Fake Feelings Turned To True Love - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Britney McCloud, ja allerede efternavnet siger noget. Britney er datter af to meget rige forældre, så hun får alt, hvad hun vil. Hendes familie er rimelig kendt rundt omkring, men det er ikke nok for Britney. En dag støder hun på fem kendte drengen, men på en lidt uheldig måde. Britney hader dem fra starten af, men da Harry, begynder at vise følelser for hende, får hendes bedsteveninde, Rebecca, en idé. Britney skal udnytte de følelser. Hun skal lade som om, at hun kan lide ham, så pressen tror, at de er kærester, så Britney bliver mere kendt. Selvfølgelig må ingen vide noget om de falske følelser, udover Britney selv og Rebecca. Det går godt, men hvad sker der, hvis de falske følelser pludselig bliver afsløret? Og hvad hvis Britney får udviklet rigtige følelser? Vil nogen ting nogensinde blive det sammen igen?

33Likes
8Kommentarer
2139Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg skulede ondt til au-pair pigen. ”Hvad fanden har du lavet?” hvæsede jeg. ”U… Undskyld Britney,” sagde hun med det bedste engelske, hun nu kunne snakke. Hun var fra Finland og spørg mig ikke, hvorfor hun ikke havde lært bare en smule engelsk, inden hun kom hertil London og skulle arbejde hos os. Da hun kom her, kunne hun intet engelsk, så mine forældre måtte ansætte en privatlærer, der skulle lære hende det.

Jeg sukkede og kastede så blusen hårdt tilbage i hovedet på hende. ”Du skal ikke give mig den bluse tilbage, før du har renset den! Da jeg lagde den til vask, var der ikke den plet. ”Du er håbløs Aleyna!” vrissede jeg og gik så ud ad vaskerummet og ovenpå. Jeg smækkede min dør og smed mig på min sofa.

Jeg havde virkelig et kæmpe værelse. Jeg havde de fedeste ting og eget badeværelse med boblebad. Mine forældre var rige, så jeg fik lige, hvad jeg ville. De var ikke så meget hjemme, pga. arbejde, men det var det arbejde, der gjorde, vi kunne leve så luksuriøst, hvilket bare var fedt.

Alle i London kendte os. Min far var stor forretningsmand og min mor advokat og mig... Tja… Jeg lavede ikke rigtig noget, udover at shoppe og være sammen med mine veninder. Jeg elskede virkelig at shoppe og gjorde det stort set hele tiden, og mine forældre havde intet imod det, men de ville heller ikke kunne stoppe mig. Jeg skulle bare sige til, når min konto skulle fyldes op med penge, hvilket den tit skulle, da jeg jo shoppede meget. Ej okay, ikke tit, da der blev sat mange penge ind på den.

Jeg var nok den populæreste pige på skolen. Nok kun fordi mine forældre jo var rige, men jeg var lidt ligeglad. Var man populær, var man vel populær. Ikke sådan, så jeg ville være venner med alle, for det ville jeg ikke, men jeg lod bare som om, folk havde en chance hos mig. Havde en chance for at blive venner med mig og komme og besøge mig. Hah, hvor naive var folk lige?

Well, nogle ville nok også kalde mig overfladisk, men det var jeg ikke. Jeg var perfekt! Jeg så virkelig godt ud, var god til det, jeg lavede i min fritid, hvilket var at shoppe, but whatever. Jeg var god til det, og selvfølgelig havde jeg en perfekt stil.

Alle pigerene på skolen prøvede at køre den samme stil som mig, men de havde ikke råd til de mærkevarer, jeg gik i. Kun kopierne. Selvfølgelig var jeg også kun venner med dem på mit eget niveau. Jeg skulle nødig blive set med tabere. Det kunne ødelægge mit meget vigtige ry.

Jeg hev min iPhone op ad min lomme og skrev en sms til Rebecca, som var min bedsteveninde. Vi mindede så meget om hinanden. Samme interesser, samme gode stil, begge rige - jeg var stadig rigest! Men vi var bare næsten altid sammen. Vi shoppede mest, når vi var sammen, men vi kunne også godt lide at ordne, negle og hår, lægge make-up, og sammensætte tøj til hinanden.

