Runaway boy - Jason McCann (14+)



Jason løb hjemmefra, da han var i alderen af 16 år. Siden der er der gået to år med piger, sex og forbrydelse. Han har ingen penge, så han må stjæle for at overleve, hvilket gør ham til en forbryder. Men piger tænder på badboys som bliver jagtet af politiet, så det er jo et plus for Jason. Han flygter fra by til by, og han stopper ikke, for hans liv er fedt, syntes han selv. Men hvad sker der, når han bryder ind i det forkerte hus, hvor ejerne ikke vil lade ham gå, før han lover dem at tage hjem igen? Falder han for ejernes rige datter, og vil han udnytte hende eller forelske sig? Følg med og se hvad der sker.

15Likes
11Kommentarer
1018Visninger
AA

2. Jason McCann the runaway boy.

"Så, hvor længe bliver du i byen?", spurgte den gudskønne blondine mig.

Jeg stod og tog tøj på efter en fantastisk nat med en pige, som var blondine. Det var det eneste, som jeg vidste omkring hende. Navn? sikkert noget med R. Jeg kiggede ud af øjenkrogen på hende, og hun så sku dejlig ud, da hun lå der halvnøgen med sin dyne.

"Jeg smutter til den næste, så snart jeg kan", forklarede jeg hende.

Et lille suk kom ud af hendes læber, da jeg sagde det. Men hun vidste det. Jeg blev aldrig i en by, jeg var "runaway boy", jeg løb væk. Når jeg kom til en by, fandt jeg den smukkeste rige pige og kastede min enorme charme på hende, og så var min gratisk overnatning hjemme, samt en fantastisk nat. Smart ikke? Så behøvede jeg ikke betale for hotel med penge, som jeg ikke havde.

Smukke rige piger var dem, som holdte mig i gang. Hvis de ikke var der, havde jeg ikke en fornøjelse eller et sted af bo.

"Åhh, Jason McCann", sagde hun stønnende, mens jeg stod og tog tøj på foran hende.

Jeg drejede mit hoved lidt og gav hende et skævt smil, som fik hende til at flippe ud indeni, ligesom alle andre piger. Det var sku livet, det her. Jeg savnede slet ikke mine forældre eller min søster længere. Da jeg stak af var det hårdt den første uge, men så faldt alting på plads, da jeg fandt min metode. Mit liv var bedre end aldrig før.

"Jeg må gå inden det bliver helt lyst, så politiet ikke få nemt at finde mig", sagde jeg og kiggede ud af vinduet, hvor solen var ved at stå op.

Det var det værste ved at være mig. Politiet kunne ikke lade mig være. Klager fra de mange pigers forældre, tyveri for at stjæle penge til mad, drikke og tøj, fik politiets opmærksomhed på mig. Men det var mest mine forældre, som havde den største grund. De var bekymret, meget. Aftnen før jeg stak af, havde vi det største skænderi, hvor jeg smadrede en masse ting, og jeg truede med at stikke af, men de troede mig ikke. Ha, da jeg så var væk dagen efter, ringede de med det samme til politiet. Men ingen kan fange Jason McCann, jeg er simpelthen for god. Politiet har godt nok være tæt på at fange mig, og jeg har også skulle løbe en del, men i sidste ende vandt jeg.

"Åhh, du er sådan en slem dreng", sagde hun sukkede.

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt for mig selv, da hun sagde det. Det var sjovt, for jeg havde altid været en slem dreng. Jeg var flabet over for alle, især lærerne. Jeg fik bundkarakter i alle mine fag, og mine venner var nogle som røg hash, hvilket gjorde, at jeg også røg det. Det var morsomt, for mine forældre og min søster var faktisk nogle ordentlig mennesker. Mine forældre havde penge, men alligevel valgte jeg at stikke af og stjæle. Det var meget bedre.

"Men du burde kravle ud af vinduet, hvis mine forældre ser dig, er du færdig", advarede hun mig om.

Jeg nikkede svagt til hende. Det med at kravle ud af vinduet var jeg alt for god til. Jeg vendte mig om til hende, så jeg kunne se hendes kønne ansigt en sidste gang. Hun var endnu en pige, som jeg aldrig ville se i mit liv igen. One night stands var noget jeg levede af, og pigerne vidste det, så det var jo ikke ondt, når de selv gik ind til det.

"Tak for overnatning", sagde jeg og smilede skævt til hende.

Hun grinede lidt, så man kunne se hendes perfekte hvide tænder. Det var så tydelig, at hun var rig. Hun havde fået behandlet alt på sin krop. Det var præcis sådan nogle typer, jeg gik efter, når natten faldt på, så jeg var sikker på, at jeg kom til et rigt hus.

Jeg tog min taske op på ryggen, hvor der lå 2000 kroner i. De penge havde jeg stjålet fra hendes forældre, mens alle sov. Jeg skulle jo have penge til overlevelse, så hvorfor ikke tage fra de rige? Jeg kunne ikke tage fra butikker, da det var alt for risikabelt, så jeg stjal fra mine offers stenrige forældre.

"Ses vi nogensinde igen?", spurgte hun mig, da hun satte sig op i sengen. Hun havde dynen rundt om hendes nøgnekrop.

