Dæmonens pagt

Hvad sker der når et menneske laver en pagt med en dæmon? Hvad gør man for at bryde den? Hvilken rejse kommer man ud på? Og vil man forblive menneskelig?

14Likes
17Kommentarer
1438Visninger
AA

6. Mørket

Usikkert kom jeg på benene og snublede nogle skridt frem. Det var svært at holde balancen på det ujævne underlag. Jeg kunne ikke se, hvor jeg satte fødderne, mine øjne kunne ligeså godt have været lukket. Den ene arm var strakt ud foran mig, for at jeg ikke skulle støde ind i noget. Mit hjerte sad oppe i halsen, og skrækken bandt knuder i min mave.

Du skulle ikke have sagt ja.” hviskede en stemme i mørket, ”Du skulle aldrig have mødt ham, han er farlig. Farlig!” Jeg blev nødt til at synke en gang. ”Er…er her nogle?” min stemme rystede, hovedet fløj fra side til side, men jeg kunne ikke se noget. Der var ingen der svarede. Langsomt tog jeg endnu nogle usikre skridt frem.

Hold dig fra ham. Du ender i Helvede, når du dør.” snublende begyndte jeg at løbe. ”Den evige ild. Du vil brænde op indefra!” Men stemmerne blev ved at hviske. Jeg faldt, kom op på benene og løb videre. Jeg kunne være løbet i ring, eller den forkerte retning. Stemmerne blev svagere og svagere, indtil de helt forsvandt og kun efterlod et ekko i mørket, og til sidst forsvandt også det.

Længere fremme blev mørket brudt af et flakkende skær, og stilheden blev brudt af svage skrig, som fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Det føltes, som om der gik timer, før jeg nåede lyset. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg kunne se, hvad der ventede forude. Jeg stoppede brat op.

Flammerne stod mod himlen i høje søjler. Jorden var svedet, sort og gold. Mennesker stod, lå, gik og kravlede rundt. Nogle af dem var nøgne, andre var iført tøj der næsten faldt fra hinanden, eller også klæbede det sig til lange blodige rifter på deres rygge. Dæmoner stod med store piske, og svang dem over de forsvars løse mennesker.

Først da registrerede jeg den metalliske raslen fra kæderne, der sad fast om anklerne på folk. Jeg kunne se det nydende blik i dæmonernes øjne, når de svang deres piske, og de hørte lyden, af kød der flænsede og smertens skrigene fra ofrenes struber. Andre dæmoner log, mens de stoppede mad ned i halsene på nogle tykke mennesker. Jeg så hvordan en kvinde, med en yderst tyk mave, forsøgte at skubbe en dæmon væk, der proppede mad ned i svælget på hende. Den dæmpede klynken, der kom fra hende, var ikke til at holde ud, men den var blot en enkel lyd i et orkester af smertens skrig. Dæmonen lod sig ikke stoppe, men stoppede et helt brød i munden på hende og grinede, som fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Tøvende tog jeg de sidste skridt ud fra mørket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...