#Hiii babe<3 Wanna go out and do some shopping? Kiss from Brit<3#

Jeg sendte beskeden og rejste mig så fra min sofa. Jeg greb fat i min lille fjernbetjening og trykkede så på den, så mine walk-in-closets skabe åbnede sig. Okay, det var normalt meningen, man skulle gå hen at åbne dem, men jeg havde fået lavet dem elektroniske. Fedt nok.

Jeg trådte derind og kiggede mig omkring. Det var virkelig enormt, og der var altid plads til nyt tøj og nye sko, selvom alle mine hylder og skabe var fyldt op, fandt jeg altid plads til noget nyt. Jeg tændte lyset. Jeg skulle have valgt nogle sko, jeg skulle have på til shoppeturen. Et par som passede til mit tøj.

Jeg gik over til skoafdeling. Jamen det skulle nok blive sjovt at finde et par i mængden her. Alligevel lykkedes det mig altid både at finde sko og tøj i mængden. Ikke at det lå at flød, for det gjorde det bestemt ikke. Alt mit tøj lå flot foldet sammen på hylderne eller hængt op på bøjlerne, og mine sko stod flot på rækker. Her var virkelig ryddet herinde, men det var også vigtigt for mig.

Okay, der var faktisk ikke et sted i hele huset, der rodede, men vi havde jo også hushjælp. Men jeg sørgede selv for at holde orden i mit walk-in-closet, for mine sko, og mit tøj det var altså ikke alle, jeg ville have skulle røre det! Bare kald mig sart, men sådan var det. Det, og mit make-up ordnede jeg selv, men ellers var det ikke mig selv, der gjorde mit værelse rent. Det var hushjælpen.

Vi havde to au-pair piger, da der var så meget der skulle gøres rent i huset, så det ville gå hurtigere med to, plus vi havde en gartner til at ordne vores have og swimmingpool, og vel også til at vaske bilerne, ja altså, når mine forældres biler var hjemme, men min var her jo.

Jep, that’s  right. Jeg havde bil. En sølvfarvet Audi sportsvogn og pink en, som jeg ikke helt vidste, hvilket mærke var, Moustache eller Lamborghini, vil jeg gætte på. Bare et dyrt et også. Ikke at jeg var en af de der totalt pink besatte nogle. Bestemt ikke. Det var ikke meget pink, jeg havde, men da jeg så den bil, måtte jeg bare have den.

Endelig fandt jeg et par stiletter. De var sølvfarvede og matchede til min top, som havde lidt sølvglimmer på sig. Jeg satte mig på den lille sofa, jeg havde herinde og tog dem på. ”Perfekt. De passer lige til mit tøj.” Jeg gik over og slukkede lyset. Jeg trykkede på fjernbetjeningen, så skabene lukkede.

Jeg gik over til mit sofabord, og så på min telefon Becca havde svaret. Hun ville gerne med. Optur! Jeg tog telefonen i lommen, inden tjekkede mig så lige en sidste gang i spejlet. Jeg så perfekt ud – som altid selvfølgelig. Jeg smilede af mit eget spejlbillede og kiggede hurtigt udenfor. Solen stod højt på himlen, så jeg skulle have solbriller på. Jeg greb hurtigt fat i det par, der lå på mit sofabord. Heldigt jeg ikke skulle til at vælge imellem de mange par, jeg havde.

Jeg stak hurtigt hovedet ind på toilettet, da jeg kunne høre, der var ved at blive gjort rent derinde. Laura, vores anden au-pair pige. Hun var en eller anden gammel engelsk dame, som bare var så irriterende nogen gange.

”Jeg går nu,” mumlede jeg ligeglad. Laura vendte sig om og så på mig. ”Hvor skal du hen?” spurgte hun venligt. Jeg hadede det! Hendes måde at være venlig på, gav mig kvalme. ”Ud med Becca,” svarede jeg kort og forsvandt så fra døren og videre udenfor.

”Brit!” Jeg vendte mig om, og så Becca kom gående over til mig. Jeg gik hende i møde, og vi krammede. ”Klar?” spurgte hun. Jeg nikkede. ”Vent, jeg glemte min taske inde i køkkenet,” sagde jeg og gik så ind og hentede den. Tænk hvis jeg glemte min taske. Det var der, min pung, kørekort, bilnøgler og kreditkort lå.

