Dømt - Allicias historie om et psykiatisk hospital...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Igang
Dømt, er om Allicia Wayne, som blev indlagt på et psykiatisk hospital som 14 årig.
Forældrene, Carina og John, var villige på ideen, om at indlægge hende i to år, før hun kunne prøve at komme hjem igen.
Allicia var overbevidst om, at hun ikke fejlte noget. Men det kom hun til, på grund af hospitalet.
Ingen forstod hende. Ingen.

Smid gerne et like og en kommentar!<3
Tak til alle der gør det, eller føjer til favoritlisten!<3
- Undskyld på forhånd for stavefejlene!<3

3Likes
4Kommentarer
1152Visninger
AA

5. Kapitel 5

,,Da jeg ikke kunne spise mere, rejste jeg mig og gik hen mod døren.

Lige da jeg skulle til at gå ud af den, kom en stor mand i hospitals tøj og stillede sig foran mig i døren.

,,De kommer og henter dig snart'' Hviskede han med bange øjne.

Jeg ignorerede ham, og prøvede at gå forbi ham.

Men han skubbede mig tilbage.

,,Lyt til mig! De kommer og henter dig, og så laver de frygtelige ting ved dig!'' Hviskede han lit højt, og bange.

Jeg begyndte at ånde tyt. Han gjorde mig bange. Ligesom alle de andre her.

Jeg prøvede desperat at komme forbi ham men han skubbede mig tilbage.

,,Lyt nu! Du må flygte!'' Råbte han bange.

Nogle der arbejdede der, kom og tog fat i ham og slæbte ham med sig.

,,Flygte siger jeg dig! Du må flygte!'' Råbte han.

Jeg gik hurtigt ud på gangen og hen til elevatoren.

Så tog jeg den op til mit værelse.

Der lød en ''pling!'' lyd, og dørene åbnedes knirkende.

Der var stadig vand på gulvet.

Konen med det lyst orange hår, lå på gulvet.

Hun rystede. Det så ud som om hun havde fået en slags krampe.

Jeg gik hurtigt forbi hende uden at kigge op, gik ind på mit værelse, og lukkede døren.

Jeg tænkte hele tiden på ham manden.

Hvad mente han med ''de''? Og hvad gjorde de ved en?

Jeg lagde mig i min seng, og sang stille en sang, som min mor sang for mig da jeg skulle sove, da jeg var mindre.

 

Natten er så stille,
luften er så klar,
duggens perler trille,
månens stråler spille
hen ad søens glar

 

Jeg vågnede med et sæt.

,,De kommer snart! Du må flygte! De kommer, og henter dig, barn, og de hugger dele af dig!''

Jeg kiggede bange rundt i værelset.

Der var ikke nogen. Ikke nogen som kunne ses ihvert faldt.''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...