The last first kiss

Layna er ikke en der bare kaster sig ud i nye venner.
Hun holder sig lidt på afstand af folk hun ikke kender.
Layna er en meget sky person, som gemmer sig for det meste.
Men Layna har en grund, hendes mor blev dræbt af et blodsugende væsen.
Så hun stoler ikke rigtigt på nogle.
Men en ny dreng ved navn "Harry Styles" flytter til hende by.
Spirende kærlighed kommer til live.
Men hvad sker der, når Layna i virkeligheden finder ud af hvem han virkelig er?...

4Likes
3Kommentarer
557Visninger
AA

4. Vampire dreams

''Her er dit plaster'' siger min lære.

''Ehmm.. tak..'' siger jeg.

Jeg går tilbage imod fysik, jeg tager en dyb indånding. Jeg åbner døren og går ind. Jeg kan mærke hans blik på mig, jeg kigger ned. Jeg når ikke at sætte mig ned før det ringer. En høj og larmende ringeklokke der ødelægger mine øre. Forbandede klokke. Jeg sukker, og går på vej hen imod døren.

Men pludselig mærker jeg en hånd på min skulder. Jeg kigger forskrækket rundt. Harry står foran mig med hans søde smil, og de kære krøller. Vi går  ved siden af hinanden på vej hen til skabende, hvor alle har deres ting. Jeg stopper op og kigger mystisk på ham.

''Er der noget galt?'' spørger han usikkert.

''Nej.. eller jo faktisk'' siger jeg.

''Hvad?'' spørger han.

''Kan du være venlig at forklare mig, hvad der lige skete i fysik?'' siger jeg med en selvsikker stemme.

''Ehmm.. jo ser du altså..'' siger han.

''Hvad?'' spørger jeg meget usikkert.

''Jeg ehmm.... jeg får det dårligt af at se på blod'' siger han.

''Nå, men det forklare ikke dine øjne og din hud?'' spørger jeg undrende.

''Jeg har bare noget med mit blod, så det ligner ehmm.. noget andet. Svært at forklare'' siger han.

''Okay, god bedring så'' siger jeg sukkende.

''Ehmm.. tak'' siger han.

Inden jeg når at sige mere til ham, vender han sig og går. Det er ikke til at tro, men når jeg snakker med Harry glemmer jeg at jeg bliver mobbet. Jeg glemmer alle de lede breve, og kommentare jeg får vær dag.

Han gør mig glad, selvom han er meget mystisk, og jeg faktisk ikke ved noget om ham.

***********************************************************************************************

Regnen pisker ned udenfor. Det er mørkt og det er aften. Jeg sidder inde på mit værelse og tænker på Harry.

Jeg tænker på dagen idag, hvordan den har været.

For en gangs skyld sjov.

Min lillebror åbner døren ind til mit værelse og kigger over på mig.

''Layna, har du et kort øjeblik?'' 

''Ja self, hva så Emil?'' spøger jeg.

Jeg kigger på ham, hans øjne er helt røde, og han græder.

Tårer begynder at trille stille ned ad hans kind.

Jeg rejser mig op. Jeg løber hen til ham. Jeg lægger mine arme omkring ham, og krammer ham.

''Emil hvad sker der?'' spørger jeg.

''Jeg savner mor'' siger han.

''Søde da.. jeg savner hende også'' siger jeg.

''Jeg tænker bare hele tiden på da de fandt hendes lig'' siger han trist.

''Ja det var forfærdeligt'' siger jeg.

''Jeg tænker bare på hvad.. altså hvad kunne det være. Store bidemærker på halsen, og en masse blod'' siger han fuldstændig grædefærdig.

''Ja, jeg gad også godt finde ud af hvad det var. Men vi må bare prøve at glemme det, og tænke på at hun har det godt nu'' siger jeg.

Jeg kan pludselig ikke holde mine tårer tilbage. Jeg lader dem falde, tusind vis af tårer falder ned ad min kind.

Jeg krammer Emil igen.

''Ja hun har det godt nu, det må vi huske på'' siger han.

''Må jeg sove hos dig i nat?'' spørger han.

''Ja self Emil'' siger jeg omsorgsfuldt.

Vi gør os klar til at sove, og lægger og ned.

Vi siger godnat til hinanden.

Jeg lukker mine øjne i.

************************************************************************************************

Han går med faste skridt imod mig.

Hans ansigt er smurt ind i blod, han smiler ondt til mig.

Hans røde onde øjne, fastholder mit blik.

Hans blik borer sig ind i mig.

Rundt omkring mig ligger lig, tømt for blod.

De har allesammen bide mærker på halsen. Han er på vej hen imod mig. Jeg skriger og råber på hjælp. Men ingen kan hører mig. Ingen ved hvor jeg er. 

''Please, lad vær med at gøre mig ondt'' hvisker jeg til Harry.

''Du vil alligevel ikke huske hvad jeg har gjort, jeg sletter dine minder. Når jeg borer mine spidse tænder ind i din hals, og smager dit blod'' hvisker han tilbage.

''Nej, gør det ikke'' råber jeg.

Han er lyn hurtigt hende ved mig, og læner sig ned til mig. Han borer sine tænder ind i min hals. Alting forsvinder, alting er sort. Er jeg død.. er jeg levende. Hvor er jeg.

Men en ting er jeg sikker på.. Harry Styles er vampyr.

 

Jeg åbner mine øjne, jeg er helt våd af sved. Gudskelov det var bare en drøm.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...