The New Boss. (JB) [1]

- Justin er ikke kendt. -
Lily og Justin blev gift med hinanden som unge, og levede lykkeligt indtil Justin lavede en stor fejltagelse, der fik Lily til at søge om en skilsmisse.
Skilsmissen fik Lily til at flytte til New York fra LA, hvor hun fik et job som journalist hos det store modemagasin Courtage. Men nu er der gået et år siden skilsmissen, så hvad sker der når ham der sårede dig mest dukker op i dit liv igen?
" Vi lukker ikke firmaet, Lily. Der kom et ret godt tilbud af en mand, som ville købe hele firmaet og samt mit job. Jeg tror hans navn var Bieber, Justin Bieber? " Sagde min chef med et smil på læben.

15Likes
20Kommentarer
1068Visninger
AA

3. Is this a joke?

Forfatter besked: Har lige lavet det her kapitel hurtigt, men håber i nyder det. xx

 

Beskrivelse af kapitlet - Lily's synsvinkel. Vi er nu i nutiden. 

 

" Nu? Jeg er lige kommet af et fly fra Paris, og nu ville i gerne have at jeg skal komme på arbejde? Fint, jeg er der om en halv time, " sagde jeg og sukkede i mens jeg så på den spinkle taxichauffør. Jeg fjernede mobilen fra mit øre, og sagde til chaufføren at han i stedet skulle køre til Courtage's bygning. Jeg havde været i Paris i to uger, da modeugen var fuld i gang derovre, og egentlig tog jeg bare en uge ekstra uge fordi jeg ville skrive min artikel dernede. Chaufføren stoppede lige foran bygningen, og jeg gav ham hvad jeg skyldte for turen. Angelina min chef's assistent kom hen og tog mine kufferter og selv tog jeg mine andre tasker. " Er der sket noget, siden at jeg alligevel skal møde op? " sagde jeg til hende, og gik indenfor og hen mod elevatoren der heldigvis bare stod og ventede på os. " Ja, eller du ved godt at Courtage har haft ikke den bedste økonomi, og vi har samlet alle journalister for at holde et møde om det, " sagde hun, og gik ind i elevatoren efter mig. " Okay, " sagde jeg bare, og trykkede på 12 etage. Hele turen op til 12 etage var rummet af stilhed, og der var ikke nogen der sagde noget af os to. Da dørerne gik op trådte vi begge ud, og gik hen mod vores sædvanlige mødelokale hvor vi diskutere om hvem der skal skrive om hvad i denne måned. " Jeg stiller dine kufferter henne ved dit skrivebord, " sagde Angelina, og gik ind i det lokale hvor mit skrivebord var inde. Jeg åbnede døren til mødelokalet og blev mødt af mange af de andre journalisters blikke, og selvfølgelig min chef som var i gang med at fortælle noget. Great, de startede uden mig. " Undskyld, " sagde jeg med et akavet smil, og satte mig ned på den tomme stol. " Godt at se dig, Lily. For at genfortælle hvad vi har snakket om, så har vi snakket om bladets nu dårlige økonomi og at vi måske bliver nødt til at lukke bladet helt ned, " sagde min chef, og så så bare direkte på mig. En eller anden følelse ramte mig, og jeg var først forvirret for hvordan skulle jeg finde arbejde? Og hvordan kunne det her modeblad overhovedet gå konkurs? Jeg sad bare der og kiggede på min chef som om han var forsvundet. Mødet varede i en time, og lige efter tog jeg direkte hjem og i seng. 

 

Næste morgen var alt som før, der var ikke nogle der snakkede om det møde fra i går. Jeg stod ude i køkkenet, og hældte noget kaffe op i en kop selvom jeg aldrig har brudt mig om kaffe, men det var en af de dage hvor jeg havde brug for noget stærkt. " Jeg regner med at Paris gik godt, du har nogle blomster som står henne på dit skrivebord, " Adriana kom ud i køkkenet til mig. Jeg vendte mig om mod hende, og skulle lige til at tage en slurk af den varme kaffe. " Blomster? " sagde jeg og fjernede koppen fra min mund. " Ja, jeg ville ikke læse kortet der var med, " sagde hun, og tog en kop for at hælde noget kaffe op. Jeg havde ingen ide om hvem der kunne have sendt dem. Jeg forlod køkkenet, og gik hen mod mit kontor og allerede ved at se blomsterne på mit bord vidste jeg hvem det var. Justin. 

 

Flashback:

Savner dig. - Din Justin. De hvide roser var samlet i en stor buket, som en stor undskyldning for vores latterlige skænderi som skyldte at jeg havde overnattet hos min søster. " Hvem er idioten der har sendt blomster? " sagde en stemme bag mig, der fik mig til at vende mig om. " Dig, " jeg gik hen mod ham, og hoppede op på ham og der mærkede jeg hans stærke og beskyttende arme låse mig fast. " Undskyld skat, kan du tilgive idioten?" Jeg svarede ikke, men pressede derimod min læber mod hans i et perfekt kys som de sagde alt. 

Flashback slutter: 

 

De hvide roser var som dengang, men denne gang  var der noget andeleds ved dem. Jeg gik hen til blomsterne og tog det lille kort op fra blomsterne og læste det:  Savnet mig? - Din Justin. Skulle det her være en joke? Jeg havde ikke snakket med Justin i over et år, og han kunne umuligt være i New York nu. " Hvem er den heldige fyr, der sender dig blomster? " Mit hjerte sad op halsen, og som en reaktion fik jeg mig hurtigt vendt om, men falsk alarm. Det var min chef. " Han er min.. Eller han er bare en fyr, som jeg ikke ville have noget at gøre med, " sagde jeg og tog blomsterne og smed dem ned i min papirkurv, da jeg ikke ville sidde og se på nogle blomster min eksmand har sendt mig. " Smider du bare dyre blomster ud? " sagde ham og lænede sig op af Adriana's skrivebord som stod overfor mit. " Jeg havde et nært forhold til ham, men han viste sig at være en idiot, " sagde jeg, og satte mig ned på min kontorstol. " Det er jeg ked af at høre. Men angående det jeg kom for at snakke med dig om, så så jeg at du ligefrem ikke var den mest skarpe inde til mødet i går, og derfor ville jeg gerne have lov til at fortælle dig noget, " sagde han, og gik hen mod mit skrivebord. jeg afventede bare på hvad han ville sige, og var næsten ved at krydse alt hvad jeg havde. " Vi lukker ikke firmaet, Lily. Der kom et ret godt tilbud af en mand, som ville købe hele firmaet og samt mit job. Jeg tror hans navn var Bieber, Justin Bieber? " Sagde han med et smil på læben.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...