Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
27218Visninger
AA

15. The one with the need to something wrong

Jeg stod fortabt og kiggede efter Louis, der ikke på noget tidspunkt vente sig om for at se på mig. Ja, han måtte virkelig være sur over i går, men hvorfor? Jeg var sku da ikke den eneste, der havde fremprovokeret, at vi havde knaldet, og jeg var ikke hans kæreste, så jeg kunne sku da godt gå, hvis det var det, jeg ville?

Det var først nu, jeg lagde mærke til, hvordan en masse folk var stoppet op og stod og gloede på mig. Great, det her ville bare gøre det rygte med, at jeg havde noget med Louis, til noget meget større. Han var for fanden da kommet med min taske til mig.

Irriteret svang jeg min taske over skulderen og besluttede mig for at lade som ingenting. Med lange skridt og rettet ryg, gik jeg igennem skolegården og sørgede for at kigge ondt på de personer, der stirrede.

Med en voldsom bevægelse skubbede jeg døren op og fortsatte ned igennem gangene og hen til lokalet, hvor jeg skulle have spansk. Det irriterede mig virkelig noget så grænseløst, at Louis havde været så åbenlys omkring, at vi snakkede sammen, når der havde været så mange mennesker til stede. Jeg skulle virkelig, virkelig have mig en snak med ham.

Klokken ringede lige i det sekund, jeg trådte ind i klassen, og jeg sørgede for at sætte mig på en plads ved vinduet, så jeg kunne sidde og holde øje med alle menneskerne udenfor. Heldigvis skulle jeg have matematik i næste time, så der ville jeg få mig den snak med den kære Mr. Tomlinson.

”Hej med jer!” lød det, og jeg lod min opmærksomhed ryge hen til spansklæren Louise, der som altid stod med et stort smil klistret på. Hun var meget flink og sådan, men der var noget ved det smil, der irriterede mig så meget. Det virkede lidt, som om det sad der permanent, og det var bare slemt. Ingen kunne være glade på alle tidspunkter af døgnet, og da slet ikke hvis man havde problemer. Det gad jeg i hvert i fald meget godt se.

”Godt. Vi skal slå op i side 10 i den novelle, vi fik udleveret sidste gang. Jeg håber, at I alle sammen har fået læst det, for timen i dag kommer kun til at omhandle de sider,” fortalte hun os, og jeg slog op på den rigtige side i bogen. Faktisk kunne jeg ret godt lide spansk, og jeg kunne snakke det næsten flydende. Måske havde det noget at gøre med, at jeg havde fuldt utrolig godt med i timerne, dengang jeg stadig boede hjemme og ikke var endt ude i det her miljø.

Timen gik langsomt, og jeg sad og talte minutterne, til jeg kunne snakke med Louis. Jeg var ved at flippe skråt over ham, og det skulle i hvert i fald gå ud over ham, når det var ham, der var skylden i det.

Så snart klokken ringede, klappede jeg min bog i og pakkede den ned i min taske. Jeg ville gerne få fat i Louis før timen, da det ville være lidt dumt at spørge ham, om han kunne snakke foran alle de andre. Det ville jo bare få folk til at bekræfte, at der rent faktisk var noget imellem os, hvilket der ikke var. Det burde der i hvert i fald slet ikke være.

Jeg var den første til at forlade lokalet, og jeg hev mine (Jills) solbriller ned over øjnene. Det var egentlig ikke, fordi solen skinnede overdrevet meget, men jeg følte mig bare lige en smule sejere (selvfed, i know), når jeg havde dem på. Så lignede det lidt, at jeg var totalt ligeglad med, hvad folk tænkte om mig. – Det var jeg så også til en hvis grad, men det vidste de jo ikke, de kunne jo ikke hoppe ind i min hjerne.

Jeg rystede lidt på hovedet af mine egne tanker og opdagede, at jeg allerede nu var ankommet til matematiklokalet. Før jeg trådte ind af døren, kiggede jeg ud af vinduet og fik straks øje på Louis, der var i gang med at gøre klar til time.

Uden at tænke over hvad jeg skulle sige, hev jeg ned i dørhåndtaget og trådte ind i lokalet. Louis kiggede op, da jeg trådte ind, og jeg kunne ikke undgå at ligge mærke til, hvordan han demonstrativt kiggede væk igen.

Fordi jeg ikke havde tænkt over, hvad jeg ville sige til ham, og hvordan jeg ville starte samtalen, stod jeg længe og studerede hans bevægelser.

”Vi skal snakke,” sagde jeg så, men fik intet svar fra Louis side. ”Gider du godt svare mig?” vrissede jeg, og han kiggede op med en ligeglad mine.

