The last first kiss

Layna er ikke en der bare kaster sig ud i nye venner.
Hun holder sig lidt på afstand af folk hun ikke kender.
Layna er en meget sky person, som gemmer sig for det meste.
Men Layna har en grund, hendes mor blev dræbt af et blodsugende væsen.
Så hun stoler ikke rigtigt på nogle.
Men en ny dreng ved navn "Harry Styles" flytter til hende by.
Spirende kærlighed kommer til live.
Men hvad sker der, når Layna i virkeligheden finder ud af hvem han virkelig er?...

4Likes
3Kommentarer
597Visninger
AA

3. Blod i Fysik

"Layna.. Layna... LAYNA?!!" Hører jeg en stemme råbe.
Det hele er ikke helt klart.. Jeg prøver at tvinge mine øjne op.
Jeg får åbnet mine øjne.. Alt er utydeligt.. Jeg er helt smadret.
Jeg gik alt alt alt for sent i seng igår.
"Layna forhelvede stå så op!" Råber min lillebror.
Min lillebror er et år yngre end mig, men min far har åbenbart givet ham til opgave at vække mig.
Hvorfor skal man overhovedet gå i skole altså?
Jeg ser ingen grund til det.
Jeg rejser mig op, åbner mit tøjskab.
Alt mit tøj vælter bare ud, ja jeg er et rodehoved.
Men altså.. Sådan er jeg bare.
Jeg skynder mig at hoppe i noget kluns.
Jeg børster mine tænder og reder mit hår.
Jeg løber ned til de andre i stuen.
Jeg snupper et æble, jeg køber bare noget mad oppe i skolen.
"Hej Hej allesammen" råber jeg.
Jeg skynder mig ud ad døren, og drøner af sted på min cykel på vej til skolen.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er så ivrig for at komme i skole.
Det ligner ikke mig at være sådan.

Jeg skal til at åbne døren til skolen.
Da en kold hånd røre min hånd.
Jeg stiver.
Jeg gyser.
"Ej undskyld hvis jeg forskrækkede dig, jeg ville bare åbne døren for dig," siger en dreng.
Ham Harry Styles fyren.
"Gør ingenting" siger jeg smillende.
Vi går ind ad døren, vi går lidt på gangen.
Da vi skal hen til fysik.
Ingen af os siger noget i lang tid.
Jeg ville ønske jeg kunne sige noget, men hvad.
Inden jeg når at få et ord frem, siger Harry pludselig.
"Hvorfor går pigerne og snakker grimt om dig?" Siger han.
"Hmm.. Nok bare fordi de ingen hjerne har," siger jeg hårdt og surt.
Jeg bliver enormt sur over når folk blander sig i det.
Har han ligesom ikke andre ting at tage sig til, end at snakke med en åndssvag pige, som han alligevel ikke kender? Omg..
"Okay.." Siger han.

"Hvordan gør man lige det her?" Spørger jeg Harry om.
Vi er i fysik, og er ved at lave et forsøg.
Og jeg fatter bare ikke forsøget, det er nået med noget vand der er i nogle bøtter og så skal de sige bang når de støder sammen. Ja eller noget i den stil.
"Aner det ikke" siger Harry med et lille smil på læben.
"Haha" siger jeg.

Jeg stikker mig lige pludselig på en spids nål.
Jeg begynder at bløde, meget blod.
Lidt for meget måske.

Harry holder vejret kan jeg se.
Han kigger væk, og holder sig for munden.
Det er som om hans ansigt revner, hans øjne bliver røde.
Hans hud under hans øjne revner og bliver rødt.
Jeg kigger forskrækket over på ham.
Det er nok bare noget jeg forestiller mig... Ja det må det være.
Jeg kaster et sidste blik på Harry.
Inden jeg forlader rummet med en lære.. Efter plaster...,

Hey alle.. Tusind tak for de søde kommentare!
Jeg har ikke rettet dette kapitel igennem.
Men det ville gøre mig super glad hvis du måske ville smide et Likes og en komentar.
Undskylder for stavefejl.. Men regner med at i kan læse det ❤
Mere? ❤❤
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...