make a difference

pigen Olivia. en pige på 19 der bor i landet England. hun er opringeligt dansker men flyttede til England som 5 årig. stort delen af hendes liv er hun blevet mobbet. hun var ikke Englænder og det kunne børnene høre. hun blev mobbet til hun var 15. blot efter fire år prøver hun at bevise ikke kun over for dem der mobbede hende med også hende selv at hun er noget, hun ville være musiker og skuespiller. selvom hun kun har haft en kæreste hendes 19 år lange liv og det ikke var så langt og seriøst. er hendes drømmefyr, en fyr der kræver mange krav. hun er sammen med mange fyre men hun intenst, hun ville røre dem og de ville røre hende. en dag møder hun en speciel fyr, hun er ikke kun intreseret i hende og hendes seng. han påfylder dog ikke alle hendes krav med er det nok når han elsker hende?

2Likes
1Kommentarer
590Visninger
AA

1. jeg ville vise verdnen

jeg havde en frygtelig nat, jeg havde en frygtelig drøm. jeg var et barn, et lille sødt barn som burde have en masse venner, glæde sig til skole for at se mine veninder, være hos mine venner og lege. en normal barndom.. men sådan var min ikke. jeg blev drillet af drengene hver dag og pigerne stod og kikkede på. det er værre at stå og kikke på, fnise lidt og ikke gøre en dyt ved det. hele min barndom havde jeg ingen venner. jeg havde Fiona og mine to fantasivenner Josh og Peach. hver dag når min mor eller far hentede mig fra skole løb jeg altid ind på mit værelse og sad der i mørke og snakkede med Fiona, somme tider snakkede jeg også med Josh og Peach. men jeg kunne røre Fiona, de andre var opdigtet. når far og mor havde gæster og havde deres børn med. prøvede børnede at lege med mig  men jeg var bange for at de ikke kunne li mig så jeg satte mig ind på mit værelse i bum mørke og snakkede med Fiona. og hver gang gæsterne var gået spurgte mor og far hvorfor jeg ikke legede med de andre børn. jeg lagde mig altid i mine fars arme og lukkede mine øjne. jeg følte mig tryk i mine fars arme og i min mors skød. jeg blev drillet hver dag til jeg var 15. 10 lange år. de bedste dage var i ferien jeg havde godt nok ingen venner. men jeg vidste jeg ikke skulle tilbage til skolen de næste mange uger. det værste af det hele var at det ikke var en drøm. det var ikke en drøm det var virkeligheden. jeg rejste mig op klokken var godt nok kun fem om morgnen men jeg kunne ikke holde ud at tænke mere på den forfærtelige fortid min barndom havde. jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet. jeg åbnede rode skuffen og tog en lille gul seddel af den store blok der var. jeg roede i skuffen og fandt en kuglepen frem. og skrev - det er fortid vi lever i nuet og du skal gøre hvad du vil blive den sanger som du hele tiden synger og, være den skuespiller du heletiden spiller. du skal gøre noget for at bevise at det var fortiden og vi lever i nuet. jeg satte sedlen fast på mit køleskab med en lille sød jordbær magnet. jeg fyldte vand på el kedlen og trykkede knappen start ind i et stykke tid. jeg gik ned i stuen og tændte for tv'et. et lille koldt bip lød og mit vand var færdigt. jeg åbnede lågen til mit skab og tog en stor tekop ud. jeg tog to tebreve i koppen og fyldte vand i. jeg lagde mig på sofaen og tog et tæppe på mine fødder. søvnen kom til og jeg sov stillet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...