Fake Feelings Turned To True Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Britney McCloud, ja allerede efternavnet siger noget. Britney er datter af to meget rige forældre, så hun får alt, hvad hun vil. Hendes familie er rimelig kendt rundt omkring, men det er ikke nok for Britney. En dag støder hun på fem kendte drengen, men på en lidt uheldig måde. Britney hader dem fra starten af, men da Harry, begynder at vise følelser for hende, får hendes bedsteveninde, Rebecca, en idé. Britney skal udnytte de følelser. Hun skal lade som om, at hun kan lide ham, så pressen tror, at de er kærester, så Britney bliver mere kendt. Selvfølgelig må ingen vide noget om de falske følelser, udover Britney selv og Rebecca. Det går godt, men hvad sker der, hvis de falske følelser pludselig bliver afsløret? Og hvad hvis Britney får udviklet rigtige følelser? Vil nogen ting nogensinde blive det sammen igen?

33Likes
8Kommentarer
2141Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg vågnede af, at min telefon ringede. Jeg sukkede irriteret. Altså hvor fanden havde jeg lagt den? Jeg kiggede mig omkring, og så den lå ovre på det ene havebord. Jeg gad virkelig ikke rejse mig.

”Aleyna!” råbte jeg. Hun kom ud i havedøren. ”Hvad Britney?” spurgte hun. ”Giv mig min telefon,” sagde jeg og lagde mig tilbage. Hun kom over med den til mig. Jeg gloede lidt på skærmen. Det var ikke et nummer jeg kendte.

”Hallo, det Britney?”

”Britney, det er Harry. Du kan nok godt huske mig.”

”Ja tak, jeg er ikke dement! Hvad vil du?”

”Jeg tror ligesom, jeg har dine bilnøgler.”

Jeg kunne mærke, jeg virkelig var tæt på at sprænge i luften! Havde han taget dem!

”Hvordan fanden det?!”

”Det må nok være, da vi stødte sammen ovre på skolen.”

Jeg kunne mærke, jeg blev en smule rolig igen. Højst sandsynlig, men jeg hadede ham alligevel! Åh jeg var sur lige nu!

”Hvornår fanden kan jeg få dem igen?”

”Når du vil.”

”Gerne nu. Kom med dem med det samme!” Sagde jeg og smækkede så røret på. Det lød lidt mærkeligt inde i mit hoved. Jeg havde beordret en dreng, jeg hader, til at komme med det samme. Jeg lagde mig tilbage igen.

*

Jeg kunne høre noget talen i baggrunden. Jeg slog hurtigt øjnene op, og så Harry og Aleyna stod i havedøren. Jeg drejede stille hovedet, og da jeg jo havde solbriller på, kunne de ikke se, jeg var vågen. Det lød virkelig sjovt, da de talte sammen. Aleyna, som ikke var god til engelsk.

Heldigvis for hende, lød det meget som om, Harry talte lidt langsomt i det. Hvis jeg skal sige noget godt om ham, så var jeg virkelig helt væk i den sexet hæse stemme, han havde, men det var ikke ens betydning med, jeg kunne lide ham, for det kunne jeg ikke.

”Britney,” sagde Aleyna. Jeg lod som om, jeg lige var vågnet. Jeg rejste mig langsomt op. Jeg lagde mærke til, Harry fulgte alle mine bevægelser. Jeg smilede stort indeni. Den måde han kiggede på mig på. Jeg tænkte, at han, ligesom så mange andre drenge, var faldet for mig. Jeg kunne da lige så godt give ham lidt at glo på.

Jeg bøjede mig langsomt ned og tog fat i mit håndklæde, og vendte mig som imod Harry igen, som heeeelt tilfældigvis sad og overgloede mig. Jeg smilede for mig selv. ”Mine nøgler,” sagde jeg. Det var som om, han hurtigt vågnede op. ”Åh jah.” Han dykkede ned i sin lomme efter dem. Jeg satte mine solbriller i håret.

Han stak hånden frem, og ganske rigtigt lå mine nøgler der. Jeg tog dem hurtigt. Min hånd snittede hurtigt Harrys. Jeg kunne se, han reagerede lidt på det. Hah! He was really in love. Åh lille naive Harry troede nok inderst inde, han havde en chance hos mig, men det havde han bestemt ikke! ”Du ved hvor døren er,” sagde jeg og vendte mig og gik indenfor. Jeg gjorde et lille kast med hovedet, så mit hår lagde sig lagde sig ned langs ryggen.

