Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
26626Visninger
AA

6. The one with the worried teacher

Louis synsvinkel:

Jeg stirrede direkte ind i Kierras grå øjne, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde forventet. Om jeg egentlig havde forventet, at hun ville være til sådan en fest her, som hun ikke rigtig måtte være til – den var jo ulovlig. Men hun var jo den type, der var sådan, det havde jeg regnet ud allerede, da jeg mødte hende i klassen.

Niall, som lå i sengen, kiggede panisk på mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt forvirret over, hvorfor fanden det var Niall, hun var på vej til at være sammen med, af alle mennesker.

Hurtigt var han oppe af sengen og begyndte at gå, imens han tog sit tøj på. Der var vidst i hvert fald en der, der var ekstremt flov over det, der var sket.

”Kierra, jeg tror, det er tid til, at du smutter hjem ad, ligesom de andre gør,” sagde jeg bestemt og kiggede rundt på de andre unge mennesker i det andet rum, der var gået i gang med at samle sig selv sammen for at forsvinde – præcis ligesom Niall.

Hun lagde hovedet en anelse på skrå og placerede hænderne stædigt på sine hofter. Jeg kunne godt fornemme, at det her kunne blive lidt af en kamp, hvis jeg skulle være ærlig. Hvorfor også holde fest her?

”Hvorfor skal du nu bestemme over mig? Godt nok er du min lærer, men du bestemmer ikke over for mig, når vi ikke er på skolen eller er ude, når det er med skolen,” fastslog hun, og jeg måtte ærligt indrømme, at hun havde ret.

”Lad nu være med det der. Jeg kan jo let kontakte skolen og få det sagt, og så tror jeg ikke, at du synes, at det er særlig sjovt,” sukkede jeg og trådte frem mod hende. Hun blev stående de mange meter væk fra mig, før hun fulgte en fyr, der så helt fucked ud, med blikket.

”Tager du også det lort?” spurgte jeg henkastet for at tilgå situationen på en anden måde. Man kunne vel altid prøve og se, hvad det kunne føre til. Måske fik jeg resultater ved at gøre det, who knows?

Hun kiggede overrasket hen på mig, før hun igen fik helt styr på hendes ansigtsudtryk. Så kiggede hun en sidste gang på fyren, der var ved at falde ned af trapperne.

”Hvorfor tror du det? Opfører jeg mig måske ikke bedre, end ham der gør?” hun fnes lidt efter ham, før hun vendte sine grå øjne hen mod mig. Kuldegysninger løb igennem mig, da hun gjorde det.

”Jo, men jeg snakker heller ikke om nu. Jeg snakker om i det hele taget. Gør du det tit?” jeg vidste jo godt, at hun tog stoffer. Det var som om, at det bare hørte med til hendes attitude og væremåde. Man kunne fornemme det på hende.

”Det rager slet ikke dig, hvad jeg gør,” svarede hun mig vredt og trådt et skridt frem, så det var for alvor viste sig, hvor meget hun havde fået at drikke. Hun havde i hvert fald fået nok til, at hun snublede over sine egne ben på vej hen mod mig.

Jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at grine, men da hun blev liggende, blev jeg straks meget mere urolig. Hurtigt var jeg henne ved hende og ruskede i hende, og det gik hurtigt op for mig, at der ikke var sket noget som sådan. Faktisk var der slet ikke sket noget, hun var bare fuld.

”Kierra, jeg tror virkelig, det er på tide, at du kommer hjem, når du er så dårlig,” kommenterede jeg.

”Nej, jeg ligger meget godt her, hvor jeg ikke kan se på stjernerne. Skal jeg ikke bare sove her, og så smutter du hjem, og så lader vi som om, at det her aldrig er sket?” hun grinede lige pludselig underligt, og selvom jeg virkelig prøvede på at lade være, kunne jeg ikke; fulde mennesker var simpelthen nogen af de mest morsomme nogensinde.