”Hvad skal vi snakke om?” spurgte han så, og jeg havde lyst til at sparke ham så hårdt i skridtet, at han ikke ville kunne gå i flere dage efter.

”Hvordan fanden skal du være så ligeglad med det? Men lad os for eksempel snakke lidt om, at vi knaldede. Eller er du helt ligeglad med det?” sagde jeg og kneb øjnene sammen. Louis kiggede nu på mig uden at fjerne blikket til hans papirer, han ellers havde været i gang med at ordne.

”Ja, vi knaldede, og det er så mega forkert. Det skulle aldrig have været sket, og det håber jeg også, at du ved,” sagde han hårdt, og jeg fnøs irriteret.

”Jeg gav dig chancen for at stoppe det, og hvad gjorde du? Du fortsatte,” snerrede jeg og hev fat i hans håndled, da han skulle til at bevæge sig væk fra mig. ”Og udover det, så kommer du kraftedeme også rendende med min taske og giver den til mig foran alle, som om det var et teaterstykke. Hvis du ikke selv vidste det, så er der nogle rygter om, at vi to har en affære i gang,” Louis’ hårde blik ændrede sig kort, da jeg snakkede, men han var hurtig til at få den hårde facade på plads igen.

”Fuck de rygter, der er jo ikke noget i mellem os!”

”Hvorfor fanden i helvede knaldede du så med mig og gav mig min taske – ” Jeg ville have fortsat med at snakke, men et par læber der lagde sig over mine, fik mig stoppet, og jeg trak mig forundret væk fra Louis, der kiggede på mig med et fortabt blik.

”Jeg ved ikke, hvad fanden jeg skal gøre, okay Kierra? Det her er bare så forkert, men jeg kan ikke lade være,” Jeg trådte tæt på ham igen og lod vores læber forenes endnu engang. Jeg var så sur på mig selv over, at jeg ikke kunne lade være med at gøre det, men jeg havde bare brug for at mærke ham tæt på mig endnu engang.

Vi farede begge to fra hinanden, da klokken højt ringede, og jeg skyndte mig at pile ned på min plads, så ingen ville fatte mistanke om noget, der kunne forstærke rygtet om os.

Da alle var kommet ind og havde sat sig, begynde Louis at dele nogle papirer ud, og jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til en lille ekstra seddel ved mig. Da jeg kiggede på den, gav det et sug i min mave.

”Kom hjem til mig kl. 15.” Det var bare det, der stod. Allerede nu vidste jeg, at jeg ikke burde gøre det, men jeg vidste også, at jeg højst sandsynligt ville gøre det. Hvor skulle jeg også tage hen ellers? Fandeme nej om jeg skulle tage hjem til Andy. Han skulle lære, at han ikke kunne behandle mig præcis, som han ville, og det blev åbenbart nødt til at være på den hårde måde, for han fattede det ikke, når jeg sagde det til ham.

Jeg kiggede på Louis med et lille smil spilende om mine læber, og han gengældte det hurtigt, hvorefter han kiggede væk og koncentrerede sig om undervisningen.

Af en eller anden grund gik det meget bedre for mig til at lave matematikken i dag. Måske var det, fordi jeg lavede halvdelen af opgaverne forkert, måske fordi det var nogle lette opgaver, men det kunne også være, at jeg rent faktisk for en gangs skyld kunne finde ud af noget andet end engelsk og spansk.

 

***

 

Jeg sad på en tilfældig trappesten lidt væk fra, hvor Louis boede og ventede egentlig bare på, at klokken blev tre. Jeg havde endelig fået tændt min smøg, efter jeg havde ledt efter min lighter i mindst et kvarter.

Jeg havde siddet siden kl. kvart over to og ventet på, at jeg endelig kunne tillade mig at tage hjem til Louis. Og grunden til, at jeg sad på den her trappesten, var, at jeg som sagt ikke havde noget sted at gå hen.

I det mindste havde jeg mine smøger at chille med, men også dem var jeg ved at løbe tør for. Det sidste jeg havde tænkt på, da jeg skred, var, at tage penge med eller at nakke Andys smøger.

Jeg hev min telefon op af lommen for at tjekke klokken, men fik i stedet øjet på noget andet, der fik mig til at stønne højt og frustreret. Jeg havde 10 % strøm på, og det ville umuligt kunne holde mere end maks. 2 timer, hvis jeg slet ikke brugte den. Jeg burde aldrig være skredet fra Andy. I så fald skulle jeg have planlagt det og være flygtet i nattens muld og mørke.

Da jeg havde røget endnu en smøg var klokken ti minutter i, og jeg besluttede mig for, at jeg bare ville overraske Louis og komme lidt tidligere.

