Beast

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
17-årige James Sanders har en pinefuld hemmelighed, han ikke kan slippe væk fra. En hemmelighed, der styrer og begrænser hans liv. En tragedie fra fortiden truer med at knække ham, og fremtiden synes ligeså håbløs. Indtil han møder Amelia med det sorte hår og de grønne øjne. Amelia, der lader til at kunne se noget i ham, ingen før har set - noget som han ikke engang selv kan se.

Hun så op på ham igen. Hendes blik var blidere end forventet.
"Hvem er du i virkeligheden?" spurgte hun sagte.
Han fjernede hendes hånd fra sin skulder og trak sig lidt væk.
"Ikke hvem," hviskede han. "Hvad."

13Likes
8Kommentarer
1313Visninger
AA

1. Kapitel 1

Han skulle nå det. Han skulle nå det!

James kastede et febrilsk blik på sit armbåndsur, idet han rundede endnu et gadehjørne. Et minut i 12. Selvom man skulle tro, det var umuligt, satte han farten yderligere i vejret. Hvis han ikke nåede det… han turde ikke tænke tanken til ende. Hvis bare han var taget af sted lidt tidligere, måske bare 10 minutter før, så ville dette ikke have været nødvendigt. Men sådan var det altid – han trak den så længe han turde og så lige lidt længere for så at være nødt til at storme hjem for ikke at komme for sent.

En kirkeklokke slog det første af sine tolv slag et sted længere borte og James’ hals snørede sig sammen. Hurtigere, hurtigere, lød det inden i ham. Nu kunne han se sit hus, og det gav et skyldigt sug i maven, da han så sin mor stå udenfor og vente på ham. Der havde hun sikkert stået den sidste halve time og frosset, ude af sig selv af bekymring.

Men det var slet ikke ham, hun var bekymret for, mindede han hårdt sig selv om, da han greb fat i havelågen og rev den unødigt voldsomt op. Det, der virkelig bekymrede Helen, var hendes og naboernes sikkerhed, der afhang af hvorvidt James nåede indenfor inden kirkeklokken i det fjerne havde slået sit tolvte slag.

Der var ingen tid til hilsener eller undskyldninger. James styrtede forbi hende og ind ad den åbne dør for at fortsætte buldrende ned ad trapperne med det niende slag rungende i sine ører. Forvandlingens velkendte og forhadte smerte havde langsomt indfundet sig og fik hans muskler til at vride sig i pine. For hvert sekund der gik, blev det sværere at holde sammen på sig selv, sværere og sværere at huske hvorfor han måtte skynde sig, hvem kvinden, der hastede af sted bag ham var, og hvorfor han ikke bare vendte sig om og flåede hendes strube op…
James styrtede ind i det lydtætte kælderrum og hamrede den tunge ståldør i bag sig, i samme øjeblik som klokken slog tolv. Lyden af de mange låse, der blev skudt for på den anden side af døren, virkede beroligende, og han tillod sig selv at slappe af det korte øjeblik han havde, før forvandlingen indtrådte for alvor. Nu var de i sikkerhed.
Så forsvandt al tankevirksomhed, da en afsindig smerte gennemborede hans kranium og fortsatte ned langs rygsøjlen i en rislende bevægelse. Herfra bredte den sig i hans mave og strømmede ud i arme og ben. Hans muskler skreg i pine, hans øjne kogte i øjenhulerne, hans gummer eksploderede i smerte, da de hvide mennesketænder faldt ud og et sæt nye, stærke, spidse hugtænder groede frem, tænder designet til at rive, flå, dræbe.

James faldt på knæ og rev sig selv i håret, der faldt af i tykke totter. Over hele hans krop kløede og sved det, da en strid, grå pels voksede frem, hans fingerspidser og tæer blev revet til blods, da lange, snoede klør voksede op i stedet for menneskeneglene. Alle knoglerne i hans krop knagede og brækkede, da de voksede og ændrede sig, og hans brændende øjne skiftede farve fra deres sædvanlige dybblå til kulsort, da pupillen udvidede sig og viste ham kælderrummet i en forvrænget, farveløs udgave.

Han vidste ikke længere hvem han var, hvad han hed, om han stod op eller lå ned. Kun én eneste ting var han bevidst om: Lysten til at dræbe. Han ville finde dem, flå dem op, tygge i deres kød, mærke det varme blod i sin mund… Et gutturalt brøl steg op af varulvens strube og forvandlingen var komplet. James Sanders var forsvundet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...