Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
25902Visninger
AA

10. The one with the exaggerated rumour

Det var helt vildt, at jeg havde været i et så godt humør de sidste par dage. På trods af, at Andy var blevet pisse fornærmet over, at Louis havde betalt for min hårfarve, havde han været så positiv og glad. Han havde lavet røræg til mig hver morgen, han havde betalt for et par nye shorts til mig og han havde bare generelt været glad.

Det var sikkert foråret, der gjorde det. For en gangs skyld virkede det ikke som om, at det var flere tusind minusgrader udenfor (selvom det ikke en gang er muligt, for ja, jeg har rent faktisk hørt efter i fysik). Solen skinnede, fuglene sang, og jeg fandt det rent faktisk ikke irriterende denne her gang.

Med et underligt form for træt støn, fik jeg sat mig op i sengen, da min alarm for anden gang lød. Andy brummede utilfredst ved siden af mig, da jeg kom til at hive dynen halvt af ham i min bevægelse, hvilket fik mig til at fnise af ham. Tingene havde også forandret sig mellem ham og mig.

Før i tiden var det som om, at han næsten var flov over mig. Det var ikke noget, jeg kæftede højt om, for fandeme nej om folk skulle se på mig, som en brokkende, trist emo-type, der fandt alting pisse nedern. Men han havde til tider snakket knap så pænt til mig, også på trods af, at han ikke mente noget ondt med det. Det var bare sådan han var, han var grov – og hvis jeg skal lyde helt vildt poetisk, ville jeg nok kalde ham en usleben diamant.

Men nu var det som om, at han var meget flinkere og havde mere overskud. Han grinede med mig, og vores forhold havde udviklet sig – på en god måde. Ikke på en nu-er-vi-kærester-måde, men bare på en god måde. En rar måde, som om vi kunne kommunikere bedre sammen.

Jeg smilede træt for mig selv, da jeg kastede et flygtigt blik rundt i værelset. Solen stod allerede ind af vinduet og badede hele rummet i et varmt, orange skær.

”Andy, vi skal op,” mumlede jeg hæst og svang mine ben ud fra sengekanten. Han stønnede søvnigt ved siden af mig, inden han hev dynen til sig og vendte sig om på ryggen. Hans hår, der mindede mere eller mindre om en løvemanke, sad pjusket og uordentligt, og selvom han desperat prøvede på at redde det, i form af at køre en hånd igennem det, hjalp det ikke synderligt meget.

”Hvad helvede er klokken?” spurgte han, hans stemme mindst ligeså hæs som min, idet han rakte ud efter cigaretpakken på natbordet ved siden af ham. Jeg kiggede langsomt ned på uret ved siden af mig, inden jeg fik taget mig sammen til at rejse mig fra sengen.

”Kvart over 7,” henåndede jeg ligegyldigt. Bag mig kunne jeg høre lyden af en lighter, der bliver tændt, hvorefter en ”ahh”-lyd forlod Andy – formegentlig fordi han lige havde taget et hvæs af smøgen. Træt hev jeg prismærket af de nye par shorts, hvorefter jeg trak dem op over mine ben. De var ikke noget særligt – lidt for store, sorte og højtaljede. Præcis som jeg foretrak mine benklæder.

Fordi solen som sagt skinnede i dag, tillod jeg mig selv at snuppe en skjorte, som jeg havde klippet lidt i. Jeg havde klippet et godt stykke af længden og af ærmerne af, så den ikke var helt ligeså varm, som den ville have været før. På grund af, at den ikke var længere end til midt på maven, nøjes jeg med at lade den hænge ud over shortsene, da den ligesom ikke kunne stoppes ned i dem.

”Jeg smutter ud og sætter kaffe over. Skal du også have en kop?” mumlede jeg, mens jeg lagde en sidste hånd på eyelineren rundt om mit øje. Andy brummede dybt ved siden af mig, og andre ville sandsynligvis ikke forstå, hvad han sagde. Det var så fordelen ved at have boet sammen med ham i så lang tid, for jeg kunne godt tyde hans mumlen, og han havde lige mumlet et ja.

Med et sidste blik i spejlet satte jeg kurs mod igennem stuen, der for resten også var blevet ryddet op, for til sidst at træde ind i køkkenet. Andy havde fået en rengøringsflip den anden dag, hvor han havde muget fuldkommen ud i vores lejlighed. Det ville så sige, at der for en gang skyld duftede rent i vores bolig, og at der var plads til at gå på gulvet.

