Kold krig - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Færdig
Min første fanfiction om 1D på Movellas.
Da tredje verdenskrig bryder ud midt i íngenting, og verden langsomt bryder sammen, må folk nød til at søge ly. Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn må skjule sig i gaderne som så mange andre, og bliver budt velkommen ind i nogle pigers skjulested. Kan de mon tilpasse sig hinanden? Og hvordan skal de overhovedet overleve i det kolde mareridt de står i?

15Likes
96Kommentarer
1422Visninger
AA

11. Tårer, kys, tanker og drømme

Harrys synsvinkel:

Da vi lagde os ind i soverummet den nat, sov jeg overraskende ikke. Endelig var jeg kommet et behageligt sted hen og sove, og så lukkede jeg ikke et øje. Alt det der var sket gik igennem mit hoved den nat, og jeg stirrede hen på Alyssa. Hun stirrede tilbage på mig, og sådan lå vi i meget lang tid. Hun var så smuk, og så medfølende, når man trængte ind til hende. Og jeg elskede hvert sekund jeg fik lov at se på hende.

Nu gik den rigtige kamp snart i gang. Vi skulle kæmpe mod en hel hær, havde Clive fortalt, og det gjorde mig nervøs. Men når jeg var sammen med Alyssa skulle det nok gå. Og drengene. De hjalp mig også igennem det her, så jeg følte mig selvsikker. Og jeg vidste godt at nok ikke alle ville overleve det her. Men jeg var klar.

Liam havde fortalt mig hvad der var sket i deres gruppe, og jeg havde det ret så dårligt med det. Jeg syntes virkelig at det var synd for Emily, sådan at skulle opdage at en af de lig der lå spredt på gaden var hendes far. Men det at hun var gået videre, var virkelig flot. Hun virkede ret svag og ukampklar, men jeg bekymrede mig ikke om hendes liv. Jeg vidste nemlig at ivertfald pigerne nok skulle klare den.

Efter at have set Megan ligge død på gulvet, havde jeg nemlig indset noget. Mig og drengene ville gøre alt for at beskytte pigerne. Tænk lige hvis den næste der lå der var en af dem.. Det ville jeg aldrig lade ske..

Pludselig lå Alyssas hånd på min, og jeg så på hende. Hun smilede til mig, med en tåre i sin øjenkrog, og jeg vidste at hun tænkte på Megan. Jeg trak hende helt tæt på mig, og kyssede hende blidt. Hun lukkede øjnene, og jeg kyssede hendes pande, og knugede hende tæt ind til mig. Og sådan lå vi, til hun faldt i søvn i mine arme.

***

Louis synsvinkel:

Jeg havde en mærkelig drøm den nat. En drøm som på en og samme gang virkede urealistisk men alligevel så virkelig. En drøm hvor krigen var slut, og drengene og jeg boede i et stort og flot hus. Jeg sad foran TV'et da Harry kom ind i stuen, med Alyssa i armene. De kyssede, og han strøg hånden hen over hendes kind, imens han hviskede i hendes øre.

"I gir mig kvalme," sagde jeg drillende, og Alyssa rækkede tunge af mig.

"Stop nu, Louis," sagde hun, uden at lyde irriteret over hovedet. Jeg smilede.

De satte sig i en lænestol, Alyssa oven på Harry, og begyndte at kysse igen. Sådan gjorde de altid. Hver morgen kom de ned, og kyssede, og havde det så vidunderligt. Jeg zappede rundt på kanalerne, men kunne ikke finde noget jeg gad at se.

Så kom Niall ind, med armen om Sam. De smilede til os, og gik så ud i køkkenet, hvor de helt sikkert også fik kysset en del. Men mad fik de nok også guflet i sig.

Så kom Zayn løbende ind til os, med en grinende Emily på ryggen, og jeg begyndte også at grine, da de løb rundt i hele stuen. Liam kom ind lige efter dem, og sukkede.

"Zayn, pas nu på!" sagde han, med et halvsmil på læben.

Zayn lo, og satte Emily ned. Hun smilede, men så alligevel lidt irriteret ud over at legen var slut. Så gik hun hen til mig, og satte sig i sofaen.

"Hvad er der i TV?" spurgte hun, og prøvede at tage fjernbetjeningen fra mig, men jeg nægtede at give hende den.

"Kom nu, Louis!" sagde Liam utålmodigt. "Lad hende nu se TV."

