Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
27222Visninger
AA

8. The one with the urge to hit the substitute

Mit humør havde ikke ligefrem været det bedste, da jeg var kommet hjem efter frokosten med Louis, og det at Andy lå på sofaen og slaggede med en joint i hånden, fik bare mit pis i kog. Det var, som om at Louis pisse irriterende bekymrende jeg, havde totalt smadret min dag.

Det ville ikke undre mig, hvis jeg aldrig havde råbt så meget af Andy, som jeg gjorde der, og han lod mig da også helt være resten af dagen og natten med.

Jeg havde valgt at pjække fra skolen dagen efter, da jeg simpelthen ikke kunne klare at skulle have Louis og stå face to face med ham. Selvfølgelig var der også den mulighed, at Mr. Brown var blevet rask, men jeg havde en eller anden fornemmelse af, at han havde nogle problemer og bare dækkede over det ved at sige, at han var syg.

Med et suk svang jeg benene ud over sengen, så kulden straks tog i mod mig, hvilket fik kuldegysningerne frem i mig. Det var så pisse koldt her, og det ville næsten ikke undre mig, hvis vi næsten ikke havde råd til at betale for elregningen, så vi kunne få noget varme. Pisse irriterende.

Jeg tjekkede hurtigt min mobil, men havde ingen beskeder, så efter jeg havde tjekket klokken, lagde jeg den fra mig.

Klokken var halv 8, hvilket ville sige, at jeg havde en halv time, til jeg skulle i skole. Ergo, jeg ville nok komme for sent, men det skete efterhånden så tit, at ingen af lærerne lagde mærke til det.

Jeg stillede mig op ved spejlet, så jeg kunne gøre mig klar. Jeg havde ikke været udenfor i går, så jeg havde egentlig bare ligget i min seng og halvsovet hele dagen væk, hvilket ville sige, at mit hår havde set bedre dage, og rester af mascara stadig kunne ses en smule.

Irriteret redte jeg mit hår igennem med mine fingre og huskede mig selv på, at jeg skulle få den tur til frisøren, som Andy faktisk havde lovet mig, da han kom hjem med røven fuld af penge.

Efter det fjernede jeg min mascara nogenlunde med fingeren og lagde så et nyt lag. Det var begrænset, hvor meget mascara jeg kunne få på, for den var ved at være tom, hvilket gjorde, at jeg skulle bruge en milliard år på at få bare en smule på.

Heldigvis havde jeg en smule foundation tilbage, så jeg fik det lagt, hvor det manglede og gik så videre til mit tøj.

Jeg tænkte egentlig ikke så meget over, hvad jeg tog på, bare det var rent. Derfor endte jeg også op med et par halvløse cowboybukser med huller i, en halvløs Batman top og en af Andys cowboyjakker.

Jeg skulle ikke ud og score, så det var altså sådan det blev. – Og sådan var det sådan ca. hver dag og i alle tilfælde. Det kunne bruges.

Jeg fik stukket min telefon ned i lommen på mine bukser og smuttede så ind i stuen, hvor Andy lå og sov. Uden nåde prikkede jeg ham hårdt på brystet, så han gav et underligt prust fra sig. Jeg prikkede endnu hårdere, og irriteret slog han øjnene op for at finde synderen bag handlingen.

”Har du nogen smøger?” spurgte jeg, selvom han nok knap havde styr på, hvor og hvem han var.

”Nå, så du har besluttet dig for at snakke til mig igen?”

”Har du smøger eller ej?” Han kiggede på mig med sammenknebne øjne, før han pegede han mod hans jakke, der var blevet smidt på gulvet.

”I lommen,”

Lettet trissede jeg derhen og ganske rigtigt, lå der en fin, firkantet pakke i den højre lomme. Selvom jeg havde travlt, skulle jeg have min morgensmøg.

”Har du lyst til at fortælle mig, hvad der skete forleden?” spurgte Andy, der nu havde fået sat sig halvt op, og strøg en hånd igennem håret, der var utrolig ulækkert og fedtet.

”Du skal vaske dit hår,” mumlede jeg og rodede lidt rundt efter en lighter.

”Du skal ikke snakke udenom,”

”Jeg snakker ikke udenom,”

”Hvad skete der så?” han kunne da bare ikke fatte en hentydning til, at jeg ikke ville fortælle ham det.

”Det kan da være lige meget,” sagde jeg og tændte smøgen, da jeg endelig havde fundet en lighter nede på gulvet. En lettet fornemmelse gled igennem mig, da jeg mærkede røgen trække sig med ned mine lunger, og jeg pustede den ud igen. Cigaretter var guds gave til menneskeheden. Eller, til den del af menneskeheden, der røg.

”Jeg vil da godt vide, hvad min pige render rundt og laver,” sagde han, og jeg skar en grimasse af hans ordvalg.

