Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

297Likes
443Kommentarer
27354Visninger
AA

20. The one with the most confusing life in history

Louis synsvinkel:

Jeg var midt i at ordne noget regnskab, da min telefon pludselig og voldsomt begyndte at brumme ved siden af mig. Jeg overvejede kort at lade være med at tage den, men da jeg skævede til den og så Kierras navn lyse op på skærmen, kom jeg på andre tanker.

”Det’ Louis,” mumlede jeg ind i røret, da jeg havde strøget fingrene hen over skærmen og satte den fast i mellem min skulder og mit øre, så jeg kunne fortsætte med mit regnskab i mens.

”Louis, kan jeg sove hos dig de næste par dage?” straks rettede jeg mig op og glemte alt om regnskabet. Hvis hun havde brug for at sove hos mig i flere dage ligefrem, så måtte der være sket et eller andet med hende og Andy.

”Ja-ja, selvfølgelig må du det,” svarede jeg straks. Jeg kunne høre på hende, at der var et eller andet helt galt, og jeg kunne ikke få mig selv til at lade hende i stikken, selvom hun havde være utrolig utaknemmelig for min hjælp sidst, hvilket hun havde vist ved at gå med Andy. På den positive side kunne man så sige, at hun havde fundet ud af, at det bed hende i røven til sidst.

"Jeg er der om 10 minutter," fortalte hun, og med de ord smed hun røret på. Jeg vidste, at jeg skulle tage en snak med hende om, hvad der foregik, for det lød ikke ligefrem godt.

Jeg kunne umuligt koncentrere mig i de 10 minutter, så jeg sad egentlig bare ved computeren og ventede på, at hun ville ringe på. Efter i dag ovre i skolen havde jeg fået endnu mere trang til at beskytte hende, og jeg havde også brug for at kunne være der for hende nu, selvom hun havde fucket det op som nævnt tidligere.

Jeg sprang op af stolen, da ringeklokken lød efterfulgt af tre bank på døren, og jeg fes hurtig ud og åbnede for hende. Hun stod der og så så fortabt ud, at jeg fik helt ondt inden i. Ingen på hendes alder fortjente at være inde i det lort, som hun var og rende rundt med de problemer. Med et suk trak jeg hende ind til mig og knugede hende hårdt. Hun lagde armene om mig, og jeg kunne mærke, hvordan hendes skuldre begyndte at ryste mere og mere. Langsomt begyndte hun at snøfte, og jeg lukkede forpint øjnene. Hvad kunne der være sket, siden hun græd? Hun græd aldrig, for hun var den der kolde tøs, og nu stod hun pludselig helt blottet foran mig.

Forsigtigt fik jeg lukket døren og trak mig væk fra hende. Jeg forsøgte at fange hende øjne med mine, men hun kiggede næsten flovt ned i gulvet, i mens hun snøftede.

"Kom," sagde jeg lavt og rakte min hånd ud efter hendes, og hun tog den hurtigt. Jeg lagde mærke til, hvordan hun gik - opgivende. Hun havde ikke den flotte ranke ryk på plads, og hun lignede ikke en, der havde særlig meget styr på situationen, som hun altid prøvede at ligne. Det var nyt for mig, at hun blottede sig for mig så meget på den måde.

"Sæt dig ned," beordrede jeg blidt, og hun gjorde, som jeg sagde uden nogle indvendinger.
"Fortæl mig, hvad der sker, baby,"

Hun kiggede forsigtigt på mig, og jeg kunne ikke dy mig for at række over bordet og tørre tårerne væk fra hendes kinder. Hun sendte mig et taknemmeligt smil, og jeg vidste, at hun takkede for det hele og ikke bare, at jeg tørrede hendes tårer væk.

"Det er Andy," sagde hun så, og mit humør dalede et par grader, selvom jeg jo godt vidste, at det var ham og hans skyld. Jeg var lige ved at kunne sige, at jeg hadede den fyr.

