Fake Feelings Turned To True Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Britney McCloud, ja allerede efternavnet siger noget. Britney er datter af to meget rige forældre, så hun får alt, hvad hun vil. Hendes familie er rimelig kendt rundt omkring, men det er ikke nok for Britney. En dag støder hun på fem kendte drengen, men på en lidt uheldig måde. Britney hader dem fra starten af, men da Harry, begynder at vise følelser for hende, får hendes bedsteveninde, Rebecca, en idé. Britney skal udnytte de følelser. Hun skal lade som om, at hun kan lide ham, så pressen tror, at de er kærester, så Britney bliver mere kendt. Selvfølgelig må ingen vide noget om de falske følelser, udover Britney selv og Rebecca. Det går godt, men hvad sker der, hvis de falske følelser pludselig bliver afsløret? Og hvad hvis Britney får udviklet rigtige følelser? Vil nogen ting nogensinde blive det sammen igen?

33Likes
8Kommentarer
2153Visninger
AA

5. Kapitel 4

Åh, jeg blev vanvittig! De drenge havde snart fulgt efter mig i to timer! Jeg anede ikke, hvad klokken var, men den var vist ved at blive sent. Jeg vendte mig irriteret om. ”Hvad skal dertil for, at jeg slipper af med jer?” vrissede jeg.

”At du tager hjem. Vi sagde til Laura, vi nok skulle få dig hjem,” sagde Louis. Jeg sukkede højlydt. ”Fint! Fint, jeg tager hjem,” sagde jeg. Drengene smilede. ”Så lad os køre dig hjem,” sagde Liam. ”Ja, ja. Så længe jeg kan sidde, hvor jeg gjorde sidst,” sagde jeg og viftede lidt med hånden.

Vent hvad! Havde de bil med? Hvorfor havde de ikke sagt det noget før? Ej okay, lige meget. ”Ja, altså vi skal tilbage til den der tøjbutik, for det er der, den holder,” sagde Louis. Okay, de havde gået efter mig, hvor de bare kunne have taget bilen? How stupid! ”Fint, men så tager I mine poser,” sagde jeg og gav dem poserne, inden jeg gik forbi dem. ”That girl,” mumlede Zayn. Jeg kunne ikke holde mit grin inde. Kæft, de var nemme!

Vi nåede hen til deres bil. ”Smid ikke mine poser ind i bagagerummet, men læg dem stille,” sagde jeg, inden jeg satte mig ind på forsædet. ”Jeg tænker, Laura skylder os en tjeneste. At holde øje med den pige hele aftnen, det har været hårdt,” sagde Zayn. ”Bliv nu ikke sur, hvis vi ikke får noget, Zayn,” sagde Liam.

De kom alle sammen ind i bilen. Jeg tænkte lidt, det var Harrys bil, for det var altid ham, der kørte. Det kan jo selvfølgelig også være, de andre ikke havde kørekort. Ej, min første teori var meget bedre.

”Klar?” spurgte Harry. Jeg kiggede dumt på ham. ”Nej, vi sidder her for sjov,” mumlede jeg sarkastisk og kiggede ud ad ruden. Der var kommet nogle paparazzier. ”Lad os køre, inden de overfalder os,” sagde Louis.

For mig gjorde det sku ikke noget. Så kunne jeg komme på forsiderne. Jeg smilte et sødt lille smil, da vi kørte væk fra dem, hvis de nu fik et billede af os, så skulle jeg jo se godt ud, hvilket jeg jo altid gjorde.

Uden at tænke over det, smilede jeg åbenbart af mine egne tanker. ”Hvad smiler du af?” Jeg kiggede hen på Harry. ”Tsk, alting,” mumlede jeg og snoede lidt hår om min ene finger, så jeg sad og legede lidt med det. Jeg skulle jo se ud som om, jeg havde styr på det hele, hvilket jeg næsten havde, men helt ærligt, det svar jeg gav, var ikke godt. Jeg kiggede stille på radioen, hvor klokken stod. 23.30. Uf, og jeg skulle i skole i morgen!

