Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
27180Visninger
AA

12. The one with the angry friend

Mit hjerte slog alt for hurtigt, da jeg så Andy stå i døren og kigge på os. Jeg kendte Andy godt nok til at vide, at han mest af alt havde lyst til at gå en og pande Louis en lige nu, og jeg ville ikke have, at det skete.

”Andy, det... vi tager hjem nu, okay?” sagde jeg blot og hev min jakke ned fra stolen, imens jeg gik hen til ham. Han kiggede direkte forbi mig og hen på Louis med et vredt blik, og det fik mig til at ligge en hånd på hans arm.

”Kierra, gider du ikke godt slippe mig?” vrissede han med hævet stemme og trådte et skridt frem mod Louis. ”Og dig, din idiot, hvad er det, du har gang i? Er hun ikke din elev, eller har jeg taget fejl af noget?” han lagde hovedet på skrå med sammenknebne øjne.

”Nej, du har ret,” sagde Louis, og jeg kunne også høre på ham, at det tog alt hans viljestyrke ikke at flippe helt ud på ham. Jeg var jo udemærket godt klar over, at Louis ikke brød sig om Andy, og at han syntes, han var dårligt selskab for mig.

”Andy, kom nu ba-” ”Hold nu din fucking kæft, når jeg beder dig om det, Kierra!” afbrød Andy mig med en høj stemme, alt imens han fastholdte sit blik på Louis. Jeg fik en trang til at slå ham, fordi han opførte sig sådan her. Det var ikke fair.

”Er det ikke noget med, at man kan blive fyret, hvis man har et forhold til en af eleverne?” Andy snakkede nu kun til Louis, og jeg kunnne se, at han straks blev mere anspændt. Andy vidste åbenbart præcis, hvad han skulle sige til ham.

”Det er måske det, du er ude efter? Hvad med, at vi indgår en aftale.. Louis,” Andy gik helt hen til ham og kiggede på ham med et nedværdigende blik, ”aftalen går ud på, at du holder dig og din klamme krop væk fra Kierra fra nu af, og så lukker vi den her?” sagde han.¨

Jeg var forvirret over mig selv. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville have, at Louis svarede, for der var overraskende nok en del af mig, der ville have, at han strittede i mod Andy. Men han ville ikke kunne klare Andy i nogen kamp, desværre.

”Andy!” jeg skreg hans stemme uden at tænke yderligere over det, og den her gang så han rent faktisk ud som om, han blev overrasket. ”Hvad fanden er dit problem, hva? Kan du ikke blande dig fucking uden om, din nar? Jeg er så fucking træt af dig. URGH!” det sidste kom ud som en frustreret lyd, og imens rev jeg fat i den nærmeste stol, så den faldt til gulvet med en høj lyd.

Derefter gik jeg ud af døren, simpelthen i frygt for, at jeg ville komme til at slå Andy.

 

Louis synsvinkel:

Jeg kiggede på den vrede fyr foran mig, og det var lige før, jeg rent faktisk blev bange for, at han ville gøre mig noget. Det var tydeligt, at han havde en form for ejerfornemmelse over Kierra, og det pissede mig af.

Det havde ikke noget at gøre med, at vi lige havde kysset – jeg anede for øvrigt ikke, hvad der var sket der – men det var bare det, at han havde den fornemmelse. Det var irriterende, for hun brød sig tydeligvis ikke om det. Det gjorde det endnu mere klart for mig, at han var dårligt selskab. 

”Hvis du nærmer dig Kierra på den måde igen..” han rystede på hovedet på en truende måde og undlod at afslutte sætningen. Jeg vidste godt, at det var en trussel, og jeg var ikke i tvivl om, at han ikke ville tøve med at gøre noget ud af den.

Andy stirrede lidt på mig, før han vendte om og gik ud af lokalet. Så sad jeg alene tilbage med tusindvis af tanker i hovedet, der omhandlede alt fra, at jeg rent faktisk havde KYSSET med Kierra, til at Andy lige havde stået foran mig og truet mig. Jeg var så forvirret.

