Fake Feelings Turned To True Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Britney McCloud, ja allerede efternavnet siger noget. Britney er datter af to meget rige forældre, så hun får alt, hvad hun vil. Hendes familie er rimelig kendt rundt omkring, men det er ikke nok for Britney. En dag støder hun på fem kendte drengen, men på en lidt uheldig måde. Britney hader dem fra starten af, men da Harry, begynder at vise følelser for hende, får hendes bedsteveninde, Rebecca, en idé. Britney skal udnytte de følelser. Hun skal lade som om, at hun kan lide ham, så pressen tror, at de er kærester, så Britney bliver mere kendt. Selvfølgelig må ingen vide noget om de falske følelser, udover Britney selv og Rebecca. Det går godt, men hvad sker der, hvis de falske følelser pludselig bliver afsløret? Og hvad hvis Britney får udviklet rigtige følelser? Vil nogen ting nogensinde blive det sammen igen?

33Likes
8Kommentarer
2169Visninger
AA

6. Kapitel 5

Det var nu to dage siden, det i med drengene i byen var sket. Min mor var også hjemme nu. Jeg vidste ikke, hvor lang tid, men jeg gættede på nogle uger. Lige nu lå jeg sammen med Becca nede ved poolen. ”Har du egentlig fået din top tilbage?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet. ”Nope, men jeg vil gerne snart have den tilbage,” sagde jeg.

”Har du tænkt mere over det, jeg sagde til dig for to dage siden?” spurgte hun og satte rettede sig op fra solsengen. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg har bedre ting at tænke på,” mumlede jeg, og lod solens varme stråler ramme mig.

”Piger!” Min mors stemme lød fra havedøren af. Becca og jeg kiggede begge derop. ”Jeg bliver lige hurtigt nødt til at tage ned at handle,” sagde hun. ”Få dog Laura til det,” mumlede jeg. ”Hun har fri i dag, og Aleyna kan nok ikke rigtig finde rundt i det dernede. Ses,” sagde hun. ”Ja, ja,” mumlede jeg. ”Hold da op, du lød interesseret,”  grinede Becca. ”Ja, ikke,” sagde jeg sarkastisk og lukkede øjnene.

*

”Ehm Brit.” Becca ruskede stille i mig. Jeg slog irriteret øjnene op. ”Hvad?” vrissede jeg. ”Din telefon ringer,” sagde hun, og pegede på min telefon som lå på det lille bord ved siden af os. Jeg sukkede irriteret og rakte så ud efter den.

Ja?

Britney?

Ja, det er mig. Hvem snakker jeg med?”

”Louis. Du ved… ”

"Jeg ved det godt. Hvad vil du?”

”Bare sige, din top er blevet renset igen, og…”

”På tide! Hvornår kan jeg få den?”

”I morgen, hvis det passer prinsessen.

Den måde han sagde prinsessen på, gjorde mig altså sur. Han fik det til at lyde, som om jeg var en snob...

 ”Ja, fint, hvorhenne og hvornår?”

”Hvornår kan du, og hvorhenne vil du?”

”Jeg skriver til jer i morgen.”

”Fint. Ses.

Jeg smed hurtigt røret på. Becca kiggede spørgende på mig. ”Louis,” mumlede jeg. Hun kiggede stadig uforstående på mig. ”Fra One Direction,” sagde jeg. Hun nikkede. Fatsvage pige. ”Jeg skal mødes med dem i morgen og have min top,” sagde jeg. Hun lyste helt op.

”Hvad?” spurgte jeg. ”Du skal da bare gøre dig rigtig lækker, så en af dem falder for dig,” sagde hun og smilede. ”Jeg gør da altid noget ud af mig selv,” sagde jeg. ”Ja, men denne gang, skal du klæde dig som om, du skal til fest eller sådan noget. Så falder en af dem for dig, og du kan score ham,” sagde hun glad og klappede i hænderne. ”Det er flot, Becca,” sagde jeg og lagde mig ned igen.