Harrys synsvinkel

Jeg kiggede lidt efter hende. Hun gjorde et kast med hovedet, så hendes hår bevægede sig. Jeg anede virkelig ikke, hvor lang tid, jeg sad her, men jeg kunne ikke få det syn ud ad hovedet. Britney i bikini, og da hendes hånd havde rørt min. Åh damn!

”Harry?” Aleynas stemme trængte ind i min øregang. Hun viftede stille med hendes hånd foran mit ansigt. ”Ja?” spurgte jeg. ”Skal jeg følge dig ud?” spurgte hun så godt, hun kunne. Jeg rystede på hovedet. ”Det er okay, Aleyna,” sagde jeg og smilede. Jeg rejste mig hurtigt op. Hun smilede til mig, og jeg gik ud til døren.

”Vent!” En stemme fra køkkenet, fik mig til at stoppe op. En lidt ældre dame kom gående ud til mig. ”Du må altså virkelig undskylde for Britneys snobbet opførsel, men jeg…” ”Det er okay,” sagde jeg hurtigt. Hun kiggede lidt på mig.

”Du ved, hendes forældre er jo rige, så hun får, hvad hun vil, og nu når hun er 17, så kan det godt være lidt svært at opdrage hende,” sagde hun. Jeg nikkede forstående. ”Selvfølgelig,” sagde jeg. ”Men tusind tak, fordi du kom med hendes nøgler,” sagde hun. Jeg smilede. ”Farvel,” sagde jeg. ”Farvel,” sagde hun.

Britneys synsvinkel

Jeg fik skiftet til normalt tøj igen. Jeg havde virkelig nydt Harry syn, da han så mig i bikini. Den måde han inderst inde virkelig troede, han havde en chance hos mig, var ynkelig! Jeg mener helt ærligt, mig, som ligesom er perfekt, og ham, som er knap så perfekt. Okay, han ser da ud til at vide noget om mode, og han er da heller ikke grim, men jeg er bare for god til ham. Og sådan er det!

Jeg smed mig over i min sofa og tændte fjernsynet. Jeg slog over på et modeshow, der var. Man, hvor jeg altså glædede mig til, jeg skulle over på den modeskole og endelig væk fra det gymnasium! Jeg kastede et blik hen på min iPhone, der lå på sofabordet, inden jeg rakte ud efter den. Nope, stadig ingen beskeder om, hvorfor Becca havde svigtet mig i dag! Åh, den pige var bare for meget nogle gange! Jeg lagde irriteret telefonen fra mig.

*

”Britney! Der er mad!” råbte Laura. Jeg rejste mig sløvt fra sofaen. Åh, hvor jeg bare ikke magtede Laura. Hun ville sikkert stille mig en masse spørgsmål om Harry og sådan noget. Kunne hun ikke bare være ligeglad? Hun var ikke min mor, selvom jeg havde tilbragt mere tid med Laura, end mine forældre igennem årene.

Jeg satte mig ned ved bordet. ”Havde du en god dag i skolen i dag?” spurgte hun, imens jeg tog mad. ”Ja, ja,” svarede jeg ligegyldigt. ”Hvem var ham drengen i dag?” DAMN! Der kom spørgsmålet. ”En idiot, der havde taget mine bilnøgler,” svarede jeg. ”Han virkede ikke som en idiot,” sagde Laura og kiggede undrende på mig. ”Nåh,” mumlede jeg. Laura sukkede.

”Britney, hvis du ikke snart lærer at blive lidt høfligere, så er der ingen, der vil være sammen med dig,” sagde hun. Jeg slog ud i en hågenlig latter og kastede mit hoved bagover. ”Jeg er meget populær, og det vil jeg altid være, så der kan du ikke udtale dig, og jeg er også høflig i offentligheden, da jeg er blevet opdraget med mine forældre, som jo ikke er hvem som helst,” sagde jeg. ”Men måske Britney, måske skulle du lade være med, at kun spille høflig, men faktisk også prøve at mene det,” sagde Laura.

Jeg rejste mig hårdt op, så stolen væltede bagover. ”Du er ikke mine forældre! Så lad dog for helvede være med at sige, hvad jeg skal gøre!” råbte jeg, inden jeg løb op på mit værelse. ”Britney!” råbte hun efter mig, men jeg var ligeglad. Åh, jeg kunne ikke klare hende! Hun skulle ikke opdrage på mig! Det skulle hun bare ikke!

