They don't know about us. (1D) ∞ 13+

Stella forlader sine venner i tre måneder, for at tage ned til hendes døende far i Canada. Da hun vender tilbage, er det hele vendt på hovedet. Harry og Taylor skulle efter sigende være i et forhold, men hvad sker der, når Stella pludselig falder for sin bedsteven – Harry? At være forelsket er noget af det bedste, men når Harry og Stella skal skjule sit forhold for hele verden, inklusive deres fire bedstevenner, vil det så gå? Eller vil alle hemmelighederne ødelægge det hele? En anden forelskelse bliver pludselig blandet ind i det hele, Stellas fars situation bliver forværret og det bliver pludselig alt for uoverskueligt for Stella. Hendes verden falder fra hinanden, og når det virkelig gælder, vil Harrys så være der til at samle hende op, eller vil han svigte hende igen?

35Likes
58Kommentarer
2499Visninger
AA

9. 7. Love is like a flame, it burns you when it's hot.

 

Love is like a flame

It burns you when it's hot

Love hurts, ooh ooh love hurts

 

Nazareth – Love hurts

 

Harrys synsvinkel:

 

Jeg rejste mig hurtigt op i sofaen, da hoveddøren blev åbnet.

Det måtte være Zayn. Jeg trådte ud i den åbne gang, for at møde et par hårde øjne.

”Zayn for helvede.” Jeg tog mig til hovedet og sukkede tungt. Zayn gik forbi mig med retning mod mit værelse. ”Kom.” Han sendte mig et svagt smil, der gjorde mig lidt mere beroliget. På vej hen til værelset, blev vi stoppet op af Stella. ”Hej Zayn.” Hun gav ham et langtrukkent kram, og smilede sødt til ham. Hun havde både hue og jakke på, og hendes vanter i den ene hånd. ”Hvor skal du hen?” Hun trådte hen mod mig og smilede, så hendes kønne ansigt blev endnu kønnere.

 

Det burde nærmest være umuligt. ”Hen til Nialler.” Hun lagde armene om halsen på mig, og gav mig et tæt knus. Jeg lagde mine arme på hendes lænd, da hun trak sig væk. ”Hvornår kommer du hjem?” Hun kiggede smilende på mig. ”Jeg ved det ikke helt, måske sover jeg der.” Jeg rynkede på panden, så mine øjenbryn blev trukket sammen. ”Bliver det så sent?” mumlede jeg utilfreds. Hun grinede over min tydelig jalousi. ”Ja, Harry. Det gør det nok.” Hun trak sig væk fra mig, og sagde farvel til os begge igen.

 

”Harry.” Zayn kiggede strengt på mig og gjorde et kast med hovedet, hen mod mit værelse. Jeg sukkede tungt, og travede hen til min seng.

”Jeg ved det godt Zayn, jeg tænker mig bare ikke om..” startede jeg ud. ”.. vi hyggede os bare og det faldt mig slet ikke ind, at pressen ville se det.” Zayn rystede på hovedet. ”Det er egentlig ikke det jeg vil tale med dig om.” Jeg kiggede uforstående på ham. ”Jeg overreagerede måske lidt. Stella fjoller altid sådan rundt med os drenge, men det så på en måde bare.. mere intimt ud. I er jo så flirtende begge to.” Zayn kiggede undskyldende på mig, og fortsatte: ”Du bliver nødt til at svare fuldstændig ærligt lige nu. Er du vild med hende Harry?” Zayn bed sig nervøst i læben.

Jeg kiggede hurtigt over på ham, og tænkte mig grundigt om.

”Hvad?” Flot svar, Harry. Super.

Skulle jeg fortælle ham det?

Måske burde jeg, han var trods alt én af mine 4 bedste venner.

”Du hørte mig godt Harry.”

Men på den anden side, ville det bare gøre sagen så meget mere kompliceret.

”Selvfølgelig er jeg ikke vild med Stella, helt ærligt Zayn.”

Jeg hævede øjenbrynene og kiggede beskyldende på ham.

Han kneb øjnene sammen, og kiggede lidt på mig.

”Okay så,” mumlede han. Selvom jeg faktisk havde været rimelig overbevisende, så det ud som om, at Zayn stadig var en smule mistænksom. Men sådan var det, når han kendte mig så godt. Det havde jeg efterhånden vænnet mig til.

Jeg grinede stort, da han hans læber formede det præcis samme ord som mine:

 

”Fifa.”

 

 

 

Stellas synsvinkel:

 

Jeg smilede stort da Harrys navn poppede op på min skærm.