”Hvad er der med ham?” pressede jeg blidt på, og hun tog en dyb indånding, inden hun fortsatte.

”Han kom hjem med Zayn i dag – jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt dig om ham, men han er sådan en pusher, og Andy og ham har brugt utrolig meget tid sammen for tiden, hvor Andy så har været utrolig hemmelighedsfuld over for mig. I går kom de så hjem med en taske fyldt med kontanter,” hun kiggede forfærdet op på mig, og jeg tog fat i hendes hånd, som jeg beroligende klemte.

”De havde en pistol, Louis!” Hun kiggede panisk på mig, og jeg følte et stød gå igennem min krop. Hvordan kunne Andy overhovedet finde på at gøre sådan noget over for hende?
”Og så plaprede han løs om, at vi skulle ud og rejse og væk herfra. Jeg sagde nej, og nu tror jeg ikke, at jeg nogensinde ser ham igen,” forsatte hun, og jeg kunne høre på hendes stemme, at hendes tårer trængte sig på igen.

”Jeg forstår ikke, hvad den idiot tror, han laver,” vrissede jeg og klemte endnu hårdere om Kierras hånd. Jeg følte det alt for formelt at sidde og snakke over spisebordet i stuen, så i stedet gjorde jeg tegn til, at hun skulle følge med mig. Turen gik ind på mit soveværelse, og jeg lagde mig til rette i sengen.

”Kom herned,” sagde jeg og klappede blidt på madrassen. Uden nogle protester kravlede hun op i den og puttede sig tæt ind til mig. Det var næsten helt forkert, at hun var så stille og medgørlig. Jeg var vant til, at vi hele tiden havde en eller anden form for ’diskussion’ i gang på det ene eller andet punkt.

”Du bliver her bare, så længe du vil,” mumlede jeg og kyssede hende på håret.

”Tak, Louis,” sagde hun stille ind mod mit bryst, og jeg smilede lidt.

”Du ved godt, at du altid kan komme til mig ikke?”

”Nu gør jeg i hvert i fald,” hun puttede sig endnu længere ind til mig, og jeg fik på mystisk vis hevet min dyne over os med den arm, der ikke lå under hendes hoved. Kierra sagde ikke noget, og jeg besluttede mig for bare at følge hende og holde mund. Hvis jeg ikke tog fejl, havde hun bare brug for en smule nærvær og en, der beskyttede hende, som Andy ikke kunne finde ud af til sidst.

 


 ***

 

Kierras synsvinkel:

 Jeg følte mig helt ved siden af mig selv, da jeg langsomt kom til mig selv. Så kom det hele tilbage til mig, og mit humør sank straks helt i bund. Jeg havde forladt Andy, og jeg vidste, at der ikke var de store chancer for, at jeg overhovedet ville komme til at se ham igen. Jeg var færdig i det miljø, og efter det, han havde gjort (selvom jeg ikke vidste, hvad han rent faktisk havde gjort for at få de penge), var der minimale chancer for, at han ville komme helt og aldeles ud af det igen.

Jeg kunne mærke en stærk arm omkring mig, og jeg slog øjnene op, så jeg som forventet direkte på Louis, der også var faldet i søvn.

Forsigtigt løftede jeg hans arm op og trillede væk fra ham. Jeg havde brug for lige at komme udenfor og få mig en smøg, imens jeg tænkte over det. Måske var det ikke helt det smarteste at stryge hen til sin vikar som det første, når man var i problemer, men jeg vidste ikke, hvor jeg ellers skulle gå hen. Selvfølgelig var der Jill og Ben, men det var bare, som om vi ikke havde den slags forhold. Det ville være helt ved siden af sig selv, hvis jeg valgte at tage hen til dem, for det var ikke sådan nogen typer, man gik til, når man havde store problemer.

Jeg var faldet i søvn med alt mit tøj på, så jeg behøvede ikke at tage noget ekstra på, da jeg smuttede ud i den lille baghave, der hørte til rækkehuset.

