That Girl - En One Direction Fanfiction

Maria er den sidste person der ville blive fan af One Direction. Den allersidste. Men da hendes veninde tvinger hende med til en koncert i Tyskland, udlever hun en drøm som piger over hele verden drømmer om. Hun møder Louis.

12Likes
11Kommentarer
1196Visninger
AA

2. Begyndelsen

” – og jeg græd, jeg siger dig Nanna, jeg græd da hun sagde at jeg ikke havde fået billetterne. Det var helt forfærdeligt! Jeg cyklede hjem og tjekkede om der var nogen der havde billetter til salg. Pludselig så jeg at der også var en koncert i Tyskland. Og den var ikke udsolgt! Det forvandlede sig fra den…”

 ”Fra den værste dag i dit liv til den bedste dag i dit liv. Jeg ved det, Karoline, jeg har klasse ved siden af dig. Tro mig, der var ikke nogen der ikke hørte din gråd.”

Jeg kan ikke lade være med at grine over deres dialog. Nanna og jeg har efterhånden vænnet os til Karolines foruroligende besættelse af drengebandet One Direction. Eller, som Karoline omtaler dem, det-eneste-i-hele-verden-der-er-værd-at-bruge-tid-på.

”Men jeg har ikke fortalt dig det sidste! Jeg bestilte tre billetter, men min far vil ikke med, så jeg må tage en ven med! Hørte du det?!” Hun råber det sidste så højt at eleverne ved de andre kantineborde stirrer på os. De er sikkert skræmte. Nanna springer op, og rykker to sæder tættere på mig. ”Nej!” udbryder hun chokeret. ”Eller – det er bare… Har du ikke nogen venner fra fanklubben du kan invitere? Eller… En eller anden som ikke er mig?” Karoline er tydeligvis ikke påvirket af hendes ubenægtelige rædsel, og lader bare sine  øjne løbe hen til mig i stedet. De er skiftevis kæmpestore og sammenknebne som en kats og hendes smil er lunefuldt. Hun er ude efter mig. Lige der er selv jeg bange for hende. ”Maria?” spørger hun helt lavt. Hun minder mig mest af alt om en Bond-skurk.

”Søde Karoline,” begynder jeg. ”jeg ved ikke om du ved det her, men mig og Nanna er faktisk ikke så vilde med One Direction.” Hun ser på mig, blinker et par gange og smiler så stort. ”Yay! Så er det en aftale! Jeg sms’er dig detaljerne når jeg kommer hjem.” Klokken ringer højt og skingert, og hun griber sin taske og løber hen mod gangen. Nanna klapper mig på skulderen. ”Held og lykke.”

***

Cyklen skramler ind i indkørslen, og jeg skynder mig at hoppe af. Det sidste jeg behøver lige nu er at blive pinligt berørt over min rustbunke af et transportmiddel. Det er som om alle stirrer på mig; selv postbuddet. Det er som om de siger: ”Hvordan kunne du gøre det, Maria? Gå til en koncert med One Direction? Vil du virkelig være sådan en stereotype?”  Jeg er sikker på at Karoline aldrig nogensinde vil acceptere et ’nej’. I hvert fald ikke nu, hvor hun har besluttet sig fuldt og fast for at jeg skal til koncert med det ene band jeg ikke vil til koncert med.

”Hej skat!” Jeg kan høre min mors usædvanligt ivrige stemme i samme sekund jeg åbner hoveddøren. ”Jeg har haft en lang, god telefonsamtale med Karolines mor. Tænk at du er blevet inviteret til en koncert med One Direction! Du må være spændt.” Nu er jeg helt sikkert nødt til at tage med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...