I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2662Visninger
AA

8. Sandheden eller?

Drengene havde overnattet hos mig. De havde alle sovet inde i stuen ud over Jai og jeg.  Jeg havde sovet i hans dejlige arme og hele natten kunne jeg mærke hans varme ånde i min nakke. Jeg slog roligt øjne op og mærkede Jais arm omkring mig. Jeg vendte mig mod ham og rettede på hans smukke brune hår. Jeg sukkede tungt og bundrede ham stille. Pludselig begyndte ringetonen fra min mobil og Jai åbnede øjne. Jeg rakte over ham og tog min mobil, der lå på natbordret.

”Det er Honkia? ”

”Hej Søde skat. Det mor, hvordan går det ?”

”Det går fint, hvad med jer? ”

”Rigtig god, vi er på vej hjem ”

”På vej hjem? Skulle i ikke være væk i en uge ? ”

”Far og jeg har en overraskelse. Vi ses om en time” En time? Jeg havde en time til at vække 5 drenge og få dem ud af døren. Det gik ikke. Jeg måtte gemme dem væk fra mine forældre. Specielt Jai.

”Skat, hvem var det? ” Jai satte sig op i sengen og trak mig ind i et kram. Han kyssede mig på kinden og forsatte med at holde om mig. Jeg lagde mobilen på natbordret igen og så kort på ham.

” Væk det andre nu” Jeg rejste mig op og løb over til mit klædeskab. Jeg jagede lidt med Jai, hvis bevægelser gik lidt i slowmotion. Han var ikke helt klar i hovedet, men jeg var ligeglad. Dette her var måske enden på vores venskab, hvis han ikke tog og fik fart på.  Eller enden på den kærlighed, som kun lige var begyndt. Jai trak sig langsomt i sine bukser og hans hår krøllede sjovt på hans lille hovedet. Jeg havde ikke tid til at beundre ham, men det var svært. Han var så sød. Jeg tog min lyserøde natkjole af og skiftede den ud med et par jeans og en T-shirt. Normalt plejer drenge at være hurtige, men Jai havde stadig ikke fået sine jeans på. Jeg løb ud af mit værelse og skyndte mig ind til de andre drenge, som snork boblede i stuen.

”Drenge så står vi op. Hurtigt” Luke satte sig hurtigt op og så underligt på mig. Beau gjorde det samme, men lagde sig hurtigt ned igen. De andre to reagerede ikke. Jeg tænkte mig om. Det eneste der kunne hjælpe var en spand vand. Jeg løb ud på gangen, hvor jeg mødte Jai, som traskede roligt ind i stuen. Jeg forsatte til trappen og gled ned af gelændret.

”Godmorgen frøken Honkia. Vi har lavet din morgenmad” Tjenestepigerne bukkede og pegede over mod bordret, hvor der var dækket op med massere af lækkert mad. Jeg smilede kort til dem og løb forbi dem. Jeg gik ind i køkkenet og ledte i skabende efter en spand. Efter tjekkende i alle skabende fandt jeg endelig en spand nede under vasken. Jeg fyldte den op og bar den med besvær ovenpå. Da jeg kom ind i stuen kom jeg i tanke om at hvis jeg hældte det ud over dem måtte jeg også tørre det op. Jeg trak på skuldrene og gik over til drengene og hældte det ud over dem. Selv den dovne Jai havde lagt sig i blandt drengene. De reagerede hurtigt og var oppe på benene.

”Drenge tag tøj på. Vi snart besøg af min forældre” Der forstod drengene godt alvoren i min højt råbene stemme, som overdøvede de gentagene gab. Drengene begyndte hurtigt at tage tøj på mens jeg klarede oprydningen og at få tørret vandet op. Efter en hurtig oprydning, havde mine forældre ikke mulighed for at se, hvordan der havde set ud. Pludselig hørte jeg døren, som gik op nedenunder.

”Honkia, vi er hjemme” Jeg så på drengene og vi skyndte os ind på mit værelse. Jeg gik over til det store vindue og åbnede det. En efter en kravlede drengene ned af stigen. Enden Jai kravlede ud kyssede han mig på panden og smilede han venligt og kravlede ud. Jeg lukkede vinduet og løb med tunge skridt nedunder for at tage i mod mine forældre. Jeg hilste venligt på dem og tog i mod deres bagage. Jeg smilede og stillede bagagen længere ind. Jeg så spændt på dem og de førte mig op på min fars kontor. Jeg satte mig i stolen foran hans kontor stol og så roligt på mine forældre, som så kort på hinanden.