Med rystende hænder hev jeg mine smøger op af lommen og tændte en. Det føltes, som om nikotinen klarede mine tanker lidt, og jeg stirrede ud på, hvad jeg havde lyst til at sige, var en flot udsigt, men det var det bare ikke.

Der kom et voldsomt vindstød, og jeg skuttede mig og tog endnu et sug af smøgen.

Jeg hørte døren gå op bag mig og blev ikke overrasket, da Louis pludselig stod ved siden af mig. Han lod også blikket blive på ’udsigten’, selvom jeg vidste, at han nok hellere ville snakkede med mig end at kigge på den grimme ’udsigt’.

”Har du sovet godt?” spurgte han, og jeg havde tydeligvis ret.

”Fint tak. Og du?”

”Fint, hvad vil du have til aftensmad?” Åh. Aftensmad. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Det virkede så underligt, at vi pludselig skulle til at spise aftensmad og bare det at skulle tage stilling til, hvad for noget mad, vi skulle have, var fjern.

”Bare noget mad, der kan spises,” Jeg sendte ham et smil og rakte prøvende smøgen hen til ham.

”Nej tak. Meget får du mig til, men sku ikke rygning,” drillede han, og jeg grinede lavt, selvom det egentlig ikke var sjovt.

Han kyssede mig kort på kinden, inden han efterlod mig til mig selv igen. Fuglene fløjtede blidt, og jeg følte næsten,  at det var sommer, og jeg bare var i sommerhus eller noget. Kender I ikke den følelse? Den der, hvor man næsten kan fornemme, hvordan grillmaden snart er færdig, og man skal sidde og spise mad ude på terrassen?

Med et suk hev jeg mig selv ud af tankerne og tilbage til virkeligheden. Jeg skoddede smøgen i græsset og kastede den så langt væk, at jeg var sikker på, ingen ville finde den lige foreløbig.

Da jeg ikke så nogen grund til at stå og glo på den såkaldte udsigt, valgte jeg at gå ind til Louis, der stod og rumsterede ude i køkkenet. Jeg stoppede op og stod og studerede ham. Jeg fattede ikke, at han bare sådan uden videre lod mig ind i hans hus, når jeg var hans elev. I det hele taget var der meget, jeg ikke forstod, men jeg var glad for, at Louis var så imødekommende og hjælpsom.

Hvis det ikke var for ham, ville jeg sku nok sidde på gaden lige nu og kæderyge alle mine smøger, hvorefter jeg ville blive sur på mig selv, fordi jeg ikke havde flere tilbage.

Han stod og kiggede koncentreret på den mad, han var gået i gang med at lave, og jeg misundte ham for den ro, der lå over ham. Han var altid så cool, og han havde altid så meget overskud.

Før i tiden ville det gå mig på, det jeg skulle til at sige nu, men nu var det noget andet. Han var smuk. Så fredfyldt og i harmoni med sig selv, og så havde han bare udseendet lige i skabet.

”Hvad så smukke?” lød det pludselig, og jeg kunne straks mærke, hvordan jeg rødmede. Noget havde vendt sig på en tallerken inden i mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt varm inden i ved hans opfundne navn til mig. Smukke. Tidligere havde han kaldt mig baby.

”Jeg står bare og stalker dig,” sagde jeg drillende, og han slog en hæs latter op.

”Jeg laver noget bulgur og steger noget laks, er det i orden med dig?” spurgte han og stod igen bøjet over maden.

”Det lyder lækkert. Jeg vidste ikke, at du også havde talent for at lave mad,”

”Også?”

”Ja, jeg troede, dit eneste talent var at være pisse irriterende,” jeg vidste ikke, hvornår og hvorfor vi var slået over i det her drillende toneleje, men det var meget rart lige at få luftet tankerne lidt og ikke være så meget nede.

”Jeg troede dit eneste talent var at lyse rummet op med dit blå hår,” gav han igen, og jeg fnøs.