Jeg gik over til vinduet og åbnede det, men lige inden jeg gravede ud kigge jeg på hende. Hendes håbløse blik fik mig til at smile stort.

"Jeg er Jason McCann, du kender mig", med de vise ord hoppede jeg ud af vinduet, heldigt for mig lå hendes værelse i stueetagen. Jeg hoppede direkte ud på noget blødt græs, som tilhørte en kæmpe græsplæne - en have.

Jeg gad godt at se hendes fjæs nu, hun så sikkert skuffet ud, ligesom de alle gjorde. Men jeg kunne ikke komme tilbage til hende, hun havde intet, som jeg kunne komme tilbage til. Jeg var en som stak af, jeg måtte ikke være et sted af gangen, ellers ville jeg blive fanget på et tidspunkt. Det havde jeg tænkt tit over, altså hvad der ville ske, hvis jeg faktisk blev fanget. Jeg havde gjort nogle slemme ting, og jeg ville ryge direkte i fængsel, hvis politiet fangede mig. Jeg havde aldrig været bange for at blive fanget, da jeg bare troede, at jeg kom direkte hjem til min perfekte familie, men så kom jeg på andre tanker...Jeg ville jo ryge direkte i fængsel, og derfor miste min kæmpe chance for det perfekte liv. Jeg elskede at flygte. Jeg elskede at komme til de forskellige små byer, hvor det strømmede med søde piger, der havde stenrige forældre. Jeg elskede at stjæle, jeg ved faktisk ikke hvorfor, men jeg elskede faren i det, og den kæmpe risk. Jeg elskede bare mit liv, og jeg savnede på ingen måde det gamle.

Jeg gik inde i en lille skov, som lå tæt på hende blondines hus. Det var bedst for mig at gå i en skov, da det var svært at finde mig her. Jeg lignede faktisk en vagabond, når jeg gik der midt i ingenting, mens jeg så forvirret ud. Med min taske på ryggen og mit gamle tøj, kunne folk også tro, at jeg var hjemløs. Hmm. Jeg måtte have noget nyt tøj, og nu da jeg havde pengene til det, kunne jeg ligeså godt prøve at være med på moden igen. Det var farligt at tage ind til byen, hvor det strømmede med folk, der vidste hvem jeg var. Jeg var godt nok ikke så eftersøgt i USA, så det var ikke så tit, at folk vidste hvem jeg var, det var for det meste kun unge piger på min egen alder.

Jeg kom til udkanten af skoven, og derfra kunne jeg se en lille by fremme, hvor der var butikker. Jeg gik med store skridt mod byen, men jeg passede selvfølgelig på, for politiet kunne være hvor som helst. Jeg havde mange gange bare gået i mine egne tanker og pludselig kom politiet ud af det blå, så jeg skulle løbe. Oh, hvor jeg løbet meget i de 2 år. Jeg har skabt meget uro og kaos i de mange byer, og de mange mennesker, som jeg har løbet ind i, ville nok aldrig glemme mit ansigt. Hvor kunne det egentlig være fedt, hvis jeg blev en legende i fremtiden. Jason McCann - forbryder. Men hvis det skulle ske, så skulle jeg dræbe nogen, og ja, det gjorde jeg kun, hvis det blev nødvendigt. Men jeg havde ingenting at dræbe med, så det var noget af et problem. Jeg slog langsomt den tanke væk og kiggede mig godt omkring. Jeg gik på en stor mark, som var længere end jeg havde forventet, men byen lå ikke så langt væk.

Pludselig hørte jeg en lyd, som jeg havde hørt alt for meget - en politibil. Jeg kiggede skabt til min højre side, og på den vej, som ikke var specielt langt væk kørte der en politi bil, som havde en skrigende lyd. Jeg måtte ikke skabe alt for meget opmærksomhed, for ellers vil de komme efter mig. Jeg vendte mig om, så jeg havde udsigt til marken, der bare forsatte i flere kilometer. Jeg måtte droppe shoppingturen og vandre videre til den næste by. Nu når politiet var her, var det alt for risikabelt, og det skulle jeg passe på. Jeg skulle ikke tage alt for mange chancer.

Jeg gik mod solen, som var ved at stå op. Hmm. Hvor var jeg egentlig sulten, men jeg måtte vente til den næste by, som sikkert også var så lille, at den ikke havde et navn. Men det var det fedeste. Det var de små ubetydelige byer. Ikke nogen New York eller Las Vegas, det var alt for risikabelt, da politiet var over alt der. Her i de små landsbyer, var der kun noget, som hed landsbybetjent, og engang imellem kom der en patruljevogn og tjekkede om alt var okay. Det var dem, som jeg skulle frygte.

Jeg tænkte tit over, hvor længe jeg ville gøre det her. Hvor langt tid der ville gå, før jeg blev stoppet. Forhåbentlig ville jeg aldrig stoppe. Bare piger, one night stand og penge fra rige mennesker, mens jeg fik en oplevelse for livet, gjorde at jeg aldrig ville stoppe. Men hvornår ville politiet stoppe? Havde de ikke vigtigere sager at opklare, eller var en dreng, som stak af hjemmefra virkelig større end så meget andet?

Det kunne være, at jeg fandt ud af det en dag. Men indtil den dag, måtte jeg bare nye mit liv, som det var nu.

Jason McCann kunne ikke stoppes.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...