Jeg skoddede smøgen og kæmpede mig op fra den kolde trappe, der havde gjort min røv godt og grundigt frossen. Louis boede kun nogle huse væk, og spørg mig ikke hvordan jeg kunne huske det, når nu jeg kun havde været der en gang. Det tog mig derfor ikke mere end 5 minutter, før jeg stod foran hans rækkehus og ringede på.

Straks kunne jeg høre nogle skridt indefra, og mindre end et halv minut efter blev døren åbnet. Louis kiggede hurtigt ud til begge sider, inden han gjorde tegn til, at jeg skulle komme ind. Mod min vilje hægtede mine arme sig fast til hans arme, der var godt blottede, pga. den tanktop han bar.

”Bare lig dit overtøj her,” sagde Louis og gjorde tegn til, at jeg skulle ligge det i hjørnet. Sært alligevel, men jeg gjorde, som han sagde.

Jeg anede faktisk slet ikke, hvad han ville med mig. Jeg anede så selvfølgelig heller ikke, hvorfor jeg var dukket op.

”Hvorfor skulle je-” jeg blev for anden gang i dag afbrudt af hans læber, denne gang var de bare lidt mere insisterende, og han pressede mig op af væggen, så snart vi var kommet ind i stuen og væk fra entréen. Jeg vidste godt, hvad det her ville føre til, og jeg var helt med på det.

Ligesom tidligere skød lysten til at mærke ham tæt på mig op i mig, og jeg pressede mit underliv op i mod hans. Han stønnede en smule tilbageholdene, da jeg lod min hånd glide op under hans mave, hvor jeg med min pegefinger begyndte at nusse den. Langsomt lod jeg den glide ned, indtil den til sidst lå ved hans bukser.

Han udstødte en frustreret lyd, da jeg fjernede min hånd, og inden jeg kunne nå at se mig om, havde han løftet mig op, og jeg låste straks mine ben omkring hans liv, så jeg ikke ville falde ned.

Han førte os igennem huset, men jeg lagde ikke så meget mærke til det, da jeg havde travlt med at kysse ham og bevæge mig en smule op og ned, så jeg sagtens kunne mærke, hvordan han voksede.

Langsomt og forsigtigt lagde han mig ned på sengen, og med en hurtig bevægelse fik han knappet mine bukser op. Jeg lod ham tage dem af mig, og jeg begyndte også at famle med hans bælte. Et højt støn forlod mig, da han pludselig stak to fingre ind i mig, og jeg fik åbnet hans bælte, knapperne og til sidst røg hans bukser også.

”Louis, jeg kommer snart, inden vi kommer igen,” sagde jeg og nappede ham blidt i øreflippen. Han smilede kækt og trak sine fingre ud af mig, hvorefter han, i mens han holdte øjenkontakt, slikkede dem rene. Et fnis forlod mine læber, og jeg kiggede rødmende væk.

”Er du klar?” spurgte Louis og lagde sig helt ind over mig, støttende på hans hænder. Jeg havde aldrig rigtig forstået, hvordan fyre kunne holde sig oppe, imens de knaldede.

Louis kneb øjnene i, da han trængte ind i mig, og jeg borede mine negle ned i ryggen på ham. Det føltes så fantastisk at mærke ham inden i mig igen, og jeg løftede mig lidt op fra sengen for at få ham til at bevæge sig indeni mig. Han adlød og begyndte at presse sig længere ind i mig og så ud igen.

Hastigheden blev øget, og lige da jeg kunne mærke, hvordan orgasmen var på vej, trak han sig ud af mig.

”Louiiiiis,” beklagede jeg mig og prøvede at hive ham ned til mig igen.

”Vend dig om,” beordrede han, og jeg gjorde, som han sagde. Uden varsel trængte han ind i mig bagfra, og jeg følte, at jeg så stjerne, så dejligt var det. Da han havde stødt ind i mig i, hvad føltes som utrolig lang tid, kunne jeg mærke, hvordan orgasmen kom snigende igen, og jeg stønnede højt og knugede hårdt om sengebetrækket med mine hænder.

”Fuck Kierra,” prustede Louis, og jeg kunne godt fornemme, at jeg ikke var den eneste, der var ved at nå sit højdepunkt. Hans stød blev lidt mere rodede, og kort efter kom vi begge to, så vores støn blandede sig og fyldte hele rummet.

Louis trak sig ud af mig og smed sig i ryggen på sengen ved siden af mig. Jeg lagde mig også ordentligt, og Louis hev mig ind til sig.

”Så forket, men så rigtigt,” mumlede han, og jeg kiggede på ham.

”Hvad?”

”ikke noget,” jeg trak på skuldrende og lukkede øjnene i.

”Du siger ikke noget til nogen, vel?” spurgte Louis så, og jeg slog øjnene op igen.

