Dæmonens pagt

Hvad sker der når et menneske laver en pagt med en dæmon? Hvad gør man for at bryde den? Hvilken rejse kommer man ud på? Og vil man forblive menneskelig?

14Likes
17Kommentarer
1352Visninger
AA

2. En drastisk beslutning

 

Jeg gik op mod huset, døren stod åben. ”Undskyld, er her nogle?” Ingen svarede, så jeg gik ind. Der var uhyggeligt, ikke ligesom andre huse. For enden af gangen var der en dør. Jeg stoppede foran den. Skulle jeg åbne den? Sådan stod jeg længe. Til sidst åbnede jeg den, trådte igennem og…

Der var helt mørkt. Mine fødder snublede over noget. Jeg tog fra med hænderne. Jeg var faldet over en bog. En stor, tyk bog. Jeg kunne ikke se hvad der stod på forsiden.”Hvorfor er du her?” lød en stemme i mørket. ”Jeg vil gerne snakke med dig.” svarede jeg. Et lys blev tændt. ”Så du vil altså skrive under.” smilede han lumskt.

 

Jeg vågnede med et sæt i min seng, det var bare en drøm. Næsten i hvert fald. Jeg gik ud i køkkenet og satte vand over til en kop te. Jeg havde opsøgt ham den aften, fordi jeg ville skrive under. Troskab mod ham, i bytte for evigt liv. Det kunne jeg ikke sige nej til. Døden havde altid skræmt mig, mere end han gjorde.

 

Jeg havde dyppet pinden i blækket. Min hånd havde ført pennen over papiret. Min hånd havde skrevet mit navn på papiret. Nu stod det der. Til sidst havde han også skrevet sit navn på papiret. Fra den dag var vi forbundet med hinanden. Vi havde underskrevet en pagt.

 

Min te var færdig med at trække. Forsigtigt nippede jeg til den. På det sidste havde jeg haft mareridt, ligesom det jeg havde i nat. Om pagten med ham. Jeg to en lidt større slurk, og mærkede varmen brede sig i kroppen. Jeg rystede af kulde, så jeg trak ærmerne på min pyjamas ned over hænderne.

 

Jeg tog endnu en slurk af teen. Langsomt holdt jeg op med at ryste. Stille og roligt genvandt jeg varmen. Men først efter tredje kop te blev jeg rigtig varm; først i fingrene, så i armene og til sidst i tæerne.  Jeg havde det altid sådan her efter mine mareridt. Jeg ville ønske, at de ville stoppe.

 

Lige der i køkkenet, midt om natten og i pyjamas, tog jeg en drastisk beslutning. Jeg ville være fri. Fri af pagten, fri af ham, fri af mit bånd med dæmonen. Jeg ville leve resten af mit liv et sted. Jeg ville være dødelig. Et almindeligt, dødeligt menneske. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...