Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
27068Visninger
AA

4. The one with the old T-shirt

Jeg smed mig tungt på sofaen i lejligheden, mens jeg udmattet hev en pakke cigaretter frem fra min lomme på skjorten. Af en eller anden grund, havde jeg tænkt på vikaren – Louis – alt for meget, siden jeg kom hjem fra skole. Jeg havde lyst til at prøve noget nyt, for jeg var kørt så skide træt i de normale College-drenge, og Andy var sku blevet så stereotyp på det sidste. Vi knaldede, vi kom, og så var han skredet ud for at sælge, eller hvad han nu gik rundt og foretog sig.

Og tanken om, at jeg skulle betale ham Niall-fyren tilbage på en eller anden måde, gjorde mig udbrændt. Han var flink, for ellers ville han nok ikke have givet mig de svar, medmindre han altså var bange for mig – men det tvivlede jeg sku på.

Lige i det jeg tog et hvæs fra min smøg, kunne jeg høre døren gå op ude fra entreen. Instinktivt vendte jeg mit hoved over mod døren, der førte fra stuen derud, og et par minutter efter kom Andy gående, med adskillige poser i hænderne. Jeg rejste mig op på albuerne, tog et hvæs mere og hævede spørgende øjenbrynene.

”Hvad fanden er det?” spurgte jeg nysgerrigt og nikkede mod poserne, for derefter at puste røgen ud. Han kiggede over på mig med et sigende blik, der ligesom fortalte det hele – han involverede mig heller aldrig i en skid mere. Det skræmte mig ærlig talt, at han gik rundt og planlagde alle mulige ting, og ikke engang ville sige det til mig. Før i tiden havde vi delt alt sammen – bogstavelig talt, vi delte endda tandbørste i en periode, fordi Andy den papand havde smidt sin i toilettet, og var for doven til at gå ned og købe en ny på hjørnekiosken.

Jeg skoddede smøgen i det brunlige glas-askebæger, der stod på sofabordet ved siden af mig. Interesseret fulgte jeg røgens snirklede bevægelser, indtil den til sidst var blevet fortyndet i luften, og jeg i stedet besluttede mig for at studere Andys bevægelser. Han begyndte ivrigt at rykke de utallige ting og gamle Take-Away bokse til side, vi havde stående på spisebordet, så han til sidst havde en lille kvadrat ledig.

”Kierra, vil du ikke hjælpe med at rydde op? Jeg får gæster om en halv time, og kan du så ikke godt skifte tøj? Du ligner for helvede en hjemløs i den der T-shirt,” mumlede han koncentreret. Jeg rullede med øjnene af ham, men det endte dog alligevel med, at jeg fik svunget mine ben ud over sofaen, solidt plantede mine uldstrømper på gulvet og fik rejst mig op.

”Jeg er ked af at pointere det, Andy, men det er din T-shirt,” noterede jeg, da jeg gik forbi ham, og fortsatte mod vores fælles soveværelse, der ikke var meget større end en skide MiniCar. Fik jeg sagt, at vi rodede overalt? Vi rodede overalt.

På vejen ind på værelset, måtte jeg nærmest kæmpe mig igennem de store barrikader af ubrugeligt tingel-tangel, som Andy på en eller anden mystisk vis havde fået samlet sammen i årenes løb. Ud over de tilfældige pyntegenstande, lå der selvfølgelig forbandet meget affald, forskellige boner og slidte magasiner og bøger, jeg en gang havde fundet interessante.

Mekanisk trak jeg en tilfældig trøje op fra vores fælles kommode (bid venligst mærke i ordet; fælles), og det blev så til en af mine egne T-shirts, der desværre kun gik til taljen. Ærmerne var grønne, selve trøjen var hvid og hen over brystet stod der i bedste High-School-stil et par store, fede bogstaver. Beklageligvis var trøjen så slidt, at man ikke længere kunne se, hvad for nogen bogstaver der havde stået – men hvad fanden, det er vel tanken, der tæller.

Jeg fik hurtigt hevet trøjen over hovedet, og fordi den var en anelse for kort til, at jeg kunne nøjes med leggins inde under, hev jeg et par slidte, lyseblå cowboyshorts frem også. På et eller andet tidspunkt i mit liv, var jeg blevet helt og aldeles ligeglad med mit tøj, og jeg vidste ikke engang, hvornår det var sket.

