The Name I Love(d) {SHINee}

En One Shot, nu hvor det er V-Day! Onew tænker tilbage i tiden, mens han på samme tid skal forsøge at være i nuet.

4Likes
4Kommentarer
352Visninger
AA

1. The Name I Love(d)

’Hun stod med bøjet hoved, sagde ikke et ord. Jeg rakte forsigtigt en hånd frem, for at røre hendes ansigt. Men min arm stivnede i luften, hang der i nogle sekunder, inden jeg lod den falde. Stille kiggede hun op på mig, og jeg så tårende glimte som små diamanter. Så blinkede hun hurtigt, inden hun drejede sit ansigt væk. Hun tog et rystende åndedrag, kiggede på mig, med ret ryg.

”Jeg er ked af det.” sagde hun, kæmpede for at få sin stemme til at lyde stærk, men det lille knæk til sidst afslørede hende. Mest af alt havde jeg lyst til at trække hende ind til mig, og kalde hende alle de skældsord jeg kunne, og aldrig lade hende gå. I stedet stirrede jeg på hende.

Hun ventede tydeligvis på et svar. Jeg åbnede langsomt min mund, men intet kom ud. Endnu en gang glimtede hun hurtigt, holdt tårende tilbage. Så drejede hun om på hælene, og skyndte sig væk fra mig. Jeg skulle lige til at løbe efter hende, rakte en hånd ud for at gribe fat i hende. Men jeg stoppede midt i bevægelsen, og stirrede i stedet bare på hendes ryg, der stille forsvandt.’

”Onew. Du skal på scenen.” Stemmen skar igennem mine tanker, og første mig tilbage til virkeligheden. Sådan var det altid på valentinsdag. Jeg var altid tilbage til… dengang. Min kæreste havde slået op med mig. På valentinsdag.

Jeg smilede op til personen foran mig, kastede et kort blik i spejlet, inden jeg gik hen mod scenen. I baggrunden stod Taemin, Minho, Jonghyun og Key. De snakkede alle ivrigt, mens de ventede på at vi skulle på scenen. Jeg stillede mig ved Minhos side, dog stadig i mine egne tanker.

Derfor var det lige før jeg ikke kom med på scenen, hvis ikke Key havde givet mig en albue i siden. Lidt hårde end han havde behøvet.

Vi sang og dansede ivrigt på scenen, mens vi nogle gange snakkede ud til vores publikum. De skreg alle, mens de viftede med de lyseblå stave, og papstykkerne med vores navne. Jeg elskede at være på scenen. Ingen tvivl om det. Jeg elskede at se glæden i vores fans øjne. Jeg elskede til og med deres skrigen.

Men havde det været det rigtige valg?

’”Onew… lad os snakke sammen.” hendes stemme lød så alvorlig i telefonen, at jeg straks aftalte et mødested med hende. Hurtigt løb jeg ud i gangen, rev min jakke ned, og styrtede så ud af huset. Det var koldt ude. Men i det mindste var der ikke sne længere.

Hun stod lidt længere fremme. Hendes lange, brune hår blev let taget af vinden, mens hun selv kiggede lige frem. Med hænderne i mine jakkelommer, nærmede jeg mig forsigtigt hende. Som om hun vidste jeg var der, drejede hun hovedet, og mødte mit blik. Jeg smilede straks bredt, og glad til hende, men fik ikke et af hendes smukke smil tilbage. I stedet kiggede hun bare på mig, mens jeg nærmede mig hende.

”Viggi…” begyndte jeg, men hun cuttede mig af.

”Onew…”’

”Onew!” hvæsede Key ind i mit øre, og rev mig tilbage til virkeligheden. Jeg var gået i stå på scenen. Forvirret blinkede jeg med øjnene, for så at kiggede på Key. Han kom med en irriteret lyd, inden han smilede bredt til publikum. Jeg skyndte mig at følge hans eksempel, og sendte mit sædvanlige smil ud til publikum.

”Jeg ved godt du altid er sådan her valentinsdag, men vi har gang i en koncert. Hver sød at tage dig sammen.” hviskede Key i mit øre. Jeg nikkede svagt, og rodede med min mikrofon. I det mindste havde jeg ikke stenet i en sang.