 

I know babe, I just.. miss you already. xx’

 

Jeg kunne lige forestille mig, hvordan han sad og bed sig nervøst i læben lige nu. Det lignede ham ikke at sende sådan nogle beskeder.

 

I miss you too Harry. I’ll se you tomorrow, I promise. Okay? x’

 

Jeg kunne ikke holde mit smil inde. Harry savnede mig. Sådan rigtig savnede mig. Der var kun gået nogle få timer og han skrev allerede. Der plejede som regel at gå et par dage, før jeg fik en sød lille besked om, hvor meget han savnede mig.

 

”Uuuuuh.” Niall kom gående ind i rummet, med et par tekrus. Han kiggede smilende på mig. ”Someone’s in loooooooove.” Han trak ordet ’love’ ud på en drillende måde. Jeg kiggede fnisende op på ham. ”Nej,” løj jeg. Han satte sig ved siden af mig, og hævede øjenbrynene en smule. ”Aha, og den vil du have jeg skal tro på?” Jeg nikkede ihærdigt. ”Du er verdens dårligste løgner, du ved du ikke kan skjule det Stella. Spyt ud.” Jeg sukkede opgivende, og slog ud med armene. ”Hvad vil du have, at jeg skal sige?” Han kiggede bebrejdende på mig. ”Jeg vil have, at du indrømmer det,” sukkede han. ”Jeg vil have, at du fortæller mig, hvor dejlig han er. Hvordan han er,” Niall talte på den ene finger. ”Hvordan han ser ud,” den anden finger. ”Hvem han er,” den tredje finger. ”Hvor gammel han er,” den femte finger. ”Hvor han ko..” ”- okay, okay. Jeg har forstået det,” sukkede jeg. Niall kiggede spændt på mig, og viftede med armene. ”Kom så i gang.” Jeg vendte øjne af ham, og kørte hånden gennem mit hår. ”Han er.. virkelig dejlig,” sukkede jeg og gemte mit ansigt i mine hænder. Niall rykkede sig hen til mig. ”Aww baby, er du bare helt skudt i ham eller hvad?” Jeg kiggede op på Niall, og nikkede. Det var jeg faktisk. Det var på tide, at jeg indrømmede det for mig selv. Hans beskeder fik mig til at smile, jeg tænkte hele tiden på ham, jeg forestillede mig situationer med os og jeg havde endda drømt om ham, et hav af gange. Han lagde hovedet på skrå, og kiggede blidt på mig. ”Du har ikke fortalt ham det?” han kneb øjnene spørgende sammen. Jeg rystede mut på hovedet. Selvfølgelig havde jeg ikke det. Niall rykkede sig tilbage i sofaen, og slog med begge hænder på hans lår. Jeg lagde mit hoved i hans skød, og kiggede op på ham. ”Du ved godt, at det ikke nytter noget at være bange. Du bliver bare nødt til at springe ud i det.” Han tog min hånd og klemte den. Han vidste, at jeg blev bange. Han vidste, at jeg blev usikker. Han vidste, at jeg ikke havde sagt noget. Jeg kiggede ham beslutsomt i øjnene. Han måtte vide det. Som min bedsteven, fortjente han at vide det. Han ville blive såret, hvis han fandt ud af, at jeg ikke havde fortalt ham det. ”Det er Harry.” Min stemme var ikke mere end en hvisken, men jeg vidste, at han havde hørt det. Hans øjne blev straks fyldt med bekymring og han strøg mig hurtigt over håret. ”Stella,” mumlede han svagt. ”Er du sikker på, at du er forelsket i ham?” Jeg kiggede irriteret på ham. ”Hvad mener du med om jeg er sikker?” Han havde da selv set, hvor hårdt ramt jeg var. ”Jeg mener bare, at du altid har kendt ham. Måske er du bare glad for, at se ham igen?” Han holdte en pause, og kiggede bekymret på mig. ”Du er jo lige kommet hjem igen, det kan være..” ”- Niall.” Jeg afbrød ham, denne gang med en noget mere beslutsom stemme. ”Det har hele tiden været ham.” Jeg søgte efter ordene. Nu hvor jeg skulle, havde jeg svært ved at forklare mig. ”Det var fordi han kyssede Taylor,” udbrød jeg pludselig. ”Hvad?” mumlede han forvirret. ”Liam har garanteret fortalt dig om episoden på Starbucks. Det var derfor du skrev til mig. Det var derfor at du ville have mig herover. Du blev bekymret.” Selvom det ikke havde været et spørgsmål, nikkede han bekræftende. ”Harry kyssede hende, lige for øjnene af mig.” Niall strøg mig ned ad kinden. ”Stella, han ved jo ikke at du e..” ”- nej Niall, det er noget pis. Han flirter ubetinget med mig, og jeg har set den måde han kigger på mig på. Der er noget. Ét eller andet. Jeg ved det Niall. Den måde han opfører sig på er.. anderledes.” Han sukkede højlydt. ”Det var også derfor, at det ramte mig så hårdt. På Starbucks. Jeg fik præcis den samme følelse, som da han svigtede mig sidst.” Niall lagde hovedet på skrå, og så sørgmodigt på mig. ”Han var der slet ikke for mig, da min far havde det værst,” hviskede jeg. ”Da jeg havde allermest brug for ham, forsvandt han.” Niall nikkede bekræftende. ”Han var så ked af det bagefter Stella. Jeg ved godt, at det ikke er nogen undskyldning, men det var han. Han blev også selv ramt af det. Din far betyder alt for os, det ved du.” Jeg snøftede forsigtigt op, da han tørrede tårerne af mine kinder. ”Jeg ved det godt, Niall. Jeg blev bare så ked af det,” mumlede jeg. Niall hev mig længere op, så jeg sad på hans skød. Jeg støttede mit hoved mod hans bryst. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre,” mumlede jeg fortvivlet. Han kørte sine hænder op og ned ad min ryg, og kyssede mig en enkelt gang i håret. ”Du skal fortælle ham det, det er dét du skal.” Jeg vendte hurtigt mit hoved op mod hans. ”Du er jo sindssyg.” Han grinede kort, og lagde sin pande mod min. ”Stella.” Hans øjne gennemborede mine. ”Det bliver du nødt til.” Jeg rystede svagt på hovedet. ”Det er det der sker hver gang Niall. Han finder en pige, de har det pisse skægt, og når hun så tilstår og fortæller ham, hvordan hun har det, så vender han ryggen til. Han kan ikke klare det. Det er for bindende. Det vil jeg ikke kunne holde ud. Jeg vil ikke kunne holde ud, at få en masse falske forhåbninger. Om han vil det eller ej, så kommer han til at såre mig. Hvis jeg fortæller det, vil han smadre mine forhåbninger, og hvis jeg ikke fortæller ham det, så bliver jeg såret alligevel.” Niall kiggede forbløffet på mig. ”Hvad nu hvis, han faktisk også har følelser for dig?” Jeg kiggede irriteret på ham. ”Du forstår det ikke,” mumlede jeg frustreret. ”Så forklar mig det.” Han stemme var blid og forstående. ”Hvis jeg fortæller ham det og han har de samme følelser for mig, skubber han mig væk. Det er det han gør. Hvis en pige kommer for tæt på, så skubber han hende væk. Og hvis han ikke føler det samme..” ”.. så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, Niall.” Mit toneleje ændrede sig i takt med sætning og da den var afsluttet, var min stemme kun en hvisken. ”Er du bange for, at han skubber dig væk, fordi du kommer for tæt på ham?” Jeg nikkede kort. ”Stella.” Han ansigt lyste op i et smil. ”Du kan ikke komme tættere på Harry, end du er nu. Du er hans bedsteveninde. Han elsker dig.” Jeg åbnede munden, men lukkede den igen. Så tog jeg mod til mig. ”Ja han gør, det ved jeg godt. Men som bedsteveninde, intet andet.” Niall hævede sine øjenbryn, og så resolut på mig.