”Hvem kommer egentlig?” råbte jeg nysgerrigt igennem lejligheden, mens jeg begyndte at fjerne gamle mælkekartoner og smide dem en sort affaldssæk, vi åbenbart havde liggende.

”Malik,” svarede Andy højlydt tilbage, så han var sikker på, at jeg godt kunne høre ham. En lille rystelse gik igennem mig, ved tanken om, at Zayn kom – det var ikke fordi, jeg decideret havde noget imod ham. Andy og ham havde arbejdet sammen i årevis, eller det vil sige, at Andy havde klaret noget arbejde for Zayn, i form af at pushe til forskellige personer i vores omgangskreds og til vores fester. Men Zayn skræmte mig. Hans stille, mystiske og fraværende attitude fik mig til at skide i bukserne af skræk, og kombineret med hans overraskende kønne ydre, var det bare underligt – Zayn var underlig.

Jeg nåede lige akkurat at smide plasticsækken igennem affaldsskakten, da det kimede højt på vores dør. Andy var allerede fumlet op af stolen og stavrede stivbenet ud i entreen, der kort tid efter blev fyldt med stemmer. Fordi jeg vidste, at Zayn var en mand af få ord, fadede deres samtale dog hurtigt ud, og i takt med, at de kom nærmere stuen, tussede jeg stille og rolig ud i køkkenet.

Jeg havde ingenting at gøre, når de to snakkede forretning. Den havde Andy allerede givet mig skider for en gang, i form af at tage mig så god damn hårdt, at jeg ikke kunne gå i flere dage – og det er ikke engang løgn. Jeg kunne legit ikke gå i flere dage, måtte sygemeldes fra skolen, men på trods af det, så var det noget af det bedste sex, jeg nogensinde havde fået.

Lyden fra min mobil, fik mig revet ud af mine knap så uskyldige tanker om Andy, og i stedet rettede jeg min opmærksomhed mod det bippende værktøj, der nu lå i min hånd. Beskeden var fra en eller anden pige, der boede på campus, og som jeg vist nok havde fransk med – men ligner jeg ærlig talt en, der ved sådan noget?

Fra: Kate

Ey, folkens! Der er fest i bygning 23 i aften, bring booze and comfy mood!

Det var tydelig at se, at det var sådan en slags besked, der var blevet sendt til mange mennesker på en gang, men det ragede mig en skid, om andre også havde modtaget den besked – fest betød alkohol, alkohol betød hash og hvor man finder hash, der finder man også mig. Det var bare en behagelig følelse man fik, når man røg hash. Hele ens krop syntes at flyde, man tænkte ikke over hvad man gjorde, men alligevel gjorde man aldrig noget helt vildt dumt.

Eller, for det meste gjorde man ikke noget helt vildt dumt, i hvert fald…

Jeg kunne høre Zayn og Andy snakke lavmælt inde i stuen, hvilket fik nysgerrighed vækket – jeg havde godt nok aldrig blandet mig eller som sådan set på, mens Andy havde besøg, men fordi jeg var nysgerrig af natur, fandt jeg hurtigt mig selv stående op af dørkarmen til stuen, med en kop dampende varm kop kaffe i hånden.

Mit blik gled lidt rundt i stuen, der egentlig ikke var blevet specielt mere ordentlig efter jeg havde ryddet op. Det endte ved Zayn, der sad på en stol ved siden af Andy, begge med overkroppen lænet langt ind over bordet. Deres fingre pegede forskellige steder på noget, der lignede et stort stykke bagepapir, men jeg kunne ikke rigtig se det på grund af, at der sad to fuldvoksne mænd og hang ind over det.

Langsomt trådte jeg over mod dem, og først da jeg trådte på det eneste knirkende gulvbræt i hele lejligheden, holdte de to drenge op med at snakke. Andys hoved blev straks drejet over mod mig, så hans lange lokker svingede elegant i den vinkel, han lige havde lavet.

”Hvad laver I?” spurgte jeg nysgerrigt og stillede mig lidt på tæer, så jeg bedre kunne se papirstykket, som lå udbredt på spisebordet. Zayn foldede det dog hurtigt sammen til et rør, så jeg ikke nåede at få andet end et lille glimt at det. Jeg stillede mig ned på flad fod igen, lagde roligt en hånd på Andys skulder og nussede den stille med min tommelfinger.