Jeg smækkede hårdt døren i og lagde mig hen på min sofa! Kunne den dame ikke bare lade mig være? Altså, hvad var der galt med hende?! Hun gav mig virkelig kvalme! Jeg tog min telefon, og så at Becca endelig havde svaret. ”På tide,” sukkede jeg.

#Heeej søde<3 virkelig undskyld, jeg ikke har været til at få kontakt med i dag, men mine forældre skulle ud at se en eller anden udstilling, og jeg skulle med:0 Jeg måtte ikke få min telefon med, og jeg er først lige kommet hjem igen:0 Gaaab my day main, but what about you sweetheart? Møøs Becca<3#

Hmrf! Kalder hun det en undskyldning? Og så prøver hun at lede emnet over på noget andet, ved at spørge, hvordan jeg har haft det! Jeg gider ikke engang svare hende nu. Det må vente til i morgen. Jeg vil bare ud af det her hus pga. Laura!

Jeg kiggede over imod min altandør. Ville jeg mon kunne snige mig ud? Jeg rejste mig og gik over og åbnede den. Der røg en kold luft lige i ansigtet på mig. Min altan vendte ud mod poolen, som man kunne se fra den ene stue af. Så hvis Laura er i stuen, kunne hun se mig, men hvis hun var i køkkenet, hvilket jeg troede hun var, så kan jeg godt slippe ud. Jeg tog fat i et par ballerinaer, som jeg ikke havde fået sat på plads og tog dem på, inden jeg stillede gled ned ad altanstolpen.  

Jeg kom ned på jorden, og kiggede forsigtigt ind igennem glasset og ind i stuen. Heldigvis var Laura der ikke, hvilket jeg også havde forudset. Jeg listede stille forbi stuen og ud igennem havelågen. ”Arh, crap mand! Jeg kunne ikke komme ud til mine biler, da man kunne se indkørslen fra køkkenet.” Jeg sukkede irriteret. ”Så må jeg jo gå.”

*

Åh, mine fødder var smadret. Okay, godt nok havde jeg kun gået 1 km. For at nå ind til London centrum, men det var alligevel meget. Nu hvor jeg var her, anede jeg ikke hvad jeg skulle. Jeg havde ikke tænkt det igennem derhjemme. Kun jeg ville væk fra Laura. Den kælling! Det eneste jeg havde med mig, var min telefon og… Jeg mærkede på mine lommer.

”Min pung. Åh dejligt,” mumlede jeg. Så kunne jeg da købe noget. Jeg gik ind i en skobutik. Nu skulle der shoppes sko. Jeg fik hurtigt hevet en masse stiletter og pumps frem. Ekspedienterne kendte mig udmærket, da jeg kom i den her butik tit, dog var det ikke min yndlings skobutik, men lige nu skulle jeg bare shoppe.

Jeg endte med at forlade butikken med fire poser. Nu skulle jeg videre til en tøjbutik og ikke bare en tilfældig en, men en bestemt ind. Den dyreste i hele England, men deres tøj var altså også bare fedt. Jeg var stamkunde hos dem, så hele deres personale kendte mig vel.

Imens jeg gik derover, fik jeg virkelig lyst til at besøge Starbucks. Jeg havde slet ikke været der i dag! Wow, mærkeligt. Jeg var der næsten hver dag. Jeg trak min telefon op ad lommen. Laura havde ringet. Hah! Jeg havde ingen planer om at ringe tilbage til den ko!

Jeg trådte ind i butikken. Starbucks måtte vente lidt. Jeg skulle bare shoppe! ”Britney McCloud,” sagde ekspedienten. Jeg smilede. ”Du kan bare stille dine poser her, imens du kigger på tøj,” sagde hun. Jeg smilede taknemligt. Jeg skulle jo holde mit gode ry med at være høflig. Jeg fik hevet en masse tøj ind i prøverummet.

”Hvad med den her?” spurgte jeg ekspedienten, og viste mig frem i en sort lårkort kjole. ”Hmm… Den er okay, men prøv dem her til,” sagde hun og hev et par stiletter op fra en af mine andre poser. Jeg satte mig ned, og tog dem på.

”Vend dig rundt,” sagde hun. Jeg vendte mig rundt. ”Perfekt.” Hun klappede i hænderne. Hun virkede kun få år ældre end mig. Jeg smilte. ”Så tager jeg den,” sagde jeg og gik ind i prøverummet igen.

