I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2791Visninger
AA

7. Undskyld

Jeg Hokia, har ændret mig meget. Det mørke hår, det store smil og det glimt i øjne, som engang var sød. Nu det anderledes. Jeg var blevet en del af Janoskians. Drengene, som lavede ballade. Oprør mod forældre og lærer. En liv uden hæmninger. Det startede godt ud med en ny skole og nye venner. Janoskians mente bare noget andet. Vi blev venner og jeg fik et nyt navn. Kira var mit navn nu. The Janoskians var dem der havde lavet ritualet, så jeg kunne blive en del af de drenge. De drenge, som jeg nu var i færd med at bryde ind i et hus, men ikke hvilket som helst hus. Mit eget hus. Det store hvide slot, som nu var et fængsel.

”Okay, har i det med vi aftalte? ” Drengene smilede og nikkede så deres hår bølgede. De var alle klar på denne nye oplevelse. Vi delte os op i grupper. Beau, James og Luke tog den ene vagt og Jai, Daniel og jeg tog den anden. Gruppe 1 listede over på den anden side af den ene vagt. Vi kunne ikke se dem da de forvandt bag busken.  Jai lavede et tegn til Daniel, som fumlede med sin Iphone. Hans så underligt på Jai, som førte blikket over til mig.

”Mobilen dur ikke. Hvad skal vi? ” Jeg så ned på Daniels mobil. Denne gang fortrød jeg igen at jeg var venner med en klodsmajor som ham. Jeg rystede kort på hovedet og rejste mig op.

”Drenge, følg med mig” Jeg listede mig ud mod vejen, for komme over på den anden side af huset. Da vi stod på den anden side, hvor stigen lå gemt bag nogle buske, kunne vi tydligt se vinduet var lukket.  Daniel tog stigen og stillede den op mod vinduet. Jeg krydsede finger for ingen havde opdaget min flugt, men det regnede jeg ikke med for så ville mine forældre allerede have været informeret. Jeg kravlede op og åbnede vinduet, som stod på klem. Jeg kravlede ind og kaldte på Jai og Daniel. De to ivrige drenge ville op samtidigt, men det var umuligt. De maste og råbte højt lidt af hinanden. Jeg så vredt på dem og tyssede for at de vrede vagter ikke skulle høre de to drenge.

”Hey, hvad er det for et spektakel? ” Jeg hørte de dybe mande stemmer fra den store indgang. Jeg hviskede vredt til de to fyre at de skulle komme væk og gemme stigen. Drengene forstod pludselig, hvad der skete da de også hørte de vrede mænds stemmer. De hev stigen væk smed den i busken og gemte sig i den bagefter.

”Av, pas dog på din fucking idiot” Daniel stemme fik mig til at reager hurtigt.

”Luk røven drenge” Lige i det jeg siger det kommer de 2 mænd hen til mit vindue. De ser underen på mig.

”Hvem snakker du med Hokia? ” De så mistænkt som på mig og lod blikket falde på en stigen, som stadig var til syne. De to mænd gik over mod den og jeg holdt vejret. Hvad skulle jeg gøre?

”Vent. I må ikke røre fars stige, så bliver han sur. Kan i ikke tjekke om de drenge, som løb forbi mit vindue løb ud på vejen? ” Jeg smilede og nikkede ivrigt til de to voksne mænd. De så på hinanden med deres kolde øjne og traskede væk igen. Jeg åndede lettet ud og rettede på det brune hår.

”Må vi komme ud nu? ” Jeg begyndte at grine over Daniel, som så nysgerrigt op på mig. Jeg nikkede og de satte stigen op til vinduet. Den beslutsomme Jai skubbede blidt til Daniel og gik op af stigen. Da han nåde op til toppen kravlede han ind af vinduet. Han så sødt på mig og smilede. Hans smilede fik mig til at smilede og jeg rettede endnu engang på håret.

”Har du tænkt dig, at kysse mig nu? ” Jai spidsede mund og lukkede roligt øjne. Han kom nærmere og til han kunne mærke, at jeg stod foran ham.

”Jai, stop det. Jeg kan altså ikke lide dig på den måde. Det en misforståelse” Jeg holdt fat omkring Jais hoved, for at undgå hans kyssemund. Jeg trak hovedet væk, men Jai kom hele tiden nærmere. Jeg bed mig selv i læben og kunne fornemme hans varme ånde. Ikke særlig rart, når man ved det har spist regnorme. Det så klamt, men hans mund måtte jo være ren nu og de læber. De så bløde og dejlige ud. Han var sikkert en god kysser, men på den anden side havde vi ikke kendt hinanden så lang tid.

”Hvad laver i? ” Jeg så kort på Daniel, som så nysgerrigt på både Jai og mig. Jeg slap grebet om Jais ansigt og han vælter automatisk over sine egen ben. Han ømmede sig lidt, men blev tydeligvis ikke vred over det.