”Ikke noget du skal bekymre dig om,” vrissede Andy tvært af mig og rystede på skulderen, så min hånd slapt faldt ned igen. Roligt nippede jeg til min kaffe og prøvede endnu en gang at se, hvad der stod på papiret foran de to, men Zayn havde nu pakket det helt væk – hvorhen, det anede jeg til gengæld ikke.

Han var sikkert troldmand, siden han kunne få ting til at forsvinde. Det er det, jeg siger – han er underlig.

Med et lille træk på skulderen vendte jeg på hælen og knaldede småhårdt den halvtomme kaffekop ned i reolen ved siden af mig. ”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at I var ved at planlægge et bankrøveri,” mumlede jeg for mig selv på vej til værelset. Jeg trak en cigaret frem fra min pakke og tændte den vant, hvorefter jeg tog et stort hvæs.

Jeg skulle til fest, og jeg skulle til fest snart. Jeg manglede bare at få nogen kontanter af Andy, og så kunne jeg i princippet gå – klokken var lige knap og nap halv 8, så hvis jeg kom anstigende nu, var det nok meget passende.

Selvom jeg ikke havde overskud til at hoppe i et par højhælede, dulle mig op med makeup og alt det andet hejs man nu går igennem, når man skal til fest, fik jeg alligevel kæmpet mig vej hen til mit makeupbord. Det eneste, jeg ændrede, var, at jeg lagde et ny lag concealer, et nyt lag mascara og tilføjede en lille vinge til min eyeliner, så jeg fik lidt ala et cat-eye.

Og trods det var som et kæmpe køleskab udenfor, fik jeg knappet mine shorts op, trampede ud af både dem og mine leggins, men tog så shortsene på igen. T-shirten stoppede jeg godt ned i dem, så den ikke posede så forfærdelig meget igen, og sidst men ikke mindst greb jeg det eneste par stiletter jeg havde.

”Hvor skal du hen?” Jeg snurrede hurtigt rundt, for at møde Andys drillesyge blik hvile på. Dog vendte jeg tilbage til at lyne mine shorts, mens jeg fraværende svarede ham.

”Til fest på campus – er Zayn skredet?” spurgte jeg mumlende. Jeg vendte mig mod spejlet og puffede mit hår en smule op, så det sad lidt mere rodet – præcis som jeg foretrak det. Den blå farve var falmet og mine spidser så værre ud end nogensinde før, så jeg måtte virkelig sørge for at prikke til Andy med hensyn til den frisør aftale.

”Ja, han gik lige før,” svarede Andy og smed sig på ryggen i vores dobbeltseng. Han lagde hænderne bag nakken, krydsede sine ben afslappet og studerede mig i alle bevægelser, jeg lavede. Det gjorde mig ikke noget – ikke mere. Han havde gjort det i al den tid, jeg havde kendt ham, så jeg var mere eller mindre vant til det. For det meste ville han et eller andet sted hen med det, men jeg var virkelig ikke i humør til noget nu.

Og ganske rigtigt – da jeg kiggede ned på ham, lå han og kiggede på mig, som om jeg var en gazelle, og han var løven. Hans store hårpragt kunne sku sagtens forveksles med en løves, så for en gangs skyld var det rent faktisk lykkedes mig at bruge en metafor rigtigt.

”Du ser forbandet godt ud lige nu, ved du godt det?” mumlede han nede fra sengen med et skævt træk i mundvigen. Jeg hævede mit velplukkede øjenbryn og stirrede ned på ham, men der gik dog ikke mere end to sekunder, før Andy havde sat sig op i sengen og havde låst sine kæmpe hænder fast rundt om min hofte.

”Andyyyyy,” sukkede jeg tungt og lagde mine hænder oven på hans, så han forhåbentligt ville forstå en hentydning. Men nej, dum som drengen var, begyndte han at bevæge sin tommelfingre i cirkler mod T-shirtens tynde stof. På grund af den enorme størrelsesforhold på vores hænder, kunne jeg ikke gøre en flyvende fis for at få skubbet hans hænder af mig.