**

Jeg stod foran spejlet. Jeg var lige kommet hjem fra skole og skulle nu snart mødes med drengene. Jeg havde en stram, sort, højtaljet nederdel på og en stram, sort, top med pink striber. Jeg havde alligevel besluttede at gøre lidt mere ud af mig selv. Bare for at se, hvad de sagde.

Jeg skiftede ikke tøj, men lagde i stedet bare ny make-up, og tog så mit hår ud af knolden. Jeg kørte hurtigt en hånd igennem det, så det sad ordentligt. Jeg skiftede mine sorte stiletter ud med et par skrigene pink pumps, som matchede til striberne på min top.

Becca og jeg var taget ned i byen og havde fået ordnet negle, så de var også perfekte, ligesom resten af mig. Jeg mener, jeg måtte da godt være lidt selvglad, når der var så meget at være selvglad over. Jeg glædede mig virkelig til sommerferien, og derefter skulle jeg på modelskole, hvilket kun kunne blive godt. Bare være model hele dagen. Jeg tog et sidste kig på mig i spejlet, inden jeg greb fat i en lille pink håndtaske, jeg havde og lagde mine bilnøgler og telefon derned.

Jeg trådte udenfor til poolen, hvor min mor lå. I dag havde hun en hel fridag for første gang i lang tid. Mine forældre arbejdede hele tiden og var tit på forretningsrejse. Det var mest min mor, som var hjemme, men selv da hun var det, arbejdede hun. Min far ville komme hjem om et par uger, når sommerferien begyndte, og derefter ville de begge tage af sted igen.

”Vi ses,” sagde jeg. Min mor rettede sig hurtigt op. ”Hvor skal du hen skat?” spurgte hun sukkersødt og satte hendes solbriller i håret. ”Bare ud,” sagde jeg kort. ”Hvor er du fin. Er det noget specielt?” Kunne hun ikke bare holde sin kæft? Hun var aldrig hjemme, så hun kunne ikke bare tro, når hun så var, at vi var bedste veninder, og hun kunne styre mig.

”Hvis du endelig vil vide det, skal jeg mødes med nogen, som har en top, der tilhører mig,” sagde jeg irriteret. Hun nikkede. ”Vi ses skat,” sagde hun og sendte mig et luftkys. Jeg nikkede og forsvandt så.

Jeg nåede ud til garagen. Jeg bestemte mig endnu en gang for at tage min Audi. Som sagt, tog jeg kun den pink, hvis jeg skulle være rigtig piget, selvom den pink faktisk passede godt til mit tøj lige nu, men det gjorde den sorte Audi altså også. Jeg havde jo både sort og pink på. Jeg var stilfuld. Jeg lagde min håndtaske på passagersædet og tog så mine solbriller på og startede bilen.

Jeg parkerede den og tog så taget på igen. Jeg skulle mødes med drengene på Oxford Street på en Starbucks der, og ja, jeg ved godt, der ligger mange Starbucks der, men den her lå vist lige overfor en butik, de kendte ret godt, og fordi jeg brugte Starbucks så meget, så vidste jeg også, hvad det var for en, de snakkede om. Jeg greb fat i min taske og låste så bilen, inden jeg stilet bevægede mig hen ad Oxford Street. Jeg kunne da godt gå at kigge lidt på butikkerne imens. Jeg elskede simpelthen at shoppe her.

Man kunne tydeligt høre min høje hæle slå imod asfalten, da jeg gik, men det havde jeg bestemt ikke noget imod. Jeg elskede virkelige den lyd af høje hæle. Jeg rettede lidt på mine solbriller og kiggede så lidt fra side til side. Måske jeg skulle shoppe lidt, når jeg havde mødt drengene. Why not? Jeg havde min pung med, så jeg kunne lige så godt gøre det. I morgen var det fredag og så weekend og en uge tættere på sommerferien. Yeah!