Jeg gik ud i indkørslen igen. ”Hvilken bil?” spurgte jeg og hentydet til mine to biler. Hun grinede lidt og gjorde så et kast med hovedet, så hendes lange bølgede brune hår lagde sig ned ad hendes ryg.

”Vi tager Audien. Den signalerer mest rigdom, mens den anden mere piget,” sagde hun. Jeg nikkede og låste den så op, og vi satte os ind. ”Så er det ikke for vildt at tænke på, vi snart har sommerferie, nærmere to uger faktisk,” sagde Becca. Jeg nikkede ivrigt. Jeg glædede mig til skolen sluttede, for efter skolen skulle jeg nemlig ind på en mode – og modelefterskole, og mand jeg glædede mig.

Jeg tog mine solbriller på og samlede mit lange glatte blonde hår i en knold, så det ikke blev uldet når vi kørte og startede så bilen. Jeg trådte speederen i bund, så det gav hjulspind, da vi kørte. Jeg kiggede på Becca, som tydeligvis var ved at flække af grin. ”Shut up,” grinede jeg. Hun kiggede hurtigt bagud. ”Oh god Brit. Dine forældre skal have fjernet de hjulspind,” sagde hun. Jeg trak på skuldrene. ”Det skal de nok gøre,” mumlede jeg, imens jeg skruede lidt op for radioen.

”Og nu til et boyband, der har taget hele verden med storm. Her er det One Direction, der indtager radioen med deres hitsingle: ”What makes you beautiful.”

Jeg kunne høre, Becca nynnede lidt med, da sangen begyndte. ”Kan du godt lide dem?” spurgte jeg, imens jeg holdt fokussen på vejen. ”Lidt,” svarede hun. ”You?” spurgte hun. ”Det vil jeg nu ikke sige,” mumlede jeg skeptisk. Jeg havde ikke noget imod dem, men de virkede ikke rigtig som mine typer. ”Aha?” sagde Becca. ”De virker ikke som mine typer,” sagde jeg. Hun trak på skuldrene, men nynnede så videre.

Vi nåede til centret. Jeg svang bilen ind på min private parkeringsplads. Nemlig, jeg havde en privat parkeringsplads, da jeg jo så tit kom i det her center, og så havde min far fået skaffet min en parkeringsplads. Det var her jeg kom mest, plus Oxford Street. Åh ja, det var skønt at bo i London.

Jeg fik taget på bilen, og vi steg ud. ”Noget specielt, vi går efter?” spurgte Becca. Jeg rystede på hovedet. ”Vi tjekker det, der er sejt og køber det,” sagde jeg og grinede lidt, hvilket smittede af på Becca. Jeg tog knolden ud og lod mit hår hænge løst ned.

”Årh, jeg elsker virkelig dit hår, Brit,” sagde Becca og kiggede på det. ”Det siger du tit til mig Becca.” Det var der faktisk mange folk, der sagde til mig. Også min frisør, og jeg havde en professionel frisør, så der måtte jo være noget om det. Men selvfølgelig var det flot. Ligesom resten af mig.

Jeg elskede at se, hvordan folk kunne være misundelige på mig og kigge langt efter mig, fordi de vidste, hvor uopnåelig jeg var. Både med at være venner, men drengene vidste da i hvert fald også, jeg var uopnåelig at score. Jep, jeg skulle nødig ende med en Mr. Hvem som helst.

”Hey Brit, skal vi ikke lige gå på Starbucks, inden vi går i gang med at shoppe?” spurgte Becca. Jeg nikkede ivrigt. Både Becca og jeg elskede virkelig Starbucks. Jeg puttede mine solbriller ned i min taske, og vi gik så derover.

”Og en frappuccino med chokolade til dig,” sagde ekspedienten og rakte mig den. ”Tak,” svarede jeg høflige og betalte. Det kunne godt være, jeg var meget strengere derhjemme og ikke så høflig, men i offentligheden, opførte jeg mig altid ordentligt, så ikke både mit og min families gode ry blev ødelagt. ”Lad os gå rundt og kigge imens,” sagde Becca og tog fat i min arm.

Vi gik og kiggede lidt. Becca virkede totalt opslugt af en top, hun lige havde set, så nu var hun gået ind i butikken, ikke at jeg troede, man faktisk måtte have drikkevarer med derind, men de havde ikke sagt noget. Jeg stod og ventede udenfor butikken, da jeg lige ville drikke færdig først.

