Selvbiografi - 19 år

For nogle år siden har jeg lagt det her ud på nettet og fik en del overraskende feedback på det og jeg må sige at jeg ikke var klar over det ville ramme folk sådan som det gjorde.. nu vil jeg ligge det her ind så må i sige hvad i syndes.

Det er en form for små udkast for en selvbiografi jeg var ved at skrive da jeg var 19 år. det er ikke en special lyst tid i min ungdom, stavefejl er gratis og man skal ikke regne med af jeg gider at sætte punktum og komma for jeg kommer i et ikke specialt godt humør at læse det.
Jeg kæmper stadig med at komme oven på efter så mange år i det offentlig system. og grunden til af den hedder Selvbiografi - 19 år. er at jeg overvejere at smide endnu en selv biografi op om hvordan det er nu.

3Likes
0Kommentarer
309Visninger
AA

1. Indledning

Mad er som narkotika for mig, når jeg spiser er jeg lykkelig eller det er hvad jeg tro, men når alt maden er spist for jeg det dårligt.. både i krop og sind..

Jeg spiser ikke fordi jeg er sulten men som en slags trøst eller for at kunne dæmpe min vrede enten over at jeg ingen vegne er kommer de sidste 7 år og at jeg bare sider fast klemt i systemet af mærkelige unge der ikke kan tage en uddannelse eller kan holde på et job.
En gang ender jeg nok lige som min mor og pap far der gennemgår systemet gang på gang for at finde arbejde bare for at finde ud af at deres krop og sind ikke kan klare det.

Jeg kaster ikke maden op, men det er slemt nok af skulle havde det i min mave når jeg er færdig. Det bliver være og være med tiden..
ser mit sult eller ikke sult som et skidt nærmer døden. Jeg ved eneligt ikke hvorfor men jeg vil... nej.. jeg kan ikke begå selvmord. Jeg ved ikke hvorfor har prøvet flere gange.. det der med at kunne skære i sig selv kan jeg hælder ikke.. jeg straffer mig selv ved at slå, rive eller gøre andre ting på min krop som gør ondt. Når jeg kan mærke smerten så føler jeg mig glad. Så er det som om jeg opnået det jeg ville..

Skulle lige havde en af de enorme kalorie fyldte småkager der stod ved siden af mig. Selm om jeg ved hvor mange kalorier der er i dem og lige meget hvor mange gange jeg ser på hvad de 150 kg. Gør på min krop forsætter jeg. Jeg er ulykkelig og samtlige helt og aldeles livløs inden i.

Jeg hedder Fie Berdin et navn jeg hader over alt i verden for er altid blevet kaldt fisse fie eller fede fie. Jeg er lige nu 19 år, jeg har boet på kostskole fra. Ca. 12 års alderen til jeg var fyldt 18 år.. jeg har en mor der er gift med min pap far, så er der min storebror M der har en sygdom som han har hele livet. Og mine mindre søskende den ældste er T som bor i plejefamilie / opholdssted på Fyn. Min lillesøster L der hver anden weekend er hos en aflastningsfamilie. Og så er der min mormor som er en kvinde man ikke kan holde ud når man i forvejen har det en smule dårligt.. det er nok derfor vores forhold er gået lidt i stykker med tiden.
Min biologisk far taler jeg ikke om da sidst jeg var hos ham havde han venner på besøg og tog stoffer. Så det ødelag alt mellem os.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...