Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
25910Visninger
AA

16. The one with the tussle

Blodet pumpede rundt i min krop, mens jeg stavrede mig frem af. Min arm havde jeg låst fat i Mikes, mens vi væltede igennem Bristols gader – hold kæft, hvor havde jeg savnet det her. At slå mig løs, ikke tænke på, om Andy blev sur, eller om hvad Louis ville tænke om mig.

Fuck.

Hvad ville Louis ikke tænke om mig? Hvis han opdagede mig i sådan en her tilstand, nu han i forvejen var så meget imod, at jeg var sammen med Andy og røg en fed en gang imellem, så måtte det her sku da få ham til at flippe helt skråt.

Jeg sank nervøst en klump. Måske havde det ikke været så gennemtænkt, som jeg havde troet. Jeg havde røget mere, end jeg plejede, og fordi det havde været et stykke tid siden, jeg sidst havde gjort det, kunne jeg også mærke det tydeligere.

Pludselig stoppede Mike og resten af flokken op, så jeg fortumlet svajede lidt frem og tilbage.

”Skal vi have noget?” mumlede en af drengene og kiggede undersøgende rundt på os alle sammen. Der blev hørt nogen lave gryntelyde rundt om i flokken, og selv endte jeg med at nikke sløret. Der behøvedes ikke nogen yderligere forklaring på, hvad han havde ment.

Drengen hev en pose med hvidt pulver frem fra sin lomme, og hurtigt havde han lagt det meste op i lange baner på en brochure, som han på mystisk hvis havde fået fremtryllet. Jeg skævede ned til pulveret – i princippet anede jeg ikke, hvad det var. Det kunne være alt muligt lort, der var blevet blandet sammen og solgt til billige penge.

Men jeg trængte til det. Jeg havde brug for at mærke den person, jeg plejede at være, når jeg var i byen. Normalt kunne jeg ryge mere, end jeg havde gjort nu, drikke og tage amfetamin på én aften, uden jeg røg på hospitalet. Det var også derfor, jeg knælede ned ved siden af pigen, som i et hurtigt indånd havde sniffet pulveret op.

”Vil du også have?” spurgte Mike misbilligende, hvilket fik mig til at kigge på ham med et anstrengt blik. Det lød næsten, som om han ikke troede på, jeg kunne klare noget.

”Selvfølgelig!” fnøs jeg fornærmet, og før jeg vidste af det, havde jeg sat næsen ned til en af banerne. På samme måde, som pigen havde gjort, fik jeg taget stoffet. Jeg tørrede mig under næsen, da jeg fik løftet mit hoved igen, så jeg var sikker på, der ikke sad noget overflødigt pulver.

Jeg vidste, der ville gå et lille stykke tid, før rusen ville komme – det gjorde der altid, men fordi jeg ikke kendte stoffet, var jeg ikke klar over, hvor lang tid der ville gå.

Forsigtigt rejste jeg mig op, så mine ben blev strakt helt ud. Det var køligt uden for, men min læderjakke holdte mig mere eller mindre varm. Det hele begyndte at snurre for mig, så for ikke at falde, greb jeg fat i den nærmeste, der stod ved mig.

”Wow, er du okay?” Det var en af de drenge, jeg havde snakket en lille smule med i aften. Hårdt kneb jeg øjnene i, da forestillingen om Louis’ tanker om mig, endnu en gang poppede op i mit hoved. Han måtte tro, jeg var et eller andet narkovrag – en junkie, der ikke kunne passe en skid.

”H-har det fint,” stammede jeg og fik fremtvunget et lille smil, idet jeg kiggede op på ham. Hans øjne mindede grangiveligt om Andys, men jeg rystede hurtigt den tanke af mig. Hvorfor skulle de to drenge overhoved blande sig? Hvis jeg var blevet hjemme hos mine forældre dengang, var det sikkert endt meget bedre, og jeg skulle ikke bekymre mig om en skid. Så ville Louis ikke være involveret i Andys og mit forhold, for Andy og jeg ville ikke have haft noget forhold.