Imens jeg stod og ventede, var der pludselig en eller flere, I don’t know, som gik ind mig. ”Hvad i…” udbrød jeg. Jeg kunne mærke noget iskoldt løbe ned ad min bluse. ”Hvad i alverden?” udbrød jeg og kiggede ned ad min top, som nu var dækket af frappuccino. Jeg kiggede ondt på den/dem, som var gået ind i mig. Men vent! Var det ikke de drenge, hvis sang, Becca lige havde sunget med på? De stod og kiggede undskyldende på mig.

”Sig mig, hvad i alverden har I gang i?” vrissede jeg, imens jeg hev lidt ud i min top, så de kunne se, hvad de havde gjort. ”Det er vi virkelig kede af,” sagde Liam. ”Ja tak!” sagde jeg. ”Hvem af jer idioter, var det egentlig, der gik ind i mig?” spurgte jeg, imens jeg prøvede at ordne min trøje, men forgæves!

”Altså, det startede med Harry, og så da han stoppede op, gik jeg ind i ham, fordi han jeg stoppede pludseligt op, og så derefter gik Louis ind i mig,” sagde Zayn. Alligevel lidt heldigt, Becca havde sagt en lille smule om dem før, så jeg kunne deres navne.

”Så tre ud af fem, kan ikke se sig for?” mumlede jeg surt. Jeg sukkede surt, fordi min trøje bare ikke ville blive ren. ”Se nu, hvad I har gjort!” vrissede jeg. ”Det er jeg altså virkelig ked af,” sagde Harry og kiggede undskyldende på mig. ”Det skal du jo sige,” sagde jeg spydigt. ”Idioter,” mumlede jeg, så kun jeg kunne høre det.

”Brit.” Vi kiggede alle sammen i retning af butikken, hvor Becca stod med overrasket udtryk og en indkøbspose i hånden. ”Hvad i alverden er der sket?” spurgte hun og kom hen til mig. ”Tja... Nogen, der ikke kan se sig for,” sagde jeg spydigt. Hun kiggede på drengene. ”Ej hej,”  sagde hun som om, jeg var ligegyldig. Drengene lyste op i venlige smil. Jeg rullede med øjnene. Var jeg bare lige meget.

Jeg hostede lidt, for at få opmærksomhed. ”Pga. jer, skal jeg nu ind at købe en ny bluse. Så glad?” spurgte jeg koldt. De kiggede forskrækket på mig. ”Det var ikke med vilje,” sagde Louis. ”Jeg er ligeglad! Hvis det havde været, skulle jeg stadig ind at købe en ny!” vrissede jeg.

Jeg kastede et blik hen på Becca, som åbenbart stod og morrede sig lidt over situationen. ”Jeg skal nok betale for din nye. Det var trods alt min skyld,” sagde Harry. Jeg hævede det ene øjenbryn. ”Fint,”  sagde jeg og gik ind i den butik, Becca lige var kommet ud ad.

Nu var det bare om, at finde en rigtig dyr top. Jeg havde sagtens råd til at købe en selv, men hvorfor skulle jeg, når det var de dumme drenges skyld? Idioter! Jeg kiggede og kiggede. Jeg kunne bare ikke finde en. Enten var de for grimme, eller også var de for billige. Den skulle jo være dyr. Harry skulle ligesom have en straf for at løbe ind i mig. Man skulle fandeme ikke tro, man kunne løbe ind i mig og så slippe godt fra dig! Fandeme nej!

Endelig fandt jeg en top, som lige skal siges var dyr, men det var også mærkevarer og så var den også virkelig pæn, hvilket også var meget vigtigt. Aldrig om jeg ville gå i grimt tøj eller kopivarer. Jeg tog den og gik ind i prøverummet. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Den sad virkelig godt. Jeg tog den af igen og stod kun i bh, da forhænget blev trukket fra.

”Kom nu Brit,” sagde Becca, men stoppede hurtigt igen, da hun så, jeg kun havde bh på og selvfølgelig mine bukser, men altså, ja. Ikke nok med det, så stod de dumme drenge sku i baggrunden og så mig.

Jeg skulede ondt til dem og trak så hårdt forhænget for igen. Det var ikke, fordi jeg skammede mig over min krop. Bestemt ikke, men det var da heller ikke ligefrem fedt, at ens forhæng bare blev trukket fra, når man kun stod i bh.

