Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
26437Visninger
AA

21. The one with the new start

Skole var nok noget af det sidste, jeg orkede, men jeg kunne ikke rigtigt komme udenom det. I sær ikke, når jeg boede hos min vikar, for han var da en af de mennesker, der ville sørge allermest for, at jeg kom i skole. Alt andet ville være latterligt.

Derfor var jeg nu på vej i skole på gåben. Og ja, jeg ved, hvad I tænker. Gåben, når Louis har en bil? Men ja, vi kunne jo ikke have, at der var nogen, der opdagede, at vi var sammen på den her måde. Det ville være noget lort, for han ville blive fyret, og det ville jeg ikke have. Det kunne jeg ikke byde ham, altså.

Musikken spillede højt i mine øre, og jeg gik garanteret og rokkede hovedet lidt i takt med det. Musik kunne gøre alting meget bedre, lige meget hvor dårlig humør, man var i.

Det havde også hjulpet mig at skrue ekstremt højt op for musikken i Louis’ lejlighed i går, efter jeg havde set det med Andy og Zayn i går. Det var noget rigtig møg, der havde smadret alt fuldstændig for mig, for så var det da sikkert, at jeg ikke ville komme til at se ham lige foreløbig.

Når han blev fundet, hvilken han med garanti ville, når de havde navnet på ham og alt muligt, ville han komme i fængsel i et godt stykke tid, og når han kom ud, ville jeg garanteret ikke rigtig tænke på ham alligevel.

Skolen kom til syne, da jeg drejede rundt om hjørnet, og mit humør steg rent faktisk et par grader. Det var måske, fordi jeg vidste, at Louis var derhenne, og at jeg havde en god veninde derhenne også. Sådan set var det alt, jeg rigtig havde brug for, så jeg brokkede mig skam ikke over det.

Da jeg var kommet ind på skolens område, gik der ikke lang tid, før July kom op på siden af mig. ”Hej Kierra,” sagde hun glad til mig. Jeg smilede til hende. ”Hej med dig, smukke,” fik jeg sagt, men kunne godt høre, at jeg ikke lød så munter, som jeg plejede at gøre.

”Er der noget galt?” hun lagde hovedet på skrå og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg sukkede. ”Når nu du spørger, så ja, men det er lige meget,” mumlede jeg. Hun hævede et øjenbryn og rystede på hovedet som et tegn til, at hun insisterede på, at jeg skulle sige det.

”Så du nyhederne i går? At der har været røveri af de to der.. Andy Samuels og Zayn Malik?” endte jeg så med at sige. Hun vidste efterhånden en del om det, så hun kunne vel for helvede bare få alt at vide.

”Ja?” hendes blik var blevet helt skræmt, efter jeg var begyndt at nævne det. Jeg bed mig i læben. ”Jeg boede hos Andy indtil i går. Jeg gad ikke være der, da han pludselig viste mig en masse penge, og så har han været et svin overfor mig. Det gik dog først op for mig i går, at de havde røvet en bank. Ikke, at jeg havde nogen idé om, hvad de ellers skulle have gjort, men det faldt mig vel bare ikke ind, går jeg ud fra,” jeg tav, da jeg havde sagt det.

July så skræmt ud, men hun så stadig medlidende ud. Hun kunne nok godt forstå, hvordan det måtte være at være mig nu.

”Wow, det er jeg ked af. Det er alligevel ret vildt. Hvor bor du nu? Du bor da vel ikke på gaden, vel? Du er velkommen til at komme hjem til mig, indtil du finder ud af noget..” skyndte hun sig at sige, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

”Det er sødt af dig, July, men jeg har fundet ud af noget midlertidigt indtil videre,” hun løftede spørgende et øjenbryn, og jeg fortsatte: ”Hvis jeg siger, at fornavnet starter med L og efternavnet med T?” et smil gled over mine læber.

Hun spærrede øjnene op og slog en hånd for munden, fordi hun var chokeret. ”Ej, for fanden da Kierra!” grinede hun og puffede til mig. Jeg smilede blot stort tilbage og trak på skuldrene. ”Han er faktisk virkelig en sød fyr, så et er meget godt,” smilede jeg og kiggede rundt i håb om at få øje på ham.

Til mit held lykkedes det, og vi havde hurtigt øjenkontakt. Han stod sammen med vores anden unge lærer, vi havde her på skolen. Dog forsvandt hans opmærksomhed lidt fra ham, da han fik øje på mig og skulle blinke. Jeg fnes kort, og det fik July til at himle med øjnene.