De andre begyndte at gå igen, så desorienteret fulgte jeg efter dem. Der ville ikke være meget ved at blive efterladt mit om natten, og desuden blev jeg nærmest også trukket med af drengen, der før havde snakket til mig.

”Du er Kierra, ikke?” spurgte han nysgerrigt og tog en slurk af sin øl. Jeg nikkede hurtigt og prøvede desperat på at følge med de andre, men deres tempo var ikke ligefrem langsomt. ”Jeg er Anthony, bare kald mig Ant,” præsenterede han sig selv. Jeg smilede roligt til ham, men kunne ikke ligge skjul på, at jeg allerede var påvirket af stoffet.

”Rart at møde dig,” mumlede jeg lavt og fangede hans blik. Han smilede skævt inden han endelig fjernede blikket fra mig, og igen tog en sjat af sin øl. Jeg kunne i den grad mærke, at jeg havde taget noget nu.

Mine fingerspidser begyndte at snurre og mit blik blev en anelse mere sløret, end det havde været før. I frygten for at ville falde på trynen, hvis jeg altså bevægede mig på egen hånd, låste jeg min arm fast om Ants arm.

”Hvor skal vi egentlig hen?” mumlede jeg for mig selv, mens vi gik igennem de mørke gader. Det var fredag, men der var overraskende lidt mennesker i byen. Godt nok var denne her del af Bristol ikke så befærdet, for alle natklubberne lå næsten samlet på et sted, og det var i den anden ende af byen; derfor kunne jeg også hurtigt regne ud, at vi i hvert fald ikke skulle på klub.

”Dan kender et sted, de har det hele,” svarede Ant mig hurtigt og trak mig videre igennem. Jeg snublede en gang i mine hæle, men fik hurtigt genvundet balancen og fortsatte ved siden af ham.

”Det hele?” spurgte jeg undrende og trak brynene sammen i panden. Han nikkede hurtigt, inden han nonchalant smed den tomme øldåse fra sig, så den landede med en hul lyd på asfalten. ”Hvad mener du med det?” uddybede jeg mit spørgsmål, mens vi i mellemtiden havde indhentet resten af gruppen.

”Hash, coke, amf, det hele,” forklarede han med et ligegyldigt skuldertræk. Jeg nikkede for mig selv – det lød lovende. Jeg havde virkelig brug for at give den max gas, give slip på alt omkring mig og slå mig løs.

”Oh,” mumlede jeg fortumlet. Han kiggede endnu en gang ned på mig, men denne gang kunne jeg endnu tydeligere mærke stoffet. Mine øjne gled ind i hans brune – de mindede mig om Zayns. De var dog utroligt, hvordan den fyr kunne minde mig om mange.

Vi gik omkring ti minutter, hvorefter lyden af en høj bas pludselig kunne høres. Hele min krop spændtes ved den nye larm, der på en eller anden underlig måde tiltrak min opmærksomhed. Noget sagde mig, at det var rageparty på grund af den techno-ligende musik, der bragede ud fra den forladte lagerhal.

Lys i alle mulige forskellige farver stod ud af vinduer, da vi drejede om hjørnet og bygninger kom til syne. Der stod mennesker udenfor og røg, snakkede, kyssede eller hvad man nu ellers kunne lave, men jeg skænkede dem ikke en tanke. Jeg glædede mig som et lille barn – adrenalinen pumpede rundt i min krop, mens vi alle fik banet os vej frem til indgangen.

 

***

 

Jeg havde det fantastisk – indeni havde jeg det fantastisk, udenpå og overalt. Mit blik var sløret, og alting fadede sammen i farver, smil og ansigter. Jeg anede ikke, hvor meget jeg havde taget, men det var i hvert fald ved at aftage nu. Klokken var vel omkring halv 3, eller noget i den dur. Af gode grunde, havde jeg valgt at lade min mobil ligge hjemme.

