Busted

Hvorfor var jeg overhovedet gået med til det her? Det lignede mig overhovedet ikke. Men jeg kunne heller ikke bare skuffe Alex. Hun sad og stirrede på sine sko, rodede så lidt rundt i sit korte hår. Hvordan kunne hun være så rolig når vi sad på kontoret så sent om aftenen?

0Likes
0Kommentarer
311Visninger
AA

1. Kapitel 1

Vi listede hen til vinduet ved klasselokalet. Alex havde åbnet det en lille smule før vi tog hjem så vi kunne kravle ind af det nu. Jeg var stadig ret usikker på det her.  Jeg havde en klump i halsen. 

"Kom nu," hviskede Alex. Hun havde allerede fået vinduet helt op og var på vej ind af det. Jeg gjorde det samme som hende.

"Jeg er altså ikke helt sikker på det her," sagde jeg. Hun kiggede over på mig.

"Fint. Så tag hjem. Jeg klarer det selv." Hun vendte sig om og gik over mod katederet. Jeg sukkede og fulgte efter hende. Jeg kunne ikke bare svigte hende. Især ikke nu. 

"Er du sikker på den er her?" spurgte jeg. Hun nikkede, mens hun rodede rundt i den øverste skuffe så stille hun kunne.

"Han lagde det hele her da vi fik fri," sagde hun. "Jeg så det. Men han lagde det nederst." Jeg nikkede, kiggede på bunken af papir der lå på bordet.

"Der!" sagde hun så pludseligt. Det gav et sæt i mig. Endelig.

"Kan vi så komme væk nu?" spurgte jeg ivrigt. Hun rystede på hovedet.

"Hold den her," sagde hun og gav mig facitlisten. Jeg fik sved på panden. Hun lagde pænt papiret ned i skuffen igen. Så blæste det ind af vinduet så det papir der var tilbage på bordet blev blæst ned på gulvet. 

"Orgh, for helvede," sagde Alex. Hun satte sig ned på knæ og begyndte at samle papiret sammen.

 

Den lyd. Det var den værste lyd jeg kunne komme i tanke om lige nu. Lyden af en nøgle der låser en dør op. Jeg bed mig i læben. Jeg vidste det her var en dårlig idé lige fra starten.

"Skynd dig for helvede!" sagde jeg panisk. Tårerne var på vej. Nu ville vi blive opdaget.

"Fuck," hviskede Alex, skyndte sig endnu mere. Dørhåndtaget blev revet ned. Det var for sent nu. Selvfølgelig. Der stod skoleinspektøren. Og der stod jeg med en facitliste i hænderne. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...