”Det ved du jo ikke, for du kender ikke til sandheden.”

”Hvad nu, hvis jeg ikke har lyst til, at kende sandheden?”

”Hvorfor, vil du ikke det?”

”Fordi Niall, at sandheden gør ondt.”

 

 

Harrys synsvinkel:

 

Før i tiden, når jeg spurgte Niall om hvad ham og Stella havde lavet, ville han svare noget á la dette: ”Vi snakkede bare. Hyggede, puttede, nussede. Du ved, det sædvanlige.”

Jeg havde aldrig forstået konceptet i, at nusse med en anden, uden at der var mere i det. Hvorfor nusse med én, hvis man ikke fik sex? Niall ville ryste på hovedet af mig, og belære mig om, hvordan et rigtigt venne-forhold skulle fungere. ”Vi kan lave alt sammen. Jeg kan snakke med hende om alt, for hun lytter altid. Vi kan nusse hinanden, se tude-film sammen. Alting. Jeg hjælper hende, og hun hjælper mig. Sådan er det bare.”

 

Jeg ville have grinet af ham og sige, at det var tøset. Men ikke længere. Nu var det præcis det jeg ønskede. Jeg ønskede, at jeg kunne gøre alle de ting med Stella. At det var mig der have ligget hele dagen, og nusset med hende. Der var sket noget. Der var noget der var anderledes. Hun havde taget afstand fra mig. I to hele dage, havde hun næsten ikke sagt ét eneste ord til mig og jeg var ved at blive sindssyg.

