Kold krig - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2013
  • Opdateret: 28 jun. 2013
  • Status: Færdig
Min første fanfiction om 1D på Movellas.
Da tredje verdenskrig bryder ud midt i íngenting, og verden langsomt bryder sammen, må folk nød til at søge ly. Harry, Louis, Niall, Liam og Zayn må skjule sig i gaderne som så mange andre, og bliver budt velkommen ind i nogle pigers skjulested. Kan de mon tilpasse sig hinanden? Og hvordan skal de overhovedet overleve i det kolde mareridt de står i?

15Likes
96Kommentarer
1415Visninger
AA

15. Den sidste gruppe

Harrys synsvinkel:

Vi havde for nyligt fundet en gammel computer, eller Clive havde. Den havde lagt lige uden for broen. Vi regnede med at nogen havde tabt den i det beskidte græs i et forsøg på at flygte, men til vores held virkede den stadig. Vi fik formået at oplade den en smule, ved at sætte stød til den, og da den endelig tændte, stod alle i kø til at få skærmen at se.

Det var nu længe siden at vi havde set en tændt computer. En gang havde jeg brugt meget tid foran sådan en, så med det samme at jeg så den blå skærm med ordene; "Vent venligst" kom jeg til at smile.

Clive gik straks i gang med at arbejde med den, og undersøge den, indtil hver detalje. Men det havde han ikke behøvet for det eneste der betød noget var en video der lå på skrivebordet.

Den var navngivet; "Åben."

I starten virkede det bare underligt, men langsomt fattede vi at den video var tiltænkt os. Der lå nemlig ikke andet på hele computeren, andet end lige den video.

"Du skal dobbeltklikke," sagde Niall, imens Clive stod og funderede over det.

"Ja, det ved jeg godt," sagde han lettere irriteret.

Niall forstod en hentydning og trådte tilbage med det samme. Alyssa kyssede mig netop på kinden, og jeg smilede til hende, imens hun sendte mig et frækt smil. Den pige..

"Sådan," sagde Clive pludselig, og vi vendte hovederne mod skærmen. Videoen loadede.

Vi kæmpede for at komme til at se, men det endte da også med at de fleste af os kunne se. Ellers var der også mange der lyttede med.

Pludselig startede videoen, og det forestillede en mand der sad på en stol. Han havde helt sort hår, som var meget kort og på en eller anden måde ulækkert. Jeg kunne ikke forklare hvorfor. Hans øjne var grå, og så næsten helt udtryksløse ud. Han havde skægstubbe som optrådte i forskelig længde, og han havde overraskende pænt tøj på.

Han smilede et skævt smil, og vinkede til os gennem skærmen. Så rettede han sig op, og viste os en pistol han havde i hånden.

"Så fandt jeg endelig den sidste gruppe," sagde han, og det løb mig koldt ned af ryggen. Han vidste hvor vi var. "Og det var også på tide. Jeg har ledt meget efter jer. Men jeg havde aldrig forestillet mig at i befandt jer et sted under broen. Derfor har jeg efterladt den her til jer foran broen. Og nu har i fundet den."

Clive kiggede rundt på os, imens manden holdt en pause.

"Jeg ved at i ikke kun består af voksne mennesker som de andre grupper," fortsatte han, og jeg lagde mærke til at Liam instinktivt lagde hånden på Emilys skulder. "Der er også små piger. Fire, eller måske kun tre. Jeg ved hvad der er sket med den sidste."

Sam stirrede vredt på skærmen.

"Men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget der ikke behøves," sagde han, stadig smilende. "Jeg synes bare at vi skal få afgjort det her. Jeg vil vente ude ved marken hver dag når solen er på vej ned, sammen med mine tropper. I må selv bestemme hvilken dag i kommer og kæmper det endelige slag. Hver dag i ikke kommer, vil noget blive taget fra jer. Vælg selv."

Videoen sluttede, og vi stirrede på hinanden.

Jeg lagde med det samme armen om Alyssa, og hun stirrede bare på skærmen. Louis stod allerede henne ved siden af mig, men gjorde og sagde ingenting.

"Vi overgiver os ikke!" råbte Clive vredt. "Vi gør ikke!"

Jeg så ned i gulvet, og jeg vidste at de andre nok var lige så fortvivlede som jeg var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...