Head Over Heels - One Direction (13+)

Hold på hat og briller, for Kierra Conlin er landet på Bristol College. Med hendes unikke, turkise hår, den kendetegnende personlighed og ikke mindst hendes omdømme, er der intet at sige til, at hun netop er blevet smidt ud af sin tidligere skole og nu er havnet på Bristol. Sammen med sin bedsteven, og måske endda lidt mere end det, Andy Samuels, klarer de sig igennem hverdagen, på en ikke helt lovlig måde. Weekender bliver for det meste brugt på tilfældige fester, der for det meste ender i tilfældige baggårde, med tilfældige fyre. Men hvad gør Kierra, når hendes rodede tilstedeværelse tager en uventet drejning på grund af en hvis vikar fra colleget, ved navn Louis Tomlinson? *Drengene er ikke kendte* (TJEK TRAILEREN YO)

296Likes
443Kommentarer
25902Visninger
AA

11. The one with a hangover in school

Jeg kunne stadig ikke forstå, hvad fanden jeg havde sagt ja til. Meningen var jo, at jeg ville afvise hans tilbud, for det var sku da ikke specielt smart at rende rundt og få ekstraundervisning. Det lå så langt væk fra mig, som noget overhovedet kunne gøre. Alligevel havde jeg sagt ja, og jeg skulle til min første time i morgen efter skole.

Urgh, hvor det bare irriterede mig, at min hjerne ikke havde reageret, som jeg ville have den til.

Lige nu lå jeg i min seng og kæmpede med mig selv om at skulle stå op. Andy lå ved siden af og røg en smøg, i mens han nussede min underarm med sin ledige hånd. Han var kommet sent hjem i går, hvilket var endt op i et kæmpe skænderi, fordi han ikke ville fortælle, hvor han havde været henne, og vi havde faktisk ikke sagt et ord til hinanden siden.

Så det her var nok en slags undskyldning fra hans side af.

”Jeg må nok hellere komme op,” sagde jeg endelig og fik med et suk sat mig op i sengen. Jeg rakte ind over Andy og fik fat i pakken med smøgerne, der egentlig var Andys. Jeg røg altid hans, for det var ret så sjældent, at jeg selv havde en hel pakke.

Da jeg havde fået tændt en, rejste jeg mig op og traskede ud i køkkenet, så jeg lige kunne få mig en kop kaffe og måske en nutella mad, inden jeg skulle gøre mig klar til fest. Ja, det var ret så sent på dagen, hvis I ikke helt kunne regne det ud. Faktisk var den ved at være halv seks. Og nej, jeg havde ikke sovet helt indtil nu, jeg havde bare ligget i sengen ekstremt længe.

Og hvis I heller ikke havde regnet det ud, var det weekend, faktisk søndag, og derfor var det først i morgen, jeg skulle have min første ekstralektion i morgen. Og jeg ville sikkert have tømmermænd efter festen i dag, men det var selvfølgelig ikke første gang, jeg kom i skole dagen efter en fest.

Jeg fandt et franskbrød frem fra i går og skar to rimelige tykke stykker brød, hvorefter jeg smurte det ene med nutella og lagde et stykke spegepølse på det andet. Jeg undlod med vilje at bruge smør under spegepølsen, da jeg hadede det så meget. Det var kommet af, at jeg engang var til et ride stævne (mine forældre havde slæbt mig med) begivenhed, og så havde jeg købt en sandwich, der så viste sig at være blevet smurt med verdens tykkeste lag smør, og den havde oven i købet stået ude i solen hele dagen.

Så jeg havde brugt aftenen på at brække mig ned i en balje, i mens jeg så et eller andet i tv’et.

Jeg tog et hvæs af min smøg, hvorefter jeg tog en bid af min spegepølsemad. Jeg gemte altid det bedste til sidst, hvilket i det her tilfælde var nutella maden.

Andy kom ind og satte sig ved siden af mig, i mens han studerede mig og mine handlinger. Hvis jeg ikke kendte ham bedre, ville jeg tro, han var forelsket i mig. Det så måske nok ud, som om vi var et par, når man kiggede på os ude fra.

”Zayn kører os hen til festen,” sagde han så, og jeg nikkede lidt og svarede, da jeg havde fået sunket min mad og skoddet smøgen.

”Du er meget sammen med ham for tiden,” jeg kunne straks mærke, hvordan han stivnede ved siden af mig, og om det var, fordi det også lidt omhandlede vores skænderi i går, vidste jeg ikke. Det var i hvert i fald Zayn, han havde været sammen med, men han havde jo som sagt nægtet at fortælle, hvad de lavede.

”Ja, men det skal der jo også være plads til,” sagde han så med en stemme, der slog det fast, at jeg ikke skulle sætte mere spørgsmål ved det. Det magtede jeg egentlig heller ikke, fordi jeg skulle til fest, og så skulle der drikkes uden nogle bekymringer.