 

Jeg hældte det varme vand over i koppen, og gik ind i stuen. ”Vær så artig.” Hun smilede svagt til mig som tak, og kiggede tilbage på hendes mobil. Jeg satte mig ved siden af hende, og vendte mit hoved mod fjernsynet. Hun rakte ud efter teen og i det hun lænede sig tilbage, rykkede hun sig længere væk fra mig. Det var diskret, men jeg så det godt. Jeg kiggede hurtigt over på hende. ”Der er The Mentalist i fjernsynet!” Hun nikkede svagt, og sendte mig endnu engang et lille smil. Jeg åndede tungt ud, frustreret over hendes manglende svar og vendte hovedet mod fjernsynet igen. Hvis hun ikke engang var oppe at køre over, at der var ’The Mentalist’, så var der seriøst noget galt. Jeg lænede mig tilbage mod sofaens ryg, og smed mine ben op på sofaen. Da de snittede Stellas, trak hun forskrækket sine ben til sig. ”Hvad sker der?” spurgte jeg irriteret. Hun kiggede uforstående på mig. ”Hvorfor tager du afstand til mig?” Hun kiggede mærkeligt på mig, og svarede: ”Jeg ved ikke hvad du snakker om, Harry.” Så rejste hun sig hurtigt op, og gik ned mod ”hendes” værelse. Gæsteværelset var jo faktisk hendes, eftersom hun praktisktalt boede her.

 

Jeg sukkede irriteret. Det havde helt klart noget med Niall at gøre. Jeg rystede langsomt på hovedet, da en foruroligende tanke havde banet sig vej, ind i det: Hvad nu hvis hun havde kysset med Niall?

 

Jeg slog hurtigt tanken ud af mit hoved. De var bedste venner, der ville aldrig opstå noget mellem dem. Men på den anden side, var der jo opstået.. noget, et eller andet, mellem Stella og jeg. Lyden af en dør der blev lukket, fik mig til at fare op.

 

Jeg rejste mig hurtigt op af sofaen, og gik med faste skridt ned af gangen. ”Stella?” Jeg bankede forsigtigt på hendes dør. Intet svar. Jeg lænede mig forsigtigt op ad døren. ”Stella,” mumlede jeg hæst. ”Åben døren.” Forsigtige skridt kunne høres på den anden side af døren. Hun åbnede døren på klem, og stillede sig i døråbningen. Jeg prøvede at fange hendes blik, men det var ret umuligt, da hendes blik var fæstnet mod jorden. ”Jeg bliver nødt til at tale med dig,” mumlede jeg. Hun kiggede mig usikkert i øjnene, og bed sig forsigtigt i læben. Så flyttede hun sig og gav et lille nik med hovedet, hvilket indikerede at jeg godt måtte gå ind. I fire hurtige skrid var jeg henne ved sengen, hvor jeg forsigtigt satte ned, og lænede min ryg op ad væggen. Hun satte sig i den anden ende af sengen, og trak dynen over sine ben. Vi sad der i noget der føltes som uendeligheder, men til sidst fik jeg taget mig sammen. Jeg kravlede hen til hende, satte mig lige ved siden af hende og tog hendes hænder i mine. Hun trak dem hurtigt til sig. ”Stella,” sukkede jeg tungt. ”Stop med det der.” Hun kiggede trodsigt på mig. ”Med hvad?” Jeg himlede med øjnene. ”Det ved du sgu da godt.” ”Nej jeg gør ej.” Hendes stemme hævede sig. ”For fanden Stella! Det har stået på de sidste to dage, og jeg er ved at blive syg i låget af det!” Mine øjne borede sig ind i hendes, der lyste med vrede. ”Du fatter ikke en skid Harry! Så lad være med det der,” råbte hun arrigt, da jeg tog fat i hendes hånd igen. ”Nej, det har du så sandelig ret i. Jeg fatter ikke hvorfor du har taget afstand til mig. ” Hun rejste sig hurtigt op. ”Jeg gider ikke, at snakke om det. Okay?” Min krop reagerede hurtigere end min hjerne, da hun nærmede sig døren, og før jeg vidste af det, havde jeg rejst mig op og taget fat i hendes arm. Jeg trak hende tæt ind til mig. ”Stop,” hviskede jeg svagt. Hun kiggede forvirret op på mig. ”Jeg ved hvordan du har det. Jeg kan mærke det, okay?” Min stemme var stadig en hvisken. Hun sænkede sit blik mod jorden. Jeg placerede en finger under hendes hage og løftede hendes ansigt op mod mit, så hun var tvunget til at se på mig. Vi stod så tæt, at jeg kunne mærke hendes ånde mod min hud. Det sendte adskillelige kuldegysninger ind over mig. ”Du kan få mig til at blive rasende og pisse sur, men du kan også gøre mig glad som bare fanden. Du kan tænde mig helt vildt, og..” Jeg bed mig i læben og prøvede forgæves at fastholde mit blik mod hendes øjne. Af én eller anden grund, søgte det hele tiden hen mod hendes læber. Hun kiggede forvirret på mig, da jeg havde afbrudt mig selv og placerede sine hænder på min mave. ”Harry, hvad er det du prøver at sige?” Det var hendes stemme der gjorde udfaldet. Det var en svag hvisken, men jeg kunne stadig høre hvad den var fyldt med.