Det bankede pludselig på døren, og jeg kiggede op med et sæt. Mit hjerte bankede endnu hurtigere, da jeg så, at det var Harry.

”Åh, hej Louis. Jeg ville bare lige tjekke, om du stadig var her. Jeg hørte noget om, at du skulle give noget ekstramatematik, er det sandt?” spurgte han med et roligt smil, og det fik mig til at slappe af. Han havde ikke fået mistanke om noget som helst.

”Det er rigtigt, Mr. Styles,” svarede jeg og gengældte hans smil med et smil. Han kiggede lidt rundt i lokalet og rynkede på panden. ”Men jeg kan ikke se Kierra nogle steder herinde, og der er tyve minutter tilbage af den oprindelige tid?” han kiggede spørgende på mig.

”Ja, hun kunne ikke blive så længe i dag. Hun havde glemt, at hun havde en aftale, og hun huskede det først, da henddes ven troppede op for at hente hende. Og så gav jeg hende lov, fordi hun havde klaret det okay. Jeg vil ikke ligge for hårdt ud,” løj jeg, men det lod ikke til, at han lagde mærke til det.

”Forståeligt. Nå, men jeg ser dig vel i morgen, ikke?” han ventede ikke på svar, før han forsvandt ud af døren og lukkede den efter sig.

 

Kierras synsvinkel:

Jeg kunne godt mærke på det hele, at jeg havde pisset Andy godt og grundigt af, men jeg fortrød det ikke. Lige nu var det bare for meget, at jeg ikke kunne kysse med hvem, jeg ville, om så det var min lærer. Det skulle han ikke blande sig i.. vi var ikke noget kærestepar, så han kunne være fuldstændig ligeglad med, hvem jeg kyssede med.

”Kierra, det er sidste gang, jeg hører dig snakke sådan til mig,” Andy kiggede ud gennem forruden, imens han snakkede. Vi sad nu i bilen og var på vej hjem, selvom jeg havde en kæmpe trang til at springe ud af bilen, imens den kørte.

”Det bestemmer du ikke,” svarede jeg hårdt tilbage og kiggede på ham. Hans blik blev hårdere, i det jeg sagde ham i mod. ”Jo, det gør jeg, for-” ”FOR HELVEDE! Andy! Vågn op! Jeg er gammel nok til selv at styre, hvem jeg kysser med, og hvordan jeg snakker til dig. Dig og mig, du og jeg, er ikke noget kærestepar, okay? Du bestemmer ikke, hvem jeg kysser med. Og hvad så om han er min lærer? Hvad ville ændre det på? Han har en alder, som flere fyre, jeg har været sammen med, har haft. Det ændrer ikke på en fucking skid, dit svin,” jeg vidste, at Andy ikke tog skældsordene til sig, men jeg sagde dem alligevel.

Egentlig vidste jeg jo, at der ikke var noget mellem Louis og jeg, og mange ville sige, at jeg ikke skulle flippe så meget ud, men hvorfor skulle jeg dog lade være? Det var en principsag det her.

”Han er din lærer. Det ændrer på noget, og han er et svin! Du har selv sagt det. Er du klar over, hvor mange gange du er kommet hjem og har brokket dig over ham? Hvorfor tror du, jeg vil have, at du holder dig fra ham, og at han holder sig fra dig? Der er en grund,” svarede han, og jeg kunne mærke, hvordan jeg blev mere og mere sur.

”Ja, han var også en nar i starten, fordi jeg hadede, at han blandede sig i mit liv. Jeg ville have, at han skulle blande sig uden om mit fucking liv, fordi jeg ikke er vant til, at der nogen, der bekymrer sig om mig. Ikke engang dig, Andy. Du tænker kun på dig selv og Zayn og din forretning. Så er jeg der, så du kan få noget sex, når du får brug for det. Men ved du hvad? Alt det med Louis, det ændrede sig. Det gik op for mig, at han rent faktisk prøver at hjælpe mig, og han bekymrer sig om mig. Gud må vide hvorfor. Men det er sku meget rart med en, der gør det,” jeg fik tåre i øjnene, imens jeg sagde det, fordi jeg var så sur.