”Jamen, hvis du nu starter med at fortælle mig, alt hvad du laver med ham der Mr. Zayn Malik, så skal du nok få det at vide,” Andys blik blev straks mørkere af mine ord, og jeg vidste, at jeg havde ramt plet og pissede ham helt vildt af.

”Jeg tager dem med,” jeg løftede cigaretpakken, og før han kunne nå at sige i mod, var jeg forsvundet ud af døren i stuen og snart også den, der førte ud. Alle mine skolebøger lå i mit skab som altid, så jeg havde ikke brug for nogen taske til dem. Så kan i så måske også regne ud, hvor meget tid jeg brugte på lektier.

Jeg skuttede mig lidt, da det var koldere, end jeg havde forventet. Indenfor lignede det stort set sommer, men det var desværre stadig koldt.

Vejen hen til skole var ikke yderligere lang, så jeg nåede kun at blive sådan ca. -80 grader kold, før jeg endelig kunne lukke mig selv ind i varmen. Det var en joke, hvis I ikke helt havde forstået det.

Heldigvis havde jeg samfundsfag til at starte med, så jeg skulle ikke tænke på, hvilke blikke Louis ville sende efter mig, når jeg kom valsende omkring et kvarter senere, end jeg rigtig skulle. Så ville han sikkert komme med en lang moralprædiken om, hvor dårligt og skidt jeg havde det.

Jeg svingede røven ind i døren, så den gik op med et brag. Jeg smilede stort til Lewis, samfundsfagslæren, der bare stod og kiggede på mig med et irriteret blik.

Ubevidst gled mit blik hen til Nialls, og jeg tog ham i at sidde og kigge på mig i forvejen. Jeg blinkede med vilje med mit ene øje, så han rødmende kiggede væk. Han var nok ikke helt kommet sig over, hvad der var sket.

Jeg fik placeret mig på min plads, og først der gik det op for mig, at jeg havde glemt at tage mine bøger med ind til timen. Derfor lænede jeg mig lidt hen mod min sidemakker July og lod min hånd ligge sig på bogen, så jeg kunne skubbe bogen lidt hen mod mig.

July var en af de mindre populære personer på skolen, der ikke turde sige de mere populære i mod (folk som mig), så hun kiggede bare med et respektfuldt blik på mig.

Vi havde om et eller andet system, men ærlig talt hørte jeg ikke så meget, og inden jeg så af det, blev det pludselig frikvarter. Uden tøven skubbede jeg stolen bagud og begav mig straks ud i gården.

Jeg skulle have en smøg, og det skulle være nu. Selvom man ikke måtte ryge på skolens område, valgte jeg alligevel at tænde smøgen i læ af cykelskuret. Vejret var klaret meget op, så lige nu var det rent faktisk varmt at være udenfor. Kun når blæsten slog til, gav jeg et gys fra mig.

”Du må ikke ryge her,” uden at vide hvorfor, kunne jeg genkende personen uden at kigge op. Derfor var jeg forberedt på at møde de blågrå øjne, da jeg kiggede op.

”Ligner jeg en, der bekymrer mig om det?” svarede jeg flabet og tog et hvæs af smøgen, hvorefter jeg bevidst pustede røgen ud i hovedet på Louis, så han viftede med hænderne foran sig.

”Næh, men det bliver du sku nok nødt til. Rektor står derhenne,” han lavede et kast med hovedet, og jeg fulgte det. Med lynets hast fik jeg slukket smøgen med snuden af min sko og kiggede for første gang taknemmeligt på ham.

”Hvordan går det?” spurgte han, og jeg havde lyst til at pande ham en. Han skulle da også bare altid gå tilbage til sit pisse irriterende jeg. Det var lidt ligesom med Andy, han kunne simpelthen ikke fatte, at han ikke skulle blande sig i mine personlige sager.

”Jeg har det udmærket, tak fordi du spørger,” sagde jeg kort for hovedet og skulle til at gå væk fra ham og op i klassen, men irriterende nok blev han bare ved min side.

”Vil du mig noget?” udbrød jeg, da han bare gik uden at sige noget.

”Nej, jeg vil bare op og undervise din klasse i matematik,” sagde han med et drillende glimt i øjet, og endnu engang steg lysten til at slå ham noget så hårdt op i mig igen – bare meget voldsommere.

Jeg ignorerede ham resten af vejen til klassen og gik demonstrativt ned på min plads. Niall var allerede kommet, og igen mødtes vores øjne. Det virkede, som om de var magnetisk tiltrukket af mig, hvis jeg skulle være helt ærlig.

