Justin Bieber - I'm Alone For A Reason

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Færdig
Aria på 16 (fylder 17) flytter til en ny by og møder badass Justin Bieber.
Aria har ar på sjælen og Justin får hende til at føle sig glad og hjemme, men er Justin som han giver sig ud for at være eller er han en helt anden. Ender de med at forelske sig i hinanden eller er det kun den ene der så skal leve med ugengældte følelser.

(Justin er ikke kendt... Måske bliver han det, hvem ved?)

11Likes
17Kommentarer
2020Visninger
AA

5. Kapitel 4: Politiet

Varmen fra hans berøring var dejlig. Hans hånd under min bluse var rar. ”Justin?” sagde jeg stille. Vi lå i sofaen inde i stuen og så et eller andet mærkeligt program. ”Mm” sagde han for at bekræfte at han lyttede. ”Hvad er jeg for dig?” spurgte jeg og kiggede ind i de dejlige brune øjne. ”Hvad mener du?” spurgte han og stoppede de cirkulære bevægelser han lavede med et par fingre på min mave. ”Altså.. Hvad betyder jeg for dig?” spurgte jeg langsomt. Jeg fastholdte hans blik. Jeg kunne ikke finde ud af om han følte sig utilpas ved situationen eller om han bare gemte sine følelser utrolig godt. ”Øh altså, du er nok den bedste og eneste veninde jeg har haft i nogle år” sagde han så og smilede svagt til mig. Jeg gengældte smilet.

Jeg ved ikke om jeg havde forventet at han havde sagt noget andet eller om det bare var fordi vores forhold var vildt akavet efter tidligere i dag. Det er trods alt ikke hverdag man går i seng med en ven man kun har kendt i 2 en halv måned. Men på den anden side så var han ret tiltrækkende. Det pjuskede hår, de dybe brune øjne, og hans mave. Er du gal den dreng må træne meget, sådan en mave får man ikke bare lige foræret.

”Jeg har en bedsteven” sagde jeg stille og kigge undskyldende på. ”Okay?” sagde han spørgende og en smule forvirret. Han var ligeglad? Nu var det da min tur til at være forvirret. Sagde han ikke lige at jeg var hans bedsteveninde? Jo det tror jeg da nok lige han gjorde. Vi var ikke kærester, men vi er heller ikke bare venner? Vi var vel venner med frynsegoder går jeg ud fra.  

Et hæst, dejligt grin afbrød mine tanker. Jeg tror han grinede af mit forvirrede udtryk. ”Det er lige meget. Tænk på noget andet” sagde han og vente blikket væk fra mig. Okay, nu er jeg lidt bange, kunne han læse mine tanker eller hvad?

 

Justins synsvinkel

Hvis jeg skulle beholde Aria som min veninde så blev jeg nok nød til ikke at have sex med hende, for det hele blev en anelse akavet bagefter. Vi sad i sofaen klistret op og ned af hinanden og det var på en måde rart, men det føles også en smule forkert. Jeg havde aldrig følt sådan her før. Normalt når jeg havde sex med en pige, var jeg enten fuld eller også udnyttede jeg bare en pige.

Min mobil brummede i min lomme. Aria flyttede sig en smule, da hun formodentlig også kunne mærke det. Jeg fiskede min mobil op af lommen kiggede på displayet, og da jeg opdagede hvem der ringede, gik jeg ud i køkkenet.

Jeg kunne mærke Arias blik på mig, men jeg ignorerede hende. ”Hva’ så?” sagde jeg i mobilen. ”Jo Justin, hvor fuck er du henne man’!” sagde en mørk og lettere irriteret stemme til mig. ”Over hos en. Hvad nu?” spurgte jeg og ignorerede hans vrede tone. ”Der er problemer i forretningen, politiet har lige været her” sagde han, denne gang var hans stemme en smule mere urolig. ”Fuck! Har de fundet noget” sagde jeg og kunne til min store irritation mærke en hånd på min ryg. Aria var kommet ud i køkkenet til mig.

”Øjeblik Martin” sagde jeg og tog mobilen væk fra øret. Jeg kiggede Aria i øjende, hun var virkelig smuk, men lige nu irriterede hun mig virkelig meget. ”Jeg bliver nød til at gå” sagde jeg til hende og gik ud for at tage mit overtøj på. ”Ses” sagde jeg og gik.

Nu ved jeg godt hvad du tænker, kunne du i det mindste ikke give hende et kram? Nej! OK det kunne jeg bare ikke.

Jeg tog mobilen op til øret igen, mens jeg gik. ”Så er jeg her igen” sagde jeg og ventede på en forklaring. ”Nej politiet fandt ikke noget fordi vi lige har sendt de andre ud med det” sagde han og fik mig til at sukke. Hvorfor fuck var det så, så vigtigt? ”Hvorfor fuck var det så pisse vigtigt at ringe, det kunne du sgu da bare skrive man’!” sagde jeg surt. ”De leder efter dig for helvede” råbte han til mig. 

Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg stoppede op og kiggede mig over skulderen, men der var ikke nogen politibiler at se nogen steder, så jeg fortsatte. ”Thanx bro” sagde jeg og lagde på. Hvis politiet var ude efter mig var et nok ret dumt at tage hjem, men hvor skulle jeg så tage hen? Hvis de snakkede med min mor, ville hun helt sikkert fortælle dem alle de steder hun kunne komme i tanker om hvor jeg kunne være, så der kunne jeg ikke engang tage hen.

Jeg havde gået et godt stykke i mine egne tanker og havde derfor ikke opdaget den bil der nu holdte et par meter foran mig og to mænd var på vej ud. ”Justin Bieber…” sagde den ene. Jeg kendte de to betjente alt for godt, MaCan og O’Niell to lokale politibetjente. ”Hey drenge” sagde jeg flabet og blev stående et stykke fra dem så jeg kunne nå og løbe væk hvis de nu ville anholde mig. ”Så Justin, hvad siger du til og tage en tur med på stationen og snakke lidt” sagde MaCan. Han var høj mørk og pumpet. Jeg brækkede engang næsen på ham og fik to ugers fængsel.

”Ellers tak du, jeg har travlt” sagde jeg og bakkede et par skridt. Jeg havde set en flugt vej og jeg stod nu perfekt til at kunne spurte væk, hvis de ikke lod mig gå frivilligt. ”Du har ikke rigtig noget valg” sagde O’Niell. Han var en smule mindre end MaCan men ikke meget, lyser og langt fra lige så pumpet som MaCan. ”Det er et frit land” svarede jeg igen og smilede flabet til de to betjente. ”Justin, vi er ikke i humør til dine små julelege, følg nu bare med på stationen” sagde MaCan opgivende, men jeg lagde mærke til at han pillede ved håndjernene i bæltet da han sagde det. ”Nej tak du” sagde jeg og satte i løb hen af den flugt vej jeg havde fundet.

Jeg kunne høre løbende skridt bag, så jeg satte farten op, men da jeg kom ud af den gyde jeg havde brugt som flugt vej kom jeg ud til en af de store veje, lets face it, jeg kunne umuligt løbe fra en bil.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...