 

Længsel.

 

Længsel efter mig.

 

Jeg lænede mig ned mod hende, og greb fat om hendes hofter. Der var ikke et bedre tidspunkt end nu. Ingen var her til, at forstyrre os.

Jeg lænede mig ned mod hende, og lod vore læber snitte hinanden. Jeg trak hende tættere på mig og kunne mærke, at hun lænede sig tættere mod mig, og lagde armene om min nakke. Lige da jeg skulle til at kysse hende, fjernede hun sig fra mig. Hurtigere, end jeg kunne nå at opfange. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og kiggede forvirret på hende. Hun bed sig i læben, og kiggede usikkert på mig. ”Jeg kan ikke Harry,” hviskede hun. Jeg tog fat om hendes ansigt med den ene hånd, og kørte den anden hånd gennem hendes hår. Jeg skulle til at hviske nogle beroligende ord til hende, men lukkede munden igen, da hun rystede ivrigt på hovedet. Hun lukkede øjnene fast i, og skubbede sig ud af mit greb. Tankerne fløj rundt i mit hoved, jeg kunne slet ikke forstå hvad det var, der skete. ”Stella?” Hun rystede svagt på hovedet og da sollyset fandt vej hen til hendes ansigt, gik det op for mig, at hun græd. Jeg var hurtigt helt henne ved hende igen. Jeg tørrede forsigtigt de få tårer der havde banet sig vej ned af hendes kinder, væk. ”Kig på mig.” Hun åbnede forsigtigt øjnene. ”Er det mig der har tolket det her fuldstændig forkert?” hviskede jeg. Hun kiggede forvirret på mig. Jeg lagde min pande mod hendes, og bed mig hårdt i læben da hun lukkede øjnene i. ”Vil du slet ikke det her?” hviskede jeg hæst. Hun åbnede sine øjne og kiggede på mig, med et trist blik i dem. Så rystede hun svagt på hovedet. Meget svagt. Og lige i det hun gjorde dét, var det som om, at noget inden i mig gik i stykker. Jeg kiggede ned på hende, med et såret blik i øjnene. ”Fint.” Jeg trådte et skridt til side. ”Det må jeg jo så acceptere,” mumlede jeg og fandt min vej ud af døren.

Jeg rystede svagt på hovedet af mig selv. Det var lige præcis det her, jeg altid havde undgået. Jeg undgik, at komme tæt på folk. Der var kun nogle ganske få personer, der stod mig nær. Stella var én af de få personer. Jeg skulle slet ikke have ladet det gå så langt. Jeg havde lige satset alt hvad jeg havde. Og jeg mistede det. Jeg mistede Stella. Jeg vendte mig mod spejlet i mit værelse, og da jeg så mig selv – så smerten i mine øjne – indså jeg hvor hårdt jeg var faldet for hende. For det var jeg. Jeg var faldet pladask.

 

Jeg var fuldstændig forelsket i Stella. 

 

 

___________________

Jeg havde egentlig planlagt det her kapitel helt anderledes, men så begyndte jeg at skrive og så kunne jeg slet ikke holde op. Ups.

Og et KÆÆÆÆÆMPE undskyld for, at jeg ikke har skrevet noget i lang tid, men jeg har haft ret så travlt. 

Guess what... 

Jeg, har fucking, været, til, ONE DIRECTION KONCERT!!!!!

omfg, kan stadig ikke forstå det. Så dem i 02 i London! Det er så sygt! Jer der skal se dem i Danmark, det bliver så fedt! Deres sæt liste er perfekt! Liam og Harry vinkede til os, vi mødte opvarmningsbandet på Nando's og vi så Josh efter koncerten. 

Åh gud, kan stadig ikke forstå det, fuck det er sygt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...