”Du troede. Så hvilke talenter viste jeg mig så at have?” jeg hævede spørgende det ene øjenbryn og lænede mig ind over den lille, hvide mur, der var ’rundt om’ køkkenet. Det var sådan et køkken, hvor stue og køkken var i et.

”Jeg fandt ud af, at du havde talent for at skide på skolen,”

”Jeg har også talent for at score min lære,”

”Vikar,” Jeg grinede af hans hurtige rettelse og lagde hovedet på skrå.

”Det er hip som hap,” sagde jeg og kiggede på ham under mine øjenvipper.

”Lad være med at kigge sådan på mig,” beordrede han og bed sig i læben, så jeg ikke kunne lade være med at kigge på hans mund, der virkelig så ud til at kunne bruge mine læber mod dem.

”Hvis du lader være med at bide dig i læben,” gav jeg igen, og han grinede. Hans øjne låste sig fast til mine, og han stoppede med at skære i de abrikoser, han ellers var så godt i gang med.

Han bøjede sig ind over bordet med hænderne støttende på kanten, og jeg strakte halsen lidt for at kunne komme ham i møde. Alt inden i mig eksploderede, da vores læber mødtes, og det var lige før, jeg blev bange for den følelse. Jeg havde ikke prøvet det før, når vi kyssede. Det var så anderledes, men også så .... godt.

”Kom tilbage til maden, fister,” sagde jeg og trak mig væk fra ham, da han begyndte at kysse mig ivrigere.

Han grinede lavt og vendte så opmærksomheden mod abrikoserne igen.

I mellemtiden lagde jeg mig til rette på hans sofa og tændte for fjernsynet, hvor jeg straks slog ind på det bedste reality program, jeg kunne finde. Det endte så med at blive Jersey Shore, og jeg kunne ikke lade være med at grine over, hvor dumme nogle mennesker kunne have lov at være.

Det var voksne mennesker, der skabte sig som 7-årige og drak sig så fulde, at de ikke havde styr på, hvad de lavede, så de i sidste ende fuckede deres forhold til en anden fucked up fyr op.

Mine tanker lukkede munden på sig selv ved hjælp af nogle andre tanker. Jeg sad praktisk talt og beskrev mit liv, gjorde jeg ikke? Jeg var godt nok ikke 100 % voksen endnu, men jeg gjorde da nogle af de dumme ting som dem. Jeg drak alt for meget, og jeg fuckede mine forhold totalt op – i nogle tilfælde med fucked up fyre også (host, Andy, host).

Jeg lod være med at få alt det triste og depri få sit tag i mig og prøvede i stedet for bare at have det sjovt ved at kigge på dem. Jeg havde allerede efter fem minutter lyst til at tyre en bold i hovedet på hende den lille irriterende. Snooki, var vist nok hendes navn.

”Der er mad,” lød det glad fra Louis af, da jeg havde siddet og spildt et kvarter af mit liv på Jersey Shore. I stedet for at stille maden hen på spisebordet, anbragte han det i stedet på sofabordet, hvilket egentlig ikke gjorde mig noget.

”Jeg skal lige se tv-avisen her om et kvarters tid, så jeg håber, det er okay, vi spiser ved tv’et i dag,” nærmest undskyldte han, og jeg viftede bare underligt med min hånd for at vise, at det var i orden.

Duften af mad nåede min næse, og selvom jeg ikke følte mig sulten, sørgede min mave for, at jeg kom til det. Mine tanker havde åbenbart fået skubbet min appetit ret meget til side.

”Damerne først,” sagde han høfligt, og jeg smilede stort, da jeg tog fat i de to skeer, der var i skålen med bulgur.

”Du ved.. Hvis det ikke var, fordi vi sad og spiste, ville jeg tro, du kun sagde damerne først, fordi du ville tjekke min røv ud,” drillede jeg, og han kluklo.