Det var først nu, når jeg sad og sagde det, at det gik op for mig, at det var sande ord. Jeg mente det, jeg sagde, men jeg havde ikke villet indrømme det overfor mig selv. Hvorfor var det også lige, at Louis spadserede ind og gjorde det her og forvirrede mig?

”Du er latterlig,”  det var det eneste comeback, Andy havde, og efter så mange år i hans selskab vidste jeg, at jeg havde ramt ham. Han var mundlam. Anede ikke, hvad han skulle sige det, og så havde det måske også såret ham en smule. Lige nu fortjente han det, og jeg fortrød det garanteret igen i morgen.

Der var stilhed resten af vejen hjem, og jeg var lykkelig for at slippe ud af bilen, da vi holdt ude foran huset. Andy nåede ikke engang at stige ud af bilen, før jeg stort set var indenfor, og det sagde lidt om, hvor travlt jeg havde haft med det.

Jeg gik direkte ind på mit værese og smed mig i sengen med alt mit overtøj på. Jeg hev dynen op over mig og lå lidt og kiggede op i det hvide loft. Malingen var krakeleret en anelse, og det gik op for mig, hvor grimt her egentlig var.

Jeg var træt af alting lige nu, og jeg hvde slet ikke lyst til at tænke. Det resulterede også i, at jeg lukkede mine øjne i og inden længe faldt ind i en dyb, drømmeløs søvn.

 

***

 

Da jeg vågnede igen, var det absolut ikke af fri vilje. Der var tre ting, der kunne tage skylden for, at jeg vågnede; det skramlede ude i stuen, min mobil erklærede, at den havde modtaget en sms, og her duftede af mad. Så var det da meget klart, at jeg vågnede op, var det ikke?

Træt tog jeg fat i min mobil, som lå i lommen på min jakke, jeg i øvrigt stadig havde på. Jeg var faldet i søvn med alt mit overtøj på jo. Jeg var sikker på, at det var en eller anden fuldstændig ligegyldig besked, så jeg tog mig nærmest ikke af det, før jeg så navnet på, hvem der skrev.

Tomlinson. Hvorfor skrev Louis til mig nu – specielt efter det her, der var sket? Jeg rynkede kort på panden og åbnede beskeden:

”Hej Kierra. Har du stadig lyst til den ekstraundervisning, eller har Andy fået talt dig fra det? I øvrigt har vi brug for at snakke. Louis.” det var det eneste, han skrev, og jeg smilede lidt. Hele beskeden bar præg af, at han prøvede at virke voksen oven på i dag.

Men beskeden gav mig også en eller anden viljestyrke, fordi han skrev ’har Andy fået talt dig fra det’. Han fik det til at lyde som om, jeg ikke turde sige fra overfor Andy, og det gjorde jeg. Men måske var det bare ikke så smart, hvis jeg blev ved med at overtræde hans grænser.. Forstår I?

”Nu må vi se.” det var det eneste, jeg svarede tilbage, og jeg var godt tilfreds over, hvor hemmelighedsfuld jeg kunne virke. Så lovede jeg hverken det ene eller det andet, og alligevel svarede jeg. Jeg var kvik nogen gange.

Jeg fik slæbt mig op af sengen, så jeg kunne se, hvad der skete i resten af huset. Jeg havde ligesom hørt lyde.

På vejen ud af værelset gabte jeg højlydt, og jeg kunne mærke, at jeg havde savlet, imens jeg havde sovet. Det var helt vildt, så charmerende jeg kunne være til tider.

Da jeg trådte ind i stuen, vendte to par øjne sig mod mig, og jeg følte mig helt overvældet af øjne. Var Zayn her nu igen?

”Jeg elsker, når du fortæller mig, at vi får gæster, Andy. Men det behøver du vel heller ikke,” jeg kiggede på Zayn med et frastødt blik, ”det der er her jo alligevel hele tiden,” ja, jeg var strid, men jeg kunne ikke lade være.