Jeg nåede hen til Starbucks. Jeg satte mine solbriller i håret og gik så ind. Der ramte mig en dejlig kølig luft, da jeg trådte ind. Jeg kiggede hurtigt rundt i menneskemængden, men drengene var der ikke. Hrmf! Nå, men så købte jeg mig bare en frappuccino.

Jeg gik op til disken, imens jeg hev min pung frem. ”Ja?” spurgte ekspedienten. ”Frappuccino med karamel,” sagde jeg, imens jeg tog mit kort frem. Hun stillede lidt efter plastickruset på disken. Jeg stak kortet ned i den der maskine ting og tog så kruset.

Jeg vendte mig om, men de var der stadig ikke. Fuck dem! Jeg sukkede irriteret og tog så min iPhone op af min taske. ”Åh,” sagde jeg. Grunden til, de ikke var kommet, var, fordi det først var om et kvarter. Wow. Tænk jeg alligevel havde taget så meget fejl af tiden. Nå, men jeg kunne lige så godt bruge den overskydende tid på at shoppe lidt. Good idea I got there.

Lige da jeg trådte udenfor, tog jeg hurtigt mine solbriller på igen. Hvor skulle jeg starte? Lige meget. På et eller andet tidspunkt, ville jeg nok alligevel ende her igen, så det var vel egentlig lige meget, hvor jeg startede henne.   

*

Jeg havde nu gået rundt i et stykke tid, og alligevel, overraskende nok, havde jeg kun købt en neglelak. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg ikke havde købt mere, men der var ikke ligefrem noget, der skreg på mig, som jeg ikke allerede havde. Så jeg havde altså kun en lille plasticpose med en pink neglelak. Jeg var nemlig løbet tør for den derhjemme, så jeg skulle hurtigt have en igen. Okay, der var faktisk også en gennemsigtig og en glimmerblå dernede, men dem var jeg ikke løbet tør for, dem havde jeg bare næsten ikke mere tilbage af. Okay, så på en måde også løbet lidt tør.

Jeg tog min telefon frem. ”Hvad?! Er klokken så mange? Jeg skulle have mødtes med drengene for et kvarter siden! Åh, de skulle ikke tro, jeg har glemt dem, så jeg ikke fik min top!” Jeg lagde hurtigt telefonen tilbage og satte så i løb, og ja, jeg kunne godt løbe i pumps. Lige meget hvor høje hælene var, kunne jeg løbe i dem. Jeg havde også øvet mig i ret lang tid, så jeg kunne løbe i alle slags sko, hvilket folk tit beundrede mig for.

Jeg nåede hurtigt hen til Starbucks igen. Faktisk var slet ikke forpustet. Jeg havde løbet hurtigt, men jeg var bestemt ikke i dårlig form. Jeg stoppede hurtigt op og kiggede lidt rundt. Jeg skulle lige rette på mit hår, så det sad ordentligt. Jeg tjekkede mig selv i en butiksrude. ”Jep. Stadig perfekt,” mumlede jeg og smilede, inden jeg bevægede mig hen til Starbucks.

Jeg gik endnu en gang ind ad døren til Starbucks, årh mand, jeg synes, jeg havde sagt det navn rigtig mange gange nu! Jeg kiggede lidt rundt. Jeg havde stadig solbriller på, da nogen måske syntes, det ville være mærkeligt, jeg også var her for ikke så lang tid siden. Jeg stillede mig lidt til siden, så jeg ikke stod lige i døren. Alle der gik ind og ud ad døren, smilede bare venligt, hvilket jeg hurtigt gengældte. Mit søde, venlige og høflige ry skulle jo bevares.

Jeg tjekkede mit armbåndsur, som faktisk lignede ret meget et armbånd, og så jeg havde stået her i fem minutter nu. Jeg sukkede irriteret og vendte mig om og skulle til at gå, da en hånd lagde sig på min skulder.

”Så det er her, du gemmer dig,” sagde en glad irsk accent. Jeg vendte mig om, og så Niall stod bag mig og smilte stort til mig. Da jeg jo stadig var i offentligheden, var jeg nødt til at gengælde det, hvilket jeg gjorde.