Jeg gik ud igen med toppen i hånden. Jeg kunne stadig godt kigge dem alle sammen i øjnene. Som sagt; jeg skammede mig ikke, og jeg var da heller ikke ligefrem genert. Jeg kunne blive sur på enhver, der irriterede mig, om så jeg kendte personen eller ej, var lige meget. Ingen skulle stå i vejen for mig.  

”Betal for den,” sagde jeg koldt og viste den til Harry. Jeg kunne se, han kiggede lidt på prisen, men nikkede så. Hey, han var verdensberømt popstjerne, så han burde ikke have problemer med at betale den. Men på den anden side, jeg havde milliardærforældre, så det havde jeg heller ikke. Jeg gik og til kassen sammen med ham. Becca stod stadig og snakkede med dem. Helt ærligt.

”Næste,” sagde ekspedienten. Jeg trådte frem med Harry bag mig. Jeg lagde toppen på disken, og ventede på, Harry betalte. ”Den der,” sagde hun. Jeg nikkede, og klistrede et falsk smil på. Jeg skulle stadig huske på at beholde mit venlige og høflige ry.

”Tager I kort?” spurgte Harry. Jeg kiggede dumt på ham. Selvfølgelig gjorde de det. Hvilken tøjbutik gjorde ikke det. Altså, hvor handlede han henne? Pigen nikkede, og stak maskinen frem til ham. Han betalte, og jeg tog min top. ”Så fik I klaret det,” sagde Liam. Vi nikkede. Nu kunne jeg gå ind og skifte min klistrede top til en ny. ”Jeg går lige ind og skifter,” mumlede jeg, og vendte mig om og gik ind i prøverummet.

Da jeg kom ud igen, var drengene der stadig. Det gav mig faktisk en idé. Jeg gik over til dem og Becca. ”Skal vi gå Becca?” spurgte jeg. Hun nikkede. ”Og for resten, så betaler I rensningen af den her,” sagde jeg og kastede min klistrede top til dem.

”Fint, men så skal vi have dit navn, adresse eller telefonnr. Så vi på en eller anden måde kan få fat på dig, når den er klar,” sagde Niall. Jeg sukkede, men nikkede så. ”Britney McCloud.” Jeg kiggede alligevel på drengene som om, de skulle vide, hvem jeg var. Alle i London vidste, hvem jeg var. Eller vidste, hvem mine forældre var, hvilket blev kædet hen til mig.

”McCloud,” gentog Liam og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede. Drengene vekslede blikke, inden de sagde noget. ”Så ved vi godt, hvem du er. Er det ikke din mor, der hedder Kathryn McCloud?” spurgte Niall. Jeg nikkede lidt mærkeligt. ”Hendes advokatfirma har været vores advokater,” sagde Louis. Jeg nikkede. Ligeglad! Jeg fortalte mit telefonnummer, og tog så fat i Becca og gik videre.

”For vildt, var. Tænk vi lige skulle støde ind i dem,” sagde hun. ”Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, de er nogle idioter, fjolser, spassere…” ”Stop nu Brit! De betaler for rensningen af din trøje, plus Harry betalte for din nye. True gentleman.” Jeg gloede måbende på hende. ”Well, siden hvornår er gentlemens begyndt at gå ind i folk, så hun behøver…”

”Stop Brit. Hvis du ikke siger en pæn ting om dem, så hold kæft,” sagde hun. ”Hah! Jeg vælger uden tvivl at holde kæft,” grinede jeg hågenligt og gjorde et kast med hovedet, så mit hår lagde sig ned ad ryggen. ”You’re too much,” mumlede Becca. ”Lad os nu shoppe,” sagde jeg ivrigt.

*

Vi var blevet færdige, og vi have købt tonsvis af ting. Jeg tænker, vi havde omkring 10-15 poser hver! Yup, that’s right! ”Mine arme,” stønnede Becca. Vi var på vej ned til bilen. ”Du burde have vænnet dig til det,” mumlede jeg, imens jeg kæmpede med at få mine solbriller op ad tasken. ”Endelig gik fik jeg dem op,” stønnede jeg.