”Ant!” råbte jeg og hev i hans ærme. Han reagerede ikke første gang, men da jeg anden gang råbte hans navn højt, vendte han sig med et sløret udtryk mod mig. ”Hvad er klokken?” råbte jeg højt for at kunne overdøve den høje musik, der stadig spillede for fuld hammer.

”Hvad?” råbte han tilbage og lagde sit øre ned mod min mund. Jeg sukkede inden jeg gentog mit spørgsmål, men heller ikke anden gang kunne han høre det. Sukkende hev jeg fat i hans håndled, hvorefter jeg begyndte at møve mig igennem den tætte menneskemængde.

Den kolde luft ramte mig som en mur, idet jeg trak Ant med mig udenfor. Han stoppede svajende op foran mig, for til sidst at falde ind mod den røde murstensmur, som han kunne læne sig op af.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg igen, denne gang bestemt og hårdt. Han grinede smørret til mig, men svarede mig ikke. Jeg skuttede mig kort i min jakke, mens jeg fortsat stirrede på drengen foran mig – han var i den grad fucked. Jeg selv var på vej til at blive ædru, hvorimod min kompagnon langt fra var.                       

”H-hvad sjiger dju?” snøvlede han hæst og gled ned af muren bag sig. Jeg rystede opgivende på hovedet, mens jeg kiggede rundt omkring mig – et eller andet sted ville jeg gerne hjem.

Jeg havde aldrig brudt mig om at være ude til mere end klokken 3, når jeg ikke havde noget ordentligt at tage eller drikke. Bevidst styrede jeg mod en flok mennesker, der stod ud mod vejen, hvor den ene stod med en mobil i hånden.

”Undskyld, må jeg låne din telefon?” mumlede jeg høfligt og nikkede mod den sorte iPhone i drengens hånd. Han gav mig et grundigt elevatorblik, før han til sidst nikkede og langede telefonen over til mig. Smilende tog jeg imod den, og var ikke lang tid om at komme ind på nummerpladen.

Automatisk tastede jeg det nummer ind, som jeg var vant til – og jeg skulle dog også lige til at ringe op, da det gik op for mig, at det var Andys nummer – og fandeme nej, om jeg skulle ringe til ham. Han kunne rende mig.

I stedet skrev jeg Louis nummer ind, som jeg af en eller anden skræmmende årsag kunne huske, og der gik dog heller ikke lang tid, før den blevet taget i den anden ende.

”Hallo?” mumlede Louis hæst og lavt. Jeg bed mig i læben og kiggede mod mine sorte pumps, jeg for en gangs skyld havde klemt mine fødder ned i.

”Eh, hey,” stammede jeg akavet, pludseligt løbet fuldkommen tør for ord. Jeg kunne høre lidt rumsteren i den anden ende af forbindelsen, men ikke lang tid efter, lød den beroligende stemme igen.

”Kierra?” spurgte han hurtigt. ”Kierra, er det dig?” fortsatte han og der lød lidt mere larm.

”Ja, men Louis? Kan du ikke godt komme og hente mig?” mumlede jeg lavt, alt i mens jeg sparkede til et par småsten med fødderne. Louis rømmede sig, og der gik det op for mig, at jeg sikkert havde vækket ham – pis. ”Oh, undskyld, hvis jeg vækkede di-”

”-Det er ok,” afbrød han mig. Jeg klappede munden i og ventede stadig på svar. Hvis han ikke ville hente mig, var jeg lidt tvunget til at ringe til Andy, for jeg ville rigtig gerne hjem på en eller anden måde. Om ikke andet, så bare under et tag. Det gav et lille sæt i mig, da jeg igen kunne høre Louis stemme.

”Jeg skal nok hente dig,” sukkede han, og jeg havde lyst til at hoppe op i luften af glæde. Jeg var blevet uhyggeligt glad for Louis – om det var en god ting, det vidste jeg ikke, men hver gang vi var sammen, blev jeg en anden person – en bedre person. ”Hvor er du?”

