Dæmonens pagt

Hvad sker der når et menneske laver en pagt med en dæmon? Hvad gør man for at bryde den? Hvilken rejse kommer man ud på? Og vil man forblive menneskelig?

14Likes
17Kommentarer
1352Visninger
AA

12. Udflugt, juhuu!

 

Min ryg smertede, da jeg vågnede den næste morgen. Hver eneste af mine bevægelser sendte et jag af smerte igennem min krop, og fik mg til at krympe mig. Lys faldt ind igennem vinduet og landede på mit ansigt, til sidst blev det for meget. Med et smertefuldt støn fik jeg svunget benene ud over sengekanten og kom op at stå.

Ude i køkkenet fandt jeg en kop frem, imens vandet begyndte at koge. Det skulle gøre godt med en kop dampende varm te, det gjorde det altid. I dagens anledning puttede jeg en teske sukker i og rørte rundt, inden jeg lod mig dumpe ned på en stol.

Mine fingre lukkede sig om blyanten, og før jeg vidste af det, havde de fremtryllet det glimt af helvede, jeg var ramlet ind i i går. Dørklokken ringede. Og så ringede den igen og igen og igen. Til sidst trådte jeg hen til dørtelefonen.

"Hmm?" brummede jeg og holdt knappen inde.

"Angel, det er mig. Luk mig nu ind," lød Helenas utålmodige stemme skrattende igennem den lille højtaler. Jeg holdt en anden knap inde, så døren gik op. Få sekunder senere stod Helena på mit dørtrin.

"Angel," smilede hun og omfavnede mig. Jeg bed tænderne så hårdt sammen, at min læbe blev helt blodig. "Det her lå på din dørmåtte."

Hun rakte et sirligt sammenfoldet stykke papir frem til mig og trådte uden at vente på, at jeg trådte til side, ind ad døren.

Inde ved køkkenbordet foldede jeg papiret ud, og de pertentlige bogstaver var ikke til at tage fejl af. De stod der og lo mig lige op i ansigtet. Gang på gang læste jeg ordene, men de ændrede sig ikke. Det blev ved med at danne den samme besked.

Kirkegård, stod der. Jeg hadede kirkegårde og så en gammel en af slagsen, det gjorde de ikke ligefrem bedre.

"Hvad er det?" spurgte Helena og pegede på min skitse. Uden at løfte blikket fra brevet, svarede jeg.

"Helvede." Helena rullede bare med øjnene og gik videre til papiret i mine hænder.

"Og hvem er det så fra?" fortsatte hun.

"En dæmon," sagde jeg fuldkommen monotont. "Det ser ud til, at jeg skal på en mindre udflugt."

Helena rystede på hovedet af mig og tog en slurk af min tekop, men det kunne være lige meget. Mindre end en time senere var jeg på vej ud af døren med en liste over alle ældre kirkegårde i byen, ikke at den var særlig lang, men med en sønderrevet ryg, var den alt for lang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...