”Fair nok. Jeg gør mig lige klar, så kan vi vel tage af sted,” sagde jeg og tøffede ind på værelset. Det irriterede mig altså alligevel lidt, at han slet ikke ville fortælle mig, hvad de to lavede så meget sammen, for før i tiden var de kun sammen, når de havde noget forretning at skulle løse, og hvis det også var det, de lavede nu, var det godt nok mange, der ville købe for tiden. Unormalt mange.

Af en eller anden grund besluttede jeg mig for at gøre en smule mere ud af mig selv i dag. Derfor tog jeg mine flotteste par jeans på, der var sorte og ret så stramme. Så tog jeg en flot t-shirt på, hvor der stod Peace, Love med et peacetegn i mellem de to ord. Den var en flot mintgrøn farve, og jeg kunne ikke huske, hvor jeg havde fået den fra, men det var i hvert i fald et af mine federe stykker tøj.

Så lod jeg en hårbørste glide igennem mit hår et par gange, så det ikke var helt så filtret og bollehårs-agtig. Jeg tog fat i en tot hår, der var på den venstre side og satte det så tilbage på en måde, der var mega svær at forklare, men det sad i hvert i fald fast med en hårnål. Det fik det lidt til at ligne side cut bare uden at være det.

Da det sad fint nok, hev jeg fat i min foundation og lagde et tyndt lag, så min hud så hel perfekt ud, hæhæh. Så hev jeg fat i en sølv øjenskygge og lagde et godt lag af det, hvorefter jeg indrammede mine øjne med eyeliner og så mascara. Det fik mine øjne til at se meget større ud, og jeg elskede selv, når jeg havde den make-up på. Det passede også utrolig godt til mit hår, der havde det der lidt isblå skær i det.

Da jeg havde fået sprøjtet lidt parfume på og børstet mine tænder, smuttede jeg ud til Andy, der også ud til at have gjort sig nogenlunde i stand. Der var også grænser for, hvor meget i stand han kunne gøre sig. Altså, det var Andy vi snakkede om.

”Oh, hej Mr. Malik,” sagde jeg høfligt, da jeg så, at han stod lidt bag i Andy og kiggede ned i sin telefon. Af en eller anden grund blev jeg automatisk utrolig høflig, når jeg henvendte mig til ham. Han var bare ikke typen, man på nogen måde skulle ligge sig ud med, selvom han måske ikke så så faretruende ud.

Det var hans kontakter helt sikkert.

”Hej Kierra,” hilste han. ”skal vi gå?” Både Andy og jeg mumlede noget i form af et ’ja’, og kort efter var vi alle på vej ud i bilen. Det var en stor, skinnende Mercedes, der uden tvivl havde kostet en halv bondegård, som han i hvert i fald ikke lovligt havde fået fat i.

Der var en ubehagelig tavshed i bilen på trods af musikken, der højt rungede ud igennem højtalerne i bilradioen. Jeg var stensikker på, at hverken Andy eller jeg var på et venneniveau med Zayn. Andy og ham havde nok et ret stramt forhold, der kun gik ud på handel og penge.

Jeg anede ikke, hvor festen var, men da vi holdte foran et hus, hvor musikken var ti gange højere, end det havde været i bilen, og hvor folk stod på hovedet og drak øl, var jeg rimelig sikker på, at det var det rigtige sted, vi var kommet til.

”Bare gå ind smukke, vi kommer lige om lidt,” sagde Andy og gav mig et blidt kys på kinden, inden han puffede mig lidt fremad. – Der var altså et eller andet mystisk med de to, og jeg ville sætte det til mit livs mission at finde ud af det.

Overdrivelse måske, men jeg ville i hvert i fald prøve på at finde ud af, hvad Andy rendte rundt og lavede, som han absolut skulle holde hemmeligt for mig.

Jeg begyndte at bevæge mig igennem haven og kom til indgangen, hvor der stod to meget buff fyre. Selvsikkert sendte jeg dem et smil og svingede lidt med mit hår, så de med et smil sendte mig indenfor.

Jeg følte mig allerede hjemme i blandt de mange fulde mennesker, alkoholen og musikken. Jeg gad slet ikke tænke på andet end, at jeg skulle slå mig løs og drikke, som var der intet i morgen.

Derfor valgte jeg også som det første at kæmpe mig igennem menneskemængden og hen til et sted, hvor der stod en masse glas med noget drikkelse linet op. Fri bar var da også ret rart for en gangs skyld.

Jeg tog en ordentlig tår af min kop og opdagede glædeligt, at det smagte stærkt af vodka. Jeg var ikke rigtig til alt det der småtteri, hvis det var til en fest. Fint nok, hvis det var til en tur i parken, men ellers var det et no-go.

