Wilhelmine.

Den 14-årige Wilhelmine, har det ikke altid let. Hun lever sit triste liv på gaden, spiser hvad hun finder i skraldespande, og sover i en papkasse. Hun er forældreløs, og lever alene i det indre London. Hele sit liv, har hun været forfulgt, af Londons politi. I 12 lange år, har hun flygtet fra dem, for ikke at blive fanget og pint ihjel. Hun har meget at tænke på, langt mere, end en 14 årig teenage pige, ville kunne overskue.

2Likes
2Kommentarer
237Visninger
AA

2. Plaget af sirener.

Hele dagen, og natten med, var Wilhelmine, plaget af sirenerne. De kom igen og igen, og hun hørte dem tydeligt. Hun hørte den vinene lyd, som skar gennem ørene, og gav hende hovedepine, mindst 6 gange hver 3 time. Engang imellem lagde hun ikke mærke til dem, andre gange, fik hun er stort chok, hvor gang lyden lod sig høre. Det var mærkeligt, for det var som om, at de kom ude fra den blå luft. " Jeg er nok bare ved at blive sindssyg ! " Mumlede Wilhelmine til sig selv, mens hun var i færd med, at samle en stor bunke gammelt rugbrød op, fra en af de nærmeste skraldespande. Det gjorde hende i det mindste glad, at hun fandt denne ' Delikatesse ' nede i den mørke skraldespand, for folk rundt omkring, plejede at være meget fedtede med hvad de smed ud. De vidste åbenbart godt, at der var sultne hjemløse i området. Måske ikke lige nede i deres baggård, men de var nok klar over det. " Egoister ! " Sagde hun stille til sig selv, og gjorde kurs mod én af de andre skraldespande, for at se om hun kunne finde noget gammelt kød, eller ældre pålæg. Mens hun roede nede i skralden, kom sirene lyden igen, denne gang meget højere, og det var som om, at den var kommet tættere på. Wilhelmine skyndte sig ud af skraldet med sit bytte, og lagde det ned i en papkasse. Hun pakkede nærmest hele den lille ' bolig ' sammen, og satte så kurs mod en dynge buske, som lå på den anden side af vejen. Det var ved at blive aften, og hvis hun skulle nå at komme længere væk fra politiet, skulle hun hvertfald flytte nu, for fandt de hendes territorium mens hun var til stede, så ville verden være som brast, og politiet ville tage hende. Hun satte i løb, da hun nåede til buskene, og satte sig det mål, at skulle nå over til den baggård, som hun boede i for 2 år siden, den fandt de aldrig, men det gjorde gårdejeren uheldigvis.. Hun kunne kun håbe på at han var flyttet, for Wilhelmine, havde altid syntes, at det var et dejligt sted at bo. Mens hun løb forbi gaderne, passerede hun adskillige mennesker, som trak sig forskrækket tilbage. Det var noget hun var vandt til, men irriterende, ville det altid være. Længere henne ad vejen, kunne hun høre sirenerne langt borte i det fjerne, men det generede hende ikke, for hun gik i en mindre gang af buske, som hun havde lavet da hun flyttede fra stedet. Hun var godt på vej, over til sin nye bolig, med en masse kostbart mad på slæb, og med tanken om, måske aldrig skulle blive fundet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...