♥They don’t know about us♥

Hovedpersonen Amy Thomson (Jeg fortæller) er til festen hvor hendes kæreste Daniel Kennedy er hende utro. Amy finder dog til samme fest hendes smukke redning kaldet Niall Horan, som hun får hjælp af. Niall og Amy bliver venner, og deres venskab er meget stærkt, men det bliver for alvor sat på prøve. Endda op til flere gange...

0Likes
0Kommentarer
216Visninger
AA

1. Forfærdelig Fest

 

Amys P.O.V.

 

Vi var lidt sent på den… Okay, vi var meget sent på den. Jeg stod i gangen og ventede på ham. Danny min kæreste. Jeg kunne høre at han først var trådt ud af badet, skønt der nu kun var et kvarter til festen ville begynde. ”Skynd dig lidt Dan! Vi kommer altså for sent!” Tag det nu roligt Amy.” Sagde han uden noget som helst tegn på at han ville sætte farten op. ”Taxaen kommer om lidt?” sagde jeg utålmodigt nede i gangen, mens jeg trippede utålmodigt. ”Mmmh.” sagde han, mens man hørte lyden af hårlak der sprøjtes ud i håret. ”HØR HER DET ER DIN FEST, OG HVIS IKKE DU ER HERNEDE INDENFOR 5 MINUTTER SÅ GÅR JEG, OG SÅ SES VI IKKE FØR I MORGEN!” Det viste sig at virke, og kun 3 minutter senere stod han overfor mig nede i gangen, med et fjoget smil smurt ud i ansigtet. ”Det var godt” sagde jeg og kyssede ham på næsen. Jeg betragtede hans mørke pjuskede hår da han gik over mod skabet for at finde hans frakke. Da vi trådte udenfor holdte taxaen allerede og ventede, og så gik ture ellers over til Dannys fest i central London, som jo heldigvis ikke lå så langt væk.

 

For resten hedder jeg Amelia. Amelia Thomson, men alle kalder mig Amy. Jeg er 17 år og går på the Ericsson highschool hvor jeg har min skønne veninde Lily Bell. Jeg har jo som du nok har opdaget min kæreste Danny, eller Daniel som han jo hedder. Daniel Kennedy. Vi var på vej over til en fest for ham og alle hans gamle skole kammerater, og på hans invitation så det ud som at man måtte tage en ven eller veninde, så Jules havde valgt at tage mig med.

 

Kun 7 minutters tid senere var vi fremme, og det lød som om at de allerede var godt i gang i det overraskende store hus.  Jeg tog Danny i hånden, vi betalte taxachauføren, gik ind i indkørslen, op til døren og bankede på. Døren blev lukket op af en små fuld dreng med våd skjorte. Han var ikke så høj. Måske kun lige et par centimeter mere end mig. ”Danny drengen! Hvor pokker blev du af?” Sagde han og gav Danny en lammer og grinte højlydt. ”Hvad så Pete?” grinte Danny og gav en lammer igen. ”Undskyld at vi kommer lidt sent, sagde jeg. ”Hahaha, I burde nærmere undskylde jer selv! Der er ikke mere Royal øl tilbage, kun Guld og de almindelige.” sagde han i det han puffede os indenfor. Der var mere eller mindre affolket i huset, bortset fra den temmelig lange toilet kø. Ingen tvivl om at det ville blive en lang aften, med en masse fremmede fordrukne mennesker. Da vi kom ud i haven hvor alle mennesker opholdte sig var det gået helt amok. Der var bar med kilometer lang kø, DJ der spillede alt for højt og så ellers bare alle der dansede og festede. Jeg følte at jeg krympede. Det var ligesom om at jeg kunne mærke hvordan min lyse lilla kjole blev større og større. Havde den ikke haft stropper var den helt sikkert faldet ned.  Min lille sorte læderjakke var faretruende tæt på at falde ned af skuldrene på mig. Jeg virkede virkelig som om jeg blev mindre og mindre. Jeg plejede ellers aldrig at være genert eller noget, men det var et specielt tilfælde. Danny drejede sig om foran mig og tog mig i den anden hånd. Han grinte af mit lamslåede ansigt, og mærkede langsomt hvordan mit tøj blev mindre igen. Jeg blev irriteret på ham. ”Jeg stiller mig over i baren, vil du med?” spurgte han. ”Nej tak” sagde jeg i et frastødende tonefald, og blev mere irriteret. ”Okay, så ses vi bare senere” sagde han muntert. Det lød som han morede sig over mig. Irriterende ham. Han gik lidt væk. Jeg kiggede i retningen mod et bord fyldt med snacks. Jeg skulle lige til at gå derover men så mærkede jeg et prik på min skulder. ”Husk lige at holde lidt igen med pomfritterne” sagde Danny, og gik endelig over til baren. Jeg var sur nu. ”Husk lige at holde lidt igen med, Åh hold mund! vrængede jeg. Jeg gik over mod bordet, tog en suppestørrelse skål, og fyldte den til renden med pomfritter. Dumme Danny. Han plejede altid sige sådan når jeg spiste pomfritter. Jeg kunne da ikke gøre for at jeg elskede dem? Dumme Danny. Det lød faktisk godt. Det lå godt i munden. Jeg satte mig alene med min pomfritter hen på et bord-bænke sæt for mig selv, og betragtede den store mængde af festende gæster.