Jeg tog en anden kjole på igen og et par andre stiletter. Jeg trak forhænget fra, og ekspedienten stod der stadigvæk. ”Nåhh?” spurgte jeg. ”Drej lidt rundt,” sagde hun og tog to fingre op til hendes hage. Jeg gjorde som hun sagde og drejede lidt rundt, så kjolen fløj lidt ud til siderne. ”Den virker fin, men prøv at kigge dig selv i spejlet, så du selv kan bedømme,” sagde hun, inden hun forsvandt over til nogle andre kunder.

Jeg stod og kiggede mig i spejlet, da fem alt for velkendte drenge trådte ind i butikken. Handlede de også her? Jeg stod og studerede dem lidt i spejlet, inden jeg kom til mig selv og gik ind i prøverummet, og skiftede til mit normale tøj. Jeg tog alt det tøj jeg havde prøvet og slæbte det op til kassen.

”Jeg tager alt sammen,” sagde jeg til ekspedienten. Hun smilte til mig. ”Dine poser med sko er her,” sagde hun. Jeg tog imod dem og lagde de sko, jeg havde prøvet sammen med tøjet, derned. Ekspedienten klikkede alle tingene ind og lagde det i poser.

”Kommer de drenge tit her?” spurgte jeg, imens jeg tog mit kreditkort op. ”Mener du de fem drenge?” Jeg nikkede. ”Nogle gange,” svarede hun. Jeg nikkede og betalte. Hun rakte poserne frem imod mig. ”Fortsat god dag,” sagde hun. Jeg smilede. Well, nu havde jeg fire poser med sko og fire poser med tøj. Jeg burde snakkede med mine forældre, om at få en tjener eller sådan noget.

Imens jeg gik i mine egne tanker på vej ud ad butikken, stødte jeg sammen med en. Jeg kiggede irriteret på personen, som jeg allerede havde stødt sammen med to gange før. ”Åh, you again,” mumlede jeg irriteret og samlede mine poser op. ”Undskyld. Lad mig hjælpe dig op,” sagde Harry. Jeg tog den hånd, han rakte frem til mig. Jeg samlede mine poser og gik forbi ham.

Jeg var på vej ud ad butikken, da jeg så Lauras bil parkerede foran, og hun steg ud. Fuck! Hun skulle ikke se mig, og helt seriøst, var det virkelig så indlysende, at jeg var taget herhen? Jeg vendte hurtigt rundt og løb. Jeg satte hurtigt mine poser inde i det ene omklædningsrum, inden jeg hurtigt faldt ned på knæ og kravlede ind imellem tøjstativerne. Hun skulle bare ikke se mig. Jeg hørte døren gik op.

”Undskyld, men ved du om Britney McCloud er her?” spurgte Laura ekspedienten. Jeg stak forsigtigt hovedet ud igennem noget af tøjet, så jeg kunne se Laura stå ovre ved kassen. ”Hun var her, men jeg tror ikke, hun er her mere,” svarede pigen. ”Jeg kigger mig lige lidt omkring,” sagde Laura og kiggede så. Jeg tog hurtigt hovedet væk igen og begyndte at kravle hurtigt.

Jeg stoppede lige foran nogle ben. Jeg kiggede forsigtigt op og så de drenge igen. De kiggede lidt mærkeligt på mig. ”Hvad laver du?” spurgte Louis. ”Tsk, kravler rundt på gulvet,” sagde jeg som om, det var den mest naturlige ting i verden.

”Hvorfor?” spurgte Zayn. ”Pga. den kælling,” sagde jeg og nikkede med hovedet i retning mod kassen. Drengene kiggede derover. ”Er ekspedienten en kælling?” spurgte Niall. ”Hvad? Nej, hvor får du det fra?” spurgte jeg dumt.  Det er kun hende, der står i kassen,” sagde Harry. Så måtte Laura være gået.

”Britney!” Lauras stemme skar igennem butikken. ”Hvis hun spørger efter mig, har I ikke set mig,” sagde jeg og krøb hurtigt ind under et tøjstativ. Jeg tog mine ben op til mig. Jeg kunne se drengenes sko og Lauras grimme sko på vej hen til dem.