”Honkia, som far ved jeg ikke hvordan jeg skal sige det her” Han holdt en pause og lænede sig frem i stolen. Han rettede sine mørke øjne på mig og lagde hovedet på skrå.

”Honkia, en hver pige kommer til den tid i livet, hvor man skal vælge sig en at dele livet med ” Dele livet med? Hvad mener han? Er han på stoffer?

”Vi har fundet ham du skal dele dit liv med. Han har mange penge og får en god stilling hos sin far” Jeg så på dem med store øjne. De havde tænkt sig at jeg skulle blive gift med en fyr jeg aldrig havde mødt? Hvad var meningen?

”Betyder det at jeg skal giftes? ” Mine forældre begyndte at grine og nikkede. Jeg kunne mærke tårende presse på og vreden, som bare ventede på at springe ud. Jeg var ikke gamle nok. Jeg var kun 17 år og nu skulle jeg giftes?

”Mor, far, jeg er kun 17 år. Jeg er for ung okay? Gå nu i seng og få sovet, så hovedet er lidt mere klart. ” Jeg rejste mig op og gik over mod døren med tunge skridt. Jeg tog i håndtaget og stoppede min bevægelse, da jeg mærker to hænder på mine skuldre. Jeg vender mig langsomt om og ser mine forældre lige i øjne. Jeg sank en klump og sukkede tungt.

”Honkia, du har fødselsdag i morgen. Husk det” Med de ord gik jeg ud og så koldt ned i jorden. Hvordan kunne man glemme sin egen fødselsdag? Det kunne jeg åbenbart. Jeg mærkede tårende, som løb ned af kinderne og pludselig kom der en sms på min mobil. Jeg tog den op af lommen og læste den.

//Mød os ved cafeen nu//

 

***

”Hey drenge, hvad så? ” Jeg smilede venlig til de 5 drenge, som sad rundt om et bord. Jeg satte mig ned og bestilte noget at drikke. Drengene så underne på mig og lidt efter på hinanden.

”Kira, er du okay? ” Mine øjne var nok stadig røde efter jeg havde grædt. Jeg så roligt på James der rettede på det mørke hår. Endnu engang kunne jeg mærke klumpen der stig i halsen og tårende, som pressede på.

”Nej, mine forældre har valgt, hvem jeg skal giftes med når jeg bliver 18 år” Jeg så ned i bordret og sukkede tungt. Jeg kunne mærke drengenes underne blikke. Jai lagde trøstende sin hånd på min skuldre og sagde det nok skulle gå.

”Jai, så nem er det ikke. Jeg tror virkelig Kira har brug for vores hjælp” For en gang skyld forstod Beau alvoren i vores snak. Jeg så op på ham og han smilede venligt.

”Kira, måske burde du tale med din mor og far. Overbevis dem om at du kan lide en anden” Jeg så over på Jai der smilede skævt. Blikket faldt på Beau igen som nu var begyndt at virke klog.

 

”Du må være ærlig ellers ender det med vi aldrig få hinanden at se igen” Jeg så roligt på Beau, som rakte ud efter min hånd. Jai skulede vredt til ham, men Beau fjernede ikke hånden. Han havde ikke planer om at flirte med mig, men han gav mig en ring. En ring han mente bragte held til den rigtige ejer. Han smilede og så roligt på Daniel.

”Kira, husk vi er her for dig. Bare ring til os” Daniel grinede og blinkede til mig. Vi begyndte alle at grine. Daniel forstod intet, men han grinte alligevel over os. Jeg stoppede med at grine og så rundt på de 5 drenge. Længe havde jeg været alene, men nu var der nogen, som jeg kunne dele mit liv med. Jeg var ikke længere alene. Mine forældre ville ikke forstå, hvis jeg fortalte sandheden, men det var den eneste vej ud.

”Kom så Janoskians. Vi skal lave vores video” James smilede og rejste sig op. Vi fulgte ham alle sammen ud af Cafeen. Jai og jeg løb hånd i hånd. Hvordan skulle jeg nogensinde give slip på ham? Hvordan skulle jeg give slip på nogle af dem? Vi fandt et sted, hvor der ikke så ofte kom folk. Drengene havde valgt at lave en ask me video. Deres video startede som altid. De svarede på spørgsmål og selv jeg fik lov til at være med. Vi havde det sjovt og vi fik grinet en del.