Pludselig forsvandt alle fra scenen, og jeg fulgte efter. Det var tid til vores solooptræden. Min var til sidst. Derfor lod jeg mig dumpe ned i sofaen, med en vandflaske i hånden. Jeg lagde min hånd på skruelåget, skulle til at tage det af, men gik i stå.

’”Onew… lad os… du ved… snart skal du jo… og jeg…” stammede hun, mens hendes blik flakkede rundt. Mit smil stivnede, mens jeg kiggede på hende.

”Viggi… hvad er det du vil sige?” spurgte jeg forsigtigt, mens jeg let rørte ved hendes arm. Hun tog en dyb indånding, og mødte så endelig mit blik.

”Lad os slå op. Du skal jo snart være kendt, og, selvom jeg er glad på dine vegne, kan jeg ikke være en del af det. Forstår du…” sagde hun i en kører, så hurtigt det var svært for mig at hører alt hvad hun sagde.

Jeg åbnede forsigtigt min mund.

”Vi…”’

”Hyung! Hvorfor sidder du og stener?” spurgte Taemin, da han lod sig falde ned i sofaen overfor mig. Han trak vejret tungt, og sveden løb stille ned på hans pande. Jeg blinkede lidt, inden jeg kiggede ned på min vandflaske. Jeg havde stadig ikke skruet låget af, selvom Taemin havde været på scenen i den tid. Stille skruede jeg låget af, og lagde det på bordet.  Taemin smilede bredt til mig.

Her på det seneste var han vokset en del. Da vi havde startet havde han ærlig talt ikke været andet end en baby. Selv da han blev 18, lignede han et stort barn. Men pludselig, så havde han ændret sig, og var blevet… voksen. Selv vores fans havde været chokeret over den pludselig forandring.

’”Du… du vil ikke… være en del af min drøm?” stammede jeg, mens jeg mærkede tårerne prikke i mine øjne. Hun kiggede straks ned, så hendes hår let dækkede for hendes ansigt. Hun sagde intet i nogle minutter.

”Jeg vil ikke ødelægge din drøm. Jeg vil ikke være et bump på vejen. Jeg vil ikke… jeg vil ikke såre mig selv. Eller sårer dig.” sukkede hun, inden hun let trak et skridt tilbage.

Jeg var stum. Vidste ikke hvad jeg skulle sige. I stedet stirrede jeg bare på hende, mens en tåge fyldte min hjerne.’

”Aaah… publikummet er simpelthen fantastisk.” grinede Key, mens han smed sig på sofaen, ved Taemins side. Straks smilede Taemin glad, og de begyndte at sludre. Selv stirrede jeg på min flaske, inden jeg endelig fik løftet den op til læberne. Jeg tog en lille mundfuld, inden jeg skruede låget tilbage på plads, og stilte flasken på bordet.

”Gad vide hvad Viggi ville have syntes.” mumlede Taemin pludselig. Forvirret kiggede jeg over på ham og Key. Key havde dog allerede sendt ham et irettesættende blik.

Viggi havde kendt hele SHINee, længe før vores debut. Hun havde været barndomsvenner med Taemin, og han havde været overlykkelig, da hun kom så godt ud af det med hans venner. Også da mig og Viggi blev… tættere. Men da vi havde slået op, havde hun fuldkommen skåret os væk fra sig, og Taemin havde ikke snakket med hende siden den dag. Alligevel kunne han aldrig glemme hende, og savnede hende tydeligvis. Tænk at jeg skulle være skyld i at han skulle miste sin bedsteven.

’Før hun helt forsvandt for mit syn, vendte hun sig om, og mødte mit blik. Jeg stod stadig i samme stilling som før. Hun åbnede og lukkede sin mund, uden der kom noget ud. Efter noget tid, fik hun endelig nogle ord ud.

”Jeg… jeg fortæller når jeg er klar til at være en del af din drøm.” hviskede hun, mens hun tog nogle skridt baglæns. Så drejede hun om på hælene, og forsvandt helt.