”Så er vi her,” sagde Niall. ”Godt observeret,” mumlede jeg, og åbnede døren. ”Jeg får lige en tjener til at hente mine ting,” sagde jeg, inden jeg smækkede døren. Well, jeg havde ikke en personlig tjener, men hvis jeg var heldig, var Aleyna stadig på arbejde, og så kunne hun hente mine ting. Ja, god plan.

Jeg skulle lige til at tage fat i døren, da den blev hevet hårdt op indefra, og Laura stod og så rasende ud, hvilket kun morede mig. ”Hvad fanden tror du, du har gang i?” råbte hun. Jeg smilte flabet til hende. ”Jeg kommer hjem, medmindre jeg ikke må det,” sagde jeg og lagde armene over kors. Hun kiggede surt på mig. ”Hvor er du dog flabet, Britney!” råbte hun. ”And I like it,” sagde jeg og smilede flabet.

”Du skal vide, jeg er så tæt på at lade dig sove udenfor i nat,” vrissede hun. Jeg slog ud i en hågenlig latter. ”Mit hus, mine forældre, der kan fyre dig, og mere behøver jeg vist ikke at sige,” sagde jeg og trådte forbi hende ind i hallen. ”Aleyna!” råbte jeg, så det gav genlyd. Hun kom stille ud i hallen.

”Åh, godt du ikke er taget hjem endnu. Gå ud til den bil og hent mine poser fra bagagerummet,” sagde jeg og pegede på drengenes bil. Aleyna nikkede. ”Gå dog selv med, Britney!” hvæsede Laura. Jeg rystede på hovedet. ”Mine fødder er lidt ømme,” sagde jeg og skulle til at tage mine ballerinaer af, da Laura hev fat i mig og skubbede mig hårdt udenfor igen

”Du kommer ind, når du har hentet dine poser,” sagde hun, inden smækkede døren og låste den. Næsten hele vores hall var af glas, så jeg kunne stadig se hende. Jeg kiggede surt på hende. ”Det her kan du ikke gøre imod mig,” sagde jeg og trampede i jorden med den ene fod. Jeg sukkede. Jeg kunne vel ligeså godt få hentet mine poser.

Da jeg kom om til bilens bagagerum, stod alle drengene der sammen med Aleyna. Den pige kunne ikke engang få de poser ud selv. De kiggede alle sammen på mig. ”Vil du hjælpe?” spurgte Louis chokkeret. ”Nej, men jeg må ikke komme ind, før jeg har taget mine poser, men jeg tænker, I bare tager dem, og så lader vi som om, det var mig,” sagde jeg og satte mig på kanten af bagagerummet og pillede lidt ved mine negle.

”Jeg kan virkelig ikke selv bære dem her tilbage til huset, Britney.” Aleynas hjælpeløse stemme skar igennem luften. Jeg kiggede dumt på hende, inden jeg sukkede. ”Skal man da også bare, gøre alting selv,” sukkede jeg og rejste mig op.

”Hvad gør du selv?” spurgte Zayn. Jeg gav ham et dræberblik. ”Shut up, kaay,” sagde jeg flabet og tog en pose ud ad hånden på Aleyna. ”Hvis du ikke har bemærket det, så er der faktisk mange poser, du muligvis vil hjælpe mig med, Britney,” sagde Aleyna. ”Næ,” sagde jeg kort, inden jeg gik tilbage til hoveddøren. ”Vi hjælper dig, Aleyna,” sagde Liam.

Da jeg kom op til døren, var den stadig låst. Jeg kiggede ind ad glasset, og så at Laura var gået. ”Laura!” råbte jeg og slog på døren. Selvfølgelig kom hun ikke! ”Luk op!” råbte jeg. Jeg så, hun stod i køkkenvinduet og smilede lidt hågenligt til mig, inden hun rystede på hovedet. Den dame døde så meget, når jeg kom ind igen! Jeg sukkede højlydt, inden jeg satte den pose, jeg havde i hånden ned og begyndte at banke på døren. ”LUK OP!” skreg jeg.

”Rolig tiger,” sagde Louis. Jeg vendte mig vredt om. ”Gu fanden vil jeg ej være rolig! Den idiot vil ikke lukke mig ind!” sagde jeg. ”Måske du skulle spørge pænt,” sagde Liam. Jeg kiggede dumt på ham og kiggede så over på Aleyna.