”Åh drenge, har I set Britney?” spurgte hun. Please drenge! Sig ikke noget. ”Nej,” sagde Harry. Og tak Harry. Wow how weird! Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige tak uden for offentligheden, og da slet ikke til ham. ”Åh den pige, er stukket af hjemmefra, og hvis ikke jeg finder hende, bliver hendes forældre ikke glade,” sagde Laura. Hah, og så vil hun blive fyret. Dreams do come true!

Pludselig begyndte min telefon at ringe. Jeg hev den hurtigt op ad lommen og satte den på lydløs i håb om, at Laura ikke havde hørt den, men for sent! ”Det var Britneys ringetone,” sagde hun. ”Eller en, der har den samme som hende,” sagde Louis indlysende. Seriøst, de drenge var bare for søde nu, at de hjalp mig. Wow, endnu en sætning, jeg ikke havde troet, jeg skulle sige.

Før jeg vidste af det, hev Laura noget tøj til siden, så jeg blev nødt til at rykke mig, for hun ikke skulle se mig. Jeg rykkede mig forsigtigt, men alligevel så hurtigt, jeg kunne. ”Britney, kom nu frem. Jeg beder dig,” sagde Laura bedende. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at grine. Hun lød som om, hun kaldte på en hund. Jeg sad med min telefon i hænderne, da jeg fik en sms. Heldigvis var den på lydløs. Det var fra Becca, som også lige havde ringet.

Åh! Jeg kom pludselig i tanke om, hvor grimt mit hår ville sidde, når jeg kom op herfra! ”Holy crap,” mumlede jeg. ”Aha,” sagde Laura og trak tøjet til siden. Hun kiggede vredt på mig. ”Jeg vidste, du var her,” sagde hun. Jeg hævede bare ligegyldigt det ene øjenbryn. ”You’re fast, Laura,” mumlede jeg sarkastisk. Jeg rejste mig op.

Drengene stod stadig bag hende. ”Du kommer med hjem lige nu,” vrissede hun. Jeg lagde armene over kors. ”Jeg tænker faktisk, jeg har andre planer,” sagde jeg. Hun kiggede surt på mig og lignede en, der kunne sprænge i luften, hvilket hun nok også kunne, men jeg elskede bare at være flabet overfor hende.

Hun greb ud efter min arm, men jeg flyttede den hurtigt. ”Too slowly,” grinede jeg. ”Hold op, Britney,” sagde hun surt. Jeg gjorde et kast med hovedet, så mit hår lagde sig ned langs ryggen, inden jeg vendte rundt på hælen. Jeg lagde min ene hånd på min hofte, imens jeg gik væk. Nu ville jeg på Starbucks. Jeg tog mine poser og gik.  

Harrys synsvinkel

Laura tog sig opgivende til hovedet, og sukkede. Hun vendte sig om imod os. ”Ved I, hvor hun skal hen drenge?” spurgte hun. Vi kiggede på hinanden, inden vi rystede på hovedet. Jeg lagde mærke til, Laura kiggede lidt ekstra på mig. ”Jamen det var da dig, der var hjemme hos hende i dag,” sagde hun. Jeg nikkede stille.

”Jeg kunne godt huske, jeg havde set jer alle sammen før, men jeg huskede nu alligevel dig. Det var Harry, ikke?” spurgte hun. Jeg nikkede. ”Gider I ikke nok gøre mig den tjeneste at holde øje med hende? Jeg tror, I ville kunne få hende lettere hjem end mig,” sagde Laura bedende. Vi kiggede på hinanden, inden vi nikkede. ”Tusind tak drenge,” sagde hun, inden hun forsvandt ud ad butikken.

”Var du hjemme hos hende i dag, Haz?” spurgte Louis. ”Jeg skulle aflevere hendes bilnøgler, og jeg aner ikke, hvor jeg fik dem fra,” sagde jeg hurtigt. De nikkede. ”Mon ikke vi skulle skynde os lidt, hvis vi skal se, hvor Britney går hen?” spurgte Liam. ”Det kunne egentlig være en god idé,” sagde Zayn, og vi gik ud.

Vi kiggede lidt fra side til side af gaden. ”Jamen hun skal jeg nok blive let at finde,” sagde jeg sarkastisk. ”Hvis jeg var Britney, hvor ville jeg så gå hen?” spurgte Zayn. ”Ville du gerne være Britney?” spurgte Louis og grinede. ”Nej, jeg sagde bare, hvis jeg var hende,” sagde Zayn og slog Louis på skulderen. Jeg rullede med øjnene af dem.