Jeg hældte vandet ned i kaffemaskinen, puttede en skefuld kaffe i filteret og satte derefter maskinen over. Uden kaffe var der ikke nogen tvivl om, at jeg ville rende rundt som en zombie hele dagen.

Mens jeg ventede på, at kaffen ville brygges færdig, tog jeg en bolle og smurte den med et lag peanutbutter, hvorefter jeg hoppede op, så jeg kunne sidde på køkkenbordet. I det jeg tog en bid af bollen, tog jeg min mobil ud af opladeren, og til min store overraskelse var der to nye beskeder – de eneste mennesker, der som sådan skrev til mig, var enten Andy eller… okay, ikke andre end Andy.

Der gik et sus igennem mig, da jeg læste beskeden igennem. Hvad fanden?

Fra: Bradley

Hey Kierra, hvad er det jeg hører? Ligger du i lag med Tomlinson? Er han ikke lidt gammel, haha

Bradley var denne her dreng, som jeg havde geografi og psykologi med, men han var ikke lige den, jeg havde snakket mest med. Jeg havde hans nummer fra engang, hvor vi skulle lave et projekt sammen, som vi alligevel dumpede i, fordi vi endte til en fest hver aften. Nu vidste jeg godt nok ikke, hvordan han havde det nu, men dengang hvor vi skulle lave projektet sammen, havde han virkelig været langt ude og skide.

Jeg rystede en gang på hovedet og læste beskeden igennem en gang til. Ligger i lag med Tomlinson? Som i Louis Tomlinson, vikaren, den mand jeg i øjeblikket havde det mest splittede forhold til nogensinde? Jeg satte bestemt bollen fra mig på bordet, tørrede mine hænder af i mine bukser, inden jeg elegant lod dem glide hen over tasterne.

Fra: Kierra

Undskyld mig, hvad? Gu ligger jeg ej i lag med vikaren, hvad fanden tror du selv? Hvem har overhoved sagt det til dig?

For at være ærlig var jeg pisse frustreret over, at nogen gik rundt og sagde sådan noget om mig. Godt nok havde jeg prøvet det, der var værre, med hensyn til rygter, men det her var sku da direkte klamt. Jeg kunne aldrig finde på at gå i seng med Louis! 1: Han var, hvad? 25? Det var liiidt for gammelt til mig. 2: Han var min vikar. Det svarede til at knalde sin lærer, og er der en ting jeg ikke gør, så er det at knalde mine lærere!

”Er kaffen snart klar, eller hvad?” Det gav et sæt i mig, da jeg overhoved ikke havde opdaget, at Andy var trådt ind i rummet. Lidt fortumlet kiggede jeg på ham, så på kaffen, så på ham igen for til sidst at begrave mit hoved i mine hænder. Jeg kunne ikke overskue endnu et rygte om mig.

”Ja, du kan bare ta’,” mumlede jeg som svar, inden jeg grådigt proppede resten af bollen i munden, så det tykke lag peanutbutter klistrede til min gane. Jeg elskede peanutbutter mere end hvad godt var, men det smagte for satan da også godt! ”Jeg smutter nu, jeg har lige nogen ting, jeg skal have klaret,” forklarede jeg hurtigt til Andy, der stod og nippede til en kop håndværkerkaffe.

”Klokken er ikke mere end tyve i? Siden hvornår er du begyndt at komme til tiden?” Kluklo han og pustede på sin kaffe. En trang til at vælte den ud over ham, boblede frem i mig, for han skulle altid være så flabet. Dog modstod jeg fristelsen og nøjedes i stedet med at sende et ubehøvlet smil tilbage til ham, som han kun grinede endnu mere af.

Nærmest med skridt som en girafs, der larmede ligeså meget som en elefants, trampede jeg ud af køkkenet og gik i stedet ind i entreen, hvor jeg greb min læderjakke på en sort knage. Hurtigt fik jeg hevet mine sorte Dr. Martens frem, trukket dem over foden og så var jeg ellers på vej mod skolen.

Jeg blev simpelthen nød til at finde ud af, hvem der havde startet det lorterygte. Det måtte komme fra nogen, og enten havde den person set mig og Louis inde i byen i går, eller også – det værste scenarie af dem alle – havde personen set mig og ham spise sammen.

Men helt ærligt? Hvis der var en, der havde set os spise sammen, måtte personen sku da virkelig være ude på at skaffe opmærksomhed, siden han/hun kunne videredigte det til, at vi knaldede. Vi knaldede ikke, vi havde aldrig knaldet, og vi kom heller aldrig til at knalde. Det tre ting var så sikre som amen i kirken, så det sagde ikke så lidt.