”Så gør dog noget for helvede!” råbte jeg vredt. Hun kiggede hjælpeløst på mig. ”Hvad?” spurgte hun. ”Aner det ikke! Bare noget! Brug den lille sødhed, alle falder for hos dig!” råbte jeg. Hun kiggede såret på mig, but I fucking don't care!

Jeg vendte mig vredt om imod døren igen, og hamrede alt hvad jeg kunne på den. Jeg havde bare ikke set, at Laura havde åbnet den og stod i den. Mine hænder ramte hende lige i maven. Hun gav et støn fra sig, da jeg jo havde hamret alt, hvad jeg kunne.

Jeg trådte forskrækket et skridt tilbage, så jeg gik ind i Louis, men desværre var han ikke forberedt, så han væltede bagover med mig ovenpå. "Hovsa," sagde han blot, og det lod ikke til, at det generede ham. Jeg lå skråt henover ham, så han kunne ikke rejse sig, før jeg gjorde det. Jeg kiggede kort på ham, inden jeg rejste mig.

”Finally!” vrissede jeg til Laura og gik forbi hende. Jeg gik med faste skridt oven på, så mine stiletter kunne høres på marmorgulvet. Mine sko skulle ikke stå nede i hallen, men oppe i mit walk-in-closet!

Harrys synsvinkel

Laura kiggede endnu en gang, fortabt på os. ”Undskyld så mange gange drenge og selvfølgelig tusind tak for jeres hjælp. I siger bare, hvis I vil have noget til gengældt,” sagde hun opmuntrende. Vi nikkede hurtigt. ”Lad mig tage poserne,” sagde hun og hentydede til Liam, som bar på poserne. Og selvfølgelig Aleyna.

Vi kiggede lidt på hinanden, inden Louis sagde noget. ”Hvornår kommer hendes forældre så hjem, så du kan få lidt fri?” spurgte han og smilede. ”Hendes mor kommer hjem i morgen, og er det så i to-tre-fire uger, men hendes far kommer først hjem om en måned,” svarede Laura træt.

”Laura?” Aleynas blide stemme kunne høres. ”Ja, Aleyna?” sagde Laura. ”Må jeg godt tage hjem nu?” spurgte hun. Laura nikkede. ”Brug for et lift, Aleyna?” spurgte Niall. Hun rystede på hovedet. ”Jeg kører selv. Vi ses,” sagde hun. ”Farvel,” sagde vi i kor.

”Vi må også hellere se at komme hjem. Klokken er vist ved at være midnat,” sagde Liam. Vi nikkede. ”Endnu en gang, tusind tak drenge, og som sagt I siger bare, hvis I vil have noget for det,” sagde Laura. Vi nikkede og gik så tilbage til bilen.

”Hold da op,” sagde Louis, da vi var kommet ud i bilen. ”Mon nogensinde den pige har fået noget modgang?” spurgte Zayn. ”Hvordan, Zayn?” spurgte Niall. ”Jeg mener, hun virker ikke til at være en, der er vant til at blive sagt imod. I så hvordan hun flippede, da Laura gjorde det,” sagde Zayn. Vi nikkede alle sammen.

”Stakkels Laura. Det må være svært at holde øje med hende,” sagde Liam. Jeg vidste egentlig godt, Britney var rigtig led, men alligevel tror jeg, jeg var begyndt at føle noget for hende. Jeg vidste ikke, om det var godt eller dårligt, men jeg tror ikke, jeg skulle fortælle det til drengene.

Britneys synsvinkel

Jeg stod ude på mit badeværelse og fjernede min make-up. Jeg var virkelig træt, og jeg tænkte også, at klokken var omkring midnat. Mand, hvor jeg ikke ville i skole i morgen! Jeg var så sur på Laura, og jeg glædede mig virkelig til, min mor kom hjem i morgen, så hun kunne fyre Laura. Jeg ville ikke finde mig i den måde, hun behandlede mig på! Det ville jeg godt nok ikke! Jeg fik fjernet det sidste make-up og gik så ind til min seng.