 

***

 

Jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde lavet det sidste lange stykke tid, men jeg vidste, at alt det vodkablanding, jeg havde hældt i mig, i den grad havde hjulpet på mig. Fjernt kunne jeg huske, at jeg havde prøvet det der med at stå på hovedet og drikke øl, hvilket ikke var gået så godt. Derfor var min overdel også ret våd lige nu, jeg var bare for fuld til at tage mig af det.

Et stort smil bredte sig på mine læber, da jeg så, Andy sidde ovre i sofaen, og så straks han fik øje på mig, løftede han hånden i en hilsen. Jeg stavrede beslutsomt hen mod ham og var sikker på, at jeg fik slået nogle mennesker ned på vejen med enten mine arme eller ben. Det var ikke så meget styr på min motorik lige nu.

”Hej Aaaandy,” sagde jeg højt og svingede armene over ham, hvorefter jeg på en eller anden underlig måde fik sat mig op på hans skød.

”Hej din dranker,” sagde han og tog en tår af sin øl. For en gangs skyld, kunne man se på ham, at han ikke var fuld. Men også kun for en gangs skyld.

”Jeg er da ikke så fuld,” fnes jeg fjollet og hev hans øl ud af hånden, så jeg selv kunne tage mig en tår. Andy grinede en sød, hæs latter, som jeg ikke fik lov at høre så tit. Han var i virkelig godt humør lige nu.

”Jeg tror faktisk, du er så fuld, at du burde komme med hjem i seng,” sagde han og blinkede kækt med det ene øje, så jeg umuligt kunne få andet end forkerte tanker.

”Nå så det tror du?” sagde jeg drillende, og han smilede bare skævt. ”Mmm. Det tror jeg, og hvis du ikke vil gå med frivilligt, bliver det bare på en anden måde,” Inden jeg kunne nå at reagerer, havde han fejet mig op i hans arme, som vejede jeg ingenting og begyndte at gå igennem menneskemængden og ud i den kølige nat.

 

***

 

Mit hoved dunkede, og jeg havde det ikke specielt rart i maven. På det ene punkt var jeg sulten, og på det andet var jeg slet ikke. Tømmermænd var noget lort, og jeg skulle gå i skole om 10 minutter.

Selvom jeg godt kunne undvære tømmermændene, fortrød jeg ikke på et eneste tidspunkt, at jeg havde drukket så meget, som jeg havde gjort, i går. Jeg havde haft den fedeste aften, og Andy havde båret mig hele vejen hjem, hvilket var ret imponerende.

Og selvom I nok havde forventet noget andet, var der ikke sket noget, da vi kom hjem. Vi havde bare ligget og snakket og puttet. Måske havde jeg snakket mest, for jeg erindrede ikke rigtigt, at Andy sagde så meget andet end ’mmm’ og ’ja’.

Lige nu sad jeg som sædvanligt og smaskede nogle madder med et godt lag nutella i mig, og hvis det ikke var, fordi jeg stadig kørte lidt på alkoholen og sad med en smøg i hånden, var jeg nok faldet i søvn og vågnet op med nutella i hele krydderen.

”Jeg smutter Andy,” sagde jeg, da jeg havde fået mast den sidste bid ned.

”Vi ses senere,” råbte han ude fra badeværelset, og jeg tog hurtigt min jakke på og smuttede ud af døren. Jeg havde valgt igen at gøre lidt mere ud af min make-up, for da jeg vågnede op i morges, lignede jeg noget nær et lig, og det havde jeg ærlig talt ikke lyst til at gøre i skolen.

Jeg nåede at ryge nøjagtigt to og en halv smøg på vej til skole, og klokken ringede lige i det øjeblik, jeg trådte ind i gården. Godt gået alligevel.

Dagen sneglede sig af sted og flere gange, var jeg sikker på, at jeg ville gå ud på toilettet og kaste mine indvolde op. Kvalmen var kun blevet værre i løbet af dagen, og måske burde jeg bare stikke to fingre i halsen og få det hele op, så jeg kunne klare den sidste time uden at brække mig over mig selv, mine bøger eller min sidemakker.

Midt i den sidste time, der var biologi, tikkede en besked ind på min telefon.

Fra Andy:

Jeg kommer og henter dig efter skole. Hvad tid har du fri?

Jeg tøvede lidt, inden jeg svarede.

Dejligt! Jeg har fri 15.30

Jeg havde rigtig fri kvart i tre, men eftersom jeg skulle have en ekstralektion, blev det lige tre kvarter senere. Jeg havde virkelig ikke lyst til at fortælle Andy noget om min aftale med Louis, for så ville han flå hovedet af ham og nok også mig.

”Kierra, det er her det sner, ikke i din telefon,” sagde min lære Mr. Borrup, og jeg sendte ham et venligt smil og forsøgte at ligne en, der fulgte med.