”Så… smuk,” hviskede han for sig selv og kiggede drømmende på mine bryster, der var nogenlunde i hovedhøjde til ham. Et håbløst grin slap igennem mine læber, og imens prøvede jeg endnu en gang at vride mig ud af hans stærke greb – denne gang med succes. Jeg tumlede et par skridt tilbage i de høje sko, men da jeg havde genfundet balancen, kiggede jeg belærende på min bedsteven, som sad drømmende og kiggede på mig.

”Seriøst, drop det der. Nu vil jeg smutte til fest, og hvis du har planer om at tage med, så syntes jeg ærlig talt, at du skal komme med mig nu,” lo jeg halvt. Andy rystede smilende på hovedet, men kiggede så op på mig igen og nikkede.

”Jeg kommer med. Hvor er det?” spurgte han nysgerrigt. Jeg smed et stykke mint-tyggegummi i munden, og nu var det min tur til at observer Andy. Hans bevægede sig en smule groft hen over gulvet, trak T-shirten over hovedet for til sidst at lade den falde ned i vores vasketøjskurv, der virkelig, virkelig trængte til at blive tømt.

”Bygning 23. Jeg tror ærlig talt, at det er alle flipperne, der kommer, men de plejer at have godt med røg, så det er vel fint nok,” svarede jeg med et skuldertræk. Andy nikkede fraværende, og da jeg fandt ud af, at han ledte efter hans deodorant, kastede jeg den hurtigt over til ham. 

 

***

 

Festen var allerede rimelig godt i gang, da vi ankom til komplekset, hvor den blev afholdt. Andy greb beskyttende min hånd og begyndte at mase sig igennem den store mængde mennesker, der stod udenfor og røg, kyssede eller egentlig bare ville have noget fred, fra den enormt høje musik, der kunne høres gennem vinduerne.

Vi passerede et par, der stod, og nærmest var ved at voldtage hinanden ude på gangen, så jeg stoppede forsigtigt op og prikkede drengen på skulderen. Da han vendte sig om, smilede jeg forsigtigt til ham, og kiggede lidt frem og tilbage på ham og hans partner. Hun var pæn, og hun fortjente i hvert fald langt bedre end det svin, der stod overfor hende.

”Kunne i eventuelt skaffe jer et værelse?” spurgte jeg flabet efter et øjeblik, hvor vi bare havde kigget ind i hinandens øjne. Hans tiks under det venstre øje begyndte at bevæge sig, så den mørke rande fremstod endnu mørkere, end den normalt havde gjort. Jeg sendte ham et sidste stort smil, inden jeg sprang op af de få trapper, der var til der, hvor Andy stod.

”Hvad fanden, Kierra?” mumlede han hidsigt mod mit øre, men jeg grinede bare af ham og kantede mig foran ham på den smalle gang. Jeg kunne høre ham sukke bag mig, men jeg havde den voldsomste trang til noget at ryge, og hvis jeg skulle det, måtte jeg ligesom op og få fat i noget først.

Desto længere op mod den lejlighed, der havde lagt rum til festen, vi kom, blev gangen mere og mere overfyldt. Jeg maste mig igennem alle de mange par, der tydeligvis allerede var smadrede, selvom klokken ikke var mere end 10, og endte til sidst med at være i lejligheden. Andy kom hurtigt op til mig bagfra og låste sine hænder fast om min mave, så jeg kunne mærke hans ånde på min hals. Lige siden jeg havde afslået ham tidligere, havde han været så forbandet påtrængende og klistrende – det var skide irriterende.

Et gys gik igennem mig, da jeg kunne mærke noget vådt følge en af mine blodårer op langs min hals, og med det samme vidste jeg, at det var Andys latterlige forsøg på at tænde mig, så jeg ville tage en tur med ham.

”Giv slip, jeg vil have noget at drikke,” klynkede jeg skingert og gik et par skridt fremad, stadig med Andy hægtet fast bag på mig. Jeg var virkelig desperat efter at mærke noget alkohol i mit blod, for som sagt, så var klokken allerede 10, og fester som dem her plejede sjældent at vare til lang tid efter midnat.

”Du kan ikke bare drille mig på den måde, med dine lange slanke ben, dine fantastiske bryster og det utæmmede hår, det ved du udmærket godt,” hviskede han mod mit øre og førte langsomt sin hånd længere op mod mit bryst. Endnu en gang gik jeg et par skridt fremad, og nu var det rent faktisk lykkedes mig at bane mig vej igennem de svedende, dansende mennesker, til det lille bord der var blevet tildelt drikkevarer.