Jeg tog mine lyseblå natshorts med røde hjerter på og min matchende nattop. Jeg smed mig ned i min seng og greb så fat i min telefon. Ingen sms’er eller opkald. Jeg fnøs, inden jeg lagde mig tilbage og greb så fat i min fjernbetjening, som jeg også brugte til mit walk-in-closet, men den havde også en knap til lyset, så jeg ikke behøvede at rejse mig. Selvfølgelig havde jeg også en normal lyskontakt, men denne fjernbetjening var nu også meget dejlig, at have.

**

Jeg smækkede irriteret døren efter mig, imens jeg bandede over Laura. Jeg havde skændtes med hende hele morgnen, hvilket havde gjort mig så sur! Jeg greb mine nøgler til min Audi og satte mig så ind i den. Jeg lagde min taske på sædet ved siden af og tog så mine solbriller på, inden jeg startede bilen og kørte.

Det var stadig dejlig varmt, så jeg havde kun et par cowboyshorts på og en top og selvfølgelig et par stiletter. Nu når det var så varmt, gik jeg mest med stiletter, men ellers kunne jeg også godt lide at gå med pumps, og om vinteren var det selvfølgelig støvler, men det var ikke så tit med hæl, men mere et par dejlige varme stilfulde vinterstøvler. Ja, stilfulde.

Jeg lod vinden tage godt fat i mit hår, da jeg kørte. Det var måske ikke det smarteste at køre med løst hår, men jeg havde ikke haft tid til at sætte det op! Jeg skulle bare væk fra Laura! Jeg håbede, jeg kunne ordne det på skolen.

Jeg parkerede hurtigt bilen, og greb så fat i min taske. Jeg kiggede mig hurtigt i bakspejlet, og mit hår så ikke slemt ud. Faktisk, så det stadig fint nok ud. Dejligt! Jeg tog mine solbriller af og gik så ud ad bilen. Becca havde bare at komme i dag, for hvis hun ikke gjorde… Okay, det lød lidt for voldsomt. Jeg låste min bil efter, den havde fået taget på igen og gik så indenfor.

Jeg trådte ind i klassen og spejdede hurtigt efter Becca. Årh, hun var her ikke! Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg gjorde, hvis hun ikke kom i dag. Jeg sukkede og satte mig så på min plads. Jeg tog min telefon op af lommen, og så min mor havde ringet. Nå, det skete ellers ikke særlig tit. Hvad var hendes grund i dag? Uanset hvad, gad jeg ikke ringe tilbage. Hvis det var vigtigt, hvilket det nok var, siden hun ligefrem ringede til mig, så måtte hun bare ringe igen.

”Brit!” jeg løftede hovedet, og så Becca kom hen imod mig. ”Fedt, det behagede dig at komme i dag,” sagde jeg spydigt. Hun rystede bare på hovedet og hev så et sladderblad frem. ”Du er på forsiden!” sagde hun ivrigt.

Jeg hævede det ene øjenbryn. ”Hvad?” spurgte jeg. Hun pegede på forsiden, hvor der var et billede af mig sammen med drengene fra i går af. ”Overskriften lyder: ”Rig blondineskønhed spottede sammen med vores yndlingsdrenge.” Jeg nikkede bare.

”Det er alligevel utroligt! Du er ikke engang sammen med nogen af dem, men alligevel kan du tiltrække opmærksomhed,” plaprede Becca. ”Folk ved sku da, hvem jeg er,” sagde jeg og hentydede til mine forældre. ”Alligevel. Tænk på, hvis du var sammen med en af dem. Du ville få sindssygt meget opmærksomhed,” sagde hun.

Det fangede mig alligevel en smule, det hun sagde. Det var egentlig rigtigt nok. Tænk hvis jeg var sammen med en af dem. Jeg kunne blive endnu mere berømt, end jeg var nu, plus endnu flere piger ville misunde mig. Optur! Men hvem af dem, skulle det dog være? Jeg rystede hurtigt tanken af mig og kiggede igen ned på forsiden. Jeg så selvfølgelig godt ud som altid!

-----------------

Er I ikke søde at kommentere og like?:)

Oh, og god sommerferie alle sammen! Kan ikke få armene ned:)

- Anne .x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...