Wilhelmine.

Den 14-årige Wilhelmine, har det ikke altid let. Hun lever sit triste liv på gaden, spiser hvad hun finder i skraldespande, og sover i en papkasse. Hun er forældreløs, og lever alene i det indre London. Hele sit liv, har hun været forfulgt, af Londons politi. I 12 lange år, har hun flygtet fra dem, for ikke at blive fanget og pint ihjel. Hun har meget at tænke på, langt mere, end en 14 årig teenage pige, ville kunne overskue.

2Likes
2Kommentarer
238Visninger
AA

1. Livet på gaden.

Wilhelmine, slog øjnene op med et ryk. Var det sirener fra politibiler, hun kunne høre i det fjerne ? Hun reste sig hurtigt op fra den lille pap kasse og så sig omkring. Hendes territorium, så ud som normalt, snavset, ildelugtene og rodet. Det var ikke lige et luksus liv, Wilhelmine havde. Hun blev forældre løs da hun var 2 år, og blev sat ud på gaden. Siden, har hun klaret sig selv, spist hvad hun kunne finde, og sovet på jorden, eller i en papkasse. Det var hårdt, men hun havde vænt sig til det, og nu var det kun normalt for hende. Dog, havde hun aldrig prøvet sådan noget med at, være i bad, køre i bil, have penge, eller spist varm mad. Men hun klarede sig. Hendes største ønske, var dog stadig, at blive som alle de andre 14 årige piger. Hun ville have pænt tøj på, gå i biografen, være fri fra politiet, og have en kæreste. Det sidste var det hun tænkte mest over. Wilhelmine, havde nemlig siden hun var 12 år, ønsket sig en kæreste. Hun havde set mange flotte drenge, fra sit skjul bag hver enkelt skraldespand, og hun havde altid drømt om, at være ét med bare én af dem. Men hun ligende mest af alt et dyr, end et menneske, og nogle havde enda troet, at hun var en vild gorilla eller en anden slags abe. Det brød hun sig ikke, om, især fordi, at hun ikke kunne gå i bad, rede hår eller noget, for hun kunne kun blive i den lille baggård mellem 2 højhuse. Ellers ville politiet tage hende. Wilhelmine blev usikker igen. Hun hørte igen en svag lyd af sirener, men selvom hun så ud på vejen, kunne hun hverken se politifolk eller politibiler. Hun lå sig stille ned i pap kassen igen. Hun havde gjordt den rigtig komfortabel, med en masse tynde tæpper, og flere dyrepelse, som hun havde fundet i skraldespande, rundt omkring i området. For det meste var det okay, at bo på gaden, bare man var vandt til det. Wilhelmine syntes slet ikke at det var så slemt, mest fordi at hun ikke havde prøvet andet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...