Justin Bieber - I'm Alone For A Reason

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 feb. 2013
  • Opdateret: 25 jun. 2013
  • Status: Færdig
Aria på 16 (fylder 17) flytter til en ny by og møder badass Justin Bieber.
Aria har ar på sjælen og Justin får hende til at føle sig glad og hjemme, men er Justin som han giver sig ud for at være eller er han en helt anden. Ender de med at forelske sig i hinanden eller er det kun den ene der så skal leve med ugengældte følelser.

(Justin er ikke kendt... Måske bliver han det, hvem ved?)

11Likes
17Kommentarer
2020Visninger
AA

3. Kapitel 2: Justin

 

Hans kys føltes dejligt. Han udviklede det dog hurtigt til et snav som jeg lystigt deltog i. Jeg trak mig ud af kysset og kiggede ind i de nøddebrune øjne. Han var virkelig tiltrækkende. ”Hvad så?” spurgte han. Hans hæse stemme lød lækker og fræk i mine øre. Jeg trak på skuldrene. ”Har du ikke noget bedre og spørge om?” spurgte jeg flabet. ”Uha, der er nok nogen der er stor i munden hva?” sagde han og blinkede kækt til mig. ”Du skulle bare vide” svarede jeg ham kyssede blidt hans læber. Han smilede svagt og rakte mig hans mobil. ”Skriv dit nr.” sagde han bestemt og plantede et kys på min kind. Jeg smilede og skrev så mit nummer ind i hans mobil. ”Jeg skriver til dig i morgen” sagde han og gik.

Det var virkelig mærkeligt at stå tilbage der og bare se ham gå sin vej. Jeg tog hjem ikke lang tid efter Justin og mit kys udenfor.

Min mobil gav lyd fra sig. Jeg var træt men rakte alligevel ud efter min mobil som lå på sengebordet en armslængde fra mig.
#Skal du med på stranden? – Justin x

Jeg smilede svagt over beskeden og det lille kys Justin havde tilføjet til sidst. Jeg tog mig sammen og svarede ham:

#Har du set vejret? x

Jeg kunne se at det regnede udenfor. Han var ret dum hvis han troede at jeg ville tage til stranden i det vejr.

#Vi skal ikke bade… Tag nu med søde xx

Jeg læste det sidste ord igen og igen for at være sikker på at jeg havde set rigtigt. Jeg begyndte langsomt at smile.      

#Hvad skal vi så? x

Svarede jeg og lagde mobilen fra mig for at finde noget tøj og tage på. Jeg fandt en tube top en helt almindelig hvis top til uden over og et par stramme cowboy bukser. Min mobil vibrerede, så jeg gik hen for at se hvad Justin svarede.

#Du får se… Jeg holder ude foran. Kom ud nu! x

Holder ude foran. Fuck hvad? Jeg skyndte mig hen til mit vindue og kiggede ud. Der holdte en sort bil lige uden foran min indkørsel. Jeg smilede svagt for mig selv, men skyndte mig så nedenunder, tog min læderjakke på og mine converse. ”Jeg smutter” råbte jeg og tog i dørhåndtaget. ”Okay” råbte min mor tilbage, og jeg gik ud af døren.

Det regnede stadig da Justin kørte ind på en holdeplads på parkeringspladsen. ”Hvad skal vi?” spurgte jeg usikkert og kiggede ud. Det øsede ned og jeg skulle ikke ud i det vejr det kan jeg godt sige dig. ”Snakke et sted hvor der ikke er nogen der kan forstyr os” svarede han alvorligt. ”Hvad vil du da snakke om?” spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. ”Alt” svarede han kort og smilede skævt til mig. Han lod sikkerhedsselen glide væk fra ham og så satte han sig op af ruden så han nemmere kunne se på mig. Jeg gjorde det samme.

Efter lang tid holdt regnen op og solen kom frem. Jeg havde snakket med Justin i næsten tre timer nu. Om hvad? Som han selv havde sagt ALT. Vi havde snakket om alt lige fra min familie til min gamle skole til dårlige jokes jeg altid grinede af. Han sagde bare ikke så meget om ham selv, det irriterede mig en smule. ”Hvad må jeg vide om dig som ingen andre ved?” spurgte jeg og smilede forsigtigt til ham. ”Der er ingen der ved noget om mig, så der er frit valg på alle hylder” svarede han stille og hans blik begyndte at flakke en smule mellem forruden og mine øjne. ”Hvem er du?” spurgte jeg efter et par minutters pause.  Jeg kunne mærke på ham at han blev mere og mere usikker på sit svar og ville nok helst ikke svare.

”Hmm ikke rigtig nogen” svarede han til sidst og fastholdt sit blik på noget udenfor. ”Hvordan er man ikke nogen?” spurgte jeg forvirret og forsøgte at få øjenkontakt med ham igen, men uden hæld. Han trak bare på skuldrene.

 

Justins synsvinkel

Hun så ret sød ud når hun var forvirret, men hun spurgte virkelig for meget og det begyndte at irritere mig en smule. Jeg kunne da ikke fortælle hende hvem jeg var eller hvorfor jeg var som jeg var. Hun måtte bare acceptere det hun fik af vide. ”Jeg er ikke helt ligesom andre” sagde jeg efter lidt tid, men fortrød så da jeg så hun åbnede munden for at sige noget. ”Jeg tror ikke jeg forstår” sagde hun bare og det overraskede mig en smule. ”Det behøver du heller ikke” sagde jeg og fandt hendes øjne. De grønne øjne var rolige og blide, jeg følte jeg kunne kigge ind i dem for evigt.

Men jeg er alene af en grund og jeg kunne bare ikke tage hende med ind i det. Det fortjente hun ikke, ingen fortjente det. Det er vel bare sådan tingene er, går jeg ud fra.

Jeg er ikke helt uskyldig. Jeg har været involveret i voldssager og været på politistationen ret meget. Politiet havde dog ikke noget på mig. Jeg har prøvet at ryge både cigaretter og hash, jeg har været fuld næsten hver dag i en periode, men det skulle hun da ikke vide. Jeg har ikke haft mulighed for at få et ordentligt forhold til nogen, siden for tre år siden. Ikke engang en veninde kunne jeg holde på, jeg var altid helt ude og skide hvis du forstår hvad jeg mener.

”Justin? Er du okay?” spurgte en blid stemme og afbrød mine tanker. Jeg kiggede på mit spejlbillede i ruden, mine øjne så ret bekymrede ud, det var nok derfor hun spurgte. ”Ja, jeg køre dig hjem nu” sagde jeg bare, vente mig om, tog sele på og startede bilen. ”Vent Justin. Hvorfor?” spurgte hun og kiggede trist på mig da jeg kørte ud af parkeringspladsen. ”Der kommer snart flere mennesker, nu hvor vejret er blevet bedre” svarede jeg uden at uddybe. Jeg ville helst ikke snakke om hvorfor vi så pludseligt skulle køre, men det var hun overhovedet ikke enig i. ”Justin?” sagde hun hårdt og vores øjne mødtes kort i bakspejlet. Et eller andet blev jeg vel nød til at sige, men hvad. Jeg sukkede men valgte dog at svare hende så ærligt som muligt uden at afsløre mig selv. ”Du skal bare ikke ses med mig, okay?!”    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...