”Nej, hvad regner du selv med?” sagde jeg og tjattede til ham, så et smil lyste hans ansigt op. Det var så underligt at kunne sige, at jeg lå her med min vikar, som jeg lige havde knaldet med, men jeg ville give Louis ret. Så forkert, men så rigtigt.

 

***

 

”Fuck, hvor er det her bare for fedt!” udbrød en eller anden fremmed pige, som jeg ærlig talt ikke anede, hvem var. Det var nu blevet aften, og jeg var taget hjem fra Louis. Jeg havde forsikret ham, at jeg ville tage hen til Andy, og det havde jeg på nogle måder også gjort. Jeg havde været hjemme, men kun for at hente noget nyt tøj og tage et bad. Heldigvis var han ikke hjemme, så det gjorde det hele meget nemmere.

Da klokken var blevet otte, var jeg taget med til fest, og nu stod jeg her med 6 andre mennesker, som jeg ærlig talt slet ikke kendte. Vi var lige kommet ind til en eller anden underlig privatfest, men jeg var glad, for der var hash. Jeg stod faktisk og røg en joint lige nu, og jeg var bare utrolig glad for, at jeg endelig kunne få den dejlige rus at mærke igen.

”Kom, jeg går op og synger en sang,” sagde en af fyrene, jeg var sammen med, begejstret, og jeg kiggede underligt på ham. Inden jeg kunne nå at blinke med øjnene, var han forsvundet, men kort efter kunne jeg både se og høre ham oppe på scenen. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke var så smart, at han skulle til at give show nu, men jeg gad ikke stoppe ham, da jeg godt kunne trænge til at grine af noget.

Der blev sat noget musik på, og fyren begyndte at synge en eller anden klam, klæbrig, kærlighedssang. Det var virkelig pinligt for ham selv, men jeg var ret sikker på, at han havde taget stoffer og ikke tænkte videre over det.

Han hev en stol til sig, og pludselig stod han oppe på den, i mens han virkelig følte den som sanger. Automatisk begyndte jeg at grine, og snart stod mig og hende pigen var før og grinede så meget, at jeg kunne mærke mavekramperne træde til.

Det stoppede dog hurtigt, da fyren, (jeg havde fundet ud af, at han hed Mike) faldt baglæns ned af stolen. I starten kunne jeg ikke se, hvad der skete, men da jeg fik øje på en ring af kæmpe mænd, vidste jeg godt, at der var et eller andet galt.

Ivrigt bevægede jeg mig igennem mængden af mennesker for at komme tættere på Mike, og som jeg havde forventet, var han godt i gang med at blive slået halvt i fordærv. Det strømmede allerede blod fra hans næse.

Resten skete så hurtigt, at jeg ikke nåede at opfatte det, men pludselig var det som om, at alle var ovre hinanden og slog på fremmede. Det fik på den måde også afledt opmærksomheden fra Mike, og jeg så mit snit til at tage hen og få fat i ham. Selvom jeg ikke kendte ham, havde jeg bare brug for at få ham med ud i sikkerhed.

Jeg tog et godt greb i hans arm, hvorefter jeg hev ham op at stå. Da jeg var sikker på, at han kunne stå nogenlunde på benene, begyndte jeg at hive ham med hen mod de andre fra flokken, og de grinede stort, så jeg ikke selv kunne lade være med at synes, at det var en smule sjovt. Det var fucked op, men for det meste var det også det, der var det sjoveste.

”Fuck!” udbrød en anden fyr, og jeg fulgte hans blik. Bag ved mig var tre kæmpe mænd på vej hen mod os, og jeg vidste, at vi skulle komme væk herfra.

”Vi er dem, der er skredet!” udbrød Mike, og straks satte vi alle sammen i løb. De mange mennesker forhindrede os i at løbe helt så stærkt, men så snart vi kom udenfor, blev tempoet sat op i gear. Vi løb og løb og løb, og først da vi kom til en tunnel, turde vi at stoppe op.

Der var en lang stilhed, men så begyndte Mike at grine. Så begyndte nogle af de andre også, hende pigen, og til sidst kunne jeg heller ikke lade være. Jeg havde elsket det. Det adrenalinkick, jeg havde fået af den fare, vi havde været i. Det var fantastisk. 

 

***

Louis er totalt tiltrukket af Kierra, og han kan ikke være sur på hende, selvom han godt vil have det, de har gang i stoppet. Hvad synes I om det? Og Kierra er vist også en smule tiltrukket af Louis. De knalder i hvert i fald igen.

Hvad tror I, der kommer til at ske i næste kapitel? Tror I, der er nogen, der har set Louis og Kierra  sammen, eller?

Melina x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...