 

Der måtte mindst være gået 2 timer siden at Danny gik. Hvad ellers han havde gjort var det tilgivet nu. Jeg havde brug for et kram. Et stort varmt kram, og så havde jeg brug for at komme hjem. Uanset om han ville med eller ej. Jeg følte mig mæt af min (lidt store) snack, svimmel af en grund jeg ikke kendte, og jeg vaklede rystende rundt på mine høje sko. Jeg blev nødt til at finde Danny, give ham et kram, og sige at jeg tog en taxa hjem nu, og at han kunne komme med hvis han ville. Aprilvinden blæste mig blidt i hovedet da jeg gik ud for at lede. Jeg ledte og ledte, og jeg var lige ved at opgive pga. mørket, men pludselig. Bang. Der stod jo mit absolutte værste marridt. Jeg havde fundet Danny, OG en hvidblondt pige helt ude i hjørnet op af stakittet. De kyssede hinanden så heftigt at det var kvalmende at se på. Jeg følte mig syg og mere svimmel end nogensinde før. Jeg kunne mærke tårerne skylle ned og min kinder som et vandfald. Som et hav. Min øjne brændte, så jeg valgte at lukke dem, men inde i mit hoved blev der kun dannet tusinder af billeder. Danny med en anden? Nej det kan ikke være ham. Jeg kiggede en ekstra gang. De lå nede på jorden omslyngede af hinanden. Jo, det var ham. Jeg hulkede voldsomt, men ingen så ud til at bemærke det for alt den støj. Jeg gik lidt væk fra det levende marridt, og længere hen mod havelågen. Jeg skulle bare væk. Jeg var ved at falde i mine høje sko af svimmelhed. Jeg ar nødt til at gribe fat i noget. Jeg kunne ikke se længere af bare tåre, alt var helt sløret. Jeg kunne ane en person i nærheden så jeg vaklede derhen og slyngede mine arme rundt om personen. Jeg kunne mærke på den massive brystkasse at det var en dreng. Han lod til at være lidt forskrækket, men han endte med at folde sine arme rundt om mig. Jeg græd og græd ned i hans skulder, men det var et stort dejligt varmt kram. Lige det jeg trængte til. Det første kram jeg havde haft med en komplet fremmed.

 

Det her var den kjole Amy havde på:

 

http://www.fanpop.com/clubs/teen-fashion/images/10273589/title/nadine-eyelet-dress-photo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...