Dømt - Allicias historie om et psykiatisk hospital...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Igang
Dømt, er om Allicia Wayne, som blev indlagt på et psykiatisk hospital som 14 årig.
Forældrene, Carina og John, var villige på ideen, om at indlægge hende i to år, før hun kunne prøve at komme hjem igen.
Allicia var overbevidst om, at hun ikke fejlte noget. Men det kom hun til, på grund af hospitalet.
Ingen forstod hende. Ingen.

Smid gerne et like og en kommentar!<3
Tak til alle der gør det, eller føjer til favoritlisten!<3
- Undskyld på forhånd for stavefejlene!<3

3Likes
4Kommentarer
1109Visninger
AA

15. Kapitel 15

,,Jeg skreg endnu højere.

Jeg skreg så meget at jeg fik ondt i hovedet... 

Pamela grinte.

Jeg vendte mit hoved til den anden side, og lukkede øjnene... Prøvede at sove eller et eller anden - men det var helt umuligt...

,,Du hedder Ali'' Grinte Pamela. ,,Ligesom min døde søster''

Det løb koldt ned ad ryggen på mig. 

,,Hun er død. Det er min skyld. Men det var sjovt. Big man sagde at jeg skulle'' Sagde Pamela og grinte. Jeg skreg.

,,TAG MIG UD HERFRA! PIGEN ER SYG I HOVEDET!!!'' jeg hamrede med hænderne ned på briksen så godt som jeg kunne.

Jeg kiggede over på Pamela.

Hun så vred ud.

,,Der er ikke noget galt med mig'' Hviskede hun.

Lyset blinkede.

Jeg skreg og skreg. Tår begyndte at løbe og jeg blev hæs.

Da jeg ikke kunne skrige mere, blev der helt stille i rummet. Der gik cirka en time, så kunne jeg høre Pamela tale.

,,Hej Big man'' Sagde hun og grinte. ,,Nej, Ali er min ven'' 

Hun grinte.

,,Ali ikke ond, Ali sød'' Sagde hun.

Jeg kunne ikke standse mig selv... ,,DU ER SYG I HOVEDET! INGEN ER HER! KUN VI TO!''

Jeg kunne høre hende vende hovedet imod mig.

,,Ali ikke sød, Ali ond'' Vrissede hun. ,,Ja, Big man''

Pamela forsøgte at sætte sig op, og komme fri.

Hun skreg da hun prøvede at trække sin hånd igennem spændet om hendes håndled.

Hud blev skrabet af hånden, og blodet løb.

Jeg prøvede også at sætte mig op, og bakke væk.

Ingen af os kunne...

Doktor Paules kom ind.

Jeg havde set ham en gang før ude på gangen i femte etage...

,,Godaften damer'' Sagde han og gik hen til os.

,,Hvordan går det med dig, Pamela? Har du ondt i øjenhulerne?'' Spurgte han med et smil.

,,Nej'' Smilte Pamela.

,,Godt'' Smilte Paules.

,,Og så er det dig, Allicia...'' Sagde han med et ondt smil og vendte sig mod mig...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...