En Bror Af Love

Den her novelle er dedikeret til min bror som hver dag lever med CF og sukkersyge.. vi ved ikke hvor længe vi har dig endnu men hver dag elsker jeg dig for den du er.

1Likes
0Kommentarer
297Visninger
AA

2. På Hospitalet

da jeg nået op til afd. og fandt hans stuen, blev jeg mødt af min brors stemme
"endelig en person der vil snakke med mig, uden at skælde" og da han så hvad jeg havde i hånden tilføjet han "og en der kan huske ting jeg elsker endnu bedre" smilet han stort.
"når så du tror ikke jeg vil skælde dig ud..." svaret jeg ham med et smil på læben.
vi fik hurtig fundet en vase og fik sat blomsterne i, så satte jeg mig op i fodenden af hans seng.
"nu skal du høre her... jeg vil ikke miste dig så låg mig nu at tage din medicin, jeg skal jo nødig ende med det hysteriske menneske til mor at være" sagde jeg halvt i sjov og halvt i alvor.
min bror sukket og kigget bare på mig.
der gik længe før han åbnet munden og sagde "der er så meget du endnu ikke forstår min kære lillesøster" mens han sagde det var hans ansigt både trist og ked af det.
"hvad mener du?" spurte jeg ham om, men der fik han øje på vits bogen og undgik mit spørgsmål, jeg ved at når min bror gør sådan nogle ting vil han ikke snakke om det. så jeg vist ham bogen og begyndte at læse op fra den mens min bror sad og lyttet.
inde længe så vi flade af grin på sengen, vi havde det sjov at tiden den gik hurtig og inden vi fik set os om var vores mor kommet ind og sagt at nu var hun nød til at tage hjem sammen med mig fordi vi skulle hjem og lave mad til mine mindre søskende og min far kom hjem. jeg kysset min bror på kinden og vi fik der fra med en alvor kommentar fra min mor om at han skulle høre efter hvad lægerne sagde og han skulle tage sin medicin.

lørdag morgen vågnet jeg med en onde i maven jeg ikke kunne forstå, bare at en sødelig førelse bredte sig i min krop. en sødelig førelse der samtidig gav mig ro og som gjorde så ondt at det knap var til at holde ud.
om formiddagen kørte mig og min mor op til vores mormor med mine mindre søskende da de ikke kan finde ud af at være stille på hospitalet, da vi havde afleveret mine mindre søskende køre min mor og mig vider til hospitaler for at besøge min bror.
Da vi kom ind på stuen, kom de samme førelser op i min krop som da jeg stod op. Jeg begyndte at blive bange, jeg ved ikke hvorfor men da vi nærmet os stuen hold jeg vejret.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...