon så jeg kan godt gå ind i ham uden det virker latterligt fake.

Jeg går med hurtige skridt imod Harry imens jeg fortsat holder mit desperate blik nede i mine papirer.

Jeg gisper højt da jeg banker ind i en og falder ned på jorden med et bump så alle papirerne flyver ud til siderne.

Harrys blik lander på mig og kigger overrasket på mig.

Jeg begynder bare at samle papirerne op imens jeg nervøst mumler alt muligt om at hun slår mig ihjel.

Jeg kigger op på Harry da han sætter sig ned på knæ og hjælper med at samle papirerne op fra jorden. Alle papirerne er blevet beskidte og halvvåde men det forhindrer ikke Harry i at læse lidt i dem.

”Hey det er altså fortroligt!” Min stemme er irriteret. Nok fordi at han væltede mig ned på den våde jord og ødelagde mine papirer så min chef slår mig ihjel.

”Undskyld, undskyld.” Harrys stemme er lettere drillende og jeg himler med øjnene. Harry rækker mig papirerne og jeg hiver dem irriteret ud af hånden på ham.

”Idiot.” Jeg mumler det for mig selv men så jeg ved Harry hørte det.

”Hey jeg har jo sagt undskyld.” Jeg vender mig om på hælen og kigger rasende på Harry. Okay husk lige det er skuespil okay? Jeg har ikke andre følelser en at mit tøj er blevet vådt, jeg har slået mit knæ og jeg har ondt i fødderne.

”Undskyld for hvad?! At du væltede mig eller at du smadrede mine papirer så min chef slår mig ihjel?!” Jeg råber og folk er begyndt at kigge på os. Jeg smiler sejrrigt. Altså i mit hoved for det ville være dumt hvis jeg gjorde det i virkeligheden.

”Wow rolig nu. Du gik ind i mig og jeg er virkelig ked af det med dine papirer. Kan jeg ikke gøre det godt igen? Vil du ikke med ind og have noget at drikke eller noget?” Harrys tone bliver lettere nervøs som om han forventer jeg springer på ham. Og wow det kunne jeg godt for wow han ser da godt ud i virkeligheden. Altså da jeg var yngre var jeg ikke helt uskyldig. Det sjove er at jeg er blevet mere uskyldig med årene.

”Tror du seriøst at det kan redde det hele? Ved at du køber noget at drikke til mig og så er du fri for at bekymre dig mere? Ellers tak.” Jeg vender mig igen om at gå men Harry handler ligesom forventet.

”Ey! Det er jo ikke det. Jeg vil bare gerne give dig noget at drikke som en lille erstatning. Jeg forventer ikke at det vil redde det hele.” Hans hæse stemme lyder som forventet i mine ører og jeg vender mig langsomt om.

”okay så.” Min stemme er stadigvæk mildt irriteret men Harry måtte have set at jeg fik et mildere ansigtsudtryk for han begynder han smiler i hvert fald skævt til mig.

”Så kom.” Smilet er tydeligt at spore og vi går ind i den bygning vi stod udenfor. Som viser sig at være en Starbucks. Nå ja jeg bekymrer mig kun om at jeg skal have fanget Harry i mit net.

Forestil jer mig: Som en edderkop. Der laver et net. Og så ligger Harry og spræller i det og jeg æder ham ikke eller forgifter ham. Derimod voldtager jeg ham. Okay det var en underlig tanke. For det værste af det hele er at jeg kunne forestille mig det.

En dødsexet edderkrop med mit hoved og så verdens smukkeste glimrende net og så går jeg ned og voldtager fluen Harry. Kæft det ville være sjovt.

Vi går ind og jeg bestiller en hvid kaffe eller noget i den stil. Jeg sagde bare hvad jeg vidste der var i den og så vidste Harry hvad det var for en.

”For resten. Hvad hedder du?” Og lige nu sidder vi så overfor hinanden i et hjørne af butikken(den der ting ting!) og nu er det så gået op for Harry at vi ikke kender hinandens navne.

”Jeg hedder Malina. Og dig..?” Jeg kigger smilende men spørgende på Harry. Malina har åbenbart accepteret ham lidt. Jeg er et meget… dømmende menneske. Jeg kan faktisk godt finde på at flippe sådan ud på en jeg ikke kender.

”Harry. Malina. Det er et pænt navn. Hvor kommer det fra?” Og sådan startede vores samtale som alt i alt først endte fire timer efter da klokken var 18.

Da jeg gik derfra var det med en Harry-flue der var ved at sætte sig fast i mit supersmukke net sammen med sit telefon nummer. Den idiot er så let. Player. Det passer helt sikkert på ham. 

 

_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_=_

 

Hey :)

Her er min nye ff så :) Jeg håber i kan lide den indtil videre. Og vil i ikke like og putte på favorit? Det ville betyde ekstremt meget for mig :) Og kommentere for jeg elsker at læse dem :D Haha. 

 

Love JosefineBLight :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...