”Kierra, hvis jeg nu følger dig hjem, er du så med på det? Du er virkelig fuld, og jeg tror ikke, det er godt, hvis du bare bliver her,” mumlede jeg bekymret. Jeg ville da ikke kunne leve med mig selv, hvis hun kom til skade på grund af sig selv og hendes fuldskab, når jeg så kunne have hjulpet hende.

Da der ikke kom noget svar fra hende, sukkede jeg lidt for mig selv, før jeg begyndte at hive lidt op i hende.

”Så er det altså op,” sagde jeg bestemt og fik endelig hevet hende op. Hun kiggede misfornøjet på mig, og lige da jeg slap hende, blev jeg nødt til at gribe fat om hende igen, fordi hun mistede balancen.

”Du er fandeme umulig,” jeg snakkede lavmælt med mig selv, imens jeg begyndte at støtte hende udenfor. Hun fik forklaret mig, hvor hun boede, og kort efter var vi på vej derhen. Jeg var godt klar over, at jeg skulle tilbage efter min bil bagefter, men jeg turde ikke risikere, at hun brækkede sig eller noget, og så langt var der altså heller ikke – troede jeg. Jeg havde ikke lige regnet belastningen ved at have en fuld tøs hængende op af mig med, og det gjorde det altså en hel del hårdere.

”Louis, kunne det ikke være sjovt, hvis vi væltede, og så døde vi?” lød det pludselig, og jeg kunne ikke lade være med at rynke forbavset på panden. Hvor fanden kom den der lige fra, det var sku da underligt?

”Øh, det vil jeg helst gerne lade være med, hvis jeg skal være ærlig,” svarede jeg undrende, imens jeg prøvede at skjule mit grin. Hun var simpelthen så underlig. Hun havde også den der effekt til at få mig føle, at det slet ikke var min elev, som jeg egentlig underviste. Det var egentlig ret underligt det her, hvis man tænkte rigtigt over situationen.

”Nogen gange tror jeg virkelig, at det bare ville være nemmere,” hun snublede over sig selv og klamrede sig fast til mig, før hun fortsatte, ”tror du ikke også? Så slap man væk fra alle problemerne og alle de forkerte mennesker, som man alligevel elsker? Så ville der være så meget lort, som man slap for, selvom man i situationen synes, det er sjovt. Kan du se, hvad jeg mener? Jeg tror, at jeg er ude i rimelig meget lort, og hvis ikke jeg er, så er Andy, og hvis Andy bliver fucket up af nogen, så går det også udover mig, og så er jeg på spanden,” det var som om, at hun slet ikke havde nogen hæmninger lige nu, og jeg fik det egentlig en anelse dårligt over, at jeg bare lyttede til ting, som hun ikke ville have, at jeg skulle vide.

 Samtidig var det godt, at jeg vidste det, for så ville jeg meget bedre kunne forstå hende, som jeg gerne ville, og det ville jeg ellers ikke finde ud af.

”Det kan godt være meget sundt at komme væk fra så mange mennesker, men jeg tror ikke liiiiige, at det ville være det bedste at dø,” svarede jeg alvorligt, før jeg stoppede op foran der, hvor hun boede.

Imens jeg fik ført hende indenfor, blev hun ved med at plapre om, hvor smart det kunne være, indtil jeg helt ærligt bad hende om at holde kæft. Jeg havde ikke lyst til at høre mere på det, for det gjorde mig lidt utrolig, at hun snakkede om det, selvom jeg jo godt vidste, at hun ikke mente det. Hun elskede den måde, hun levede på – ingen tvivl der.

Besværet fik jeg bakset døren op, og det første, jeg fik øje på, var en sofa, der stod midt i rummet. Jeg følte ikke for at skulle rende rundt og lede efter en seng, hun kunne sove i, så jeg fik besværligt hevet hende hen til sofaen.

”Hvad fanden tror du, at du har gang i?” lød der pludselig henne fra min side, og jeg snurrede overrasket ondt, da jeg havde fået lagt Kierra nogenlunde ordenligt. Det var tydeligt at se, at fyren, der stod foran mig nu, også var på virket af alkohol eller stoffer. Det måtte være Andy, som hun havde snakket om.