Vi nåede endelig hen til min bil. Jeg fiskede min bilnøgle op ad min pung, hvilket var meget svært med alle de poser, men jeg havde prøvet det så mange gange før, så jeg vidste, hvordan jeg skulle gøre det.

Jeg åbnede bagagerummet. Alle poserene kunne heldigvis godt være der. Dejligt! Vi satte os ind. Jeg rullede taget ned, og samlede endnu en gang mit hår i en knold, og tog solbriller på. ”Så kører vi,” sagde jeg. Jeg tændte bilen og trykkede speederen i bund. Endnu en gang lavede jeg hjulspind, og man kunne bare høre det.

Becca trak hårdt i håndbremsen, så bilen stoppede lige med det samme. Det gav et ordentlig ryk i hele bilen, da jeg jo lige havde trådt speederen i bund. ”Hvad i alverden laver du?” spurgte jeg. Hun pegede hen på drengene, som stod lige på den parkeringsplads overfor os, og underligt nok tror jeg ikke ,de havde set os. Okay de kunne da ikke have undgået at høre os.

”Hvad så,” mumlede jeg og trådte igen på speederen, denne gang bare ikke i bund. Jeg skulle nødig køre sindssygt! Utroligt nok lavede bilen hjulspind igen, og denne gang kiggede drengene på os og vinkede. Becca vinkede tilbage, men jeg kørte bare.

”Hvorfor skal du køre så sindssygt Brit,” mumlede hun. ”Det skal jeg ikke. Jeg trådte ikke en gang speederen i bund, så spørg ikke, hvorfor den laver hjulspind,” mumlede jeg. Hun sukkede bare.

*

Jeg kørte ind ad den mørke flisebelagte indkørsel. Solen var gået ned, og mørket havde laget sig. Klokken var også blevet 22.00. Jeg havde sat Becca af hjemme hos hende selv efter, vi havde spise aftensmad sammen.

Lyset tændte, da jeg nåede op til garagen. Jeg stoppede bilen og steg ud. Jeg magtede ikke alle de poser skulle bæres ind. Jeg fik Laura eller Aleyna til at tage dem. Det var deres job. Ej okay, ikke hele deres job.

Jeg trådte indenfor i hallen. ”Er det dig Britney?” råbte Laura indefra stuen. Når mine forældre var ude at rejse, hvilket de tit var, sov Laura her nogen gange, men det var mest i hverdagene. Ikke så tit i weekenderne, men der sov jeg også mest sammen med Becca, hvilket jeg også tit gjorde i hverdagene.

Okay, glem det. Men jeg kunne alligevel altid få fat på Laura. Hun har altid været en slags barnepige for mig. Da jeg var lille var hun her altid og passede mig, da mine forældre var væk. Som sagt, gør hun det stadig lidt, men ikke så meget mere. Jeg var trods alt også 17 nu, men hun gjorde det stadig.

”Nej, det er julemanden!” svarede jeg. Nu hvor jeg tænkte over det, var jeg faktisk rigtig grov overfor hende, når man tænker på, hvor meget hun har taget sig af mig og stadig gjorde lidt. Men der var bare et eller andet over hende, der gjorde jeg bare fik kvalme af hende nogen gange. Jeg ved ikke, hvad det var.

Jeg trådte ind i en af vores stuer. Den der hørte sammen med køkken-alarummet. Hun sad og så fjernsyn. ”Bliver du og sover?” spurgte jeg, imens jeg åbnede køleskabet og fandt en flaske vand. ”Hvis du vil have det, kan jeg godt,” svarede hun og smilede. Jeg var ligeglad. Det var mandag i morgen. ”Så bliver jeg. Så er jeg også sikker på, du kommer op til tiden.” Hvad fanden snakker hun om? Jeg var aldrig kommet for sent op før.

”Og for resten, så kommer du lige lovligt sent hjem, når du skal i skole i morgen,” sagde hun strengt. ”Tsk,” sagde jeg flabet og hoppede ned fra køkkenbordet. ”Jeg går i seng.” ”Godnat Britney,” sagde hun venligt. Åh den dame gav mig kvalme!

-----------------

Okay, som kom første kapitel ud:) Jeg håber, det er godt nok. 

Jeg blev nødt til at rette det igennem to gange, fordi Movellas slettede det, jeg havde rettet første gang... Damn!

Nå, håber I kan lide det:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...