I håbet på, at Bradley havde svaret på min besked, fik jeg fisket min mobil op af lommen, men det eneste, der var tikket ind på den, var en påmindelse på, at jeg skulle snakke med Louis. Fuck. Jeg havde fuldkommen glemt vores samtale, vi havde haft dagen inden. Bare ved at tænke tilbage på det, gik en irriteret følelse igennem min krop.

 

”Kierra, jeg vil gerne se dig efter timen,” råbte Louis igennem klassen, mens han tog sig tid til at kigge op fra sine papirer. Undrende så jeg på ham med øjenbrynene trukket sammen i panden, men han havde med det samme begravet sit hoved i dokumenterne, der lå foran ham på bordet.

Hvad ville han nu? Vores samtale på gangen den anden dag, havde ikke ligefrem gået fantastisk, så han måtte sku da forstå, at jeg ikke ville snakke med ham i skoletiden. Han var en skide vikar, hvilket overhoved ikke gav ham nogen form for ret til at bekymre sig sådan om mig.

Hurtigere end hvad jeg ønskede, ringede klokken og timen var slut. Rundt om mig begyndte folk at pakke alle deres bøger og mapper ned i deres skoletasker, mens andre nøjes med at tage dem under armen og nærmest stormede ud af døren. Jeg selv blev siddende på min flade, mens jeg opmærksomt fulgte Louis' hver enkelte bevægelse.

Han var virkelig charmerende – og må jeg ende i satans hus for at indrømme det for mig selv, men det var han. Han havde muskulaturen, håret, øjnene og ansigtet. Det eneste, jeg umiddelbart kunne sætte en finger på, var, at han var for lav. Han var nok ikke mere end ti centimeter højere end mig, og når jeg var vant til Andy, der var godt og vel 25 centimeter højere, ville det være lidt af en omvæltning.

Jeg blev revet ud af min egen lille verden, idet den sidste elev forlod klasseværelset i form af at smække døren hårdt efter sig. Jeg glippede et par gange med øjnene, inden jeg lynede mit penalhus, samlede mine bøger og bar det hele inklusiv mig selv ned til Louis’ kateder.

”Hvad er der nu?” spurgte jeg flabet og pustede en bobbel med det tyggegummi, jeg havde listet ind i munden i midten af timen. Louis kiggede med et smil på mig, inden han langsomt begyndte at pakke alle sine ting sammen i sin taske.

”Jeg vil gerne give dig ekstraundervisning, Kierra,” svarede han bestemt. Jeg skulle lige til at sige noget, men blev hårdt stoppet af Louis’ stemme, ”og før du siger noget, så lad mig lige snakke ud,” grinede han lavt. Jeg lukkede munden igen, mens jeg afventende kiggede på ham. 

”Det er ikke nogen hemmelighed, at du muligvis har lidt svært med matematikken, har jeg ret?” Ubevidst nikkede jeg til hans spørgsmål, for fyren havde jo ret – jeg stank langt væk til matematik. ”Og der er jo snart eksaminerne, så derfor vil jeg tilbyde dig hjælp. Jeg siger ikke, at du skal tage imod den, men bare, at det ville være en god ide.”

Tænkende fik jeg fat i underlæben mellem mine fortænder og slog blikket mod mine fødder. Jeg ville jo ikke sige nej, for han havde ret på så mange måder. Der var eksamen lige om lidt, jeg skulle helst bestå – om jeg så fik 02, så ville jeg jo stadig bestå.

”Vi kan snakke om det i morgen, vi skal begge videre til time nu,” Louis klappede mig på overarmen, mens han svingede sin taske over skulderen og gjorde gestus mod døren. Jeg burde nok tage i mod den hjælp, men på den anden side ville det være så svagt at gå til ekstraundervisning.

 

Jeg fik let som ingenting skubbet skolens hoveddør op, så den nærmest knaldede op mod væggen. Vreden havde spredt sig i min krop, og da jeg fik utallige blikke på gangen, gik det op for mig, at vreden ikke var det eneste, der havde spredt sig. Det var tydeligvis blevet et officielt rygte, at jeg havde sex med Louis – hvor fantastisk.

Da jeg så en velkendt, mørkebrun dreng stå og snakke længere fremme af gangen, satte jeg straks kursen derhen. Bradleys mørke hud og store afrohår kunne man til hver en tid kende, så derfor tøvede jeg ikke et øjeblik, da jeg hårdt prikkede ham på skulderen.