”Er det ikke hende, der går der?” spurgte Niall og pegede på en pige med lang blond hår og en masse poser. ”Godt fundet, Niall,” sagde Zayn. ”Hvordan så du hende?” spurgte Liam. ”Hun stod lige ved siden af Nandos,” svarede Niall. ”Wauw Niall, jeg troede aldrig, Nandos ville hjælpe sådan, som den gjorde nu,” grinede Louis. ”Aldrig undervurder, Nandos,” sagde Niall glad, inden vi gik over til hende.

Britneys synsvinkel

Jeg stod og pillede lidt ved min telefon, samtidig med jeg havde en frappuccino i den anden hånd. Man kunne vist godt sige, at alle mine poser hang op ad armene på mig. ”Så fandt vi dig endelig.” Jeg kiggede op, og så at de drenge stod overfor mig. ”Følger I efter mig?” spurgte jeg og kiggede flabet på dem. ”Laura spurgte, om vi ikke ville holde øje med dig,” sagde Liam.

Åh, Laura! Selvfølgelig, Laura! Altid, Laura. ”Fint, men jeg tager altså ikke hjem,” mumlede jeg flabet, inden jeg tog en tår af min frappuccino. ”And remember; jeg siger ikke tak,” sagde jeg og vendte så rundt på hælen og gik. ”Nå, hold da op,” sagde Louis. Jeg kunne høre, de gik efter mig. Egentlig burde jeg sige noget til dem, men hey, det lignede jo bare, jeg havde fem drenge efter mig, som gerne ville have mig.

Pludselig kunne jeg høre en masse pigeskrig. Åh, de havde sikkert fået øje på One Direction. Jeg vendte mig om og så en masse piger, samt nogle paparazzier. De stillede en masse spørgsmål. Jeg kunne høre, de nogle gange omhandlede mig, med hvad det var for en pige, de gik efter. Hvorfor de gjorde det osv. Sej måde at blive endnu mere kendt på. Jeg var jo allerede lidt kendt, men fuck en sej måde alligevel.

Jeg skulle bare date en kendt, og så kunne jeg blive kendt. Jeg var sikker på, jeg ville kunne sno Harry om min lillefinger. Han var jo allerede vild med mig. Så kunne jeg bare lade som om, vi datede, og så ville jeg blive mere kendt. Ikke en dårlig plan, men alligevel vel, var jeg ikke sikker på, jeg ville gøre det. Ej, det tror jeg sku ikke. Det var bare en indre tankekamp med mig selv.

Jeg sukkede, inden jeg gik videre. Jeg kiggede tilbage og så drengene stadig var optaget. Endelig fri! Jeg skyndte mig ind på Starbucks, selvom jeg allerede været der i dag. Men jeg var altså blevet virkelig tørstig igen. Eller også var det bare fordi, jeg så min mulighed til at slippe væk. Jeg tager det sidste.

”Hvad skulle det være?” spurgte pigen bag disken. ”En frap med karamel,” sagde jeg, imens jeg tog mit dankort op. ”Værsgo,” sagde hun og satte den på disken. Jeg stak kortet frem imod hende. Hun kom frem med den lille maskine der og satte kortet i.

Jeg stod og kæmpede med alle mine poser, samt jeg skulle have det kort ned i pungen igen. ”Åh! Jeg skal altså have mig en tjener,” sukkede jeg højlydt, så alle menneskerne, der var der, kiggede på mig. Jeg klistrede hurtigt et falsk smil på mine læber og tog så frappuccinoen.

”Du har vidst lidt af et kaffeforbrug, var?” Jeg vendte mig om og så drengene igen. ”Hvordan fandt I mig?” spurgte jeg. ”Det var ikke så svært,” sagde Zayn. Jeg rakte bare tunge til ham. Idioter.

”Årh, hvor vildt. Er One Direction dine babysittere?” spurgte pigen bag disken. Jeg vendte mig forskrækket om mod hende. ”Hvad? Øh… Nej, det er de så ikke. Du skal vide, jeg er 17! Jeg behøver ikke en babysitter,” sagde jeg flabet. ”En slags er vi,” grinede Louis. ”Nej I er ej,” sagde jeg og gik hurtigt forbi dem. ”For nu går jeg.” Jeg gjorde et kast med hovedet. ”Og vi følger efter,” sagde Harry.

------------------------

okay, et kapitel mere:) Er I ikke søde at like?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...