Kold krig - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Færdig
Min første fanfiction om 1D på Movellas.
Da tredje verdenskrig bryder ud midt i íngenting, og verden langsomt bryder sammen, må folk nød til at søge ly. Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn må skjule sig i gaderne som så mange andre, og bliver budt velkommen ind i nogle pigers skjulested. Kan de mon tilpasse sig hinanden? Og hvordan skal de overhovedet overleve i det kolde mareridt de står i?

15Likes
96Kommentarer
1417Visninger
AA

7. Jeg melder mig

Harrys synsvinkel:

Jeg vågnede midt om natten, ved at containeren skød til side, og Alyssa kom ind. Hun trak hurtigt containeren for hullet igen, og satte sig forpustet op af væggen. Hun lod en hånd glide gennem  hendes hår, og jeg smilede.

"Hvor har du været?" spurgte jeg, og satte mig op.

Hun stirrede på mig, og rystede på hovedet, som om jeg var dum.

"Bare ude," svarede hun og tilføjede; "Harry."

Hun rejste sig op, og gik hen til den store kiste. Hun åbnede den, og lagde noget ned i den. Jeg kunne ikke se hvad, da det var halvmørkt. Hun så så direkte på mig, og vi fik øjenkontakt. Hvordan jeg sådan uden videre fandt hendes øjne i mørket, vidste jeg ikke.

"Jeg vil gerne være med," sagde jeg så.

Hun så på mig lidt, før hun fattede hvad jeg sagde.

"I modstandsstyrken?" spurgte hun så. Jeg nikkede, og smilede halvt. Hun rødmede vidst.

"Ja, og jeg vil gerne trænes," svarede jeg. Jeg rejste mig op, og gik lidt væk fra vores madras. Hun rykkede automatisk lidt væk fra mig. Så nikkede hun til mig, og sukkede med et let grin.

"Jeg havde aldrig troet at jeg skulle møde One Direction," sagde hun så halvtgrinende. "Eller bare Harry Styles."

"Er du da en fan?" spurgte jeg, og vi kom langsomt tættere på hinanden.

"Det var jeg. Før alt det her."

"Du virker meget moden af din alder," det røg bare ud af mig, men hun så ikke spor overrasket ud eller noget. Hun nikkede bare, og sukkede langsomt.

"Det bliver jeg nød til," svarede hun. "Ellers overlever jeg ikke her, i den her verden."

Det var helt mærkeligt at tale sådan med Alyssa. Hun var hverken hård eller noget. Hun var en helt normal pige. Og smuk var hun også. Hun var sådan en jeg ville have datet, tilbage for nogle måneder siden.

"Hvor er dine forældre, Alyssa?" spurgte jeg så.

"De er et sted derude," svarede hun, og trak på skuldrende. "Men jeg ved ikke hvor."

Jeg havde lige hørt om noget fra hendes fortid. Hun opførte sig vildt mærkeligt lige nu. Hun virkede så afslappet.

"Du virker anderledes," hviskede jeg så. Hun så på mig, og rystede så på hovedet, rettede sig op, og vrissede af mig.

"Gå i seng, Harry," sagde hun strengt, vendte sig om, og gik tilbage i seng. Jeg gjorde som hun sagde, og beholdte smilet på mine læber indtil jeg faldt i søvn. Jeg havde næsten trængt ind til hende.

***

Zayns synsvinkel:

Alyssa stod foran os alle fem som sad ned på madrassen. Louis sad for en gangs skyld op, og Harry havde armen om ham, så han ikke faldt ned og ligge. Megan og Sam sad også ved os, men Emily sad henne på pigernes madras. Hun havde hovedet gemt mellem sine knæ, og armene om hendes ben.

"Hvem melder sig til modstandsstyrken?" spurgte Alyssa. "Bortset fra Sam, Megan og Emily."

Ingen af os rørte os. Jeg fik øjenkontakt med Liam, og han så lige så fortvivlet ud som jeg følte mig. Harry rykkede lidt på sig, og Niall kiggede ned, med Sams blik hvilende på sig. Og så skete der noget som ingen af os havde regnet med.

Louis rejste sig langsomt og med besvær op.

Harry gik vidst i chok, og vi andre måbede. Selv pigerne måbede over det.

"Det gør jeg," sagde han så.

Og så gik der liv i os alle sammen. Niall rejste sig også op, som også overraskede mig pænt meget.

"Og mig," sagde han bestemt.

Harry fløj op. "Også mig."

Jeg rejste mig også, og smilede af en eller anden grund. "Jeg melder mig også."

Og til sidst rejste Liam sig op, med et lidt uroligt ansigtsudtryk. "Så gør jeg også."

Alyssa smilede tilfreds, og vi så på hinanden. Tænk at vi virkelig gjorde det her. Det var jo helt farligt.

"Så må vi heller komme afsted," sagde Sam.

"Afsted?" spurgte jeg forvirret.

Skulle vi et sted hen? Altså uden for de her fire murer? Ville de slå os ihjel?!

"Vi skal hen til hovekvarteret," forklarede Alyssa. "Modstandsstyrken. Altså MS.#

Jeg stirrede på hende, og skimtede Emilys hoved se forfærdet op fra hendes knæ. Liam kiggede hen på mig, og vi veklsede blikke igen. Det kunne hun ikke mene.

"Skal vi ud? Der hvor folk biver skudt hvert minut?!" spurgte Liam fortvivlet.

"Ja, men ikke samlet," svarede Alyssa køligt.

"Ikke samlet?!" udrbød Liam.

"Nej," sagde Alyssa som om det hav sig selv. "Hvis vi bliver fanget, dør vi alle sammen. Det kan vi ikke risikere, så vi tager afsted i grupper på tre."

Liam stirrede på hende, som om hun var sindssyg. Men måske havde hun ret. Selvom tanken skræmte mig helt utrolig meget, så måtte vi dele os.

"Grupperne," fortsatte Alyssa. "Gruppe 1 bliver Mig, Harry og Louis. Gruppe to bliver Niall, Megan og Sam. Og gruppe tre bliver Liam, Zayn og Emily."

Jeg så hen på Emily. Hun kiggede også hen på mig, og vi fik øjenkontakt. Jeg smilede til hende, men hun smilede ikke igen. Hun så bare ned, og hulkede vidst. Så forfærdelig troede hun da ikke at mig og Liam var, gjorde hun?

"Vi tager afsted om en time," sagde Alyssa.

"Hvordan finder vi det?" spurgte Niall.

"Megan, Sam, Emily og jeg fører, når vi kommer ud. Men først skal i have sådan en her hver, og pas på, de er ladt," sagde Alyssa, gik hen til kisten og åbnede den. Hun tog noget op, der lignede.. pistoler.

Hun kastede en hen til hver, og da jeg greb min stirrede jeg på den. Jeg tror ikke at jeg havde holdt en ladt pistol før. Vi fandt langsomt sammen i grupperne. Eller, ikke helt, for Emily blev siddende, men ellers stod vi sammen. Det så egentlig ikke så godt ud. Skulle den lille stille pige som sad i hjørnet fører mig afsted gennem de døde gader?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...