”Hvad snakker du om? Jeg hjælper din veninde hjem, fordi hun er alt for fuld,” forsvarede jeg mig selv og lagde armene over kors.

”Har du tænkt dig at knalde med hende i den tilstand? Klamme svin,” Andy ignorerede det, som jeg havde sagt til ham som forklaring. Jeg rynkede på panden og satte hånden lidt i siden – på en måde, så det ikke så alt for bøsset ud.

”Nej, det har jeg da ikke. I modsætning til dig, så prøver jeg at få hende hjem, nu når hun ikke helt kan klare sig selv,” svarede jeg hårdt og tonløst. Så begyndte jeg at gå hen mod døren, hvilket også betød, at jeg skulle forbi ham.

”Kierra plejer sku ellers ikke have nogen problemer med at finde hjem eller finde et sted at sove. Hun kommer ikke hjem de fleste gange, når vi har været ude,” svarede Andy ligegyldigt, og det fik vreden op i mig. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men det gjorde det.

”Det er sku da lige meget, hvad hun plejer. Hun skal ikke sove alle mulige steder henne hos folk, som hun ikke kender. Det er der da ingen, der skal, bare fordi de får for meget at drikke. Prøv at pas lidt på hende, hvis det er din veninde,” svarede jeg hårdt.

”Så det vil sige, at du, som hendes lærer, render rundt og passer på hende? Er det, fordi du finder hende utroligt attraktiv, eller hvad er det?”

”Klap nu i med dig. Hold øje med hende, så hun ikke kommer til skade eller noget,” sagde jeg blot, inden jeg åbnede døren. ”Yeah right, som om jeg behøver det. Hun kan nok godt klare sig selv uden at dø, mester,” hørte jeg ham svare, før jeg smækkede døren hårdt i.

 

Kierras synsvinkel:

Jeg overhørte godt det, de snakkede om, men jeg orkede ikke at blande mig. Andy var alt for meget oppe og køre over, at Louis havde hjulpet mig hjem, men jeg vidste, at det var hans måde at holde af mig på. Han var tit sådan overfor andre, hvis de prøvede at følge mig hjem, og det var vidst noget, som der ikke var så mange, der var vant til.

”Er du okay?” spurgte Andy efter lidt tid, men jeg orkede ikke at svare. Det hele snurrede praktisk talt rundt for mig, så jeg havde ikke lyst til at gøre andet end at sove. ”Ja, og find lige et tæppe,” svarede jeg kort og krøllede mig sammen på sofaen, da jeg havde fået bakset mine sko af. Dem kunne jeg ikke lige sove med, vel?

Der gik ikke lang tid, før Andy lagde et tæppe over mig og slukkede lyset. Så lukkede jeg øjnene i og prøvede at holde kvalmen væk, der var begyndt at stige op i mig.

 

***

 

Det var skole igen, og jeg havde det mildest talt af helvedes til. Jeg var lige blevet færdig med psykologi, som jeg for en gangs skyld havde fundet rimeligt spændende, og nu skulle jeg så videre til matematik.

Og gæt selv, hvem der allerede stod i klassen og ventede på os, da vi kom ind? Det gjorde selveste Louis Tomlinson da, og hans blik var klistret fast på mig. Jeg vidste godt hvorfor; han havde fulgt mig hjem i går, og det værste var, at jeg ikke kunne huske så skide meget alligevel.

Til mit held gik der nogen bag ved mig, så det gjorde, at han ikke havde mulighed for at sige noget til mig. Og damn, jeg havde ikke fået lavet det matematik, som han havde givet os for. Hvor fanden var vores rigtige lærer egentlig henne, altså?

”Hvor lang tid skal vi lige have dig som vikar?” spurgte jeg om, før jeg slængede mig ned på en stol lige foran katederet. Det var ved nærmere eftertanke ikke så smart at sidde helt oppe foran, men hvad fanden.