”Åh gud, skal jeg så rende rundt med sådan et forelsket monster?” drillede hun, og jeg grinede. Hun havde ret. Forelsket var sku nok det, man måtte kalde mig for tiden.

 

Louis’ synsvinkel:

Jeg stod sammen med Dan og var i gang med en samtale om de andre lærere, der i den grad ikke brød sig så meget om os, men min opmærksomhed blev taget, da Kierra kom gående sammen med July. Hun havde en virkning på mig, som hun ikke burde, og selvom Dan stod ved siden af mig, kunne jeg ikke lade være med at blinke til hende.

Dan puffede til mig. ”Hvem er det, du har så travlt med at blinke til?” spurgte han nysgerrigt, og jeg kiggede hurtigt væk fra Kierra. Han skulle bare ikke opdage noget mellem hende og jeg nu, for det ville være noget lort.

”Øh, ikke nogen,” fik jeg hurtigt sagt og smilede til ham. Han kiggede på mig med et ’jeg-har-gennemskuet-dig’ blik, og det gjorde mig en anelse nervøs.

”Er det hende den blåhårede, som der er gået et par rygter om, at du har været sammen med?” spurgte han så, og jeg sukkede, før jeg rystede lidt for ivrigt på hovedet. ”Louis, tro mig, jeg ved det. Jeg siger det ikke til nogen, jeg ville også selv have gjort det. Hun er sku da lækker. Er I sådan sammen nu?” han puffede til mig igen.

Kunne jeg stole på ham?

”Det ved jeg ikke,” endte jeg med at svare en anelse tilbageholdende. Han trak på skuldrene. ”Man, hvis hun virkelig betyder noget for dig, bliver du sku nødt til at finde en anden skole at arbejde på. Altså, hvis det var mig, så ville jeg nok finde noget andet, for jeg ville ikke klare at skulle skjule et forhold i så lang tid,” indrømmede han.

Jeg sukkede. ”Det ved jeg nu ikke. Tror du overhovedet, der er nogen, der vil have mig, hvis det slipper ud, at jeg har noget med en elev?” spurgte jeg mistroisk, og han trak på skuldrene. ”Måske, måske ikke. Men de ville måske ligge mærke til det faktum, at du sagde op, fordi du godt ved, at du ikke må have et forhold med en elev,” foreslog han, ”jeg ville gøre det. Min pige skulle ikke skjules for folk, for det ville ikke være fair overfor hende. Men dude, jeg smutter ind nu. Jeg vil ikke blande mig i, hvad du gør, men du skal bare tænke dig meget om,” han slog mig på skulderen, før han gik ind af døren til skolen.

Jeg bed mig i læben over, hvor fornuftigt det han sagde lød. Han havde ret; der var ikke nogen piger, der fortjente at blive gemt væk fra offentligheden, lige meget om fyren så skulle fyres eller ej. Det kunne man altså bare ikke byde nogen.

Tankerne fór rundt i hovedet på mig, da jeg vendte rundt for at gå indenfor.

 

Kierras synsvinkel:

Jeg kunne slet ikke magte at følge med i dag, men jeg gjorde mit bedste for det. Efter jeg var begyndt at opbygge et forhold til Louis, var det gået op for mig, at det rent faktisk var vigtigt med skolen, og at jeg ikke burde være så ligeglad med den, som jeg havde været.

Det betød noget for resten af mit liv det her, og det havde jeg været ligeglad med indtil nu. Det var nok ikke sket helt så voldsomt, hvis ikke jeg havde været sammen med Andy. Han havde fået trukket mig ned på mange områder, og nu skulle jeg blot bevise, at jeg godt kunne ændre mig til det bedre.

Samfundsdag var ikke ligefrem det, som jeg var bedst til, for jeg havde ikke rigtig fulgt med i det – ligesom alle andre fag. Dog var det et af de lettere, for jeg skulle ikke bruge min hjerne så meget, som jeg skulle i fag som fysik og matematik. De var helt klart de værste ting, der nogensinde var blevet opfundet.

”Det er godt at se, at du har fundet ud af, hvad fordelene ved at gå i skole er,” min lærer gik hen foran mig og kastede et blik nedover mit papir. Jeg kiggede op på hende. ”Ja.. jeg tog mig bare sammen, da det gik op for mig, at det kommer til at betyde noget for resten af mit liv,” indrømmede jeg, og det fik et smil frem på hendes læber.