”Jeg har faktisk ventet i fem minutter,” sagde jeg, og prøvede at holde smilet til alle dem, der gik forbi os. Niall grinte bare. ”Vi har ventet i et kvarter, men lad det nu ligge. Kom,” sagde han, og gjorde tegn til jeg skulle følge med.

Vi kom hen til et bord, hvor de alle sammen sad, plus en pige, jeg virkelig ikke vidste, hvem var. ”Hej med jer. Jeg har fundet hende,” sagde Niall. Hrmf! Det lød som en gemmeleg, og han lige havde fundet mig. Jeg fastholdte det flaske smil på læberne og kiggede så rundt.

De kiggede alle sammen på mig, men mit blik stoppede på pigen. ”Hej Britney,” sagde Zayn. ”Hej,” sagde jeg kort og satte mine solbriller i håret. Jeg kiggede stadig på hende pigen, men undlod at stirre så meget, som jeg havde gjort igennem solbrillerne. Det ville bare være akavet.

”Sid ned,” sagde Liam. Pigen, der sad ved siden af Louis, havde langt brunt hår. Hun smilte venligt til mig, hvilket jeg også gengældte det. ”Wow! To smil på bare et halvt minut,” sagde Louis. Kæft jeg havde lyst til at pande ham en, men det ville ikke være smart lige her. I stedet smilte jeg bare sarkastisk. ”Tak Louis,” mumlede jeg.

”Jeg beklager virkelig, jeg spørger, men hvem er du?” spurgte jeg, og hentydet til pigen ved Louis' side. ”Jeg er Eleanor,” sagde hun. Jeg nikkede. ”Og jeg Louis’ kæreste.” Jeg nikkede. ”Okay,” sagde jeg og hev så min telefon frem. Jeg havde siddet her snart i fem minutter, men hvis jeg bare bad om toppen, så ville folk nok bare tænke, jeg var snobbet, og det ville ikke være godt.

”Vil du have noget?” spurgte Liam. ”Min top,” fløj det ud af munden på mig. Jeg tog hurtigt hånden op for munden. Shit, not good. Heldigvis grinede de bare lidt af mig, inden Harry tog en lille pose frem. Jeg tog hurtigt imod den. ”Tak,” mumlede jeg, selvom jeg ikke var meget for det.

”Hvad?” sagde Louis med et stort smil på læberne. Hrmf! Han nød at se, jeg blev nødt til at være høflig. ”Tak,” mumlede jeg igen, imens jeg kiggede ned. ”Hvad?” spurgte Zayn. Jeg sukkede irriteret og kiggede så op. ”TAK!” sagde jeg højt. De smilte begge tog stort. Jeg havde virkelig lyst til at smække dem en, men det ville ikke være en god idé.

”Så, Britney, har du været ude at shoppe, siden du kom for sent?” spurgte Zayn med et stort smil. ”Kun tre neglelakker,” sagde jeg. ”Kun det?” spurgte han overrasket. ”Nej, jeg har også købt hele Oxford Street, som kun venter på, jeg henter det. Når jeg kun siger det, så er det nok rigtigt,” sagde jeg. Dumpap! Hvorfor skulle jeg sige, jeg kun havde købt tre neglelakker, hvis det ikke passede. Goood, take me away from this moment!

Jeg kiggede ud igennem glasdøren, og så Becca stod ude på gaden. Yes! Det kunne være min billet væk herfra. Jeg var ligeglad, om der ikke var dukket paparazzier op. Jeg ville bare væk nu Jeg rejste mig op og fik alles blikke på mig.

”Jeg bliver nødt til at gå nu. Tak for toppen,” sagde jeg, selvom det var pinefuldt at sige ordet 'Tak.' De nikkede. ”Vi ses,” sagde Niall. Måske, men er helst fri, medmindre paparazzierne kommer. Jeg nikkede bare og tog så mine poser, inden jeg satte kursen imod udgangen. Eller faktisk halvløb jeg. Jeg ville bare væk.