”I slår op i jeres matematikbog s. 63. I dag skal vi have lidt om Pythagoras, og jeg går ud fra, at i har lært det efterhånden, ellers siger I bare til. Det er opgave 1-8 i skal have lavet til i morgen,” annoncerede Louis, og allerede der var jeg ved at give op.

Jeg stank så langt væk til matematik, og når det så kom til noget med trekanter, gik det da helt galt. Det eneste, jeg kunne huske, var, at Pythagoras havde noget at gøre med, at man skulle finde den sidste side i trekanten ud fra de to andre.

Jeg ville nok have spurgt Niall, hvis det ikke var fordi, jeg ikke havde lyst til at gentage seancen fra sidst, og da jeg ikke rigtig havde andre at spørge, uden det ville blive for pinligt (ja, jeg var bange for at blive kendt som hende uden hjerne), gav jeg mig bare til at stirre ud i luften og lade tankerne vandre.

Og de vandrede hen på, at jeg godt kunne bruge en smøg endnu engang. Jeg havde efterhånden erfaret, at jeg altid fik lyst til at ryge, når jeg ikke havde andet at lave. Derfor havde jeg næsten også fået overbevist mig selv om at gå ned og tage en smøg, da en stemme lød tæt på mig.

”Kierra, hvad laver du?” Jeg var virkelig begyndt at tro, at Louis havde gjort det til en mission at irritere mig på det groveste, for han blev ved og ved og ved.

”Jeg tænker på lidt af hvert,” svarede jeg og kiggede på ham med løftede øjenbryn, for at fremme den der ’du-er-latterlig’ attitude.

”Du skal ikke tænke nu, du skal lave matematik,”

”Jeg laver det bare derhjemme,” Heldigvis var alle så godt fordybet i deres matematik, at de ikke rigtig lagde mærke til vores samtale. Kun af og til blev der sendt blikke, men det var ikke rigtig noget vildt.

”Du skal lave dem nu. Er det, fordi du ikke kan finde ud af det, eller hvad?” han fik sat sig ned på en underlig måde, nok på hug, så han var nogenlunde samme højde som mig.

”Og hvad så, hvis jeg ikke kan? Der er jo ikke en skid at gøre ved det,” Jeg kunne simpelthen ikke klare, at han hele tiden skulle køre på det. Han var pisse irriterende, og han vidste bare lige præcis, hvad han skulle sige, og hvad der ramte mig, for sandheden var, at alt det, han sagde, var nogenlunde rigtigt, og det var først nu, jeg var begyndt at tænke på det.

”Jeg vil godt hjælpe dig,” foreslog han, og jeg gav ham uden tøven dræberblikket.

”Jeg gider ikke have din hjælp,” sagde jeg bare og viede væk fra hans blik, der brændte sig fast på mig.

”Du kommer jo ikke nogle vegne med det der Kierra,” sukkede han og fortsatte. ”Det er jo kun for dit eget bedste, at jeg vil hjælpe dig, og du skal jo lære det på et eller andet tidspunkt. Hvis du skider på skolen nu, ka..” – ”Så kan jeg ikke få et job og en god karriere. Bla, bla, bla, jeg har hørt det så mange gange før,” vrængede jeg surt og himlede med øjnene.

”Godt, kom lige med mig,” sagde han bestemt og kiggede direkte på mig, så jeg umuligt kunne andet end at stirre tilbage.

”Nej, je..” – ”Jeg sagde gå med mig, så går du med mig,” advarede han strengt, og jeg vidste allerede der, at jeg ikke kunne vinde den kamp. Voldsomt skubbede jeg stolen bagud, så den gav nogle ubehagelige lyde fra sig, da den gled hen af gulvet.

Et par stykker så op, men et enkelt blik fra mig, der sikkert kunne dræbe, fik dem til at koncentrere sig om deres egne ting igen.

Irriteret gik jeg ud af døren, som Louis flabet holdt åben for mig.

”Okay, hvad vil du?” spurgte jeg og lagde arrogant armene over kors.

”Jeg er fandme træt af den attitude, du bærer rundt på. Jeg fatter ikke, hvorfor fanden du hele tiden skal skabe problemer. Hvorfor fanden kan du ikke bare tage i mod min hjælp, når du ikke kan finde ud af det? Det er jo ikke jordens undergang at have svært ved noget,” ordene strømmede højt ud af munden på ham, og jeg var lige ved at kigge overrasket på ham. Jeg havde ikke regnet med, at han ville blive så irriteret.

”Du er vikar, okay?” sagde jeg og lagde vægt på ordet vikar, så han virkelig fattede det. ”Du er min vikar, og en vikar blander sig kraftedeme ikke i elevernes liv. De blander sig heller ikke i, om de laver lektier. De er der bare, okay? Hvad er det, du ikke forstår?” Mit pis var virkelig blevet bragt i kog, selvom jeg ikke anede, hvorfor det ramte mig så hårdt. Selvom jeg holdte min facade, var det her jo et tydeligt bevis på, at jeg ikke havde det helt okay. Ingen ville flippe så meget ud, hvis der ikke var noget galt.