”Det er godt. Jeg er stolt af dig. Hvis du bliver ved med at arbejde på den her måde, er jeg sikker på, at du godt kan blive til noget fornuftigt,” sagde hun og lød helt stolt. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det, for det hjalp helt sikkert på min tro på mig selv.

Tiden gik, og timen var færdig. Jeg skulle videre til matematik nu, og jeg kunne ærlig talt næsten ikke vente, fordi jeg vidste, at jeg ville komme til at se Louis nu, og det var godt nok, selvom jeg skulle skjule for folk, at jeg blev glad, når jeg så ham.

Hvor kom alt det her positive energi fra? Var det virkelig sådan, det føltes, når man ikke havde bekymringen om Andy, og hvordan man skulle klare den næste dag, i baghovedet? I så fald var det skønt, og jeg følte ærlig talt, at jeg kunne alt lige nu.

Jeg havde min taske over skulderen, imens jeg gik ud af døren. July var ved min side, men der gik ikke lang tid, før hun forsvandt, fordi hun skulle på toilettet og insisterede på, at jeg blot skulle gå, så det var jo okay.

Dog kom jeg ikke så langt, før der pludselig var en, der rev fat i min arm og hev mig ud til siden. Jeg nåede ikke engang at se forvirret ud over, at der blev taget fat i mig, før et par alt for velkendte læber lagde sig mod mine.

Forskrækket trådte jeg et skridt bagud. ”Louis!” hvæsede jeg, ”hvad har du gang i? Folk har set os nu, hvorfor gør du det? Du mister dit job og-” ”Rolig, babe! Jeg har sagt op, så vi kan være sammen, for jeg kan ikke holde ud ikke at kunne vise hele verden, at du er min. Jeg vil ikke byde dig, at du skal holdes skjult, fordi jeg er lærer. Det er ikke fair overfor dig, så jeg har lige sagt op,” forklarede han.

For hvert ord han sagde, blev jeg mere og mere forvirret og gik mere og mere i chok over det. Jeg havde ikke regnet med, at han på nogen mulig måde ville gøre det for mig. For at vi kunne være sammen.

”Wow,” mumlede jeg, før jeg igen trådte hen til ham og pressede mine læber mod hans. Så ville jeg fandeme heller ikke skjule noget for folk, når han ikke gjorde det, altså.

Der gik flere mennesker forbi os, da vi stod og kyssede, og det var ikke, fordi vi ikke fik blikke, for det gjorde vi. I den grad, men jeg var lige glad. Det var som om, at der lige i det øjeblik kun var ham og jeg og ingen andre. Og det var nok.

Han var nok noget af det mest betydningsfulde, jeg havde haft i meget lang tid, som ikke var dårligt selskab for mig. Han var det bedste, der var sket for mig i rigtig lang tid, og jeg nød det. Der havde været noget specielt over ham fra starten, og det havde kun vist sig at blive bedre og bedre.

”Tak,” fik jeg sagt, da han trak sig væk fra mig og i stedet tog mig i hånden. Vi ignorerede begge to de blikke, som vi fik, for det kunne være lige meget nu. Louis skulle alligevel ikke være her mere, så hvorfor skulle vi interessere os for det?

 

***

 

”Kierra, jeg har jo sagt til dig, at du må blive her så lang tid, som du har lyst til! Det er lige meget, at du ikke selv har nogen penge, for jeg har altså råd til også at sørge for dig, indtil du får et arbejde. Jeg har boet alene så lang tid, at jeg bare savner noget selskab,” insisterede Louis.

Jeg sukkede. ”Jamen er du sikker på, at det ikke er for meget, at jeg nærmest bare kommer anstigende og vil bruge dine penge og din plads og så videre,” sukkede jeg og slog ud med armene.

Vi havde lige været hjemme hos Andy, hvor der selvfølgelig ikke var nogen mennesker. Mine ting var der, og det var heldigt, at vi var kommet, før politiet havde taget mine ting. Det skulle ikke undre mig, hvis de tog alle mine ting med til stationen, hvis de var der, når de kom. Og det var de jo som sagt ikke.

”Kierra luk munden i,” grinede Louis og skubbede til mig, så jeg var ved at falde ned fra sofaen. Det resulterede i, at jeg holdte mig fast til ham, så jeg ikke gled helt ned.