Jeg skubbede hurtigt døren op og trådte ud i solen. ”Becca!” sagde jeg hurtigt og tog mine solbriller på. Hun kiggede forvirret rundt. Var den tøs blind. ”Jeg er lige her,” sagde jeg irriteret. Hun kiggede endelig i retning af mig og vinkede så. Jeg sukkede irriteret, men vinkede så tilbage.

”Brit,” sagde hun. ”Hvordan gik det så? Scorede du en?” Jeg rystede på hovedet. ”Nej, jeg gjorde ej. Var det meningen?” spurgte jeg mærkeligt. ”Det kunne da have været meget sjovt,” sagde hun og trak på skuldrene. Jeg rystede bare på hovedet.

”Hvad laver du egentlig her?” spurgte jeg. Hun kiggede hurtigt væk. ”Becca…” sagde jeg og søgte hendes blik. ”Du udspionerede mig ikke, vel?” spurgte jeg. ”Kun en smule. Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis du scorede en af dem,” sagde hun. Jeg sukkede irriteret.

Sådan noget skal du altså ikke gøre,” sagde jeg og hev min telefon frem. ”Undskyld,” sagde hun. ”Ja, ja,” sagde jeg. ”Jeg kører altså hjem nu. Ses.” Vi krammede. ”Jep,” sagde hun og gik så igen. Jeg lagde telefonen ned i min taske igen, og slentrede så ned hvor min bil holdte.

Jeg lagde mine ting ind i bilen og satte mig så selv ind. Jeg fik taget af igen og samlede så mit hår i en knold, så min frisure ikke skulle blive ødelagt, når jeg kørte. Åh, hvor jeg dog glædede mig til at komme hjem. Jeg havde nok været sammen med dem i tyve minutter, uden der var kommet paparazzier. Lort. Jeg var altså kun sammen med dem, hvis der nu skulle komme paparazzier. Måske skulle jeg prøve score en. Så ville jeg få opmærksomhed, og heldigvis vidste jeg, at Harry jo var vild med mig, så han ville nok ikke være så svær at score. Jeg smilte lidt af mig selv og tjekkede så i bakspejlet.

”OMG! What a cool car!” Jeg kiggede hurtigt i bakspejlet igen, og så Zayn stod og studerede min bil. Bag ham var resten af flokken selvfølgelig. Gooood! Jeg vil bare gerne hjem. ”Du har da set den før,” sagde jeg. ”Ja, men ikke så tæt på,” sagde han. Well, bilnørd, I think! ”Nej,” sagde jeg.

Jeg klistrede hurtigt endnu et falsk smil på, da vi stadig var i offentligheden. De stod alle sammen og gloede på mig. Eller Zayn på bilen. De havde da forhåbentlig ikke regnet med en tur. No way mand! ”Jeg bliver desværre nødt til at køre nu. Ses,” sagde jeg og startede bilen.

Jeg kiggede i bakspejlet, da jeg var kørt væk fra dem. De stod stadig og kiggede efter mig. Goood! Hvorfor kunne de ikke være normale? Ej okay, det var ikke så mærkeligt, at Zayn beundrede min bil. Det gjorde mange, men der kunne i det mindste ikke være kommet paparazzier. Paparazzierne stalker dem hele tiden, men lige når jeg er sammen med dem, er der ingen. Typisk altså.

Jeg åbnede døren ind til huset. ”Hej skatter!” råbte min mor fra køkkenet. Jeg havde spillet sød i rigtig lang tid, så jeg gad ikke mere lige nu. Jeg gik ind i køkkenet. ”Ej skat, Laura har lige gjort rent. Er du ikke sød at tage dine sko af?” spurgte min mor bedende. Jeg rystede på hovedet.

”Nej, mine sko skal ikke stå ude i hallen, men i mit walk-in-closet,” sagde jeg. ”Derfor kan du da godt tage dem af, og så tage dem i hånden og gå op med,” sagde hun. ”Nej,” mumlede jeg og gik så ovenpå. Jeg hørte min mor sukkede opgivende. Hah, just call me evil.

