Dumt på dumt på dumt.

Bare en tanke.

0Likes
0Kommentarer
140Visninger

1. Forbudt

 

Selv om jeg var på vej hjem efter en forfærdelig date, i min mest sexede kjole, måtte jeg skyde genvej og aflevere den glemte pung af min gamle chef. Jeg ventede godt 10 sekunder efter at have ringet på døren. Men blev mødt med en våd veltrænet mave, et par natbukser som hang perfekt på hans slanke hofter, en forpustet, og firvirret mand. Han var lige hoppet ud af badet. Han ser mine smukt malede øjne, mine matte røde læber, ned til kavalergangen og starten af lynlåsen der går hele vejen ned til slutningen af knæene hvor kjolen stopper, men der starter mine slanke og markerede ben som slutter i et par simple sorte pumps. Han kigger op, med kæben nede om anklerne, får øje på det vilde, lange, krøllede og brune hår der smør sig let om mine skuldrer, og for frembragt ” Hvad.. øh.. Hvad laver du her?”
Jeg, som lader som om at alt er helt normalt, svarer ” Jeg kom for at aflevere din pung?”.
Jeg rækker ham pungen, meget nonchalant. Han tager imod den. Kigger på den, og smider den så bag ud. Han griber efter mit liv presser mig tæt indtil sig, drejer en gang med mig hævet fra jorden, da han smækker døren. Han kaster mig op ad den og da mine ben for den rette vinkel i luften presser han sit underliv mod mit. Jeg er tvunget til at holde mine ben over hans hofter. Vi kysser, hans hænder i mit hår, på min nakke, på min ryg. De er over alt og igen så har han kun to hænder. Jeg, som prøver at blive hængende, griber fast om hans mørke, pjuskede ,våde hår og hans veltrænede overarme. Ærmerne på kjolen glider længere og længere ned ad mine arme og mine skuldre bliver bar. Lynlåsen, som han trækker længere og længere ned begynder at afsløre den sort blonde BH jeg gemte inde bag kjolen, hvis den her date havde gået godt. Med den korte advarsel, om hvad jeg havde gang i, blinkende oppe i mit hoved, skubber jeg ham væk og lander igen stabilt på benene. Begge forpustet, begge hungrende efter en slutning på det vi havde startet her til aften og for længe siden, tager jeg hurtigt de sko som var fløjet til alle vinde og forsvinder ud af hans dør.

”Kvinden er den eneste musefælde, der løber efter musen” George Bernard Shaw ( 1856- 1950)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...