Det, Louis og jeg diskuterede om, var, om det var fair, at jeg bare boede her og brugte hans penge, fordi jeg ikke selv mente det. Men han synes selvfølgelig, at det var helt okay, fordi der bare skulle passes på mig, og fordi han ikke havde andet at bruge pengene på.

”Okay, så diskuterer jeg ikke mere med dig i dag, men så også kun, fordi det er dig. Og hey, du skal da så have et andet arbejde så? Eller hen på en anden skole så, hvis du vil kunne tage dig af mig, som du siger, du vil,” drillede jeg. Han himlede med øjnene.

”Den er god med dig, du. Mr. Styles har allerede sagt til mig, at han vil hjælpe mig med at få et arbejde på en anden skole, så det skal nok gå. Hvis han siger det, så håber jeg da, at det vil hjælpe,” svarede han og lagde armen om mig.

Jeg rakte tunge af ham. ”Du har da også bare altid noget fornuftigt i ærmet. Hvad skal vi så have at spise i dag, Tomlinson?” jeg lænede mig op af ham og legede med hans hånd på en sød måde. Jeg følte mig i hvert fald sød.

”Det ved jeg sku ikke, det kommer an på, hvad du føler for at spise. Er der noget bestemt, du gerne vil spise?” spurgte han om, og jeg tænkte mig lidt om.

”Jeg har lyst til pizza og cola og is,” sagde jeg så med et kækt smil.

Han grinede. ”Du har oversat lyst til at være rigtig, rigtig klam og usund?” gentog han, og jeg nikkede ivrigt.

”Det er lige det, jeg siger! Please, Louis, kan vi ikke godt få det? Jeg lover, at vi kan være sunde i lang tid fremover, men jeg har bare virkelig meget lyst til alt det her ulækre noget nu! Det er så lang tid siden, jeg har fået det, fordi vi aldrig havde råd,” bad jeg og fik med det samme hundeøjnene på. De hjalp på alle.

”Okay så. Kun, fordi det er dig,” han lavede tydeligvis sjov med, at jeg havde sagt det præcis samme til ham for ikke så lang tid siden, og det fik mig til at himle med øjnene.

”Mange tak skal du have, det er jeg meget glad for,” sagde jeg formelt, og det fik ham til at grine.

”Du er så forfærdelig, du er!” konstaterede han, ”men du er nu meget sød alligevel, og jeg kan også godt lide dig,” betroede han mig, og det fik et smil frem på mine læber. Kort efter annoncerede han, at han ville ringe efter pizza.

Jeg studerede ham, imens han gjorde det. Det var som om, at mit smil var helt umuligt at fjerne, fordi jeg var så glad. Jeg havde mistet Andy, og det var jeg ked af selvfølgelig, men jeg havde fået Louis til gengæld, og det var godt. Han var det gode selskab, og det var en som ham, jeg skulle have brugt de sidste par år sammen med.

Ganske rigtigt havde jeg valgt forkert mange gange og havde taget mange skridt på vej ned af den forkerte sti, men jeg var på vej til at tage de mange skridt tilbage og fortsætte endnu flere positive skridt ned af den gode sti.

Åh gud, hvor kom alle disse nogenlunde flotte udtalelser fra?

”Du ligner en, der er i dybe tanker, min skat,” lød det fra Louis. Jeg reagerede på det, han havde kaldt mig ved at kigge op med et ryk. ”Øhm ja, ja,” endte det med, at jeg sagde fraværende. Min skat. Var jeg hans skat, eller var det bare noget, der bare lige var røget ud af munden på ham?

”Hvilke pizzaer bestilte du?” spurgte jeg om, da jeg kom i tanke om, at han lige havde bestilt pizza. Han rystede undrende på hovedet af mig, før han svarede: ”Peperoni og kartoffelpizza. Så kan vi jo bare dele lidt. Skal du med ned og hente is og cola, eller bliver du her?”

”Jeg bliver her. Det ville ikke være så godt, hvis her ikke var nogen til at tage i mod pizzaen, når den kommer, vel?” smilede jeg. Louis nikkede. ”Det lyder meget fornuftigt. Så ses vi lige om lidt,” han trådte hen mod mig for at presse sine læber hastigt mod mine.

Fik jeg sagt, at jeg var lykkelig? Slutningen på én ting, var blevet starten på en ny ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...