I'm not that kind of girl- The Janoskians

Honkia er 17 år gammel. Hun er artig og sød og det har hun altid været. Hendes forælder er advorkater og er sjælen hjemme, men alligevel holder de vågnet øjne med Honkia. For de har nemlig folk til det. Honkia skal begynde på High school og hendes forælder har mange krav til hende. Hun skal have top karakter, læse dag og nat og ingen narstreger, men så møder Honkia The Janokians. Sammen med Luke, James, Daniel, Jai og Beau, holder Honkia ikke hvad hun lover. Det får hende til at gøre ting, som påvirker hendes skole gang. Honkia falder for Brooks brøderne, men hun lovede sig selv ikke at elske nogle som The Janosians. Finder hendes forælder ud af at hun ikke passe sin skole? Og hvad sker der med deres forhold?

32Likes
56Kommentarer
2660Visninger
AA

4. Ritualet

Klokken var omkring 2 om natten og jeg havde ikke lukket et øje. Jeg så ud af vinduet, men det lignede bare en tom verden. Mørket havde lagt alt som et ensomt sted. Jeg ventede på at Jai og drengene skulle dukke op, men de kom aldrig. Jeg følte hele tiden de var der, men det var de ikke. De sad sikkert og grinte over, at jeg troede på deres joke. Jeg lagde mig i min seng, i håb om at jeg faldt i søvn, men gav op efter et stykke tid.  Da jeg endelig var ved at falde hen i en dyb søvn, hørte jeg en latter og sten på min ruden. Jeg så på uret. klokken var lidt over 2. Jeg rejste mig fra sengen og gik over til vinduet og rigtigt nok stod der 4 drenge og grinte høj lydt. Jeg kunne ikke se Daniel, men alligevel det var fedt endelig at se deres smil og høre deres grin. Jeg åbnede det store vindue og kravlede ud. Der var et stykke ned, men drengene havde taget en stige med. Det var godt nok godt forberet. Da jeg var kommet ned fra stigen, der var lavet af træ, hilste jeg på drengene. Drengene gik mod byen, men det var den ende, hvor det var mørket og folk stod og solgte narko. Jeg havde aldrig været i den del af byen før. 

 

"Drenge er det her sikkert?", drengene grinede og gik videre.  Jeg rystede let på hovedet og fulgte deres lange og tunge skridt. Jeg frygtede denne mørke gade. Husene  lå tæt og deres små vinduer lignede uhyggelige øjne. Det fik mig til at tænke på Snehvid. Forskellen på det, er at hun flygter fra det og jeg bevæger mig længere ind i det. Der lå affald over alt og der stank forfærdeligt. Beau blev ved med at spørger om det var Luke der stank så forfærdeligt, men Luke har et hidsigt temperament og flippede rimlig meget ud over det.  Beau grinte bare af ham og så roligt på de andre to drenge der grinede med. Jeg himlede bare med øjne, men det var jo mig selv der havde sagt ja og der var ingen vej tilbage. 

 

"Er du sikker på du har lyst? Vi ville godt kunne forstå, hvis du ikke havde lyst." Jai så med sine lysende øjne på mig. Beau var stoppedet med at drille Luke og holdt fokus på mig. Luke stod og var i gang med at få sit hår til at side ordenlig efter Beau havde rusket det. James fulgte nøje med i, hvad der skete. 

 

"Jeg holder ikke længere af den jeg er og har længe ønsket at ændre mig selv." Jeg holdt en lang  pause da jeg ikke kunne få vejret. 

 

"Mine forælder bestemmer alt. Også hvad jeg skal være når jeg skal ud på arbejds market." Jeg smilede skævt til Jai og  drengene vende sig om og forsatte deres vandring. Jeg stod lidt og tænkte over, hvad jeg havde sagt. Jeg begyndte at gå, men drengene var langt foran, så jeg måtte sætte i løb.  Jeg opdagede bare ikke at de var stoppet længere nede, så jeg løb direkte ind i Luke. Jeg troede faktisk Luke ville blive sur efter hans lille slås kamp med Beau, men det gjord han ikke. Han spurgte bare om jeg var okay. Jeg svarede bare ja og trak mig lidt væk.  Jeg mærkede en svag rødmen i kinderne. Det var så pinligt. 

 

"Er du klar til ritualet?", jeg så på drengene, som smilede og nikkede. Jeg så mod Daniel og jeg nikkede roligt.

 

"For at blive en af os skal du gentage noget", Daniel lagde hånden på hjertet. Jeg gjord det samme. Han lukkede øjne og lod  sit smil falme væk.

 

Daniel: Jeg lover at følge The Janoskians regler

Honkia: Jeg lover at følge The Janoskians regler

Daniel: Og være et stolt medlem af min gruppe

Honkia: Og være et stolt medlem af min gruppe

Daniel: Jeg ville ligge min artighed på hylen

Honkia: Jeg ville ligge min artighed på hylen

Daniel: Og glemme hvem jeg var.

Honkia: Og glemme hvem jeg var.

 

Da jeg sagde den sidste sætning, var det som om mit hjerte stoppede. Var jeg nu levet et andet menneske? Og var jeg nu en af drengene?

 

"Flot klaret, Honkia, men vi må give dig et nyt navn", Daniel så på drengene. De så sig lidt omkring, men Jai fandt navnet. Han syntes jeg skulle hedde Kira. De syntes alle det var fedt og så blev det sådan. 

 

Den aften fulgte Jai mig hjem. Vi snakkede meget om, hvad de gik og lavede. Jai var et fantastisk menneske og virkelig god at snakke med. Hans personlighed er så rolig og han holder virkelig meget af at være en del af The Janoskians. Det gik så hurtigt med at komme hjem, at jeg ville ønske han spurgte om jeg ville gå en tur til, men det gjorde han ikke.

 

"Du må nok hellere få noget søvn", han smilede og lod blikket falde fra vinduet og hen på mig. Han tog min hånd og trak mig ind i et kram. Han slap hurtigt igen, for det var jo bare et venskabs knus. 

 

"Sov godt Kira", jeg smilede og kravlede op af stigen og ind af vinduet. Jeg kiggede ud af vinduet og vinkede til Jai. Jeg lukkede det store vindue i  og lagde mig i min seng. Jeg lukkede øjne. Nu var jeg en del af drengene. Nu var en del af The Janoskians.

________________________________________________________________________________________________

Ja , det var det næste kapitel^^  Lige en bonus...The Janoskians kommer til Danmark den 30 Maj. Hvis i ville møde dem kan jeg skrive, hvornår de er i lufthavnen^^

 

XX MS.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...