"Nej!" sagde jeg smilende. "Hun kan vente til at det er hendes tur, kan hun!"

Emily smilede. Sam og Niall kom ud fra køkkenet, med et helt fad med morgenmad, som de satte på stuebordet.

"Bare tag for jer!" sagde Niall, og kyssede Sams kind.

Straks glemte vi alt om fjernbetjningen, og begyndte at spise. Men Harry og Alyssa ænsede det ikke, og fortsatte bare snaveriet..

***

Nialls synsvinkel:

Jeg lå med Sam i mine arme, og strøg hendes kind, da hun ikke ville holde op med at græde. Det var så synd for hende, og jeg savnede også Megan, men nok ikke lige så meget som hende. Hun så op på mig, og jeg smilede forsigtigt til hende, men hun kunne ikke gengælde det. Det forstod jeg også godt.

Men jeg sværgede, at jeg ville hævne Megans død. Jeg ville hjælpe med befrielsen af verden, lige meget om det skulle koste mig livet. For Sams skyld.. Og for drengene..

Sam bøjede sig tæt ind til mit øre, og hviskede med rystende stemme; "Tak for alt."

Jeg smilede, og kyssede hende på kinden. "Det var så lidt."

Pludselig kiggede hun mig i øjnene, og lagde hænderne på mine kinder. Og det næste der skete var at vi kyssede. Ikke længe men i tre sekunders tid, og jeg nød det.

"Du er min, Sam," hviskede jeg så til hende, og hun smilede og nikkede.

***

Zayns synsvinkel:

Jeg så op i loftet imens jeg tænkte alt igennem. Det havde virkelig været en følelsesladet dag for alle, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Megans død.. Emilys sammenbrud.. Pigernes tårefyldte ansigter..

Jeg var vidst kommet til at holde af dem. De betød pludselig så meget for mig, og nu var en af dem væk. Det havde virkelig ramt mig i hjertet, og jeg forstod ikke hvordan jeg kunne komme til at elske nogen på så kort tid. De var virkelig fantastiske de piger, og jeg ville skåne dem for den her verden. Jeg ville sørge for at bringe dem tilbage til deres familier.. Eller hvis Emily da havde noget familie tilbage..

Jeg var også kommet til at se på drengene på en anden måde. Som jeg ikke kunne leve uden dem, og det kunne jeg heller ikke. De var mine brødre, og jeg ville gøre alt for at der ikke skete dem noget.

Krigen bekymrede mig. Tænk hvis nogle flere af dem døde.. Tænk hvis drengene faldt i det første skud.. Tænk hvis Sam kom til at ligge ved siden af Megan, død og livløs.. Tænk hvis Alyssa ville død i Harrys arme.. Tænk hvis Emily ville komme til at ligge sammen med sin far i den kolde gågade.. Jeg rystede på hovedet. Det var for smertefuldt at tænke på..

Jeg faldt endelig i søvn, men jeg drømte kun den her dag om og om igen..

***

Liams synsvinkel:

Jeg lå og sov, da nogen pludselig trak i min arm.

"Liam.."

Jeg åbnede langsomt øjnene, og så rundt. Mine øjne vendte sig langsomt til mørket, og jeg så på Emily. Hun havde fat i min arm med begge hænder, og hun sad i skrædderstilling med tårefyldte øjne.

"Hvad er der?" hviskede jeg, og satte mig op, imens jeg gabte.

Hun så på mig, og tøvede før hun svarede.

"Jeg havde et mareridt.. om min mor, og.. far.." hendes underlæbe bævede.

Jeg sukkede, og trak hende ind til mig. Hun begyndte at græde, og jeg tyssede på hende.

"De har det godt, der hvor de er nu, ikke også?" hviskede jeg forsigtigt imens jeg strøg hende over håret. Hun nikkede, men jeg vidste godt at det ikke hjalp. Selvom jeg virkelig gerne ville hjælpe, så vidste jeg godt, at jeg ikke kunne. Hun var rystet over den oplevelse, og det kunne jeg også godt forstå.

"Prøv nu at sov," hviskede jeg. "Og husk at alt bliver bedre snart."

Hun nikkede igen, men hun virkede tvivlende omkring det. Så lagde hun sig ned omkring ti centimeter fra mig, og prøvede at sove. Jeg lagde mig også ned igen, og sukkede. Gid at alting bare ville blive bedre i morgen..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...