Selvbiografi - 19 år

For nogle år siden har jeg lagt det her ud på nettet og fik en del overraskende feedback på det og jeg må sige at jeg ikke var klar over det ville ramme folk sådan som det gjorde.. nu vil jeg ligge det her ind så må i sige hvad i syndes.

Det er en form for små udkast for en selvbiografi jeg var ved at skrive da jeg var 19 år. det er ikke en special lyst tid i min ungdom, stavefejl er gratis og man skal ikke regne med af jeg gider at sætte punktum og komma for jeg kommer i et ikke specialt godt humør at læse det.
Jeg kæmper stadig med at komme oven på efter så mange år i det offentlig system. og grunden til af den hedder Selvbiografi - 19 år. er at jeg overvejere at smide endnu en selv biografi op om hvordan det er nu.

3Likes
0Kommentarer
306Visninger
AA

2. OBS!?

For du lige nemmer kan forstå hvad det lige er jeg fabler om giver jeg dig lige et over blik.
Da jeg flyttet fra Hjortholm kostskole. August 2009
blev jeg flyttet til egen lejlighed og skulle gå på det der hedder 10eren (10 klasse!)
Jeg gik ned i vinter perioden og boret i 3 mrd. hos den støtte person jeg havde tilknyttet.
I juni 2010 fik jeg 10 klasse eksamen og tingende tegnet sig lidt lyser.
efter et hav af møder osv. Flyttet jeg i juni 2010 (samme dag som min mundtlig matematik eksamen fandt sted)
Til noget støttebolig i samarbejde med næstved kommune.
Jeg begyndte i August 2010 på landbrugsskolen i lyngby. (v. roskilde) og skulle havde Landbrugs uddannelsen.
der gik lige omkring en 1½ mrd. så droppet jeg ud.
I midten af oktober gik jeg så og havde ikke noget at fortage mig. jeg rykket rundt på dag og nat.
Efter en okay men lidt skuffende jul og nytår. (med humør der svinget mellem bundlinjen og et okay humør)
Blev det Januar 2010 og jeg begyndte på VUC.
Jeg kedet mig brav da alle de ting vi skulle igennem havde jeg gennemgået både i 8,9 og 10 klasse. og jeg fik flere og flere fraværsdage og mit humør havde nu forandret sig fra at gå til okay til lige omkring bundlinjen og selvmord tanker til tanker om bare at komme igennem dagen...
Efter den så kaldte "vinterferie" vi skulle havde haft fik jeg et brev om at jeg havde for meget fravær og nu var meldt ud af skolen.

Jeg har endnu ikke fortalt det til min støtteperson. for jeg er både skrækslagen og på en mærkelig måde bange af at skulle fortælle det,.. og det har ikke gjort tingene bedre at min mor havde ringet til ham og sagt at nu havde jeg ikke været i skole nogle dage fordi jeg ikke kunne komme op.
Og nu er jeg sat på noget "vækning system" og vær morgen skal jeg næsten lyve om hvad id jeg skal møde for at få 5 min mere at sove i.
Jeg har ikke engang fortalt mine forældre det.. men jeg tror alligevel at de godt ved jeg ikke går i skole mere..Når min mor spørg mig om hvornår jeg skal i skole igen svare jeg enten hende ikke ellers stikker jeg hende en løgn. og så plejer hun at sige "vis du ikke snart tage i skole igen så kommer du for langt bag ud" eller ligne.

Der er også noget vigtig jeg skal fortælle jer.
de få regler her er at vi skal
-holde boligerne renlige (det er min ikke lige nu og det er den sjældent)
-komme og hente post på kontoret mellem 4 og 5 fra Mandag til Torsdag (glemmer det med vilje*)
-møde op til husmøder en gang om mrd. ca. (jeg HADER det og forsøger at undgå det men ved det sidste møde kom min mor med til -skulle jeg aldrig havde bedt om- de har aftalt af da møderne ligger samme tid med vores klub aftener.. så skal min mor være ops på hvornår møderne er og "hjælpe" mig med at møde op til dem.)

*Kort sagt så "forsøger" jeg at glemme og komme at hente post dels fordi mit humør ikke er så godt for øjeblikket og i det jeg ikke er så god til at tale med dem eller hvad fanden jeg skal sige til dem ender det med jeg bliver væk og så skær der da at vær gang de ser mig bliver jeg irettesat som ikke lige frem gør mit humør bedre.
Og der er også det at vis de så spørg til skolen eller til noget jeg har sagt der omkring bliver jeg nød til at fortælle dem sandheden og så ender det med at de indkalder min kontakt person og min sagsbehandler til et møde.. Et møde jeg frygter for.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...