”Nu er vi så bare i den situation, at jeg har tjekket din røv ud lidt.... indgående, hvis man kan sige det. Den er ret god,” Jeg smilede fjollet af hans comeback og kunne mærke den varme fornemmelse stige op i mig igen.

Maden foregik i det samme drillende humør, og jeg følte, at jeg grinede meget mere, end jeg havde gjort hele min barndom til sammen. Det sagde lidt om, hvor lidt rigtig glæde, der havde ligget over mit liv de seneste år, gjorde det ikke?

Jeg studerede Louis, da han rejste sig op fra den modstående sofa og trådte hen til mig.

”Ryk dig lige lidt frem,” kommanderede han blidt, og jeg gjorde forvirret, som han sagde. Så gik det op for mig, hvad han havde gang i, og jeg smilede skævt til mig selv. Ganske som jeg havde regnet med, placerede han sig bag mig og lagde sig ordentlig til rette med puderne i ryggen.

Blidt spredte han sine ben og hev fat omkring min mave, så han kunne hive mig helt op til ham. Jeg kunne ikke undgå at føle mig tryg, som jeg lå der i hans arme, med hans hoved hvilende på mit.

Da jeg hørte kendingsmelodien til nyhederne, rettede jeg opmærksomheden mod fjernsynet. En dullet kvinde dukkede op på skærmen og begyndte at fortælle om alverdens nyheder.

Der havde været et jordskælv i New Zealand, og der var noget med en masse sne i Irland, så der nogle steder blev varslet i mod at gå udenfor. Jeg fandt det utrolig kedeligt og vendte derfor fokus mod Louis. Langsomt løftede jeg hans hånd op til min mund og begyndte at placerede små og blide kys rundt omkring.

”Kierra, kig på det her!” udbrød han pludselig og trak sin hånd til sig. Forvirret kiggede jeg på tv’et og ønskede straks, at jeg aldrig havde gjort det. To meget velkendte ansigter var lyst op på skærmen.

Hurtig skimmede jeg teksten neden under billederne og mærkede, hvordan mit hjerte sank helt i bund.

”Andy Samuels og Zayn Malik er blevet set begå voldeligt røveri i Yorkshire bank i Bristol natten mellem onsdag og torsdag,”

Damen fra før begyndte at snakke om dem.

”Det lykkedes ikke politiet at få fat i Andy Samuels og Zayn Malik, og efterforskningen er nu i gang. Vi beder alle borgere om at holde øje med de to gerningsmænd og indberette det til politiet, hvis de bliver set,”

Jeg lukkede af for resten af det hun sagde, hvis hun overhovedet ville sige mere. Jeg kunne mærke panikken sprede sig inde i mig, og jeg kiggede forvirret på Louis. Hvordan kunne min Andy røve en bank? Meget havde han gjort, men ville han virkelig røve en bank?

Jo, det kunne han. Han og Zayn havde haft en taske fyldt med penge, og selvfølgelig kom det fra en bank. Hvor skulle de ellers få fat i så mange penge henne?

Jeg kunne mærke, hvordan tårerne samlede sig i mine øjne og gjorde dem helt fugtige og blanke. Jeg havde sagt farvel til Andy for nogle timer siden, og nu var han i nyhederne og på flugt. Selvom jeg ikke ville tænke på ham mere, var det ikke så nemt at vende ansigtet til det. Han var jo min Andy. Min helt egen Andy, og nu havde han rodet sig ud i større problemer, end han selv kunne se. Han var ved at drukne i dem, og det ville ikke gå op for ham, før han lå på bunden.

***

DADADADA!!

Andy og Zayn er i tv'et, og de er eftersøgt! Tror I, Kierra prøvet at hjælpe dem, eller lader hun dem sejle i deres egen sø og starter på en frisk uden nogle kriminelle tanker?

Og Kierra og Louis er sammen hos Louis. Hvordan tror I, det udvikler sig, nu når Kierra er begyndt at blive endnu gladere for ham?

Btw, der kommer kun et kapitel til, og så er den her movella doneeee.

Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...