I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2663Visninger
AA

3. Troublemaker

Jeg fortrød at jeg tog dem med hjem.  Som  de synger i deres musik video,

 

Your mumma she dont like me
Your brother wanna fight me,
But you know you just wanna have fun

 

Jeg har godt nok ikke nogle bror, men hvis vi are skifter det ud med far. Mine forælder bliver stik tosset. De ville have jeg skal være læge eller advorkat og så må jeg ikke være venner med andre end nogle bøger. Ingen burde opleve sådan nogle ting. Mine forælder skal lære at jeg også skal kunne bestemme selv. Det er mit liv, ikke deres.

 

"Wow, et fedt hus du bor i. Hvor mange bor i?", Daniels blik faldt på det hvide hus. Jeg havde faktisk aldrig tænkt over mit hus eller jeg mener, hvordan det ser ud. Det var nok fordi, at huset  altid har været hvidt og faktisk ret kedelig. Jeg åbnede hoveddøren og jeg mærkede, at drengene trængte sig på. De maste for at komme ind. Jeg frygtede lidt det her. Måske var det en rigtig dum ide. James løb direkte ind, med sko og begyndte at hoppe i vores hvide sofa. Efter fulgt af Daniel der begyndte at tage for sig i køleskabet og Luke og Beau begyndte at lave pudekamp. Jeg sukkede og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men der var noget der afbrød alt lyd. En stemme.

”Så stopper i drenge”, Jais råb fik det hele til at runge. Ekkoet fik alt til at stoppe. Drengene stod og så skræmt på Jai. De var nok ikke vant til at han råbte. Beau og Luke kom ned af trappen, mens James hoppede ned og Daniel lagde maden tilbage. De kom alle over og stillede sig foran mig og Jai. Jeg kiggede på Jai. Hans øjne lyste og hans smil var klar til at frem sige nogle ord.

 

”Drenge, hvad har i gang i? Jeg tror slet ikke at Honkia har lyst til i sviner huset til, vel?”, jeg stod bare og så på Jai. I min egen drømme verden. Jeg hørte dem slet ikke snakke til mig. Beau skubbede til mig og jeg blev revet ud af drømmen.

 

”Ja, jeg tror ikke mine forælder bliver så glade, men det kan stuepigen ordne.” Drengene smilte og  så på Jai.

”Vi  bliver nød til at gå. Vi har en aftale”, Jai sukkede og lavede et nik til drengene.

”Skal vi ikke hjælpe?”, det var første gang Beau faktisk sagde noget fornuftigt.  Drengene så på mig og jeg kunne mærke at de gerne ville, men jeg havde ikke lyst til at de var her længere. Mine forældre ville flippe ud når de så dem. Ikke kun det de havde gjort, men også at jeg var sammen med dem.  De brød sig ikke om det.

”Nej, det skal i ikke. Jeg skal  nok klare det”, jeg smilte roligt og de smilte igen. Drengene nikkede og gik.

 

Huset var tomt. Alle skadedyrene havde forladt deres mål. De havde spist, snavset og rodet. Nu venter jeg kun på at tavsheden ville brydes af tunge skridt fra mine forældre. Den ville brydes med en dør. Den ville brydes med åndedrættet der får min nakkes hår til at rejse sig. Den åndedræt der tilhøre min far.

”Hvad er der sket?”, min fars råb var skarpere end Jais. Hans stemme var dybere end Jais. Jeg hadet hans stemme. Han store mandestemme

”Undskyld det var mig. Jeg havde fundet en hund og tog den med ind og så gjorde den alt det. Lod jeg den løbe ud af døren”, fedt nu giver jeg en opdigtet hund skylden. Hvor langt ude er det.

 

”Få det rodet op, Honkia”, jeg sukkede tungt og begyndte at rydde op. Min forælder ville ikke snakke med mig resten af dagen. De ville slet ikke spise med mig. Jeg var ikke elsket mere. Jeg hørte min mobils ringe tone og jeg tog den ringende maskine op.

 

-Det er Honkia?-

-Godt at høre du er i live! Det mig Jai-

-Oh hej Jai, hvor har du mit nummer fra?-

-Jeg fandt det på nettet, men jeg ringede for at spørger dig om noget-

-okay, hvad ville du spørger om?-

-Er du klar til at blive en af os?-

-En af jer?-

-Ja, blive en troublemaker?-

-Okay, hvor skal vi mødes?-

-Vi henter dig i nat. Vi ses-

 

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde sagt ja til, men jeg vidste der ikke var nogle vej tilbage. Nu skulle jeg være en troublemaker.

_____________________________________________________________________________________________

Nyt kapitel^^ håber i nyder den:P Hvis i er vilde med ´The  Janoskians  så hjælp med at få dem til Danmark og send dem massere af TWEETS ^^ Følg dem

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...