”Denne video bliver bare så god” Luke smilede og vi blev hurtige enige med ham. Vi kameraet sammen og forlod vores opholdssted. 

”Kira, vil du ikke gå ud med mig? ” Jeg så kort på Jai. Han så bedende på mig og de andre drenge mente også at jeg burde gøre det. Jeg så ned af mig selv og rettede på den T-shirt, som jeg endnu ikke havde skiftet efter vores hurtige opvågning. Jeg bed mig selv i læben og nikkede tøvende. Jai smilede og tog fat om mit håndled. Vi vinkede til drengene og som forsvandt bag ved os. Jai valgte vi sukke spise på MacD. Ikke lige det bedste sted at spise på sin første date, men jeg kendte kun til dyre restauranter. Da vi nåde til stedet fandt vi os en plads. Jeg sagde, hvad jeg skulle have og Jai skaffede mig det. Stanken af friture gav mig kvalme og larmen fra de mange børn fik mig helt til at fortryde denne date. Pludselig kørte tankerne rundt i mit hovedet om jeg passede til Jai. Han lå i underklassen og jeg var i overklassen. Jeg havde massere af penge. Måske var de kendte, men det betyder ikke at de ligger i førsteklasse. Jeg rodet mig ud i noget, jeg måske ville fortryde senere hen i livet.

”Så jeg tilbage. Har du savnet mig? ” Jeg smilede og nikkede. Jeg åbnede den burger og da jeg så den vente det hele sig i mig. Det var en underklasse mad. Det var mad man gav til fattige eller hjemløse. Jeg sukkede tungt og tog den første bid. Kvalmen steg og jeg kunne fornemme Jais øjne på mig. Han begyndte at grine. Jeg kiggede fra burgeren og op på ham. Han brune hår sad perfekt og hans smukke øjne vidste, hvor glad han var. Han tog en serviet og lænede sig frem mod mig. Han tørrede mig rundt om munden og jeg blev helt stiv i kroppen.

”Kira, lad os gå” Han rejste sig og tog fat omkring om mit håndled og han trak mig med udenfor, hvor han stoppede op. Han begyndte at grine i mens han holdt sig på maven. Jeg kunne ikke lade vær med at grine med ham. Folk gloede, men jeg havde ikke noget i mod det.

”Jeg tror din mobil ringer” Jai pegede på min lomme. Jeg trak min mobil op af lommen og så det var min mor.

”Hej Mor, det er Kira ” Først efter jeg så på Jai, forstod jeg, at jeg havde sagt Kira i stedet for Honkia.

”Kira? Snakker jeg ikke med Honkia ? ”

”Undskyld mor, det var en lille pige, som stod og kaldte mig for Kira og så sagde jeg det automatiks ”

”Okay, men Honkia, vær sød at komme hjem. Klokken er mange”

”Okay, vi ses” Jeg lagde på og så roligt på Jai. Jeg fortalte ham at jeg skulle hjem og han nikkede forstånde. Han valgte at følge mig hjem. Klokken var kun 2, men mine forældre var ikke glade for at jeg var ude i for lang tid af gangen. Da vi endelig nåde mit hus stoppede jeg op og så roligt på Jai.

”Jai, jeg skal nok finde en løsning på det. Det lover jeg” Jeg smilede til Jai. Han så roligt på mig og kyssede mig på kinden. Jeg smilede skævt og jeg vinkede farvel til ham. Måske var det sidste gang jeg ville se ham. Mine forældre ville forbyde mig, at se ham. Forbyde mig at se Janoskians. Det var måske også det bedste. Jeg sukkede tungt og gik ind mod hovedøren. Jeg gik ind og så mine forældre stå med armene over kors. Jeg sukkede tungt.

”Hvad er den tid, at komme hjem til? ” Jeg rettede på mig hår og så ned i jorden. Fornemmelsen af deres blikke gjorde mig dårlig.

”Mor, far, jeg har noget at sige til jer” Jeg så koldt på dem. Deres blikke begyndte at virke forvirret. De forstod ikke, hvorfor jeg pludselig var så alvorlig.

”Jeg har valgt at følge jeres råd og blive gift når jeg bliver 18 med den fyr i har valgt” Deres blik ændrede sig og de gik begge over og krammede mig. Jeg holdet af Jai og det var nemlig derfor jeg valgte at gøre det på den måde, hvis jeg fortalte sandheden ville de aldrig kunne se mig igen. Jai og jeg ville aldrig kunne være sammen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...