”Vi snakkede bare” Jeg smilede skævt til Daniel og hjalp Jai op fra det kolde gulv. Daniel begyndte at grine og klappede Jai på sin ømme balde.

”Så siger vi det turtelduer” Han vendte sig om for at gå ud af mit værelse. Jai og jeg fulgte bare stille og roligt med den livlige dreng, som førte trop.

”Har i en hjemmetelefon eller noget? Så ringer vi fra den? ”Daniel så nysgerrigt på mig og jeg rystede kort på hovedet. Det brune hår bølgede let og jeg gik ned af den lange trappe. Jeg løb over til en hvid dør jeg åbnede.

”Vagterne har nummeret til alle telefoner i huset. De vil regne ud det en forfalskning” Jeg gik gennem gangen. Drengene traskede efter og deres tunge åndedræt kunne høres tydeligt. Jeg bed mig selv i læben og tyssede på de to larmende drenge. Da vi kom forenden af den lange gang tog jeg fat i håndtaget til døren.

”Drenge, på den anden side af denne dør står vagterne. Jeg løber ud og jager dem væk og derefter løber de andre drenge ind og i gemmer jer i huset” Jeg så beslutsom på de to drenge, men Jai var ikke enig. Han griber fat om mit håndled og ser mig dybt i øjne på mig. Hans brune øjne var så charmene, men Jai var Jai. Det var bare en lille reaktion fra hans side.

”Kira, du må ikke gøre det” Jeg så roligt på ham og beundrede hans rolige udtryk i ansigtet. Jeg smilede skævt og jeg kunne mærke mine kinder der blusede op.

”Jeg ved godt det tidligt at sige det her, men jeg kan godt lide dig” Daniel så kort på Jai og begyndte at grine.

”Ja, som ven. Lad os nu komme i gang” Daniel prøvede at løsne Jais greb om mit håndled, men Jai gav ikke slip. Hans hår bevægede sig stille i den lille vind, som kom fra dørsprækken. Hans ansigtsudtryk var blevet alvorligt og ikke engang den hyperaktive Daniel smilede. Han vidste noget, som jeg ikke vidste. Måske havde Jai en kæreste i forvejen? Eller var det noget jeg bildte mig selv ind?

”Nej, jeg kan lide dig mere end ven” Daniel så overrasket på Jai og jeg bed mig selv i læben af nervøsitet. Jai og jeg var ikke et par. Vi skulle ikke være sammen. Hvorfor var jeg så underlig omkring ham? Hvorfor sov vi sammen? Hvorfor står vi sammen her? Hvad tænker Daniel ikke om os?

”Jai, jeg skal nok klar det” Jeg fik mit håndled fri og rettede hurtigt på det brune hår. Jai lavede en underlig grimasse, som fik den hyperaktive Daniel til grine. Jeg tyssede på de to drenge og endnu engang lagde hånden på håndtaget. Jeg åbnede den knirkende dør, men jeg mærkede hurtig en eller rettere sagt et par stykker ligge vægt på den anden side. De var stærkere end mig, så jeg væltede ud af døren og landede på maven. Jeg kunne mærke de underne blikke på mig, hvor der efter er to dybe mandestemmer, som begynder at spørger om nogle spørgersmål.

”Hvor skal de hen Hokia? ” Vagterne havde hørt mig og drengene, som havde snakket. Typisk. Jeg rejste mig op og så roligt på de to vagter, men de opdagede desværre Jai og Daniel.

”Hvem er de? ” Råber de højlydt og går ind og tager fat i de to drenge. Jeg kunne se Beau stikke hovedet frem for busken. Jeg lavede et tegn til at han skulle holde hovedet nede, men vagterne opdagede ham.

”Du skal komme ud fra den busk” Sammen med Luke og James traskede de over til os. Vagterne var nogle høje og kraftige mand med solbriller på. De havde jakkesæt på og et mørkt slips.

”Hvem er de her fyre, Hokia? ” Jeg så vredt på de to vagter, som hedder Mike og Jack. Deres øjne var gemt godt bag det sorte glas og lige så deres deller bag det sorte tøj.

”Det mine venner, Jai, Luke, James, Beau og Daniel” Jeg så på Daniel, som hurtig tilføjede sit kælenavn Skip. Jeg rystede kort på hovedet og så igen på de to kolde vagter.  De så på hinanden og rettede deres hoveder over mod drengene.

”Vi skal holde en film aften og mor har givet grønlys” Jeg så på den med et seriøst blik. De gav hinanden et hurtigt blik. Der var ligesom en connection mellem de to. Vi kunne ikke se deres øjne, men måske kunne de godt? Connection. Du ved.

”Hvis din mor har givet grøntlys, hvorfor har vi så ikke hørt det? ” Jeg kunne høre på deres stemme, at de undrede sig over, hvorfor det ikke var fortalt for dem. Jeg himmlede med øjne og så kort på de 2 mænd.