”Det ved jeg ikke. Jeres lærer er sygemeldt indtil videre, fordi han vidst har problemer på det personlige plan, så jeg skal have jer i det her fag indtil da,” forklarede han, imens han kiggede på mig med det samme blik. Han ville garanteret sige noget til mig omkring det, der var sket, fordi jeg havde været til fest. Han kunne bare have ladet mig være da.

”Nå, det var da ærgerligt,” svarede jeg ironisk, for jeg kunne ikke fordrage den lærer, som vi havde normalt. Ikke, at Louis var bedre, men han var da i det mindste lækker. Det var en fordel, hvis der var nogen, der var i tvivl.

”Det er jeg sikker på, at det er. Har I lavet matematik?” han rettede sig nu mod klassen, og det var, da jeg fik øje på Niall, at jeg kom i tanke om, at jeg sku da havde matematik OG afleveret det til Louis. Så var det ligesom derfor, jeg ikke havde kunnet finde det. Hvordan kunne jeg glemme det? Jeg havde endda givet ham noget igen til festen. For satan da, det burde jeg ikke kunne glemme uden videre, som jeg gjorde.

Niall kiggede ikke engang på mig, da jeg smilede stort til ham. I stedet vendte han sig om mod hans ven, som jeg ikke havde set før. Det skulle ikke undre mig, hvis han var ny eller noget.

Derfor gav jeg mig da også til at råbe igennem klasselokalet, fordi jeg var en helveds nysgerrig person, der gerne ville have svar på det, jeg spurgte om.

”Niall, hvem er ham, der sidder ved siden af dig?” råbte jeg, og Niall vendte sig om med et underligt sæt, da min stemme nåede ham. Fyren ved siden af kiggede også overrasket på mig, som om han ikke kunne tro, at det var ham, der blev snakket om. Han var garanteret nogenlunde ligeså nørdet som Niall, men det var nu okay. Dem skulle der jo også være plads til, så deeet.

”Min ven,” svarede han kort, ”Liam,” præstenterede han ham så og lød overraskende sur. Det måtte han da selv om så.

”Hej Liam,” sagde jeg venligt, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt over, hvordan alle rettede sin opmærksomhed mod mig. Det var lidt som om, jeg altid formåede at få folks opmærksomhed, bare fordi jeg var mig og måske var lidt mere højlydt. Men sådan var jeg bare.

 

Nialls synsvinkel:

”Hej Liam,” sagde hun venligt igennem klasselokalet, og det fik en underlig følelse frem i mig. Jeg havde ærlig talt haft det en smule sært, siden jeg havde været sammen med Kierra (hvilket ville sige siden i går). Måske var det tanken om, at jeg rent faktisk havde været sammen med en af de mest populære personer her på skolen. Det var lidt cool, huh?

”Hej med dig,” svarede Liam fornøjet, og jeg kiggede sukkende på min ven. Så prikkede jeg til ham.

”Sådan er hun altid, du skal ikke føle dig som noget specielt. Hun er ikke en, der hænger ud med os nørder,” informerede jeg ham om, og det fik ham til at se helt skuffet ud. Havde han virkelig regnet med, at hun ville noget med ham? Hun ville sku hellere i seng med vores vikar, end hun ville noget seriøst med nogen af os.

”Hold dog kæft man, hun er lækker og flink. Det har jeg ikke prøvet før fra en pige som hende,” han kiggede bebrejdende på mig, før han vendte sig om igen for at modtage et brillant smil fra Kierra.

”Jeg siger det bare. Hun er på stoffer halvdelen af tiden og drikker den anden halvdel,” jeg synes egentlig selv, at det var rimelig genialt sagt af mig, hvis jeg skulle være ærlig, men Liam himlede med øjnene af mig.

”Du er bare jaloux, er du ikke?” spurgte han så, før han kiggede ned på matematikken, der lå foran ham. Jeg havde svært ved at holde mit grin inde, for han skulle da bare vide, hvor lidt jeg ikke var skuffet. Jeg havde nok fået mere, end han nogensinde ville få af hende. Og han skulle i øvrigt ikke være for kæphøj, når han lige var startet.