Jeg satte min sko på plads, og smed mig så hen i sofaen og tændte for fjernsynet. Jeg greb fat i min iPad. Jeg gad ikke gå helt over til mit skrivebord og hente min MacBook, og min iPad lå alligevel lige på mit sofabord. Jeg tog den og gik ind på Twitter.

”Uh nye followers,” sagde jeg. Jeg havde efterhånden en del, fordi mange alligevel vidste, hvem jeg var. Jeg gik ind på mine billeder og skiftede mit profilbillede.  Jeg elskede at skifte profilbillede. Jeg havde så mange gode billeder af mig selv.

Faktisk havde mine forældre også engang hyret en professionel fotograf til mig, da jeg fandt ud af, at jeg var blevet optaget på den efterskole, jeg skulle på. Så fik mine forældre hyrede en fotograf, så jeg havde noget øvelse, når jeg skulle ind at designe og være model. 

Jeg rullede nogle af modelbillederne igennem og fandt et godt billede. Jeg tryggede på det, og mit profilbilledet blev så skiftet. Jeg så, jeg havde fået rigtig mange ny followers siden i går. Ja, jeg var vant til at få mange ny, men lige så mange nye på et døgn, var lidt mærkeligt. Jeg gik ind under mine followers, og så alle fem drenge fulgte mig.

”What da fuck?” Hvordan kunne det være? Ligefrem alle fem. Hold da op! De syntes, jeg var spændende. Jeg var smigret, men det var ikke rigtig en overraskelse. En masse havde tweet’et til mig om, jeg ikke kunne få dem til at følge dem, og hvordan det kunne være, de fulgte mig. Jeg havde ikke lyst til at skrive, jeg ikke aned,e hvorfor de fulgte mig. Jeg skulle jo ligne en, der havde styr på tingene, så derfor svarede jeg bare ikke på tweetene.  

*

Jeg smed mig på min sofa, efter at have spiste aftensmad og greb så fat i min iPad igen. Jeg gik hurtigt på Twitter, og så jeg havde endnu flere followers. Man, bare at de fem drenge fulgte mig, kunne godt nok give mange followers. Hold da kæft mand, og jeg forstod ikke engang, hvorfor de fulgte mig. Ej okay, Harry vidste jeg jo var vild med mig, men ellers vidste jeg ikke med de andre. Måske lidt Louis og Zayn, da jeg faktisk tror, de fandt mig meget interessant med den attitude, jeg havde.

Min attitude, som jeg elskede. Men jeg vidste virkelig ikke, hvorfor Niall og Liam fulgte mig, men det skulle jeg vel bare være glad for. Det var så her, jeg kunne flippe helt ud ligesom deres fans, og skrive i mine tweets de fulgte mig, og skrive på min profil hvornår de fulgte mig, men jeg var ikke fan, så det gjorde jeg ikke. Jeg rullede lidt igennem tweetene, og så Zayn havde tagget mig. 

#Hey @Britney_McCloud! Me and the boys think, you are a really funny person;) So we would follow you;) Just so you know! P.S. your profile picture is nice;)#

En masse havde skrevet til tweeten, og spurgt om vi var sammen. Heldigvis havde Zayn skrevet, vi ikke var sammen. Men når han bare lige skriver sådan en tweet, ville jeg da også selv - hvis jeg var fan - tænk,e der var noget mærkeligt ved det. Han tweeter til pigen, som er blevet set med dem flere gange. Men som sagt, Zayn havde også skrevet; rolig nu, vi var slet ikke sammen. Nå. Så vidste jeg da, hvorfor de fulgte mig. Han havde endda også rost mit profilbillede, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg var da også for flot på det. Jeg smilede lidt for mig selv.

----------------

Et kapitel mere:) 

Er I ikke søde at like og kommentere?:)

- Anne .x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...