 

Nialls synsvinkel:

Jeg lod mit blik glide hen i mod Kierra for 117 gang i denne her time og kneb øjnene sammen. Først studerede jeg hende og konstaterede – også for 117 gang -, at hun var forbandet flot. Dog var det ikke derfor, jeg kiggede derhen.

Jeg kiggede, fordi hun igen stod sammen med ham vikaren Louis. Det var, som om de kendte hinanden på en anderledes måde end et lære-elev forhold. Den teori var virkelig blevet bekræftet, da jeg så dem sidde på café sammen her forleden. Eller, Kierra stormede væk, og hun kom ikke i skole dagen efter.

Og egentlig anede jeg ikke, hvorfor jeg blandede mig, for alle på den her skole vidste, at Kierra ikke havde en skid styr på sit liv og var så fucked up, at det halve kunne være nok. Så selvfølgelig kunne hun godt finde på at gå efter en ældre fyr, der oven i købet var lære.  

”Jeg sagde gå med mig, så går du med mig,” lød det hårdt fra Louis, og jeg kiggede nysgerrigt med, i mens jeg prøvede at få det til at ligne, at jeg lavede min matematik.

Louis holdt døren åben for Kierra, der med en mega modstridende og irriterende attitude fulgte efter ham og ud af døren. Man kunne se toppen af dem igennem det vindue, der var i døren, så jeg fulgte stadig med i deres bevægelser.

Ingen tvivl om, at de var oppe og toppes om et eller andet, for ingen af dem så specielt glade ud. Jeg kunne høre deres stemmer, men ikke hvad de sagde, hvilket var pisse irriterende.

Af en eller anden grund ville jeg godt kunne have det drama. Måske kunne jeg få sat mig selv højere op på ranglisten, hvis jeg havde noget drama til de andre elever, for her fortiden var jeg virkelig blevet træt af at blive set ned på hele tiden.

 

Kierras synsvinkel:

”Hvorfor skal du flippe så meget ud Kierra?” vrissede Louis, og hvis det ikke var fordi, der kom nogen gående forbi, ville jeg uden tvivl have langet ham en.

”Jeg gider ikke snakke med dig,” hvæsede jeg og rev brutalt døren op ind til klassen. Velvidende, at alles blikke lå på mig, hev jeg fat i min jakke og stormede så ud af døren igen.

Louis stod bare og kiggede efter mig, og jeg havde virkelig lyst til at lade ham møde jorden, der befandt sig 20 meter under os, men jeg fik styr på mig selv.

Turen hjem var som sædvanlig ikke så lang, og kort efter bragede jeg ind af døren hjemme hos mig og Andy. Selvom de første, jeg fik øje på, var Zayn og Andy, og jeg normalt ville forholde mig langt væk fra dem, var jeg ligeglad og gik bare direkte hen til Andy og lagde mine arme om ham, så jeg kunne mærke hans nærvær.

Jeg havde ligesom brug for lidt forståelse og bekræftelse i, at der rent faktisk fandtes nogle fyre, der ikke var som Louis.

”Undskyld mig,” lød det bagfra, og Andy så straks muligheden til at skubbe mig væk. Zayn kiggede underligt på mig, men jeg gad ikke engang gøre det godt igen, for lige nu havde jeg bare brug for at være sammen med Andy og ikke nogen andre.

Måske havde jeg egentlig bare brug for at være alene, men det lukkede jeg af for, for jeg havde altid hadet de typer, der bare låste sig inde på deres værelser, fordi de fik lidt modstand.

”Kierra, vi er lige midt i noget,” sagde Andy lavt og fik taget lidt mere afstand til mig, eftersom jeg stadigvæk holdt ret godt fast i ham.

”Argh!” udbrød jeg og slog voldsomt ud med armene, så jeg var tæt på at ramme Zayn i hovedet. ”Hvorfor er alle så pisse irriterende i dag?” Med nogle flere underlige lyde fra mig og blikke fra Zayn og Andy trampede jeg ud af stuen og smækkede døren efter mig så hårdt, at det ikke ville undre mig, hvis den faldt af. 

***

LALALALA,

jeg (Melina) er glad, for jeg har været sammen med Freja, Mirah og nogle veninder i dag, og hvis I ikke har set verdens sjoveste video af Andy, skal I se den nu, søg på "Andy Samuels cover of Conor Maynard" 

Nå, men Kierra er sur og har en rigtig skoddag ): Øv øv. 

Hvad tror I, der kommer til at ske? Tror I, Niall vil udnytte hans viden om Louis og Kierra? 

xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...