 

Kierras synsvinkel:

Det lignede, at Niall og Liam havde deres egen lille fight over et eller andet, og jeg kunne ikke lade være med at tro, at det var på grund af mig. Måske troede Liam, at han havde en chance eller noget. Ved nærmere tanke havde Niall altså været rimelig heldig, hvis jeg skulle være ærlig. Jeg havde vidst aldrig været i seng med en, der direkte lå i kategorien ’nørd’, men det havde jeg så været nu. Første og sidste gang. Okay, vi havde heller ikke været direkte i seng sammen, men I ved.

Timen forløb faktisk ganske udmærket, hvis jeg skulle være helt ærlig. Jeg sagde i hvert fald ikke noget, som folk kommenterede på, og normalt var det mig, der skabte uroen – det kunne jeg vel ligeså godt indrømme med det samme.

Louis havde haft sit blik på mig flere gange, men det var bare slet ikke på samme måde, som det plejede at være. Okay, ’plejede’ var måske så meget sagt. Så kunne man vel sige, at han den første time, han havde haft os i, havde virket mere intens i hans blik, end han gjorde nu. Nu var det lige før, at han bare virkede bekymret, og det undrede mig altså en hel del, hvis jeg skulle være ærlig.

Hvorfor var han nu bekymret for mig? Var det bare, fordi han havde set, at jeg festede på hverdage? Nu måtte han da lige engang.

Da klokken ringede, måtte jeg have set noget nær så lykkelig ud, at jeg var ved at dø. Sådan følte jeg i hvert fald, at jeg så ud. Alle omkring mig begyndte at gå ud af klassen, og jeg rejste mig for at tage fat i min taske og gøre det sammen, men så langt kom jeg ikke.

”Kierra, jeg vil gerne lige snakke med dig, hvis det er muligt?” sagde Louis, og jeg sukkede højt og dramatisk. Hvad var der med ham og ville snakke med mig konstant og hele tiden? Det var da lige før, at det begyndte at gå mig på nerverne.

”Mhmm?” jeg satte et falskt smil på og stoppede op i døråbningen. Louis’ blik viste tydeligt, at jeg skulle træde ind i lokalet og lukke døren. Betød det så, at det var vigtigt? Whatever.

”Jeg er bekymret for dig,” sagde han, lige da døren gav et klik fra sig, der indikerede, at den var lukket.

Jeg hævede et øjenbryn. ”Ahva er du?” røg det så ud af mig. Han kiggede bare sigende på mig, fordi han godt var klar over, at jeg havde hørt det. Forvirret satte jeg hænderne i siderne.

”Hvad har du at bekymre dig om med hensyn til mig?” spurgte jeg så, og fik det til at lyde som om, at jeg var helt frastødt. Det var jeg ikke en gang.

”Det, du sagde i går. Du begyndte at snakke om Andy, og at det nogen gange ville være lettere at begå selvmord. Jeg har vidst rigelig grund til at være bekymret,” han lagde hovedet på skrå for at understrege, at han havde ret.

”Hvad?” jeg tog mig forskrækket til hovedet, ”hvad sagde jeg?! Jeg vil sku da ikke begå selvmord, og Andy er da en.. fin fyr,” jeg tøvede, da jeg kom i tanke om, hvordan han havde opført sig overfor mig i går.

Louis svarede ikke, men rakte mig i stedet for en lille seddel, og da jeg kiggede på den, stod der hans nummer.

”Vi kan ikke snakke om det nu – vi skal begge videre til timer. Men det ser ud som om, at du og jeg har en frokostaftale i på lørdag klokken 12. Skriv til mig,” sagde han så, og før jeg kunne nå at protestere, var han forsvundet ud af døren. Det var da lige godt satans.

En frokostaftale med sin bekymrede vikar, der ikke kendte en? Det var logik for burhøns. Eller noget.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad synes I om kapitlet og om, at Louis er bekymret for hende og dermed vil snakke med hende over en frokost? Og hvad med det, som Kierra lige får fyret af, imens hun er fuld? Tror I, hun mener det, eller er det bare noget, hun plaprer op om?

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...