Med vilje lukkede jeg af for alt, hvad Andy sagde til mig. Fordi vi havde kendt hinanden i så lang tid, og fordi vi havde det forhold, som vi nu havde, vidste han præcis, hvad han skulle gøre for at tænde mig – og jeg gad ikke være tændt.

”Slip mig, jeg mener det for helvede,” bandede jeg surt af ham, og sørgede for at lyde så alvorlig så mulig, så han forhåbentlig ville forstå det. Det lykkedes, han slap langsomt sit greb om min mave, men jeg kunne stadig mærke det lette strejf af hans hånd på min lænd. På bordet fandt jeg noget der lignede vodka, som jeg hurtigt hældte op i et rødt plastickrus – rent, vel og mærke. Det skulle efterhånden en del til, før jeg blev bare en smule beruset.

Andy fik også taget noget at drikke, betalte til hende, der sad og holdte styr på, at folk betalte for drikkevarerne, og sammen gik vi over til en ledig plads i en rød sofa, der stod presset op i et hjørne af den lille stue, vi befandt os i. Dansegulvet lå placeret stort set overalt, højtalerne stod tilfældigt og var det ikke fordi, at der stod et kæmpe stort skilt, med at toilettet lå i den modsatte ende af stuen, end hvor vi nu sad, ville alle folk sikkert også bruge det der nu lige var.

Jeg havde haft ret i, at der stort set ikke var andet end flippere her. De havde stort set alle genbrugstøj på, der lignede noget fra 60’erne og som var i overraskende fin stand – ergo, så mindede det på ingen måde om mit tøj. En pige havde sågar en skriggul, knælang kjole på, der havde store gule solsikker på, men så vidt jeg vidste, så var hun heller ikke normal. Hun var vidst vokset op i et kollektiv, hvor mødrene ikke snakkede over en kop kaffe om morgenen men en morgenbong, og fædrene var ikke til at se nogen stedet. Hun blev vidst kaldt Mad-Maddy, men jeg var ikke den mest kendte i det her miljø, så jeg vidste det ærlig talt ikke.

Jeg lagde mine nøgne, nybarberede ben over Andys og tog en stor slurk af den klare væske, der flød rundt i min kop. Det brændte hele vejen igennem halsen, men jeg elskede følelsen. Bare tanken om, at jeg nu var i besiddelse af så skide meget alkohol, fordi min ledsager åbenbart havde røven fuld af penge til aften, fik mine fingerspidser til at kilde.

”Hvem er de her folk overhovedet?” spurgte Andy undrende og nikkede mod folkemængden i stuen. Jeg trak på skulderen og tog imod den smøg, han netop havde tændt til mig. Måske var denne her flok hoveder en anelse tamme at feste med, men det er fandme kun et problem, hvis man gør det til et problem!

Og det var så også derfor, at jeg svang benene væk fra Andy, fik stablet mig op og stå på mine stiletter og stavrede igennem dansegulvet, så jeg kunne komme ned og få noget hash. Jeg tjekkede på intet tidspunkt, om Andy var med mig, og derfor vendte jeg mig også overrasket om, da jeg hørte nogen kalde på mig. Nogen, der i hvert fald ikke var Andy.

Hans blonde hår var blevet sat lidt op, så han så ældre ud, end hvad han havde gjort tidligere i klassen. Et overraskende selvsikkert smil var plantet over hans læber, mens han med sikre skridt gik over mod mig. Et øjeblik foregik alting, som en latterlig kliché, amerikans film, hvor tiden bliver sat i slowmotion, og der bliver sat fokus på en enkel person – det sluttede dog brat, da Niall gik ind i en pige, der tydeligvis havde fået for meget at drikke, og spildte sin drink ud over hans hvide skjorte.

Og selvom jeg prøvede at have ondt af ham, så slap et komisk grin igennem mine læber. Det så fandme skægt ud. 

***

Okay, tredje kapitel og første kapitel fra mig (FrejaG).

Hvad syntes I? Skriv endelig, hvis Kierra er helt anderledes i det her kapitel, for vi skal alle lige vende os til hendes personlighed.

Men i fik introduceret Zayn! Way! Only two left - Harry og Liam, hvad for en rolle tror i, at de har?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...