Kold krig - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Færdig
Min første fanfiction om 1D på Movellas.
Da tredje verdenskrig bryder ud midt i íngenting, og verden langsomt bryder sammen, må folk nød til at søge ly. Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn må skjule sig i gaderne som så mange andre, og bliver budt velkommen ind i nogle pigers skjulested. Kan de mon tilpasse sig hinanden? Og hvordan skal de overhovedet overleve i det kolde mareridt de står i?

15Likes
96Kommentarer
1421Visninger
AA

13. Sjov?

Louis synsvinkel:

Den morgen gik træningen i gang, og min skulder gjorde på en eller anden måde endnu mere ondt end den plejede. Det var forfærdeligt, men jeg bed tænderne sammen og fortalte mig selv at jeg skulle gøre det.

Så derfor da vi blev bedt om at pumpe jern, gjorde jeg det uden at tøve, og uden en lyd. Og drengenes imponerede ansigtsudtrk var ikke til at tage fejl af. Ja, selv Alyssa nikkede stolt til mig, og jeg havde et smil på læben hele vejen igennem.

Smerten var der hele tiden, men imens vi trænede den dag, fik jeg det langsomt bedre med mig selv.

I flere dage skulle vi pumpe jern, imens Clive gik og studerede os nøje. Som var vi en eller anden udstilling som der bare skulle stirres på. Og det fik os alle sammen til at blive lidt ubehageligt tilpas, med Clives grå øjne rettet mod os hele tiden, men dvi kunne ikke bede ham om at stoppe.. Vi var alle sammen lidt bange for ham.

Pigerne trænede skud, med pistoler, og de virkede vældig rolige i forhold til Megans død. Men de havde intet ansigtsudtryk. Når de stod der og skød til måls, så sagde deres ansigter ingenting. Og det var det der bekymrede mig, men jeg ville ikke forstyrre dem.

De skød henne ved en af hjørnerne i det store rum, hvor nogle kartoffelsække, med målskiver tegnet på, stod. De sagde intet til hinanden, og jeg var også lidt bange for at snakke med dem om det.

Lige indtil den dag hvor vi også skulle skyde på kartoffelsækkene. Jeg stod ved siden af Alyssa som bare skød og skød uden videre, og min nysgerrighed boblede over. Men før jeg nåede at sige noget som helst, så startede hun.

"Du klarer dig rigtig godt, Louis," sagde hun, og så hurtigt på mig før hun skød. "Er din skulder helt okay igen?"

"Tja," jeg trak på skuldrene, og skød, men ramte selvfølgelig ved siden af. "Den har det vel lidt bedre."

Hun nikkede hurtigt.

"Men er i okay?" spurgte jeg så.

"Ja, hvorfor?" hun virkede helt kølig. Meget mere end hun burde, og det stressede mig. Jeg vidste godt at jeg burde være glad for at de kom så hurtigt over det, men det var fordi jeg vidste at de bare gemte deres sorg væk.

"Fordi jeg ved at i ikke er kommet over Megan," sagde jeg uden at se på hende, men jeg kunne mærke hendes overraskede øjne hvile på mig i et sekund, før hun skød og ramte plet.

"Sevfølgelig er vi ikke det," svarede hun, som om det gav sig selv.

"Jamen i vírker ikke kede af det?" sagde jeg forvirret.

Hun himlede med øjnene.

"Louis, vi har en krig foran os," sagde hun, uden at se på mig et eneste sekund. "Jeg synes ikke at vi skal tænke på at sørge nu. Jeg vil hævne hende, og det vil de andre også. Og så, når vi har vundet.. så kan vi sørge."

Jeg nikkede, og skød. Og jeg ramte plet.

"Godt Louis!" kom det fra Harry, og jeg grinte.

Jeg grinte..

"I skal ikke ligge jer ud med mig, drenge!" sagde jeg, og vi grinte alle sammen. Det var længe siden at vi havde lavet sjov med hinanden. Det havde jeg faktisk slet ikke tænkt at der var muligt, men det virkede pludselig så naturligt.

"Hey, jeg har da ramt plet tre gange!" sagde Niall. "Vær bange! Vær meget bange!"

"Du må ikke gøre mig noget, oh, store Niall!" sagde Zayn, og lod som om han var bange.

Vi grinte alle sammen igen, og Niall slog Zayn blidt på skulderen.

 

Undskyld at det tog så langt tid før den kom ud! Jeg har snart konfirmation og sådan og har ikke haft tid! Og undskyld at den er kort, men jeg skal nok gøre det næste mega langt. KH. Nickxd! ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...