Før jeg kunne nå at se mig om, var timen færdig, og jeg pakkede mine ting sammen, så jeg (desværre) kunne sætte kurs mod matematiklokalet, hvor Louis havde sagt, han ville vente på mig. Jeg ville bare hjem og slappe af, men sådan kunne det selvfølgelig ikke blive.

Med et brag smækkede jeg døren op og valsede direkte ned til en random plads.

”Jamen hej til dig også,” hilste Louis, og jeg kiggede forskrækket op mod tavlen. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at han allerede var ankommet, og det var også derfor, jeg havde opført mig så slasket.

”Godmorgen du,” sagde jeg, og først derefter blev jeg opmærksom på, at jeg havde sagt godmorgen, selvom det altså var eftermiddag. Det var nok alkoholen, der stadig havde sit tag i mig.

Louis kiggede underligt på mig, inden han begyndte at gå ned mod mig med en stak papirer. Mod min vilje slog det mig endnu engang, hvor flot han var. Det var irriterende, at han skulle være det.

”Nå, er du så klar på lidt matematik?” spurgte han, og jeg nikkede bare, da jeg vidste, jeg ikke rigtig kunne svare noget andet.

”Godt så. Jeg har valgt, at vi skal fokusere lidt på nogle divissionsstykker i dag. Så kan vi tage det langsomt okay?” han lagde et par stykker papir ned til mig, og jeg kiggede på en masse divissionsstykker, der allerede var irriterende.

Med et suk hev jeg fat i min taske, hvorefter jeg fik mit matematikhæfte op og mit penhalhus. I mellemtiden fik Louis fat i en stol og satte sig ved siden af mig.

”Godt så. Jeg er klar, når du er klar,”

”Jeg er klar,” sagde jeg og prøvede at skubbe mine tømmermænd helt væk og fokusere.

”Godt, så tager vi det her stykke: 798/4…” Han begyndte at forklare, hvordan jeg skulle gøre, og ligesom jeg troede, jeg havde styr på det, havde jeg det slet ikke alligevel. Gang på gang prøvede han at forklare mig det og endda på forskellige måder, og til sidst lykkedes det mig at få lavet tre stykker uden fejl. Først da jeg havde forsøgt mig med det samme stykke en halv trilliard gange, smed jeg frustreret min kuglepen fra mig, så Louis, der ellers var i gang med at lave et eller andet oppe ved katederet, vendte sig forskrækket om.

Jeg havde lyst til at tude over, hvor meget lort alt var. Jeg burde sku da godt kunne lave nogle fucking divissionstykker, der var jo logik for burhøns. Det værste af det hele var, at jeg havde kunnet lave alle de her ting engang, og nu var det hele bare røget i vasken.            

”Har du brug for hjælp?” spurgte Louis, og jeg havde lyst til at bide hovedet af ham.

”Jeg vil ikke have din skide hjælp, for den hjælper alligevel ikke en skid. Jeg er bare håbløs og kan ikke finde ud af noget okay?!” råbte jeg. Jeg anede ikke, hvor mit temperament var kommet fra så pludselig, men jeg havde bare lyst til at skrige og tude.

”Rolig nu,” i tre lange skridt var han nede ved min plads og satte sig på den anden stol, der stod tæt op af min. Hans hånd lagde sig på mit lår, og han fangede mit blik med hans.

”Du skal nok lære det her Kierra. Hvis du virkelig er villig til det, skal du nok,” Han lod sin tommelfinger nusse mit lår blidt, og selvom han nok ikke lagde noget i det, fik jeg en underlig fornemmelse inden i.

”Jeg gider ikke,” hvæsede jeg og kiggede væk fra ham. Jeg nåede ikke at kigge væk særlig længe, før han tog hårdt fat i min kæbe og tvang mig tilbage.

”Kig på mig!” beordrede han, og jeg kunne ikke rigtig gøre andet.

Jeg vidste ikke, hvad der skete, men pludselig var det helt stille, og vi sad begge bare og stirrede ind i hinandens øjne. Jeg burde måske rive mig væk, men i stedet for gjorde jeg som Louis og lænede mig ind mod ham, så vores læber mødtes.

Det var som om, alt inden i mig sprang, og jeg førte automatisk en hånd op i Louis hår. Louis lod sine hænder ligge sig omkring mit liv, og jeg kunne ikke lade være med at nyde det.

”Hvad fanden foregår der?!” lød et pludselig henne fra døren, og vi trak os begge forskrækket væk fra hinanden uden at vide, hvad vi skulle gøre, da vi så personen i døren. 

***

Omfg de kysser jaaaa. Der trængte også til lidt drama hæhæh. 

Hvem tror I, der står i døren, og hvorfor tror I overhovedet, at de kyssede, når Kierra siger, hun hader ham?

Melina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...