Zayn smilede underligt, og det fik forvirringen frem i mig. Selvom det var for at irritere Andy, at jeg sagde det, så burde han vel også blive sur over, at jeg omtalte ham på den måde? Åbenbart ikke.

Jeg lagde min mobil fra mig på køkkenbordet.

”Det lader til, du snart skal til at få styr på din dame,” sagde Zayn til Andy, imens han blev ved med at kigge på mig. Jeg stod nærmest på bagben, da han sagde det. ”Jeg er i hvert fald ikke hans pige. Det er da det sidste, jeg vil være,” mumlede jeg og gik hen til køleskabet.

En somersby fangede min opmærksomhed, og jeg hev den ud fra køleskabet.

”Ah, ah, Kierra, jeg tror ikke lige, at det er din. Det er Zayns, så hvis du lige vil-” ”Det er okay,” Zayn afbrød Andy, ”bare tag den Kierra. Du har nok mere lyst til den lige nu, end jeg har,” han smilede venligt, og det irriterede mig. Alligevel tog jeg mig sammen.

”Tak skal du have,” sagde jeg og løftede dåsen lidt for at understrege, at det var den, jeg hentydede til. Han nikkede blot kort for nærmest at sige, at det var helt i orden. Andy stod bare og studerede os med helt smalle og sammenpressede læber. Der var vidst nogen, der ikke helt brød sig om det.

Mit blik faldt på en pakke smøger, og selvom Andy nok var pissed på mig, gik jeg hen og tog fat i pakken. Normalt ville han nok protestere, men jeg vidste, at han ikke turde gøre det, når Zayn var her. Han opførte sig altid meget bedre, når han var her.

”Nogen, der har en lighter?” spurgte jeg ud i rummet, og mindre end et sekund efter havde Zayn kastet en hen til mig, som jeg uden besvær greb. Måske var han meget flink ham Zayn. Okay, det ændrede ikke på, hvor pisse irriterende det var, at han altid var her, og at ham og Andy havde et eller andet hemmeligt kørende sammen.

Jeg tændte smøgen og pustede noget røg ud, før jeg kastede lighteren tilbage.

”Nu vil jeg gå ind på mit værelse og lade jer to turtelduer sidde her og arbejde med hvad end, I arbejder med,” jeg hævede og sænkede øjenbrynene for at få en joke ud af det, jeg lige havde sagt. Jeg syntes selv, at jeg havde rimelig meget humor der.

Der var intet spændende for mig at lave, så det endte med, at jeg sad og faldt i staver. Det varede dog kun, indtil jeg hørte en vred stemme, der helt sikkert råbte mit navn.

”Kierra!” Andy råbte højt, og jeg var ved at få et hjertestop. Han rev mig ud a fmin trance på den måde, og det gjorde mig virkelig forskrækket.

”Hvad har jeg nu gjort galt?” råbte jeg tilbage, og der gik ikke mere end 5 sekunder, før Andy stod lige foran mig med min mobil i hånden. Oh fuck, så kunne jeg ligesom godt regne ud, hvad det var, der var sket. Louis havde nok skrevet noget, og så havde Andy set det.

”Må jeg gerne få den?” spurgte jeg og prøvede at holde min stemme i ro. Andy gav et fnys fra sig. ”Har du også fyrens nummer?” hvæsede han.

Jeg rystede på hovedet. ”Nix, det er for sjov, at det står lige der. Nu giver du den til mig, for det er min telefon,” jeg rakte afventende hånden frem, men Andy gjorde ikke mine til at ville aflevere den.

”Du får den ikke, når jeg ved, du har kontakt til ham,” sagde han hårdt,” han vil os ikke noget godt, Kierra, det må du forstå. Han er en spasser, der slet ikke kan sætte sig ind i vores situation,” hans stemme var mere kølig, end den nogensinde havde været før, og det skræmte mig, samtidig med jeg blev sur.