”Fordi det var den dag hun rejste jeg spurgte og det ikke raver jer? Kom drenge” Beau, James og Luke fulgte mig ned af gangen, mens Jai og Daniel fik revet sig frie. Jeg kunne mærke at vagterne fulgte os med blikket, men lidt efter hørte vi døren smække bag os. Da vi kom ind i huset, smækkede jeg døren bag os. Jeg åndede lettet ud og så roligt rundt på drengene.

”Jeg troede jeg skulle dø” Drengene begyndte at grine af Daniel, som var blevet overrasket over de 2 vagters indgreb. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg lod blikket falde på Jai, som i smug havde beundrede mig for afstand. Han smilede sødt og lidt efter rettede han blikket på Daniel igen.  

”Skal se at få gang i den her aften? ” Beau hev en pose frem fyldt med popcorn og chips. Han havde også alkohol, men det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg sukkede kort og lod blikket falde over på køkkenet.

”Du kan bare fylde i nogle skåle. De står i de nederste skabe” Beau gav mig nogle dvd’er og bad mig sætte en på. Jeg gik op af den store hvide marmor trappe og åbnede døren til stuen. Vi havde en stor fladskærm og på væggene hang der en masse malerier. Mine forælder elsker kunst og er ret stolt af deres dyre malerier. I midten af stuen stod den sorte sofa med læderlook. En falsk lædersofa. Jeg gik over og satte filmen på og satte mig i sofaen. Efter lidt tid kom de drenge, som de kaldte Janoskians. Jai satte sig ved siden af mig, James ved siden af ham, ved siden af James sad Luke og derefter Beau og Daniel. Godt, hele mandskabet var samlet. Beau delte ud af sin alkohol. Han rakte mig en dåse og jeg så underligt på ham. Jai kiggede kort på mig og kunne tydeligt se, hvad det var jeg ikke forstod. Han skubbede Beaus hånd væk og så roligt på ham.

”Hun drikker ikke” Jai vendte hovedet mod mig og smilede. Beau rystede bare på hovedet og åbnede dåsen. Han forstod det nok ikke, men det gjorde Jai. Fordi han kunne tyde mig. Jeg kunne mærke en hovedpine, som bredte sig. Jeg rejste mig op fra sofaen for at gå ud.

”Hvor skal du hen? ” Jeg så på James, som så nysgerrigt på mig.

”Bare lige have noget luft” Jeg vendte mig og gik ud af rummet. Jeg gik ud på vores store terrasse og lænede mig op af vores hegn. Jeg nød udsigten til den smukke stjerne himmel, som var kommet frem. Jeg åndede ud og rettede på det brune hår.

”Er du okay? ” Jeg vendte mig om og så på Luke, som kom til syne. Jeg nikkede kort og han stillede sig over ved siden af mig. Hans hår bevægede sig i den kolde vind. Han mindede om en lille nuttet fugl. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg åndede roligt ud.

”Jai fortalte om jeres snak. Om at han godt kan lide dig” Jeg rettede blikket på ham og spidsede ører. Gad vide om han også vidste noget jeg ikke vidste? De var jo tvillinger.

”Det sandt. Han er vild med dig, men du må åbne dig lidt. Hvornår vil du udføre det? ” Han så på mig med et alvorligt blik. Han rettede på håret.

”Udføre hvad? ” Han grinede lavt og smilede til mig.

”Kysset. Jeres aftale”

”Jeg troede det var en joke” Luke begyndte at grine højlydt. Han klappede mig på skulderen og så roligt bag ud.

”Måske burde du snakke med ham” Jeg fulgte Luke med blikket. Han forsvandt indenfor, hvor Jai han stod og så på mig. Jeg mærkede mine kinder, som blusede op. Jai trådte ud og hans ansigt lyste op.

”Du ser godt ud i månelyset” Han smilede og jeg kunne mærke mit hjerte, som bankede hurtigere. Jeg var måske forelsket i ham? Jeg var stadig ikke sikker. Han var sød, men vi kendte ikke hinanden så godt, men hans smukke øjne, hans læber og hans venlige sjæl. Han trådte nærmere. Jeg kunne mærke at min åndedræt blev tungere.

”Jai, undskyld. Jeg troede det var en joke” Jai så roligt og tog min hånd. Han flettede sine fingre ind i mine. Han så ned i jorden. Han var højre end mig. Han var smukkere end mig. Han var så perfekt.

”Du skal ikke sige undskyld. Jeg ved det for tidligt, men jeg kan ikke lade vær” Han lænede sig frem og kyssede mig på læberne. Hans bløde læber ramte mine. Jeg kunne mærke tårende, som pressede på. De gled stille ned af kinderne. Undskyld mor, undskyld far. Hvem er perfekt? Ikke mig, men jeg kunne lide Jai og nu kyssede han mig. Mit første kys. Det første kys under stjernehimlen. Undskyld, fordi jeg faldt for ham. Jeg elsker jer.    

 

___________________________________________________________________________

Nu er jeg TILBAGE!! :D Dette kapitel er super (Synes jeg ) ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...