”Ved Chaplins Rd., nummer 309,” forklarede jeg hurtigt og prøvede desperat på at undertrykke glæden, min stemme havde. Louis mumlede et lille ’okay’ i den anden ende, hvorefter han lagde på.

Med et smil på læben gik jeg tilbage til den flok, hvorfra jeg havde lånt mobilen. De stod det samme sted som før, nu var der bare gået et par stykker, så der kunne ikke stå mere end 3-4 stykker derovre. Alle deres ansigter lå henkastet i mørke, men da jeg kom tæt nok på, kunne jeg nemt se, at det alle sammen var drenge.

”Tak for lån,” takkede jeg hurtigt og rakte mobilen frem foran mig. Den blev hurtigt taget af en af drengene, men lige idet jeg skulle til at vende ryggen til dem, greb de fat i min hånd. Et suk undslap mine læber – hvad nu?

”Er det alt, jeg får? Et enkelt tak?” mumlede han dybt. Drengene ved siden af ham lo hæst og kastede et par blikke op og ned af mig. Jeg følte mig ikke engang utilpas – de spillede bare op overfor hinanden, jeg havde oplevet det mange gange før.

Lige i det jeg åbnede munden, og skulle til at sige noget, hørte jeg en alt for velkendt stemme råbe mit navn. ”Kierra?” råbte han igen, men denne gang var han langt tættere på. Jeg stivnede – fuck, var han her allerede?

”Slip mig!” hvæsede jeg hårdt af drengen, men han gav ikke slip på mig – tværtimod, han strammede det. Jeg vred mig i hans greb, desperat på at komme fri. Jeg anede ikke, hvor mange fra skolen der kunne være med til denne her fest. Der var helst ingen, der skulle se Louis komme og hente mig fra en fest – så ville rygterne da først fucke helt op.

Hvorfor havde jeg overhoved ringet til ham? Hvad havde jeg tænkt på?

”Slip hende,” Louis var kommet op på min side og lagde sin hånd om min hofte. Jeg prøvede diskret at vrisse af ham, for han måtte da også selv kunne se, at det her ikke var så pisse smart igen. Drengen strammede sit greb om min hånd, hvilket fik et klynk til at forlade min mund. Hans negle borede sig ind i min hud og det gjorde ondt.

”Hvem er du måske? Hendes far?” vrissede drengen surt og trak lidt i mig. Endnu et lille klynk forlod min mund, da hans negle borede sig endnu hårdere ned i min hud.

”Slip hende nu bare,” sukkede Louis opgivende. Jeg bed mig hårdt i læben og skævede over til ham – han havde mørke rander under øjnene, uglet hår og et par joggingbusker på. Jeg havde vidst i den grad vækket ham, men lige nu kunne jeg ikke være mere glad for det.

 

Louis’ synsvinkel:

Jeg havde ikke overskud til det her – klokken var kvart over tre om natten, det sidste jeg kunne klare lige nu, var en teenager langt væk på et eller andet lort. Og så specielt når det var en, der modsagde mig.

Bevidst strammede jeg grebet rundt om Kierras hofte – hun spændte i hele kroppen, med hele sin vægt lænet ind mod mig, mens hendes arm blev hevet fremad, af drengen, der havde fat i hende. Endnu en gang sukkede jeg, rystede på hovedet men rettede så bevidst mit blik mod ham igen.

”Hør her, enten så giver du slip på min veninde, eller også skal jeg personligt sørge for, at du ikke kommer til at kunne gå igen, okay?” Ordene kom bag på mig selv. Det var, som om de bare var gledet ud af min mund, uden jeg rigtig havde tænkt over dem. Drengen så ud til at tænke sig kort om, men da han fik et puf i ryggen af en af sine venner, slap han endelig taget om Kierra.