Hun havde forladt mig. Jeg havde været så tæt på at være lykkelig, som man kunne komme. Min drøm om at blive sanger var endelig gået i opfyldelse. Jeg havde de bedste venner ved min side. Og jeg havde haft Viggi. Men pludselig. Pludselig forsvandt hun. Forsvandt fra hvor jeg kunne nå hende. Forsvandt ud af mit liv.

Jeg faldt ned på jorden, og stirrede bare den vej hun var forsvundet. Sagde intet. Sad bare der, og stirrede efter en person der for længst var forsvundet.

Pludselig skreg jeg højt.’

”Så fedt.” mumlede Minho glad, mens han med et smil satte sig ved min side. Jeg kiggede stille op på ham, hvorefter jeg endnu en gang kiggede frem. Key, Taemin og Minho snakkede ivrigt, men selv deltog jeg ikke.

’Skriget blev ved, mens tårerne endelig faldt ned af mine kinder. Hårdt hamrede jeg min hånd ned i asfalten, mens skriget bare fortsatte. Min knyttede næve blev ved med at hamre ned i asfalten, lige til jeg mærkede blodet. Mit skrig døde ud, hvorefter jeg bare græd. Tårerne strømmede ned af mine kinder. Kræfterne forsvandt ud af min krop, så jeg måtte støtte mig med mine arme.

Endelig fik jeg rejst mig op, og kiggede bagud.’

”Yah! Hyung! Det er dig nu!” sagde Jonghyun, mens han let slog mig på skulderen. Hurtigt rejste jeg mig, og skyndte mig om bag scenen. Scenefolkene skyndte sig at rette på mit tøj, og satte min mikrofon ordentligt.

”Jeg fortæller når jeg er klar til at være en del af din drøm.”

Hvad nu hvis den dag aldrig ville komme? Lyset dukkede frem på scenen, og jeg gjorde mig klar til at gå ind til de skrigende fans.

Hvis de bare vidste. Vidste hvad jeg måtte give slip på for deres skyld.

”… Knowing that I can't love you
Who is close to me
Who can't look at me
It's too hard to wait
I can't stand it anymore
Since it won't be achievable
.”
Sang jeg stille. Mine øjne var lukket, mens jeg hørte hvordan min stemme stille løftede sig op mod taget.

That name I loved
Became too distant as I went out to call it
I now write that name down
I'm on the verge of tears
I want to hide within myself
Remember that day now
Where all I could do was love you
Because an unachievable love is still love
.”
Min sang. Min sang til Viggi. Alt hvad jeg følte, alt hvad jeg tænkte. Stod i denne sang. Mon hun nogensinde hørte den? Mon hun overhovedet vidste hvordan det gik mig?

”Når jeg er klar.” Det havde hun sagt. Hvis nu hun aldrig blev klar? Jeg smilede bredt til publikum, da de sidste toner let forsvandt. Koncerten var endelig slut. Jeg var træt, og udmattet. At det havde været på valentinsdag, havde ikke gjort det bedre. Med sved på panden, kunne jeg endelig gå ned fra scenen.

Inde i omklædningsrummet var der tomt. Ingen af de andre drenge var til at se, og vores hjælper var der heller ingen af. Forvirret satte jeg mig i sofaen, og rakte ud af flasken. Dog gik jeg i stå, midt i bevægelsen, da en person stilte sig i døren. Jeg kiggede straks der hen, regnede med at se en af de andre drenge. Men foran mig stod en pige.

Hendes hår var kort, og havde en flot brun farve. Forsigtigt kiggede jeg op og ned af hende. Lige til jeg mødte hendes blik. Straks gispede jeg, og kom med sådan et spjæt, at jeg væltede flasken med vand, så den let trillede hen af bordet, for så at falde ned på gulvet. Men jeg lagde knap nok mærke til det, kiggede bare på pigen.

”Viggi…” mumlede jeg chokeret. Hun smilede bredt, mens nogle tårer dukkede op i hendes øjenkroge.

”Jeg er klar.” hviskede hun. Helt lavt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...