Kold krig - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Færdig
Min første fanfiction om 1D på Movellas.
Da tredje verdenskrig bryder ud midt i íngenting, og verden langsomt bryder sammen, må folk nød til at søge ly. Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn må skjule sig i gaderne som så mange andre, og bliver budt velkommen ind i nogle pigers skjulested. Kan de mon tilpasse sig hinanden? Og hvordan skal de overhovedet overleve i det kolde mareridt de står i?

15Likes
96Kommentarer
1439Visninger
AA

20. I kom tilbage

Louis synsvinkel:

"HARRY!" skreg jeg ind i ansigtet på ham. Han så bare på mig, og hans blik var så fjernt, at man skulle tro at han allerede var død. Men det måtte han bare ikke være..

Tårerne strømmede ned af mine kinder, og jeg hulkede og knugede mig ind til ham. Han var heldigvis ikke kold, men jeg tvivlede stadig på om han ville klare den.. jeg tvivlede meget.

"Harry, bliv her!" råbte jeg til ham, og rykkede i ham, men der var stadig ingen reaktion, hvilket fik mig til at græde endnu mere. "Harry, du må ikke dø. Det må du ikke. Du må ikke forlade os.. Du må ikke forlade Alyssa, eller Liam, eller Niall, eller Zayn. Du må heller ikke forlade Sam, og vi skal redde Emily... Du må ikke forlade mig! Harry!"

Alyssa sad ved siden af mig, og græd mindst lige så meget som jeg gjorde. Alle de mennesker der løb rundt og ville slå os ihjel rørte os slet ikke. Vi var kun os tre. Vi var sikre i en kort stund.. Jeg havde på fornemmelsen at det var for at vi kunne sige farvel.. NEJ, hvad fanden tænkte jeg det for?!

"Du er jo min bror," min stemme rystede og var desperat nu. "Og jeg elsker dig så meget. Du er så fantastisk, og du må ikke forlade mig her midt i ingenting. Jeg ber' dig. Please! Bliv."

"Louis.." Harrys stemme var så stille at det næsten var umuligt at høre hvad han sagde, men alligevel fik jeg et chok over lyden af hans stemme, der sagde mit navn, og mine øjne mødte hans med det samme. "Jeg ville.. aldrig.. forlade dig."

Jeg stirrede på ham, og var så skrækslagen for at det skulle være det sidste han nogen sinde sagde. Så bange at jeg begyndte at ryste. Jeg måtte bare redde ham, det skulle jeg bare!

Pludselig begyndte folk at komme mod os, og jeg vidste at det nu var slut. Men i det mindste ville Harry ikke gå i døden alene. Mig og Alyssa ville være der. Ville vi mon så blive engle? Hvad i alverden var det for nogle tanker jeg havde?!

BANG! BANG! BANG! BANG!

Vores modstandere faldt pludselig til jorden, med blodet springende ud af ryggen og brystet, og bag dem kom.... Jeg gispede og stirrede på de mænd der kom gående ned mod os, og jeg rejste mig op. Med rystende stemme begyndte jeg at snakke:

"I kom."

Clive nikkede, med et lille smil på læben.

"Selvfølgelig gjorde vi det," sagde han, men fik så øje på Harry og stirrede.

"Hjælp os," min stemme var grådkvalt, og jeg rystede over hele kroppen. "Kan i ikke redde Harry? Han er ved at dø. Hjælp ham. Vær sød at hjælpe ham."

Clive stirrede på mig i et par sekunder, men gav så tegn til en af sine mænd. Han gik hen og tog Harry op, og begyndte at gå væk med hurtige skridt. Alyssa sprang op, og løb efter manden, men jeg greb fat om hende med begge arme og holdt hende fast.

Jeg vidste at de tog ham med tilbage til hovedkvarteret, og at de ville prøve at redde ham. Det var nok bare ikke gået helt op for Alyssa endnu. Det kunne jeg også godt forstå. Hun havde brug for ham.. Og det havde jeg også.

"Han klarer den," hviskede jeg i hendes øre, imens jeg knugede hende ind til mig. "Og nu vinder vi det her for ham."

Alyssa nikkede, rev sig løs fra mit greb, og stilte sig hen til rækken af mænd. Hun begyndte at fumle med sin pistol, og jeg gik hurtigt hen på siden af hende. Samme gamle Alyssa.

Clive rækte os hver en ny pistol, og jeg tog imod den selvom jeg ikke havde brug for en ny. Det eneste jeg tænkte på var at nu skulle verden befries. Og vi skulle leve når det her var slut. Lige meget hvad.

Harry skulle nok overleve, og så længe at Liam, Zayn, Niall, Sam og Alyssa også klarede den, og at vi ville finde Emily, så kunne jeg godt klare mig igennem det her.

***

Zayns synsvinkel:

"Liam," jeg hviskede hans navn og faldt på knæ foran ham. Han sad sammenkrøbet op af træstubben, og jeg så bekymret på ham.

Han fór sammen da han hørte mig sige hans navn. Så stirrede han på mig, og brød så sammen i gråd. Tårerne stryetde ned af kinderne på ham, og han hulkede højlydt.

Jeg bevægede mig hen til ham, og lagde min hånd på hans skulder. "Hvad sker der?"

Han rystede over hele kroppen, og da han så mig i øjnene var hans øjne helt blodsprængte af tårer. Det smertede mig at se ham sådan, men jeg lod ham tænke før han svarede mig. Jeg ville ikke skynde på ham, når han var i den tilstand.

"Hun.." hans stemme var helt grådkvalt, og jeg kunne høre hvor forfærdelig trist han var. "Hun er dø-ød.. Lederen.. slo-slog hende ihjel."

Jeg så forvirret på ham, og rystede på hovedet.

"Hvem er død?" spurgte jeg, og prøvede ikke at lade panikken komme frem i mig. Godt nok vidste jeg ikke hvad han snakkede om, men når han var trist over, at nogen var død, i den verden vi befandt os i, så måtte det virkelig være alvorligt.

"Emily."

Det ramte mig som et lynnedslag, da han sagde hendes navn, og jeg stirrede på ham. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg gispede efter luft, imens jeg mærkede hvor meget mine tanker gik i oprør. Jeg gik simpelthen i panik.

"Du lyver!" jeg kom til at sige det lidt højere end det egentlig var meningen, men jeg var bare så fortvivlet. "Fortæl mig at det ikke passer, Liam!"

"Han sagde det til mig," hulkede han, og gemte ansigtet mellem knæene. "Han torturerede hende."

Jeg mærkede tårerne presse sig på, og jeg stirrede bare på ham. Emilys ansigt formede sig i mit hoved, og jeg rystede på hovedet om og om igen.

"Nej.." min stemme rystede.

"Hun kaldte os sine brødre," hviskede Liam, og min verden brød fuldstændig sammen. Så skreg jeg i vrede og sank sammen på jorden tudbrølende. Det var ikke modent på nogen måde, det vidste jeg godt, men jeg var også ligeglad. I mit hoved brændte hele verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...