”Mange tak, hr. Forsat god aften,” mumlede jeg ironisk og hev Kierra helt ind til mig. Hun stavrede ind i min favn med sine høje sko på, hvorefter hun hurtigt skubbede sig lidt væk fra mig igen. For at være helt ærlig, så lugtede hun forfærdeligt. Det var ikke svært at sige, hun havde været ude og ryge alt muligt pis.

”Skal vi se og få dig hjemad?” sagde jeg med lav stemme til hende. Hun kiggede kort på mig og nikkede stift, hvorefter jeg hev hende over mod min bil.

På trods af, at klokken var lort om natten, havde jeg ikke været et øjeblik i tvivl, da hun havde ringet til mig. Selvfølgelig ville jeg hente hende – om jeg så skulle have været kørt helt til London, ville jeg stadig havde hentet hende. Tanken om, hvad det var for nogen typer,  hun var til fest med, fik en kuldegysning til at løbe igennem mig.

”Jeg holder derovre,” mumlede jeg forsigtigt og pegede mod min bil, der holdt parkeret et stykke væk fra dér, hvor festen var blevet holdt. Hun sagde ikke noget, men stavrede stivbenet hen til bilen – dog nåede hun ikke langt, før en skikkelse kom gående ud fra en indkørsel.

”Kierra?” Det var en han, og han råbte hendes navn. Jeg satte hurtigt tempoet op, så jeg kunne nå at komme over til hende, men lige i det jeg havde lagt en hånd på hendes overarm, blev jeg hurtigt skubbet væk.

Forvirret kiggede jeg op – manden bar en hættetrøje og stank langt væk af alkohol og røg. ”Undskyld, kender jeg dig?” spurgte jeg stramt og kneb øjnene en smule sammen. Manden tog langsomt sine hænder op til sit hoved, for derefter at lade sin hætte glide af. Et stort, filtret hår kom til syne, og et stød gik igennem min krop. Det var Andy – ham, som Kierra boede sammen med.

 

Kierras synsvinkel:

Alting blev et endnu større rod, da jeg så Andy trække sin hætte ned. Jeg sank en klump – hvad fanden lavede han her? Hvorfra vidste han, at jeg var til fest her, og hvorfor fanden gad han blande sig i, hvad jeg gik rundt og lavede? En strøm af vrede væltede igennem mig, og pludselig følte jeg mig 100% ædru. Han kunne fandeme ikke tillade sig at dukke op her!

Jeg havde ikke hørt efter, hvad de to havde snakket om, da jeg hårdt trådte ind imellem dem. Jeg vendte mig front mod Andy, der pludselig snerpede munden sammen til en tynd streg og spændte i hele kroppen.

”Hvad fuck i helvede har du gang i?!” skreg jeg af ham. Hårdt knyttede jeg min hænder sammen – han var edermandene det største røvhul, jeg nogensinde havde kendt! Han troede, han ejede mig, og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg blev ikke ejet af nogen, jeg var her bare, var mig selv og min egen!

”Kierra,” Louis mumlede mit navn bagved mig, men jeg cuttede ham af ved at holde en hånd op ved siden af mig. Andy stod og stirrede udtryksløst på mig, hvilket kun pissede mig endnu mere af.

”Du tror, du fucking ejer mig, gør du ikke? Jeg er så pisse træt af dig og dit pis, du kan rende mig, hører du? Jeg er færdig med dig, jeg er færdig med alt, jeg er så færdig med dig og dit fucking narko-lort! Hvorfor må jeg ikke knalde med hvem jeg vil, når du må, hva? Hvorfor?” Min stemme fadede ud, i det de sidste ord forlod min mund. Det var først lige gået op for mig, at jeg måske endda havde savnet Andy en lille smule, i mens jeg havde været væk. Savnet alt hans pis og hans narko-lort.

