Hvorfor?

Hvorfor? er noget jeg sad og skrev en aften. det er skrevet direkte fra hjertet.

0Likes
0Kommentarer
240Visninger

1. Hvorfor?

Hun sad ved sit lille hvide bord, som var alt for småt og alt for grimt og irriterende at side ved, på computere skærmen var Facebook spillet dragon of atlantis åben.

Hun hadet hele verden men allervel var der ingen følelser eller skyggen af ubehag ved hendes ansigt, der var ingen der kendte hende godt nok til at der raset et uvejr inden i hende, uvejret var blevet så slemt at hun havde svært ved at holde sit Stone face men selv om hun var alene i den snavset bolig med tomme sodavandsflasker, ting, tøj og et lag støv over det meste.

Hendes liv var en indre kamp med sig selv og omverden om at forstå hvilken person hun var. Der var alt forhøje forventninger og alt for mange ting hun skulle og gøre.

Rundt om i det lille værelse som var lejligheden centrale punkt hang der billeder og plakater rundt om, et sted på vægen stod der.

 

Hvorfor Leve For Andres Skyld ?

Hvorfor Behage Andre Med Sit Liv ?

Fordi Det Er Dumt Og Egoistisk Af Efterlade Andre !

Fordi De Har Født Og Passet Dig !

 

Hvorfor Leve Med Smerten Der Dagligt Skær I Mig ?

Hvorfor Leve Når Igen Ved Hvad De Skal Stille Op Med Dig ?

Fordi Medicinen Lindr Alle Smerter !

Fordi De Skal Havde Nogle Problemer Ellers Er Deres Verden Perfekt !

 

Selv Om Jeg Er Egoistisk !?

Selv Om Jeg Svigter Jer !?

Selv Om Jeg Bare Kunne Tage Noget Medicin !?

Selv Om Jeg Skal Gøre Jeres Verden Ikke Perfekt !?

 

Hun var ikke den store digter, men alligevel så er budskabet frem hævet, hvorfor var der ingen der så det ? Hvorfor var der ingen der elsket hende ? Så frem der var nogle der elsket hende hvorfor viste de det så ikke ?

Det eneste hun virkelig gerne ville var at være i armene på dem hun elsket! Hvorfor var der ingen der så det komme ? Hvorfor var hun det sted hun var ?

Hele hendes liv lå i ruiner i flere år, hun forsøgte at samle stumperne men noget gik galt, der styrtet mere sammen om ørerne på hende, jo mere hun ryddet op i sit liv jo mere bag hende brød sammen.

Hun græd tit og alligevel kunne det værgen ses eller høres.

Hun elsket liv og elsket nogle få øjeblikket ved det. Men når smerten overdøver glæden så der der meget få der tage kampen op. Hun tog kampen op og hun kæmpet mere end hvad andre ville gøre.

Kun klamret sig til verden som den var, men stille og rolige uden hun vel mærket det begyndte hun at falde, jeg tro ikke hun lade mærke til det før det var forsendt men jeg tro så også af hun var ligeglad hendes syn på verden kunne aldrig blive det samme.

Hendes syn på verden var ikke andet end SMERTE

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...