”Hvis der er nogen her, der er en spasser, Andy, så er det sku da dig! Er du fucking jaloux, eller hvad er det, der sker? Hvad fanden er der galt med dig? Jeg hader dig så meget lige nu, jeg tror ikke, du forstår det!” skreg jeg op. Jeg havde fået nok af det her, og det havde hobet sig op i mig igennem hele dagen.

”Du er det mest egoistiske, forfærdelige, klamme menneske, jeg kender. Det rager dig ikke en fucking skid, hvem jeg har kontakt til. Du er ikke min far eller min kæreste, så du har ikke noget at sige omkring det,” jeg sprang op fra min seng og skubbede hårdt til ham i takt med mine ord.

Pludselig fik Andy nok, for før jeg rigtig nåede at registrere det, havde han løftet begge sine hænder og skubbet mig hårdt, så jeg nærmest fløj tilbage ind i væggen.

Jeg kunne mærke tårerne samle sig i mine øjne, for jeg havde aldrig prøvet, at han havde opført sig sådan overfor mig.

Uden et ord gik jeg hen til mit skab og hev en taske ud. Jeg vidste, at Andy stod og kiggede på mig imens, men jeg var ligeglad. Jeg smed et par shorts og en stor hættetrøje ned i samt et sæt undertøj, og da jeg havde lukket tasken, gik jeg lige forbi Andy.

”Kierra..” begyndte han, men jeg afbrød ham: ”Hold din kæft lukket. Jeg gider ikke høre på dig,” sagde jeg koldt og gik ud i entréen, hvor jeg tog mine gummisko på. Uden mere at sige og uden at have fået min mboil med mig, gik jeg ud af døren og ud i kulden.

Jeg kunne ikke holde ud af være i nærheden af den idiot et sekund mere. Han havde skubbet mig så hårdt, og det gjorde stadig ondt i mit bryst, hvor han havde skubbet til.

Jeg var gået uden at have nogen anelse om, hvor jeg skulle hen, men det viste sig hurtigt ikke at være noget problem. Lige foran mig kiggede jeg på den person, der havde været skyld i alt det her, men alligevel kunne jeg ikke være mere glad for at se ham.

”Louis!” udbrød jeg og løb den korte afstand hen til mig. Han kiggede overrasket på mig, og han måtte se endnu mere overrasket ud, da jeg nærmest kastede mig ind i hans favn, og et hulk undslap mig. Jeg var bare så træt af den her dag, at jeg ikke kunne holde det mere.

Uden at kræve forklaring, selvom han nok var mere end forvirret, lagde han armene om mig og vuggede mig blidt frem og tilbage. Lige nu var det svært for mig at se, hvorfor jeg havde hadet ham så meget, men jeg vidste også, at det kun var, fordi Andy var et svin nu. Så virkede alt andet bare himmelsk for mig.

”Så, så, rolig. Hvad er der sket?” spurgte Louis, da jeg trådte et skridt væk. Jeg bed mig i læben og kiggede ned i jorden.

”Må jeg sove hos dig i nat? Jeg ved godt, at det lyder dumt og forkert og det, men jeg lover, at jeg forklarer dig det hele, når vi kommer hjem til dig,” jeg kiggede bedende på ham, og jeg kunne se, hvordan tvivlen nagede ham.

”Jeg ved ikke helt.. det er jo ikke så godt, hvis nogen finder ud af det, for så får de forkerte tanker, hvis du kan følge mig..” han kiggede på mit ansigt, ”okay så. Kun i nat,” sagde han til sidst. Der måtte være et eller andet i mit blik, der havde overtalt ham.

”Tak,” mumlede jeg stille og gav ham et kort kram. Så begyndte han at gå, og jeg fulgte stille efter.

----------------------------------------------------------------------------

Hvad synes I så om den drejning, det har taget? Hun tager rent faktisk hen til Louis. Hvad synes I om Andys opførsel, og er han dårlig/godt selskab for hende? Hvad tror I, Andy og Zayn render rundt og laver, siden de er så meget sammen hele tiden?

Håber I kan lide det. 

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...