Han vendte sig fra sine venner, som han havde stået og snakket med, og kiggede i stedet på mig. Hvis jeg ikke tog meget fejl, var hans blik en smule nedladende, da han prøvende lod det glide op og ned af min krop. Jeg sukkede dramatisk højt og vendte øjne af ham, da ting som det, han havde gang i lige nu, kun pissede mig endnu mere af.

”Hvem har sagt det til dig?” hvæsede jeg mellem sammenbidte tænder, så jeg forhåbentlig ikke ville tiltrække så meget opmærksomhed. Et skævt smil trak i hans mundvige, hvilket forvirrede mig en hel del. Hvor fanden kom det smil nu fra?

”Så det er sandt, eller hvad?” drillede han slesk, mens hans øjenbryn rykkede sig lidt op og ned i hans pande. Jeg slap en tung mængde luft ud af næsen og krydsede mine arme over mit bryst, hvilket fik min skjorte til at krybe en lille smule op foran.

”Tror du selv på, at det er sandt? Fucking båtnakke, sig nu bare, hvor du har fået det at vide,” svarede jeg flabet igen. Bradleys smil forsvandt langsomt ved mine ord, og et skuffet udtryk indtog straks hans ansigt. Havde det ikke være fordi, vi stod midt på gangen, og fordi adskillige personer kiggede på mig, kunne jeg godt have fundet på at knalde ham en i låget.

”Jeg troede lige, mand, det kunne sku da have været rimelig sej-”

”-Ikke en skid, kunne det havde været sejt, Bradley!” afbrød jeg ham hårdt. Hans venner havde, som nogen af de eneste College-studerende jeg kendte, lidt situationsfornemmelse, så de var i takt med min og Bradleys lille diskussion daffet af. ”Hvem har sagt det?” spurgte jeg igen, denne gang en smule mere seriøst og bedende end før.

Et øjeblik så det ud som om, at han tøvede med at ville sige det til mig, men efter et par sekunder i tænkeboksen åbnede han endelig kæften op. ”Jeg hørte det igennem Maya, men jeg tror altså ikke, det er hende, der har startet det,” mumlede han lavt. Jeg nikkede tænksomt, for jeg kendte godt Maya, og det kunne ikke have været hende, der havde startet det rygte. Hun var en god tøs.

Bradley vendte sig mod sit skab, som han hurtigt låste op ved hjælp af en kode. Jeg sagde ikke noget til ham, men vendte i stedet rundt på hælen og gik med lange skridt væk fra ham og i stedet ned mod lærerværelset, hvor jeg vidste Louis befandt sig. Nu jeg var i god tid, kunne jeg vel ligeså godt få det værste overstået.

Alles blikke var klistret til mig, mens jeg gik alene ned igennem skolen. Jeg havde aldrig prøvet noget, der var så ekstremt som nu, men på den anden side var det da heller ikke et uskyldigt rygte, at jeg havde været i seng med min lærer.

Jeg måtte virkelig finde ud af, hvem der havde startet det rygte. Jeg blev nød til at snakke med personen, for der måtte vel være en grund til, at han/hun så sig nødsaget til at rakke ned på mig, for selv at få det bedre.

 

Nialls synsvinkel:

Jeg var godt klar over, at det jeg havde gjort, var dumt. Men den måde folk tjattede til mig, når jeg gik ned af gangen, fik mig til ikke at fortryde det. Ja, jeg havde måske overdrevet det hele lidt, og sagt jeg så dem holde i hånd inde på caféen, men det var jo ikke fordi, det var nogen stor ting, vel?

Liam gik trofast ved min side, i mens vi banede os vej igennem mængden af elever på gangen. Klokken var ikke mere end fem minutter i 8, hvilket stadig gav os godt og vel et kvarter, før det ville ringe ind til time.

”Hvad så, Horan?” Et chok gik igennem mig, da Josh strakte en udstrakt håndflade op i luften ved siden af mig. Usikkert slog jeg min egen håndflade mod hans, så et højt klask lød fra dem. Jeg smilede skævt til ham, da jeg gik lige forbi ham, men indeni var jeg bogstaveligtalt ved at springe. Tænk, at Josh – en af skolens mest populære drenge –  lige havde high-fivet mig. Det var det, jeg ville opnå ved at fortælle et par stykker om Louis og Kierra. Respekt.