”Vi skal hjem. Nu.” Andy tog hårdt fat i min overarm, men jeg rev den tilbage, så jeg endte med at tumle ind i Louis. ”Kierra, du skal med mig, og det skal være lige nu!” hvæsede han af mig. Jeg bakkede endnu et skridt tilbage, så jeg bogstavelig talt stod helt presset op mod Louis, og rystede så på hovedet.

”Andy, fat nu, at hun ikke gider dig,” sagde Louis vrissende bag mig og skubbede mig lidt til siden. ”Sæt dig ind i bilen, Kierra,” mumlede han bestemt og lagde en nøgle i min hånd.

”Me-” protesterede jeg, dog blev jeg hurtigt afbrudt af Louis’ sigende blik. Uden at sige et pip mere, gik jeg det sidste korte stykke vej over til hans bil, men jeg satte mig ikke ind i den. I stedet krøb jeg sammen ved siden af førersiden, så jeg kunne se og høre, hvad der foregik imellem Andy og Louis.

Jeg sugede min underlæbe ind imellem mine tænder, mens jeg opmærksomt lyttede til hver enkelt ord. ”Skrid nu med dig, hvorfor kan du ikke lade os være?” vrissede Andy og gik faretruende tæt på Louis. Han rykkede sig ikke en centimeter, men kiggede i stedet direkte op mod Andy.

Det så helt surrealistisk ud. Andy var næsten 1.90 høj, hvorimod Louis ikke kunne være mere end 1.80. Han så så lille ud i forhold til sin modstander, der tårnede sig op foran ham, men alligevel formåede Louis at se større ud, end han egentlig var.

”Du ødelægger hende, kan du ikke se det?” spurgte Louis hæst og kneb øjnene sammen. Kulden havde efterhånden overtaget min krop fuldkommen, og jeg klaprede ubevidst tænder. Mit hoved begyndte at dunke og mit blod susede rundt i kroppen på mig, mens jeg så de to rivaler snakke højere og højere til hinanden.

”Er det mig, der ødelægger hende?!” skreg Andy vantro og knyttede hænderne. Jeg sank en klump – han var sur, han var virkelig rasende. Jeg skulle lige til at springe imellem de to og stoppe dem, da Louis flabet svarede igen.

”Ja, det er dig, der ødelægger hende! Hun er fucking ikke ret gamme-” Louis stoppede med det samme med at snakke, da Andy havde kastet det første slag. Et perfekt knytnæveslag, der sad lige over næseryggen.

Louis ømmede sig og krummede sig sammen, mens han pressede på sin blødende næse. Min krop begyndte at ryste – jeg kunne ikke det her mere. Jeg kunne ikke klare at være sammen med Andy, der hvert øjeblik det skulle være, kunne gøre det der mod mig. Men alligevel ville jeg gerne være sammen med ham.

”Kierra!” Andy kom med lange skridt hen mod mig, og jeg pressede mig selv hårdt op mod bilen, i håb om at få mere afstand til ham. ”Kierra, gider du slappe af? Hvad helvede er det, der sker med dig?” mumlede Andy forsigtigt og lagde en stor hånd på min kind.

Jeg tillod mig selv at nyde det – alting var så forvirrende. Det ene øjeblik kunne Andy være aggressiv og det næste mild og kærlig. Jeg forstod det ikke, men måske ville jeg heller ikke forstå det, måske var det dét, der var godt omkring ham. Hans mystik.

”Vi skal hjem. Du skal have noget rent tøj,” mumlede han og kyssede mig kort på kinden. Jeg sagde ikke noget, var godt klar over, at han havde mig i sin hule hånd. Et øjeblik glemte jeg alt om Louis, og jeg lod hans bilnøgle falde fra min hånd til jorden, hvor den landede på asfalten med et klinger.

Aftenen og natten havde været fucked – selvom det i bund og grund nok var mit liv, der var fucked.

 

***

Andy er for alvor sur! Hvad mener i om, at Louis bliver slået af ham? Og hvad tænker i om Kierras forvirrede tanker?

//Freja xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...