”Wow, Niall, gæt hvad Danielle lige har skrevet til mig!” hvinede Liam højt ved siden af mig og stak bogstavelig talt sin mobil helt op i fjæset på mig. Et dæmpet grynt undslap mine læber, i det jeg tog mobilen ud af hans hånd og læste beskeden igennem. Den var… sød, men måske ikke lige dét, jeg ville beskrive som; Wow, Niall, gæt hvad Danielle lige har skrevet til mig!

Ikke for at lyde som et svin, men jeg fattede ikke, hvad Liam var så meget oppe og køre over. Ja, Danielle var uden tvivl pisse smuk, men det virkede som om, at hun ikke rigtig ville noget med Liam. At hun bare hygge-skrev lidt med ham.

Liam begravede sit hoved i mobilen igen, mens vi fortsatte vores vej ned mod det klasselokale, hvori vi skulle have time. Egentlig ville jeg helst have matematik – bare for at se, hvordan Louis og Kierra opførte sig overhoved hinanden. Den anden dag havde Louis bedt hende om at blive i klassen, så måske var der rent faktisk noget imellem dem?

Vi passerede en gruppe af fodbolddrengene, der stod og pjattede på gangen. Normalt ville jeg bare ignorere dem og gå lige forbi dem, men denne gang fangede deres samtale min nysgerrighed. En af dem, som vidst nok hed Adam, lo højt og driblede lidt med en fodbold.

”Har I hørt, at Kierra har gang i vikaren? Jeg vil vædde med, de knalder op af katederet,” grinede han højt, hvorefter alle de andre tog del i hans grin. De… knalder op af katederet? Har gang i vikaren? Det var da overhoved ikke noget, som jeg havde hørt eller sagt noget om? En grim smag bredte sig i min mund, mens det hele langsomt faldt på plads i mit hoved.

Måske havde det været en fejl at sige, hvad jeg havde set. Måske skulle jeg bare have holdt det for mig selv – og Liam selvfølgelig, for der var ikke én ting i verden, som jeg ikke fortalte til Liam. Han var trods alt min bedsteven.

 

Kierras synsvinkel:

Jeg sad og vippede lidt frem og tilbage på stolen, i mens jeg ventede på, at Louis ville få tid til mig. Der lugtede stærkt af kaffe og mintpastiller inde på det fængslede lærerværelse, hvor der sad et par lærere og snakkede om et eller andet, jeg absolut ikke interesserede mig for. Louis skulle bare lige ordne et par papirer, og så ville han vende tilbage til mig, som han så fint havde formuleret det.

”Så, så er jeg her igen,” Louis tårnede sig op foran mig og smilede et stort tandpasta smil ned til mig. Jeg gengældte det svagt, men dog ikke så voldsomt som hans. ”Hvad siger du til mit tilbud?” spurgte han muntert og satte sin kop kaffe ned på bordet ved siden af os. Han greb en af stolene, som han satte sig omvendt på, så han kunne hvile albuerne på ryglænet.

Jeg sank lidt nervøst en klump og begyndte instinktivt at pille ved mine negle. Når nu jeg sad i situationen, så havde jeg nok ikke besluttet mig rigtigt. Derhjemme havde jeg været fast besluttet på at sige nej, for det var simpelthen for pinligt at gå til ekstraundervisning, og nu hvor de skide rygte var dukket op, var jeg kun blevet endnu mere sikker i min sag – og så alligevel ikke.

”Ehm,” startede jeg uvidende og kørte en hånd igennem mit nyfarvede hår. Louis nikkede opfordrende til mig, og så pludselig meget, meget pædagogisk ud. ”Jeg… Jeg-” stammede jeg, mine fingre snoede sig ind i hinanden som orme. Havde det her været en film, ville jeg uden tvivl have svedperler på panden og svært ved at trække vejret – hvilket også var sådan, jeg havde det.

”Jaaa?” kvidrede Louis og nikkede endnu en gang.

”Je-jeg vil gerne have ekstraundervisning.”

***

Okay, undskyld ventetiden, men jeg har haft lidt problemer og sådan, der har gjort det svært for mig at skrive!

Men hvad syntes i så om kapitlet? Om, at Niall havde startet et lille, uskyldigt rygte, der pludselig havde udviklet sig? Om at Liam og Danielle har noget kørende (aaw), og om at Kierra tager imod Louis' tilbud? Hvad tror i, der sker fremover? Kommenter!x

//Freja xoxo

MELINA ELSKER FREJA MØS MIN SKAT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...